En let, super sund suppe, god til frokost, eventuelt som madpakke! Fyld med omega 3, og derfor en sundhedsbooster!
Du skal bruge en god blender eller stavblender til suppen.
1 person (kan let laves til flere ved at gange op): 2-3 dl vand eller kold grøntsagsbouillon 2 håndfulde spinatblade 1 moden avocado 1/3 agurk mindst 1 håndfuld friske krydderurter (gerne inkl. mynte) 1-2 spsk. citronsaft evt. lidt frisk hvidløg eller forårsløg 1 lille æble (uden kernehuset) 1 spsk. god ekstra jomfru øko olivenolie salt, peber, evt. lidt honning, evt. lidt chili (brug eventuelt et miks af alm. salt og urtesalt)
100 g laks (jeg brugte varmrøget, men tern af fersk kogt eller bagt, eller røget, laks, vil være lige så fint!
Du kan bruge mange forskellige former for grønt i stedet for det foreslåede, eks. friske ærter, blegselleri, grønkål, frisk salat, spidskål – men hav altid avocado med i suppen!
Del avocadoen, fjern stenen og frigør avocadoen fra skallen. Hæld vand, olie og alt grønt inkl. avocadoen i blenderen, blend til en glat konsistens og smag til med salt, peber og måske lidt mere citron, og lidt honning, for en afbalanceret smag. Hæld i en skål og top op med laks.
Rigtige mad (se nedenfor hvad det er) forebygger og helbreder – uden bivirkninger! Du skal ikke acceptere at kroniske smerter, inflammationer, allergier, intolerancer, histaminproblemer, problematisk fordøjelse eller et ustabilt blodsukker styrer dit liv! For du kan spise dig rask, eller forbedre din livskvalitet betragteligt, ved at spise den rette kost! Forskning, bl.a. tvillingestudier, har vist, at vores gener kun fylder 30 % i udfoldelsen af vores sygdoms-/sundhedspotentiale. Din mad (og dine livsomstændiger) har 70 % betydning for, hvordan din genetik udfolder sig i forhold til at forblive rask eller blive syg. Maden er så vigtig, fordi mad er kommunikation til vores krop, som kan opgradere eller nedgradere vores biologiske software, læs: de gener vi er født med!Når vi sender den rigtige sunde mad ind i kroppen, så opgraderer vi vores helbred, når vi sender ringe mad ind, nedgraderer vi helbredet!
Vores livsomstændigheder, stress, miljøgift, forurening etc. fylder naturligvis også i forhold til dit sundhedspotentiale, men det tager vi i en anden artikel!
Der findes ikke en “one size fits all” på kostområdet, da vi alle er bio-individuelle. Men der er principper omkring kost, som er til gavn for alle, som styrker alle menneskers helbred.
Disse generelle principper er:
Spis løs af fødevarer fra planteriget Vi har i længere tid kendt til kroppens største byggesten, de såkaldte makronæringsstoffer: kulhydrater, proteiner og fedt. De er afgørende for vores velbefindende og sundhed, og alle tre kategorier bør forefindes i alle de måltider vi indtager. Langsomme kulhydrater er: grøntsager og fuldkorn af alle slags (korn, ris, bønner og linser), frugt sammen med fuldkorn/protein/fedtstof. Kvalitetsprotein er: nødder, kerner, bønner og linser, animalske produkter fra fritgående og græssende dyr. Sundt fedtstof er: øko oliven- og rapsolie, oliven, avocado, kokosolie og kokos, nødder og kerner, mørk chokolade, animalsk fedt (inkl. æg) fra fritgående og græssende dyr (høns, gris, ko, lam etc.)
