4-500 g hakket kød (okse, kylling, kalkun, gris, lam…) 300 g optøet spinat 100 g fetaost 1 hakket løg 2 fed hvidløg olivenolie 2 æg 1 dl væske: mælk/plantemælk/vand 2 spsk. soltørrede tomater i små strimler/tern 1,5 dl rasp salt, peber 2 top teskefulde af henholdsvis tørret oregano og basilikum 1 glas tomatsauce (pastasauce), hjemmelavet tomatsauce, eller mosede tomater – 350 til 400 g
Optø spinaten, og knug den fri for væde.
Sikr dig at den tomatsauce du bruger er fast, ingen tynd og løbende væske. Laver du selv tomatsauce, så lav den godt tyk. Bruger du mosede tomater, så rør dem op med lidt oregano, salt og peber – og lidt rasp, hvis det virker tyndt og løbende.
Tænd ovnen på 200 grader.
Rør det hakkede kød op med rasp, væske, soltørrede tomater, oregano, basilikum, salt peber og æg til en fast fars.
Pil løget og skær det i tern. Pil hvidløg og hak det fint.Opvarm 1 spsk. olivenolie i en dyb pande. Sauter hakket løg 4-5 minutter ved middelvarme til de bliver bløde og klare. Tilsæt optøet spinat og og sauter det hele 3-4 minuttert mere. Tilsæt så hvidløget og sauter videre nogle minutter. Smag til med LIDT salt og peber (der er salt i fetaosten også). Tag væk fra varmen, og rør smuldret fetaost i.
Smør et ovnfastfad eller læg bagepapir i. Læg 60 % af farsen i bunden i form som et brød. Læg fyldet på og fordel det jævnt over bunden. Læg resten af farsen på, fordel det, og giv farsbrødet form.
Dæk farsbrødet med tomatsauce. Bag farsbrødet 45-50 minutter ved 200 grader.
Server med bagte grøntsager, bagte kartoffelbåde, salat, bulgur, quinoa, pasta, godt brød…
Retten er fyldt med friske og tørrede krydderier, der booster sundheden: Fisk indeholder sunde omega 3 fedtstoffer og gurkemeje er et krydderier, der har positiv indflydelse på celleniveau. Både omega 3 og gurkemeje støtter cellerne i at kæmpe mod sygdom, som f.eks. gigt og cancer. Ingefær indeholder A vitmanin, B vitamin, C vitamin, E vitaminer plus magnesium, kalium, fosfor, silicium, jern, natrium, calcium og zink.
Kan spises på keto og lchf.
4-500 g hvid, fast fisk (kan være torsk, kuller, lange, mørk og lys sej…) 400 g hokkaidogræskar eller butternut squash 400 g kartoffel (på lchf/keto: selleri, glaskål, kål, kina radisse) 1 lille fennikel (kan udelades) 1-2 løg 1 stor rød peber 1 stor gulerod 2×2 cm frisk ingefær 2 fed hvidløg 2-3 spsk. karry 1 spsk. stødt gurkemeje kokos- eller olivenolie 3 dl basmatiris* (lchf/keto: blomkålsris) 6 dl vand, fiske- eller grøntsagsbouillon salt, peber
Skær fisken i store bidder (3×3 cm) eller strimler.
Skræl græskaret og skær det i tern på 2×2 cm. Skyl og tør kartoflerne, og skær dem i 2×2 cm tern. Skræl løg og skær det i tern. Skyl og tør peberfrugt, halver den, fjern frøstand, og skær i strimler på langs og så i strimler på tværs. Fjern de grønne stængler og det yderste lag på fenniklen, skær i både og så i tern. Skyl og tør guleroden, skræl den kun hvis den er grim i skralden, skær den i tynde skiver eller tern. Skræl ingefæren og skær det i små tern. Pil hvidløget og skær det i små tern. Skyl risen.
Varm olien 2-3 spsk op i en tykbundet gryde ved høj middelvarme. Tilsæt krydderier og brænd dem af. Tilsæt alle grøntsagerne, minus ingefær og gurkemeje, og rør dem godt rundt i krydderierne. Steg dem let i 4-5 minutter, men de skal ikke rigtigt brune, bare blive blødere og godt krydrede. Tilsæt salt og peber, og rør det godt ind i grøntsagerne.
Tilsæt hvidløg og ingefær og rør det godt ind i grøntsagerne. Steg 1-2 minutter. Tilsæt risene og steg dem med yderligere 2 minutter.
Tilsæt vand eller bouillon, og kog det hele op, skru ned, og kog ved middelvarme i 30-40 minutter til risene bliver kogt al dente. Tilsæt lidt mere vand/bouillon, hvis det koger tørt, før risene er møre.
Læg så fiskestykkerne i, rør forsigtigt rundt i retten, og kog det let i 4-5 minutter.
Tilsæt evt. 1 dl fløde eller 1 dl kokoscreme (den fede del af kokosmælken, øverst i dåsen), og kog 1-2 minutter ved lav middelvarme, rør i retten et par gange. Jævn let med Maizena rørt ud i vand, hvis du synes det er for tyndt.
Smag til med salt og peber.