Men udover disse stoffer har kroppen brug for mikronæringsstoffer som vitaminer, mineraler, og nyere opdagelser som fytokemikalier og polyfenoler. Fytokemikalier og polyfenoler hentes fra planter, og de viser sig at have stor indflydelse på vores sundhed. Vi har de senere år kendt dem fra såkaldte “super foods”, men i virkeligheden findes de i alle planter, i større eller mindre omfang. Fytokemikalier kommer hovedsaligt fra skrællen eller ydersiden af planter, hvor det beskytter planter mod udefrakommende trusler, som sollys, skadedyr, svampe etc. Det er stærke sager, og forskning viser, at det også kan beskytte os mod trusler, f.eks. madkemi, forurening, aldring, cancerceller mm. Polyfenoler er stærke antioxidanter, og er en del af den gruppe molekyler, som kan fange og standse frie radikaler. Frie radikaler er molekyler, som kan forårsage skade inde i cellerne. Frie radikaler er molekyler, der er ustabile og derfor meget gerne vil koble sig på et stof og ødelægge (oxidere) det. De frie radikaler prøver konstant at indgå i reaktioner med andre stoffer for at blive stabile igen. På den måde kan de skabe ravage, som kan forårsage celleforandringer i vores krop.
Forskning har vist, at det ikke er en god ide at styrke kroppen med de kemiske forbindelser fra fytokemikalier og polyfenoler i pilleform. Men som alsidig plantebaseret kost er disse stoffer geniale og et fantastisk forsvar mod sygdom og for tidlig aldring!
Spis plantefibre, de er essentielle for vores tarmsundhed. De gode tarmbakterier, der styrer både vores fysiske og mentale helbred, lever af fibre. Vores tarmsund, det indre af vores tarme, som har stor betydning for ikke at udvikle autoimmune sygdomme, allergier og intolerancer, er afhængig af fibre, der forer tarmene og gør dem uigennemtrængelige. Desuden er plantefibrene med til at stabilisere vores blodsukker, blodfedt og de signalstoffer, der styrer vores metabolisme (energiomsætning), og andre vigtige ting. Læs mere herom i andre artikel på websitet.
Der er ikke fibre i animalske produkter, selv om vi taler om kødfibre. Vi kan kun få de livsvigtige fibre fra plantemad!
Spis og drik kvalitetsfødevarer Vores krop og fødevareomsætning er stadig baseret på fødevareemner, der er naturligt forekommende, og ikke alt for forarbejdede. Let kogning og stegning er ok, faktisk gør disse processer det lettere at optage rigtigt mange fødevarer, men forskning viser at (dårlig kvalitet) industrielt fremstillet mad skaber sundhedsproblemer. Kroppen kan ikke genkende fødevarer, som er nedbrudt fra sin naturlige form, og sat sammen igen til en form, der er mere langtidsholdbar og dermed mere salgbar, for industrien.
Kroppen kan ikke håndtere store mængder af konserveringsmidler og diverse tilsætningsstoffer, som ikke er kendte for kroppen, fordi det ikke er naturlig kost for kroppen. Konsekvenserne ved indtagelse af disse for kroppen unaturlige stoffer er bl.a. opblomstring af dårligt tarmbakterier som kan give: hormonudfordringer, tendes til uhensigtsmæssig inflammation, for nogen overvægt for andre undervægt, diabetes 2, autoimmune sygdomme, gigt, og visse cancertyper.
Undgå derfor billige færdigretter, kage, brød fyldt med tilsætningsstoffer. Undgå fast food, junk food, ofte fyldt med usundt fedt og madkemi. Undgå det alt for meget sukker der er i købe marmelade og spreads, og flydende sukker i sodavand, softdrinks, og mange købe milk shakes og smoothies. Drop eller spis meget lidt slik, der kun er sukker, farve og tilsætningsstoffer.
Lav dine måltider selv af uraffinerede og usminkede fødevarer, eller køb dem af måltidsleverandører som leverer kvalitetsmad uden madkemi.
Eksemplerpå fødevarer, der med fordel kan laves hjemme, fordi købeeksemplarerne ofte er ringe og sundhedsskadelige: snacks som energikugler, kager/muffins, der bør fyldes med fuldkorn, frisk eller tørret frugt og sundt fedtstof. Greenies og smoothies, saft og sodavandis, der bør være fyldt med grøntsager og frugt med skræl på . Hvis du køber, så køb mærker uden tilsætningsstoffer, farve og med meget lidt sukker i/uden kunstigt sukkerl Både børn og voksen kan få brug for lidt ekstra energi, men gå endelig udenom det meste købesnacks, da de kun forringer dit velbefindende, efter de første 5 minutters sukkerrus!
Køb øko, når du kan/har råd. Skrællen på grøntsager og frugt er et vigtigt fibertilskud, og er derfor bedst øko og uden pesticider. Fuldkorn, ris, pasta, bønner og linser spises hele, og er derfor også bedst øko.
Spis fermenteret mad Fermenteret mad som kombucha, kimchi, kraut, øvrige fermenterede grøntsager, kefir, yoghurt, parmesanost, modnet ost, surdejsbrød og andre fødevarer med syrnet korn, syltede fødevarer uden overflødigt sukker er godt for os. det fodrer de gode tarmbakterier, og giver dermed hele kroppen overskud til at modstå og bekæmpe vira og bakterier. Desuden øger fermentering vitaminoptagelsen far de fermenterede emner.
Spis helst mindst 2, og for nogen endda tre eller fire måltider, om dagen. Både fysisk aktivitet og hjerneaktivitet kræver kalorier, og mange mennesker spiser for lidt, de holder kroppen i et evigt kalorieunderskud, og det er ikke er sundt. Når kroppen ikke får kalorier nok til det arbejde den skal udføre, så er det din muskelmasse der tæres på. Antallet er fedtceller i kroppen er konstant, de kan vokse eller formindskes i omfang, men de forsvinder ikke fordi du sulter, det gør din muskelmasse til gengæld. Derfor skal du spise nok til din krops behov! (Periodisk kontrolleret faste eller 12 timers daglig spisefri periode kan være sundt, men spis nok indenfor dit “spisevindue”).
Emotionel spisning, hvor man overspiser af følelsesmæssige årsager, er naturligvis ikke sundhedsfremmende, og man bør tale med en professionel om hjælp. Se evt. artikel om emnet på dette website.
Gode pejlemærker for, at det er den rette mad, og den rette mængde af mad du indtager, er: – du har styr på din afføring, rette konsistens, daglig afgang, ro i tarmene! – du er mæt efter hvert måltid. Ikke tung og dvask, men klar til de udfordringer du skal i gang med! – du tænker ikke konstant på mad og på at spise! – du har ikke cravings efter ulødige snacks, snacks med meget fedt, sukker eller salt! – du har ikke pludselige blodsukkerudsving med kvalme, svimmelhed, hovedpine til følge! – du føler dig rolig det meste af tiden, selv når tingene går stærkt! – du er klar i hovedet det meste af tiden, og har ikke dybe dyk i energi og humør midt på dagen, om eftermiddagen osv.! – du føler dig ikke hele tiden udmattet! – du har overskud til at dyrke en vis mængde motion, dyrke dine relationer, lege med dine børn, have sex osv.! – du sover godt om natten, vågner ikke op pga. sult i utide og skal lige ud og nuppe et eller andet for at sove videre! – du er sjældent syg, når du rammes af virussygdomme som influenza, klarer du sygdommen ok, og bliver ret hurtigt rask!
Og at når du spiser den for dig rette mad i den rette mængde, så behøver du ikke: – cigaretter og alkohol til opkvikning eller stressdæmpning – stimulanser i pilleform som sovepiller, hovedpinepiller, smertestillende piller, for at komme igennem dagen – kosttilskud der lover mirakler, for at få hverdagen, arbejdslivet, familielivet og dine øvrige relationer til at hænge sammen – mirakelkure/diæter så du kan tabe dig eller slippe af med ubehag og smerter
Ud over disse generelle råd om mad og sundhed, skal du selvfølgelig tage hensyn til dine individuelle behov eller udfordringer! Mave-tarmproblemer, allergier, intolerancer, kroniske sygdomme, autoimmune sygdomme mv. kan betyde særlige koststrategier i perioder.
Du kan følge min gratis madplaner, der er funderet på ovenstående principper, eller kontakte mig for individuel kostvejledning, hvor du lærer at finde frem til det, der er den rette kost for dig – og lærer at lave de koststrategier, som virker for dig!
Min kostvejledning er baseret på de principper, der ligger bag de officielle danske kostråd (med mere vægt på at spisesunde fedtstoffer), funktionel medicin og funktionel ernæring, plus ayurveda principper(gamle indiske koststrategier, der stadig er aktuelle).