* Hvis du ikke kan lide al dente ris (ris med lidt bid), så læg risene i blød i koldt vand med 1 spsk. eddike eller citronsaft, der dækker risene, mindst 6 timer før du kommer dem i retten (udblødningsvandet kasseres), så bliver de blødere. Skyl dem efter udblødning.
En kalorielet ret med masser af smag! Der anvendes elementer med både protein, langsomme kulhydrater og fedt i retten! Kan være lchf og keto ved at udskifte kartofler med alternativ, angivet i opskrift!
Der skal kogt quinoa eller lignende i retten, så det skal koges, før du starter på selve pien.
Tænd ovnen på 180 grader.
Kyllingepie: 500 g hakket kyllingekød 2 dl kogt quinoa (kan erstattes af ris, bulgur o. lign., men det sænker proteinindholdet og hæver kulhydratindholdet – der er dog meget protein i kyllingekødet) 6-7 dl finthakkede grøntsager inkl. løg (jeg brugte fennikel, løg, hvidløg, squash) salt, urtesalt, friskkværnet peber
Hak grøntsagerne fint i foodprocessor eller riv dem. Bland kyllingekød, grøntsager, salt og peber, gerne med hænderne.
Bund: 4 store kartofler (lchf/keto: selleri, persillerod, pastinak, kina radisse, glaskål) lidt salt og peber
Skyl og tør kartoflerne (ell. alternativ). Skær dem i tynde skiver. Læg dem i munden af et smurt ovnfast fad. Smuld 50 g fetaost på. Drys med salt og peber.
Læg kyllingepieindholdet oven på. Glat det ud. Til toppen skæres skyllede og tørrede tomater i tykke skiver. Læg tomatskiver på kyllingepieindholdet. Drys med lidt salt og peber. Smuldr resten af (100 g) fetaosten oven på.
Top: 2-3 store tomater 150 g fetaost lidt salt og peber
Bag pien 35-40 minutter. Fetaosten skal brune og karamellisere lidt. Hvis den er for bleg efter 30 minutter så skru ovnen op til 200 grader.
Kan indgå i keto eller lchf diæt ved et kartoffel-alternativ, se opskrift!
3-400 g kartofler (lchf/keto: kina radisse, selleri, pastinak, persillerod, glaskål) 4-500 g hakket oksekød (ell. svin, lam, kylling) 1l finthakkede grøntsager (jeg brugte blegselleri, gulerødder, rød peber, romanescokål, persillerod, løg, hvidløg – men alt kan bruges + løg og hvidløg) evt. 1 stor porre, rengjort, halveret og skåret i skiver olie 1 lille dåse tomatpasta engelsk sauce + evt. soya 2-3 dl vand 2 tsk. stødt paprika + 2 tsk. stødt stærk paprika ell. røget paprika ell. 1 tsk stødt chili salt, friskkværnet peber 250 g mascapone 1 dl revet parmesan- eller Vesterhavsost 2 æg salt, peber
Tænd ovnen på 200 grader. Rengør grøntsagerne og hak dem fint i en foodprocessor.
Brænd krydderierne af i oliven- eller rapsolie. Tilsæt det hakkede kød, salt og peber, og svits til det får lidt farve og falder sammen. Til de hakkede grøntsager, + lidt mere salt, og brun videre 5 minutter. Tilsæt tomapasta og rør det godt ud i kød-grøntmassen. Tilsæt engelsk sauce, jeg brugte mellem 1/4 og 1/2 dl, tilsæt også lidt soyasauce, hvis du kan lide det. Brun endnu et par minutter, og tilsæt så 2-3 dl vand, så retten kan koge sammen, men uden at blive våd. Kog retten sammen i 5-10 minutter.
Skær kartofler i tynde skiver. Rør mascapone med æg, salt pg peber og revet ost.
Tag et dybt ovnfastfad, smør det med lidt olie. Læg et lag kød-grøntsauce i (halvdelen af saucen). Dæk med karoffelskiver og drys med lidt salt eller urtesalt. Læg resten af kød-grøntsaucen på, dæk igen med kartoffelskiver. Bred mascaponemassen over. Bag retten 30 minutter til mascaponelåget er smukt brunt.
Velsmag og sundhed går hånd i hånd i denne vegetarret.
400 g fuldkornspasta 1 til 1,5 l grøntsager i mundrette bidder Jeg brugte: romanescokål, beder, tomater, gulerødder, glaskål (kartofler, al slags kål, andre rodfrugter, fennikel, bladselleri, broccoli… brug hvad du har og godt kan lide) syltede rødløg ell. skær løg i grove bidder og bag dem med de øvrige grøntsager olivenolie, salt+ urtesalt, friskkværnet peber, Ras el hanout (arabisk krydderi), gurkemeje, oregano parmesan eller Vesterhavsost evt. revet citronskal (øko citron), hakket persille/purløg ell. friske krydderurter
Tænd ovnen på 220 grader.
Skræl rodfruger, hvis du bruger dem, og skær alt i mundrette bidder. Vend grøntsagerne med 1 dl olivenolie, fint uraffineret havsalt, urtesalt, friskkværnet peber og ktrydderier. Brug de krydderier du har og godt kan lide, og brug godt med krydderier, grøntsager “spiser” meget krydderi. Riv fast ost til du har en god deciliter, bland med grøntsagerne.