Se mere om disse principper her: Officielle kostråd: foedevarestyrelsen.dk Funktionel ernæring: Mark Hyman/drhyman.com, IIN/Integrativenutrition.com Funktionel medicin: Institute for functionel medicin/ifm.org, drwaynejonas.com Nordic ayurveda, nordicayurveda.com
NB: Livets udfordringer, sorg, stress, voldsomme begivenheder, traumer, psykisk sygdom, alvorlig sygdom, alvorlige uheld m.m. kan selvfølgelig bringe os alle ud af den normale spiral, og medføre at der skal mere end sund mad til at få livet på rette køl. Men kosten spiller stadig en stor rolle i helbredelsen!
Faglige input: Institute for Integrative Nutrition, integrativenutrition.com Dr. Megan Rossi, theguthealthdoctor.com Dr. Mark Hyman, drhyman.com Nordic ayurveda, nordicayurveda.com
Sund morgenmad eller mellemmåltid! Det er en ret mættende smoothie, og den udgør derfor et morgenmads-alternativ eller et mellemmåltid. Smoothien er ret tyk og kan også serveres i en skål med drys, som nicecream. Høj plantediversitet og meget tarmvenlig!
Kokosfløden betyder, at frugtsukkeret i smoothien påvirker kroppen mindre.
2 store glas: 4 kugler frossen grønkål, eller 2 gode håndfuld friske let hakkede grønkålsblade 1 håndfuld frosne eller friske broccolibuketter 1 æble, skåret i kvarte og kernehuset fjernet 1/2 lille agurk eller 1/4 lille squash (skyllet og tørret) 1 dl kokosfløde, den fede del fra kokosmælk (kan erstattes af en håndfuld cashewnødder) 2 dl vand eller æblemost (helst ikke lavet på koncentrat) 2 dl vand 2 spsk. rosiner, gerne lyse 4 store isterninger Evt. lidt chiafrø til pynt
Hæld alt i en god blender, og blend til alt er en ensartet og glat masse. Det er en tyk smoothie, og kan du ikke lide det, så tilsæt lidt mere vand eller æblemost.
Der er en del frugtsukker i, så hvis du har et let påvirkeligt blodsukker, så spis lidt fuldkornsbrød, gerne surdejsbrød der har en meget lav blodsukkerpåvirkning, eller fiberrigt knækbrød, med smør/ost eller plantesmør (peanutbutter, mandelsmør etc.) efterfølgende.
At holde sig sund og rask, forsøge at undgå Covid-19, eller i hvert tilfælde at kunne klare sig godt igennem det, er denne vinters topprioritet, for de fleste af os. Din kost betyder rigtig meget i den sammenhæng.
Pas på dit immunsystem gennem tarmvenlig plantebaseret mad! Rundt regnet 60-70 procent af vores immunsystem ligger i tarmene, og det betyder faktisk at dine tarme fungerer som immunsystemet “kontroltårn”, der opretholder og vedligeholder sundheden i hele din krop via tarm-immun forbindelsen.
Et mere diverst tarmbiom betyder bedre coaching af dine immunceller, og researchprojektet The American Gut project har vist at det at spise mere plantebaseret er lig med større tarmdiversitet.
Et Zoe reseach projekt, der blev offentliggjort i “BMJ Gut” i 2020 (se note), viste at en tarmvenlig kost karakteriseret ved masser af plantemad betød mindre risiko for, og væsentlig færre følger af, Covid-19.
At arbejde mod senfølger af Covid-19! Selv mennesker, der oplever få symptomer på Covid kan komme til at opleve senfølger, måske endda slemmere end de oprindelige symptomer. Dette skyldes den måde din krop vælger, eller har mulighed for, at bekæmpe virussen.
Der ses derfor senfølger på både mave, lunger og hjerte, og symptomer som: – træthed (træthedssyndrom) – åndenød – brain fog (omtågethed i hjernen) og svimmelhed – tab af eller ændringer i smags- og lugtesans – uro i fordøjelsen – ændringer i tarmbiom – muskel- og ledsmerter – depression og angst symptomer
Vores tarmbiom og lunger kan influere på hinanden, og ligesom at Covid kan påvirke stort set alle organer i kroppen, således kan også tarmbakterierne.
Som beskrevet ovenfor giver et stærkt tarmbiom et stærkere immunsystem, der igen kan kommunikere med hjernen, lungerne, hjertet og andre organer. Altså områder i kroppen, der ofte ses som et led i senfølger af Covid.
Derfor spis sundt, forstærk dine tarmbakterier og forstærk derved dit immunsystem!
Præcisering! Sunde tarme vil IKKE gøre dig imun overfor Covid eller senfølger af Covid. Men ved at styrke dine tarme/tarmbakterier med en divers plantebaseret kost (kost med mange planter i, men ikke nødvendigvis uden kvalitetskød/fisk/mejeriprodukter/æg) har du større modstandskraft og bedre ressourcer til at bekæmpe senfølger af Covid.
Hvis du lider af senfølger: – divers plantebaseret kost kan hjælpe ved tab af, eller ændringer i, smags- og lugtesans. Udfordr sanserne med mad i forskellige temperaturer, konsistenser, smage. Tilsæt ingefær, chili, hvidløg, masser af krydderier til maden. Erfaringer viser at det hjælper nogen mennesker. – har du tabt appetitten, så prøv med mange små måltider, det stimulerer appetitten og virker ikke så overvældende. – husk at træthedsyndrom ikke er almindelig træthed, så husk at være god ved dig selv. Sørg for lang nattesøvn, 7-9 timer, tag små lure, hvis det bekommer dig vel. Men sørg også for let motion, gåture, strækøvelser eller yoga for eksempel. – spis D vitaminpiller. Store undersøgelser på tværs af landegrænser har vis at mennesker med D vitaminmangle lettere for Covid, og har sværere ved at bekæmpe det. – hvis du får forstoppelse på grund af mangel på motion eller medicin, så drik ekstra meget vand og sørg for at spise en fiverrig kost. Tag ikke fibertilskud, bare spis mange fibre i maden. Lad være at skrælle gulerødderne, spis havregryn, spis rugbrød eller fuldkornsbrød, bønner og linser, fuldkornspasta, grove grøntsager. – drik alkohol med stor moderation. Alkohol har en negativ effekt på dit immunsystem, og kan forstyrre nattesøvnen. Drik mineralvand, kombucha, akoholfri spiritus, øl eller vand, som der i dag findes mange gode af.
Læs mere her om infalammationsbekæmpelse, og herom kost efter sygdom.
Jeg ønsker for dig at du ikke får Covid, eller kommer let igennem det, hvis du smittes! Men gør forarbejdet, og brug maden som medicin, både forebyggende og helbredene!
Inspiration fra: Tim Spector, tim-spector.co.uk theguthealthdoctor.com
Note: Gut is a Plan S compliant Transformative Journal.Gut is a leading international journal in gastroenterology and hepatology and has an established reputation for publishing first class clinical research of the alimentary tract, the liver, biliary tree and pancreas. Gut delivers up-to-date, authoritative, clinically oriented coverage in all areas of gastroenterology and hepatology. Regular features include articles by leading authorities describing novel mechanisms of disease and new management strategies, both diagnostic and therapeutic, likely to impact on clinical practice within the foreseeable future. Gut is an official journal of the British Society of Gastroenterology and has two companion titles, Frontline Gastroenterology for education and practice and BMJ Open Gastroenterology for sound science clinical research. Editor-in-Chief: Professor Emad El-Omar, University of New South Wales, Sydney, Australia
Mange er her i vinteren svækkede efter Corona, virus-angreb, lungebetændelsemv.! Svær sygdom som kræft og kemo er hård ved kroppen, gigt kan udmatte kroppenover mange år, fibromyalgi gør en træt helt ind i knoglerne, diabetes er en evig udfordring for kroppen, irritabel tyktarm og mavesmerter tager måske noget af livsglæden, KOL trætter voldsomt, depression og angst er helt ubærlig forbåde krop og sjæl, stress tærer på alle reserverne... Alle disse midlertidige og kroniske svækkende sygdomme kan der delvist rådes bod på med en kost, der styrker immunforsvaret, dæmper inflammation og bygger reserverne op.
Først og fremmest skal du spise masser af frugt og grønt, da frugt og grønt indeholder fytokemikalier. Dette er en relativt nyopdaget gruppe af næringsstoffer, som har en meget kraftfuld virkning på vores sundhed, og vi ved, at der findes flere tusinde forskellige slags. De er antiinflammatoriske, forebygger degeneration af kroppen og styrker immunforsvaret. -Spis fra hele farvepalletten fra grønt over rødt til violet og orange, gult, sort ….