Hæld grøntagerne på en bageplade med bagepapir, fordel i 1 lag. Bag grøntsagerne ca. 15 minutter, til de har fået farve og er semibløde.
Kog fuldkornspasta, frisk ell. tørret, efter tid på pakken. Afdryp pastaen efter endt kogning.
Bland pasta og bagte grøntsager med lidt ekstra olivenolie. Drys med hakket grønt, hvis du har det. Riv ost og drys over + server ekstra ost til, som de spisende selv kan rive på retten.
De nye kostråd og vores belastede klima indikerer at vi skal spise flere bælgfrugter og mindre kød. Her er et bud på en velsmagende karry-grøntsagsret med røde splitlinser. Linser er billige, har kort kogetid, og de fleste mennesker tåler dem, da de indeholder meget lidt lektin (der kan give oppustet mave).
Kan spises på keto og lchf, nedsæt eller udelad linsemængden og erstat med revet græskar/hokkaido.
1,5 l grøntsager i grove tern (jeg brugte champignon, gulerødder, fennikel, broccoli, squash, løg, men alle grøntsager, også kål og kartofler kan bruges) 2 fed hvidløg og 2×2 cm frisk ingefær 2,5 dl røde splitlinser (købes enten som splitlinser eller linser, det betyder ikke noget hvilke du bruges, men splitlinser koger mere ud i retten) 2 topfyldte spsk. ghee, kokosolie eller olivenolie 2 spsk, karry (brug den du bedst kan lide) 2 tsk. gurkemeje (kan udelades, men det er sundt) 1 spsk. garam masala ell. stødt spidskommen og stødt koriander ca. 1 l grøntsagsbouillon 1 ds. fuldfed kokosmælk salt og peber
Skær alle de valgte grøntsager i store tern. Skræl ingefær og skær det i små tern. Pil hvidløgsfed og skær i små tern. Opvarm fedtstoffet og brænd krydderierne af. Skru ned til god middelvarme. Tilsæt grøntsagerne inkl. ingefær og hvidløg, og vend dem godt rundt i fedtstof og krydderier 4-5 minutter. Krydr med salt og peber. Tilsæt linser (revet græskar) og vend dem med rundt et minut. Tilsæt bouillon og kokosmælk, så grøntsagerne er dækket 1 cm over overfladen, bring retten i kog. Skru ned til lav middelvarme og kog 20 minutter. Smag til med salt. Jævn evt. med lidt Maizena rørt ud i koldt vand. Kog retten op 1 minut efter jævning. Udelades på lchf og keto!
En smagfuld og lidt anderledes ret! God som nem gæstemad! Server blot med ristede kartofler eller kogt pasta, hvis du ikke kan undvære det, og brug squashen som grøntsagstilbehør.
Kan spises på keto og lchf diæt.
Kalkunruller: 4 kalkunsnitzler eller 4 skiver af et kalkunbryst (gerne fra fritgående fjerkræ, se evt. hos Allegaarden) 1 stor mozzarella 8 basilikumblade 8 soltørrede tomater Salt og peber
Skær mozzarellaen i 4 skiver. Læg en skive på hver snitzel, der lukkes med kødsnor, og svitses af på pande, til de har farve på alle sider. Så lægges rullerne i et fad og overhældes med tomatsaucen. Tilberedes færdig i varm tomatsauce i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.
Tomatsauce: 30 g smør 1-2 dl piskefløde 2 dl rødvin 2 ds. flåede tomater 1-2 spsk. oregano 1-2 spsk. honning (udelades ved keto) 2 fed hvidløg 1 stort løg
Tænd ovnen på 200 grader. Pil løget, halver det og skær det i tern. Pil hvidløget og hak det fint. Svits begge dele i smør og oregano til det bliver blødt. Tilsæt rødvin og kog op, tilsæt så flåede tomater, og kog nogle minutter. Hæld fløde på, kog op igen og smag til med salt, peber og honning. Lad saucen koge 2 minutter og hæld den så over kalkunrullerne i det ovnfaste fad. Bag rullerne i ovnen i 20 minutter.
Squash med pesto: 1 lille squash pr. person 1 glas grøn pesto af god kvalitet (ell. hjemmelavet pesto)
Skær tynde skiver på langs af små squash, evt. ved hjælp af et mandolinjern, eller en skarp kniv. Sauter skiverne i lidt olie på panden ved lav middelvarme til de bliver bløde. Vend de sauterede squashskiver med pesto.
En herlig ret med varme smagsnuancer!Risottoen er lavet på basmatiris, ikke risottoris, da den er inspireret af mellemøstlige retter.
Nærmest en flexitarret, da kødforbruget er ganske lavt i denne ret. Lammeculotter er små, og her lægges op til 5-5 små skiver pr. spisende. Derfor serveres godt med ris og salat til, evt. også et stykke fuldkornsbrød.