Eksempler på gode fytokemikalier:
Rødbeder er sprængfyldte med B- og C-vitaminer samt kalium, alt sammen noget du har brug for bl.a. til dit immunforsvar og din muskelfunktion.
Lav rødbedesmoothie, kog eller bag rødbeder, smut skrællen af, skær rødbederne i tern og anvendt dem lune eller kolde i salater. Bag dem sammen med andre rodfrugter som tilbehør til middagsmaden.
Grønkål strutter af C-vitaminer, der er med til at beskytte kroppen mod virus og bakterier. Spis i varme retter, salater eller smoothies.
Blåbær er spækket med antocyaniner, en aktivt antioxidant, der udretter små mirakler for dit immunforsvar. De fleste af de sunde stoffer sidder i skallen, og da bær har en stor skal-overflade i forhold til dens indre, er bær i særklasse. Blåbær indeholder desuden masser af C-og E-vitamin, der også styrker dit immunforsvar. Du kan ikke spise for mange blåbær. Mellem 100 og 250 gram blåbær eller ca. 2 dl om dagen ser ud til at kunne give en målbar gevinst for din sundhed. Spis blåbær i smoothie, på grød eller yoghurt/skyr, i pandekager, i myslibarer eller i salaten.
Broccoli er et eksempel på en bemærkelsesværdig og særdeles næringsrig grøntsag. Broccoli har et højt indhold af antioxidanter, og desuden også en afgiftende effekt. Gode opskrift med broccoli, gratin her og suppe her!
Hvis du tåler det, så spis også yoghurt, Skyr eller andet med mælkesyrebakterier, det hjælper på et udfordret tarmsystem. Tåler du ikke mælkeprodukter, så køb og spis mælkesyrebakterier, evt. mælkesyre med kollagen, det hjælper både tarmflora og tarmvæg. Du kan også lave din egen yoghurt på kokosmælk, som du syrmer med mælkesyrebakterier, eller havreyoghurt, som du selv syrner på samme måde.
Reducer inflammation med kollagen! Kollagen er en vigtig spiller til at forbedre fordøjelsen og tarmenes sundhed. Det hjælper med at danne bindevæv og med tætne og genopbygge tarmslimhinden, så madpartikler, større molekyler og giftstoffer holdes inde i tarmene, hvor de hører til, og ikke slipper ud i blodbanen, hvor de kan skabe inflammationer.
“Bone broth” eller bouillon kogt på ben fra dyr: Ved regelmæssigt at drikke bouillon eller bruge det i suppe, varme retter mv., kan man fremme en sund tarm og reducere inflammationer. Bouillon er let fordøjeligt og beroligende for fordøjelsessystemet. Både kollagen, glycin og gelatine er de vigtige spillere i suppe fra knogler.
Undersøgelser viser, at gelatine styrker tarmene, og tarmslimhinden, hvilket kan være en hjælp efter en penicillinkur. Boullionen hjælper med at øge vækst af probiotika (gode bakterier) i tarmen, og understøtter sunde inflammationsniveauer i fordøjelseskanalen. Glycin modvirker den uheldige inflammation.
Disse tarmhelende egenskaber er altså med til at styrke og støtte immunforsvaret og gendanne en sund inflammationsrespon i kroppen!.
Chokolade fodrer de gode tarmbakterier, og indeholder antioxidanter!
500 g mørk chokolade min. 70%, grofthakket små folieforme eller små muffinsforme
Fyld: 1 dl tørrede usvovlede abrikoser 1 dl cashewnødder 1/2 dl rå afskallede hampefrø (kan erstattes af cashewnødder) 1/2 dl revet kokos 1 spiseskefuld kokosolie med top på et lille drys vaniljepulver (ikke vaniljesukker) eller kornene fra 1/2 stang vanilje et lille drys stødt kanel 1 spiseskefuld vand
Du kan anvende mandler, hasselnødder, dadler, rosiner, solsikkekerner, græskarkerner, i stedet for de foreslåede råvarer. Bland efter eget ønske, men hold dig til den angivne mængde af nødder/kerner og tørret frugt, da det giver en sammenhængende masse.
Blend alt til fyldet i foodprocessor eller blender til en sammenhængende masse. Sæt det på køl til det skal bruges.