2 store lammeculotter 4 dl basmati ris (blomkålsris ved lchf/keto) 2 ds. hakkede øko tomater 1/2 l bouillon (plus et par dl i reserve, hvis risottoen koger tør) olie 2 mellemstore løg ell. et stort 3 fed hvidløg 2 tsk. spidskommen 2 tsk. paprika 2 tsk. oregano 1 håndfuld frisk persille, skyllet, tørret og hakket salt, peber, 1-2 spsk. mango chutney, ell. 1 spsk. honning ell. sukker (lchf/keto: sukrin sirup, eller udelades))
Tænd ovnen på 250 grader. Rids lammeculotterne på langs og på tværs. Læg culotterne i et fad. Krydr med salt og peber. Steg dem 10 minutter ved 250 grader, skru så ned på 180 grader og steg omkring 20 minutter (lidt kortere tid, hvis du vil haved dem rødlige i midten). Lad de stegte culotter hvile i 10 minutter, skær dem så i skiver.
Pil og hak løg. Pil og hak hvidløgsfed fint. Varm olien op ved høj middelvarme, og brænd krydderierne af (betyder opvarm dem i den varme olie, så frigiver de mere smag). Tilsæt løg og hvidløg og brun det let ved middelvarme. Tilsæt ris og brun dem med et par minutter. Tilsæt 2 dåser tomater og 1/2 l bouillon, plus lidt salt. Bring i kog, og skru risottoen ned på lav middelvarme. Kog efter anvisning på posen (cirka 20 minutter). Tjek risen hvert 5 minut, om der mangler væske, risottoen skal koge sammen, men må ikke brænde på. Tilsæt lidt bouillon om nødvendigt. Efter end kogning smages risottoen til med salt, peber og lidt sødme fra mango chutney, honning eller sukker. Til slut røres hakket persille i.
Lav en ordentlig grydefuld kødsauce, og lav fyldte squash og/eller fyldte peberfrugter! Kødsaucen passer også til pasta med kødsauce eller lasagne.
De fyldte squash og peberfrugter kan spises på keto og lchf.
Grundsauce: 500 g hakket okse (vælg gerne øko ko eller kød fra fritgående kvæg) olivenolie 2 mellemstore løg 1 stor gulerod 1/2 lille selleri (1/4 stor) 3 fed hvidløg 6-8 kugler frossen spinat 2 ds. flåede hakkede tomater 1 lille ds. tomatkoncentrat salt, peber, honning (lchf/keto: Sukrin fibersirup) 1 spsk. hakket, tørret basilikum + 1 spsk. hakket, tørret oregano 1 tsk. tørret timian og 1 tsk. tørret rosmarin (eller 1 spsk. frisk timian og rosmarin) 1 tsk. chiliflager 1/2 tsk. stødt kanel
Skræl grøntsagerne, skær i stykker, og hak dem fint, gerne i en foodprocessor. Varm gryden op, og når den er godt varm tilsæt olie og alle krydderierne. Svits så kødet i olivenolien med krydderierne til kødet får farve, krydr så med salt og peber. Når kødet har farve tilsættes de hakkede grøntsager, og der brunes ca. 5 minutter. Tilsæt så tomater og tomatkoncentrat, og de frosne spinatkugler. Bring saucen i kog, og kog en halv time, med låget lidt så klem, så væsken reduceres. Hold øje med, at det ikke koger på. Smag til med salt, peber og lidt honning/sukker. Der forsvinder saltsmag, når kødsaucen skal i squash og peberfrugterne, så salt godt, uden at overgøre det selvfølgelig!
Ingredienser til 4 fyldte squash (1 hel pr. mand eller 1/2 squash og en 1/2 peberfrugt): 1portion grundsauce (hvis du vil lave både squash og peberfrugt så 1/2 portion) 1/2 til 1 lille squash pr. mand hakkede oliven og parmesanost
Ingredienser til 4 fyldte peberfrugter (1 hel pr. mand eller 1/2 squash og en 1/2 peberfrugt): 1 portion grundsauce (hvis du vil lave både squash og peberfrugt så 1/2 portion) 1/2 til 1 peberfrugt pr. mand rosiner og gedeost (evt. gedefeta eller anden feta, hvis du ikke kan lide gedeost)
Fyldte squash: Tænd ovnen på 200 grader. Skær top og bund af squashene, halver dem og skær noget af den bløde, kernefyldte indmad ud, så der bliver plads til fyld. Krydr squashhalvdelene let med salt og peber, sæt dem på en bageplade med bagepapir og bag dem 10-12 minutter, til de bliver ganske lidt bløde. Top hver squashhalvdel op med kødsauce, læg hakkede udkernede oliven oven på, og drys et godt lag revet parmesanost på. Bag squashene ca. 15 minutter ved 200 grader, til osten får en fin lysebrun farve.
Fyldte peberfrugter: Tænd ovnen på 200 grader. Halver peberfrugterne, fjern kerner og frøstanden inde i, og drys halvdelene let med salt. Sæt peberfrugtbådene på en bageplade med bagepapir og bag dem 10 minutter, til de bliver ganske lidt bløde. Rør den ønskede mængde kødsauce op med rosiner og gedeost. Ca. 1 spsk. rosiner og 15 g gedeost pr. halve peberfrugt. Top hver peberfrugthalvdel op med kødsaucen, og bag peberfrugterne 15 minutter, til overfalden bliver lidt sprød.
En gryderetmed smag og et godt tilskud af grønne vitaminer!