Smelt 2/3 af chokoladen langsomt over et vandbad (en lille gryde sættes over med lidt vand i, en stor skål sættes oven på gryden – i stedet for et låg – med den brækkede chokolade i – dampen fra det kogende vand smelter chokoladen). Når det er smeltet tages skålen af gryden, resten af det hakkede chokolade tilsættes, og der røres til alt er smeltet. Dermed undgår du grå chokolade!
Hæld smeltet chokolade i bunden af formene, læg en teskefuld fyld i chokoladen og fyld efter med smeltet chokolade til fyldet er skjult. Drys til sidst med frysetørret hindbær eller lignende. De fyldte chokolader kan tages ud af formene, når de er stivnet, eller serveres deri. Opbevar chokoladen i en dåse et køligt sted.
400-500 g rå frisk laks 1/2 mellemstort sommerhvidkål eller spidskål 1/2 bakke rucola (et par gode håndfulde) 500 g friske ærter, der bælges 2 friske rå majs (eller optøede frosne majskolber) 200 g blåbær 100 g friske, frosne ribs (er de frosne, så råsyltes de frosne) eller tørrede goribær øko olivenolie rørsukker eller honning (eller Stevia) flagesalt og frisk kværnet peber evt. 40-50 g hakkede nødder
Sæt en gryde over at koge med 1,5 liter vand og 2 spsk. havsalt. Skyl ribsene (ikke hvis de er frosne) og råsylt dem: hæld dem i en skål med 4-5 spsk. rørsukker eller honning (alternativt Stevia). Lad dem stå mens resten af salaten laves.
Skær laksen fri fra skindet, skær laksekødet i tern. Når vandet koger, slukkes for gryden og lakseternene kommer i vandet, hvor det skal være i minimum 15 minutter. Der efter tages lakseternene op og afkøles.
Skær kålen i stykker på langs og så i strimler på tværs. Skyl rucolaen, tør den og snit den i mindre stykker. Skær majskernerne af majskolberne (de skal ikke koges) ved at skære på langs af kolberne med en skarp kniv. Bælg ærterne. Skyl blåbærrene og tør dem forsigtigt på køkkenrulle.
Læg kål i bunden af en salatskål eller et fad. Læg rucola oven på, der på lægges majskernerne og ærterne. Nu lægges lakseternene på, og så blåbærrene. Til slut lægges de råsyltede ribs på, og sukkerlagen dryppes over salaten. Dryp olivenolie på salaten, drys flagesalt over og giv salaten et par gode vrid af peberkværnen. Du kan afslutte med hakkede nødder, hvis det ønskes.
Asparges, forårets dronninger! Smager forrygende og er sund!
Asparges er rig på aminosyren asparagin og indeholder derudover kalium, calcium, c og b vitamin, folinsyre, betacaroten og hverken fedt eller kolesterol. Asparges er derfor en velsmagende kilde til vitaminer, fibre og mineraler.
Aminosyren asparagin stimulerer nyrefunktionen og har således en blodrensende effekt. Derudover har asparges en positiv effekt på leversygdomme og gigt.
Asparges er en af de ældste dyrkede køkkenurter. Helt fra oldtiden har asparges været kendt og dyrket i Ægypten, og i Romerriget var asparges værdsat som en stor delikatesse. Her i landet omtales aspargesplanten fra det 16. århundrede, hvor den dog hovedsagelig blev dyrket i herregårdshaverne.
Forskellen på hvide og grønne asparges er primært af dyrkningsmæssig art. Hvide vokser i volde, hvorimod de grønne skyder op fra bedene på flad mark og dermed får det lys, der giver dem farve.
Hvad skal man kigge efter, når man køber asparges?
Grønne asparges fås fra foråret, hen over sommeren og ind i efteråret, fordi grønne asparges importeres fra hele verden. Mærk efter, at de ikke er slatne, hænger med hovedet og ikke lugter mugne. Læg dem dem gerne i iskoldt vand en times tid før brug, hvis de ikke er helt friske, for så får de lidt sprødhed igen. Asparges består af 95% vand, og jo mere fugt de taber jo mere bitre bliver de i smagen.