30 g smør 500 g okse småkød (oksekød i tern eller strimler) 2 mellemstore løg, eller 1 løg og 1 porre 1 grøn squash 3 dl rå hakket grønkål (evt. færdighakket og skyllet på pose) 300 g frosne grønne bønner/edamamebønner/ærter/broccoli – gerne en blanding af flere af disse grøntsager 2 laurbærblade 3 dl l vand (måske lidt mere) 100 g neutral flødeost (eller i alt 2 dl piskefløde, hvis du ikke bruges flødeost) 1 dl piskefløde salt og peber lidt Maizenamel oprørt i vand
Skær squashen i mundrette stykker. Skær løg i tern (porre i tynde skiver, brug også det fineste af det grønne i porretoppen, hvis du bruger porre).
Smelt smørret og lad det brune let. Svits køddet heri i 5 minutter. Salt det og vrid friskkværnet peber over. Tilsæt hakket løg/porre, sauter 5 minutter mere. Hæld 3 dl vand på, det skal næsten dække kødet, tilsæt laurbærblade, og kog op. når vand og kød koger skues ned til lav varme, og det simrer i 35 minutter.
Tilsæt squashtern og frisk rå grønkål, og kog 10 minutter. Tilsæt de frosne grønsager, og kog op. Tilsæt flødeost og fløde, kog op igen, og lad det koge et par minutter. Jævn evt. med lidt Maizenamel rørt op i lidt koldt vand (følg anvisning på pakken). Kog 1 minut og smag til med salt og peber. Serveres med kartofler/kartoffelmos/ris/bulgur/quinoa, alt efter hvad du er til!
Karrykål er en klassiker fra min barndom, og en ret der er blevet serveret i mit hjem mange, mange gange, og der er altid blevet spist op!
Er keto og lchf egnet.
4-500 g hakket kød (kylling, lam, okse, gris) 1 lille hvidkål, eller 1/2 stort hvidkål 1 stort løg 2 fed hvidløg evt. 2×2 cm frisk ingefær 2 dl bulgur (keto: udelades, kan erstattes med revet græskar/Hokkaido, som koges med – eller blomkålsris, der tilsættes lige før retten er færdig) 4-5 dl vand eller bouillon 2 spsk. olivenolie, rapsolie, kokosolie eller ghee 2-3 spsk. af din ynglings karry 2 tsk. garam masala eller stødt spidskomme (kan udelades) 1 tsk. stødt gurkemeje 1 spsk. mango chutney (lchf/keto: kan udelades ell. erstattes af sukrin sirup) salt, peber
Tilsætningsmuligheder: 1 æble i tern rosiner blendede tomater (når jeg har kedelige cherrytomater blender jeg dem og smider dem i) andre kåltyper (i stedet for kun hvidkål: spidskål, rødkål, savoykål) broccoli ell. blomkål i små buketter (erstatter så noget af hvidkålet) gulerødder i tern ell. revet ris, quinoa i stedet for bulgur
Fjern kålens yderblade. Halver kålhovedet, fjern stokken. Snit kålen mellemfint. Pil og hak løget. Pil hvidløget og hak det fint. Skræl ingefæren og hak den fint, hvis du bruger det.
Varm olie op i en tykbundet gryde. Tilsæt karry (og garam masala, gurkemeje) brænd det af. Tilsæt hakket kød og brun det godt. Tilsæt det hakkede kål og løg og hvidløg (evt. ingefær ell. andre tilsætninger). Brun alt godt igennem ved mellemvarme, det tager 4-5 minutter. Tilsæt nu bulgur og rør alt godt sammen. Hæld nu vand/bouillon på plus salt og peber. Kog retten 15-20 minutter ved lav middelvarme. Hold øje med at det ikke brænder på, tilsæt lidt væske, hvis det koger tørt. Smag retten til med salt og mango chutney, server gerne mere chutney til.
En dejlig vinterret, med masser af sundhed og masser af smag! Lever du vegetarisk kan du blot udelade bacon.
400 g fuldkornspasta 7 stilke grønkål ell. en pose vasket og plukket grønkål 1 løg 250 g champignon/ svampe 200 g bacon (ell. italiensk pancetta) i tern 2 spsk. soltørret tomat i olie, afdryppet (kan udelades eller erstattes af cherrytomater i kvarte) 1 øko citron, skal og saft salt og peber 1-2 spsk. olivenolie 1 dl piskefløde
Pil løget og skær det i tern. Skyl og tør grønkålen, rib den og hak den, hvis du bruger grønkål på stilk. Rengør champignon/svampe med køkkenrulle, og skær dem i skiver eller grove tern.
Kog pastaen al dente efter anvisning på posen.
Mens pastaen koger svitser du, i en dyb tykbundet gryde eller pande, bacon i lidt olie til det får farve. Tilsæt løgtern og svits igen ved mellemvarme til løg og bacon har lidt farve, løget skal ikke blive sprødt. Tilsæt hakket grønkål (gem lidt til pynt) og svampe, og steg videre til alt er blødt og lækkert. Tilsæt salt og friskkværnet peber.
Hæld den kogte pasta i en sigte til afdrypning. Vend nu den kogte pasta i grøntsags-baconblandingen, rør det hele godt sammen i gryden. Hæld cirka 1 dl piskefløde på, godt det sammen kort. Riv en øko citron og pres den. Tilsæt saften til retten, og kog igen et par minutter. Smag til med salt og peber. Afslut med at drysse revet citronskal og hakket grønkål over retten.
En vegetarisk ret, der kan tilsættes bacon eller pancettastykker, hvis du ikke kan undvære kød! Gratinen hæver lidt og bliver fast, men er ikke souffleagtig.
Kan spises på lchf og keto diæt, med udskiftning af ris til blomkålsris!
Gratin: 7 dl friskhakket grønkål – køb færdigvasket og hakket grønkål og kør det en tur i en foodprocessor for en finere konsistens, eller rib og hak selv en pose hel grønkål fint 1/2 l creme fraiche 9 % eller 18 % 5 æg 1-2 spsk. soltørret tomatstrimler i olie, drænet for olie! 100 g fast feta 1-2 tsk. paprika 2 tsk. fint salt, gerne urtesalt friskkværnet peber
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Pisk creme fraiche og æg sammen. Tilsæt grønkål, og rør til en sammenhængende masse. Tilsæt smulret feta. Tilsæt øvrige ingredienser og rør igen til en homogen masse.
Hæld massen i et smurt ovnfast fad, eller et fad med bagepapir. Bag gratinen 40 minutter.
Varm ris-grønsagssalat: Der skal gerne tilsættes noget syltet til salaten, da den er uden dressing og på grund af risene godt kan blive fersk uden et syrligt modspil. Ellers tilsæt revet citronskal og lidt citronsaft. Ris: fuldkorn, hvide, røde…efter eget valg, følg mængdeanvisning på posen i forhold til, hvor mange I er. Jeg brugte en ris-linseblanding fra Urtekram! Eller blomkålsris! 1 håndfuld rosiner (kan udelades på lchf/keto) 1 squash 2 store pastinakker/persillerødder/ell.1/2 selleri/ ell. 1 stor kartoffel pr. mand 2 tsk. stødt gurkemeje 2 tsk. garam masala eller stødt spidskommen syltede løg, kimchi eller syltede agurker i tern (sukkerfri for lchf/keto) 1 håndfuld hakket persille sal, peber, olie
Kog risene efter anvisning på posen, tilsæt en håndfuld rosiner inden kognig. Hold risene varme. Vask og tør squashen, halver den, skær hver halvdel i lange strimler, og så i tern. Skræl rodfrugterne, og skær dem i tern. Hæld olie på en pande, varm det op, brænd krydderierne af, tilsæt grøntsager, drys med salt og peber, og steg dem ved god middelvarme i 10 minutter, så de får lidt farve. Skru ned for varmen til lav middelvarme, og steg til grøntsagerne er møre, men ikke for bløde. Det tager 10-12 minutter.
Læg nu de kogte ris, og rosiner, på et fad. Bland med syltede løg (eller andte syltet) efter smag. Læg de stegte grøntsager oven på risene, drys med hakket persille og server til gratinen.
Jordskokker er bare delikate, og med disse torske-lakseboller bliver suppen endnu mere lækker!
Kan spises på lchf og keto diæt!
400 g jordskokker 1 stort løg 1 stort syrligt æble 1 dl piskefløde 1,5 l vand 400 g torske-laksefars (eller anden fiskefars fra din fiskehandler, uden mel på lchf/keto) salt, peber 1 håndfuld bredbladet persille, hakkes
Start med at sætte en gryde med 1 liter vand med 1 spsk. havsalt over at koge. Når vandet koger, så skru ned til det bobler og lav små fiskeboller ved hjælp af en teske. Tag en teskefuld fars og drop den ned i det boblende vand, brug eventuelt endnu en teske til at skubbe med. Kog til alle fiskeboller er kommet op og ligger i overfladen af kogevandet. Det tager et par minutter. Tag fiskebollerne op i en skål og hold dem varme.
Skræl jordskokkerne, og skær dem i mindre stykker. Pil løget og skær det i et par stykker. Fjern kernehuset fra æblet, og skær det i grove stykker. Læg grøntsagerne i en gryde og hæld noget af vandet fra fiskebollerne over til grøntsagerne er dækket. Kog grøntsagerne op og kog dem i ca. 10 minutter. Når alt virker godt kogt blend så hele molevitten med en stavblender (eller hæld det op i en blender og blend). Hæld den blendede suppe over i resten af kogevandet fra fiskebollerne, hæld yderligere 1/2 l vand og 1 dl fløde i og kog det op. Smag suppen til med salt og peber. Hæld eventuelt suppen op i en skål/terrine. Læg forsigtigt fiskebollerne op i suppen og drys friskhakket persille over. Server.
En variation over en klassiker: stegt flæsk. Her med masser af grønt til, og en creme i stedet for sovs!
Kan spises på lchf og keto diæt, uden kartofler. Se opskrift for alternativer!