Er det de dyre hvide asparges, som fås i foråret, så køb så friske asparges som muligt. Hovederne må helst ikke være beskadigede. Aspargesen skal være tyk og lige. Kig også på snitfladen på aspargesstænglen, denne skal være ubeskadiget og må ikke være indtørret. Man kan teste om en asparges er frisk, ved at gnide to asparges mod hinanden, er aspargesene friske, vil de knirke, når de gnides mod hinanden.
Hvordan opbevares asparges?
Asparges bør tilberedes og spises så hurtigt som muligt. De kan opbevares på køl i 3-4 dage, hvis de indkøbes friske.
Asparges kan fryses. Blanchér dem kort og frys dem herefter hurtigst muligt, så smagen bevares bedst muligt. Asparges kan holde sig op til 9 måneder i fryseren, men vil miste noget af deres smag.
Tip: Frys aspargesene i deres kogevæske, så smagen forstærkes, dermed har man også en god basis for en lækker aspargessuppe.
Hvordan tilbereder man asparges? Grønne asparges: Knæk bunden af aspargesen af, det mærkes naturligt hvor den skal knækkes. Grønne asparges er gode lynstegte alle grøntsagsretter, som wok, i stuvninger sammen med ærter til f.eks. tarteletter, i tærter, og i , suppe. Desuden er de gode rå i salater, hvis de er friske. Skyl og tør dem, knæk bunden af, skær dem i 1-2 cm stykker, gerne på skrå, det ser godt ud! Steg dem, kog dem, eller spis dem friske og knasende. Du kan finde retter med asparges på bloggen, søg under asparges.
Hvide asparges: Hvide asparges skal skrælles. Læg aspargesen på et skærebræt. Brug kartoffelskrælleren og start lige under hovedet og kør ned mod bunden. Skræl hele vejen rundt og tag ikke for meget af. Knæk den nederste del af med fingrene.
Kog hvide asparges med rigeligt vand, lidt salt og en knivspids sukker. De skal have 4-5 minutter. Stik i dem som i en kartoffel og mærk om de er møre.
Hvide asparges kan serveres for sig selv, som en eksklusiv forret, med lidt smør. 2-3 stk. per person. Eventuelt med lidt god kogt eller røget skinke til – eller sammen med lidt grønne asparges, og en citron-olie dressing og et drys grønt, som en vegetarisk forret.
Opskrifter!
Aspargesskræller fra både grønne og hvide asparges kan blive til en herlig aspargesbouillon, se her!
Aspargessalat med grønne og hvide asparges, og grov grøntsagsmos: 1 bdt. grønne asparges 1 bdt. hvide asparges
1 lille broccolihoved 1/2 rød peber 50 g fast fetaost 2 spsk, sesamfrø 5 cherrytomater 1/2 dl olivenolie 1 lille fed hvidløg revet skal og saft fra 1/2 øko citron salt, peber
Klargør og kog hvide asparges, som beskrevet ovenfor. Klargør grønne asparges, som beskrevet ovenfor, og steg dem 4-5 minutter ved middel varme i lidt olivenolie.
Læg broccoli, rød peber, fetaost, tomater, olie og sesamfrø i en foodprocessor, og kør til en grov mos. Hæld mosen i en skål, og smag til med presset hvidløg, revet og presset citron, salt og peber. Juster med mere olie, hvis du finder mosen for tør.
Læg de kogte og stegte asparges på et fad, og læg grøntsagsmos på. Server resten af mosen til.
Crispy salatat, velegnet som tilbehør til alle former for varme retter, kød, fisk, vegetar…
200 g frisk rucola 2-3 faste, syrlige røde æbler 1 håndfuld hasselnødder, helst uden skind
Dressing: 1/2 dl koldpresset øko rapsolie evt. 1 tsk. ristet sesamolie eller nøddeolie 1/4 dl god øko æbleeddike salt, peber, honning efter smag
Skyl og tør rucolaen. Skær den eventuelt i lidt mindre stykker. Skyl og tør æblerne, skær dem over, fjern kernehuset og skær dem i tynde både. Rist hasselnødder uden skind, afkøl, hak godt halvdelen og gem resten.
Rør dressingen sammen.
Bland rucola, æbler og hakkede hasselnødder sammen. Hæld dressing på og bland igen. Pynt til sidst med de hele hasselnødder. Server.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