4 personer Ristede grøntsager: 800-100 g grøntsager (jeg brugte små kartofler, søde kartofler, squash, løg, gulerødder – men kål, persillerødder/pastinak, rødbeder, jordskokker, æbler, græskar vil også være gode valg) oliven- eller rapsolie fint uraffineret salt (gerne urtesalt), peber revet skal af en øko citron
Rengør grøntsagerne og skær dem i grove stykker. Opvarm olien ved middelvarme i en stegegryde med tyk bund (eller pande med låg til), smid grøntsagerne i, drys med salt og peber, og rist ved høj middelvarme til grøntsagerne får farve. Skru lidt ned for varmen, til lav middelvarme, og læg låg på, og sauter grøntsagerne til de lige akkurat er møre. Det tager 10-15 minutter. Tjek ind i mellem, at de ikke brænder på, tilsæt evt. ganske lidt vand (eller bouillon), hvis de er ved at koge fast i gryden. Riv skallen af en øko citron og drys dette over de sauterede grøntsager.
Stegt flæsk: 5-700 g brystflæsk i skiver salt, peber
Tænd ovnen på 200 grader. Læg flæskeskiverne på en bageplade med bagepapir. Drys med salt og peber på begge sider. Bag i ovnen 25-30 minutter, til skiverne er sprøde. Læg skiverne over på en tallerken/et fad, og server.
En god kombi af velfærdskød og fint hakkede grøntsager!
Kan spises på lchf/keto diæt!
Farsbrød: 4-500 g hakket kød (svinekød, oksekød, lammekød, kyllingekød) – gerne øko 5 dl finthakkede grøntsager 1/2 til 1 dl rasp el, brødkrumme 1 løg salt, peber 2 spsk. engelsk sauce eller soya
Grøn hummus: 2,5 dl edamamebønner 1 stor moden avocado 1 fed hvidløg 1 øko citron 1 tsk. stødt spidskommen 1/2 dl olivenolie 1 tsk. honning (udelades eller anvend sukrin sirup for lchf/keto) salt, peber
Farsbrød arbejdsgang: Finthak grøntsager i foodprocessor, riv dem, eller hak meget fint – der skal blive 5 dl (jeg brugte 1/2 lille blomkål, 1/2 broccoli, 1 gulerod og 1/2 fennikel, men kål af en hver slags, squash, græskar vil også være fint) Bland hakket kød med de hakkede grøntsager, tilsæt rasp (start med 1/2 dl og se om der skal mere til for at få en fast og sammenhængende fars), salt og peber og brug dine hænder eller en grydeske til at blande alt sammen til en ret fast fars. Form et farsbrød i et fad, evt. på bagepapir.
Pil løget og skær det i tynde skiver. Læg løgskiverne i en sskål og overhæld dem med kogende vand, lad med trække et par minutter til de bliver blødere. Læg dem i en sigte og afdryp, tør dem let med køkkenrulle. Pres løgskiverne dekorativt ned i dit farsbrød. Pensl med engelsk sauce eller en blanding af soya og honning. Det giver en smukt brun overflade, også efter bagning, og en pikant smag.
Bag farsbrødet 40-45 minutter til det er brunt og lækkert.
Grøn hummus arbejdsgang: Kog edamamebønnerne et par minutter og afkøl dem i koldt vand. Tag indmaden ud af avocadoen. Riv øko citronen og pres saften af den. Riv eller pres hvidløget. Læg edamamebønner, avocado, spidskommen, olivenolie, citronskal og saft plus hvidløg i en fodprocessor og kør til en glat masse. Tilsæt lidt koldt vand, hvis det bliver for fast i konsistensen. Smag hummussen til med salt og peber, evt. ganske lidt sukker, hvis citronen har taget overhånd. Pynt med et drys spidskommen.
Server farsbrødet med hummus og eventuelt kartofler eller bagte rodfrugter som selleri, pastinak, persillerod, beder, græskar… Jeg vendte kogte kartofler med syltede tomater og grønne oliven, et skævt olivenolie plus salt og friskkværnet peber.
4 store tallerkner: 300 g kartofler 300 g æbler 2 små løg eller 1 stort 2 stilke blegselleri med top, hvis den er frisk, ellers uden top 2 fed hvidløg ca. 7 dl vand salt, peber, honning 2 laurbærblade 3 dl mælk 1,5 dl piskefløde
100 g chorizopølse (ikke spegepølsetypen, men pølser til at stege) 100 g god mager bacon
Vask kartoflerne, fjern evt. pletter. Skær dem i grove stykker. Fjern kernehuset fra æblerne, og skær dem i grove stykker. Skyl selleristænglerne og skær dem i 1 cm stykker. Pil løgene og skær dem i tern. Pil hvidløgsfeddene.
Læg alle grøntsager i en tykbundet gryde, hæld vand på, det skal dække grøntsagerne. Kom salt på, og de 2 laurbærblade. Kog det op, og kog ved middel varme i 12-15 minutter. Kartoflerne skal være helt møre.
Fjern laurbærbladene. Blend alt (vand og grøntsager), hæld det tilbage i gryden, tilsæt mælk og fløde og kog forsigtigt op. Smag til med salt og peber, evt. lidt honning. Hold suppen varm på lavt blus, men pas på den ikke koger på i bunden.
Skær chorizopølse og bacon i små tern og steg det ved god varme i ca. 5 minutter, til det er sprødt og gennemstegt.
Server suppen i terrin eller tallerken med chorizo-bacon crumble i midten, og godt brød til.
Tilsæt evt. kogt fuldkornspasta, hvis det er meget sultne spisende!
Curry: 3-400 g skært svine-, okse-, eller lammekød 1 top spiseskefuld smør eller ghee 1-2 spsk. af din ynlingskarry + 1-2 tsk. spidskommen 2 små løg eller et stort 2 mellemstore søde kartofler 2 peberfrugter, grønne eller røde 1 aubergine 1 dåse kokosmælk 2 spsk. tomatpasta salt 1 spsk. chutney (udelades eller brug sukrin sirup på lchf/keto)
Kødet skal være i tern eller strimler.
Pil løg, og skær i ganske tynde både. Skræl de søde karttofler og skær i store tern. Vask og tør peberfrugterne, halver dem, fjern frøstanden og skær i strimler. Vask og tør auberginen. Skær den i tykke skiver, og skær skiverne i tern.
Hæld smør/ghee i en tykbundet gryde, og tilsæt krydderierne, når det er varmt. Brænd krydderierne af (steg ved høj varme 1-2 minutter). Tilsæt kødet og steg ved mellemhøj varme 2-3 minutter, drys salt på, og steg igen et minut. Tilsæt alle grøntsager, mere salt, og steg igen 5 minutter ved middelvarme.
Tilsæt en dåse kokosmælk og 2 spsk. tomatpasta, og evt. lidt vand, så der er væske nok til lige at dække kød og grøntsager. Kog det hele 20 minutter ved middelvarme.
Smag retten til med salt og chutney. Server med ris og råkost.
Råkost: 250 g rosenkål 2 stængler bladselleri 1 håndfuld bredbladet persille 1 lille håndfuld mandler 1 lille æble saft af 1 appelsin eller 2 manderiner
Skær bunden af rosenkålene, og fjern de kedelige blade. Fjern toppen fra bladselleristængler, og skær dem i 4 stykker. Vask og tør persillen, vask og tør æblet.
Læg alt, minus citrusfrugt, i en foodprocessor og kør til en grov råkost. Pres appelsin eller manderiner, og hæld saften på råkosten.
En meget smagsfuld hverdagsret, mætter godt, og sniger en masse grøntsager ind hos børn og unge!
1 stor pølse pr. spisende (a al frankfurter, men gerne økokologisk og med masser af kød i) 2,5 dl røde ris eller fuldkornsris (lchf/keto: 4 dl blomkålsris) 4 mellemstore kartofler (lchf/keto: 1/2 selleri, 1/2 kålrabi ell. 1 glaskål, 1/2 kina radisse ell. 2 mellemstørrelse beder) 1/2 kålrabi ell. 1 glaskål, ell.1 mellemstor gul bede ell. flere kartofler 1 stort løg 1 lile squash ell. en 1/2 stor 1 lille broccoli olivenolie salt, peber 2-3 tsk. Ras el Hanout ell. 1 -2 tsk. røget paprika + lidt spidskommen + lidt stødt koriander + lidt kardemomme
Kog risen efter anvisning på pakken. Lchf/keto: kog blomkålsris et par minutter og afdryp. Skær pølserne i skiver. Skræl kålrabi, glaskål eller bede. Skær i tern. Vask og aftør kartoflerne. Skær i tern. Vask og tør squashen. Skær den i mindre stykker, skær hvert stykke i både på langs og så i tern. Pil løget og skær det i tynde både. Skyl og tør broccolien. Del den i mindre buketter.
Hæld olie i en tykbundet gryde. Brænd krydderierne af. Sauter løgene ved middelvarme til de bliver bløde. Tilsæt pølseskiverne og de øvrige grøntsager minus broccoli, og steg dem i 10-15 minutter ved middelvarme. Det hele skal brune godt, men ikke branke. Tilsæt de kogte ris og broccolibuketter, og steg yderligere 3-4 minutter, til alle ingredienser er integreret. Smag til med salt og peber, evt. lidt chilisauce, og server.
Kold suppe, god i sommervarmen. Opskriften rækker til 4 personer som forret – eller som hovedret til 2.
Her er suppen lavet på blandt andet vandmelon og kalamataoliven, et godt samspil af sødt og salt.
Gazpacho: 500 g mosede øko tomater (1 papkarton) eller 1 ds. hakkede tomater plus lidt vand (Årstiderne har også gode mosede tomater på glas) 1/4 lille vandmelon (gerne kernefri) 1 rød øko snackpeber 2 fed hvidløg 1/4 stor eller 1/2 mindre squash 1 dl (løst pakket) friske krydderurter 1 lille skalotteløg 8 kalamataoliven uden sten evt. 1/4 dl olivenolie saft af 1 lime eller citron salt (gerne urtesalt), peber, 5-7 dråber Tabasco
Op i blenden med alle ingredienser og blend til en tyk suppe, men ikke mere end at der lidt grøntsagskrymmel tilbage. Smag til, smagen skal være krydret, syrlig-sød, med en salt eftersmag.
Vi spiste kyllingespyd til, med kyllingebidder marineret i soya, honning og ingefær, bagt i 20 minutter ved 200 grader.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.