Dag 1 2 dl vand (stuetemperatur, gerne mindst 25 grader) 1 tsk. honning 1 tsk. øko æbleeddike (kan udelades eller erstattes af kefir eller yoghurt) 1 dl rismel 1 dl hirse- el. havremel
Bland det, brug gerne fingrene (rene, men uden brug af sæbe), så der kommer levende bakterier i blandingen. Læg et låg eller et klæde løst over glasset. Der skal luft til processen, og sæt glasset lunt, måske på køkkenbordet.
Dag 2 Rør 1 spsk. mel og 1 spsk. vand (stuetemperatur) i surdejen med en ren træske. Rør surdejen igennem et par gange i løbet af dagen.
Dag 3 Rør 1 spsk. mel og 1 spsk. vand (stuetemperatur) i surdejen med en ren træske. Rør surdejen igennem et par gange i løbet af dagen. Den skal gerne lugte som frisk yoghurt og boble lystigt. Hvis ikke, så kasser halvdelen af surdejen (brug det evt. som smagsgiver i et gærbrød, pandekagedej mv.) fodr surdejen to gange den dag, og stil den mere lunt.
Dag 4 Bagedag, hvis din surdej bobler lystigt, ellers fortsæt som alle andre dage og vent med at bage med den. Er den bageklar: Fodr surdejen fra morgenstunden, som alle andre dage. Vent 5-6 timer til den er lystig og peaket, og bag med surdejen.
Pasning: Surdejen kan stå yderligere et par dage på køkkenbordet, men rør i den hver dag og tilsæt 1 spsk. vand og mel hver dag. Skal du ikke bruge den straks, så luk med låg og sæt surdejen i køleskabet.
Opfriskning før bagning: Brug en blanding af havre og majsmel til vedligeholdelse af din surdej. Tag surdejen ud 5-6 timer før bagning og opfrisk den. Læg 50 g af din grundsurdej i et rent glas, tilsæt 70 g havremel og 30 g majsmel plus 100 til120 g 25/30 grader varmt vand, før det hele godt sammen og stil det lunt og trækfrit i 5-6 timer. Den skal vokse og boble før du bruger den.
PS. Bliver din surdej for sur, lugter af acetone eller eddike, så tag en skefuld af dejen op i et rent glas og start forfra med dette og 2 dl vand og mel, lad det stå til dagen efter. Så har du en ny surdej.
Blomkålssteaks: 2 faste blomkål olivenolie, salt og peber
Topping: 10 soltørrede tomater i olie 2 spsk. kapers 12 kalamata oliven uden sten 1 dl revet parmesanost evt. lidt brødkrumme
Kartoffelsalat: 6-800 g små nye kartofler 5 store faste, smagfulde øko tomater (eller 250 g cherrytomater) 100-150 g fetaost krydderurter 1 dl græskarkerner 1-2 spsk. soyasauce 1-2 spsk. flydende honning
Dressing Olivenolie, citronsaft eller eddike, salt, peber, lidt flydende honning. Pisk sammen.
Blomkålssteaks: Tænd ovnen på 200 grader. Fjern blomkålenes blad og 1 cm af det nederste af stokken. Skær blomkålen i tykke skiver, så godt det lader sig gøre. Gem resten til andre formål. Pensl med olivenolie og drys med salt og peber. Læg på bageplader med bagepapir og bag 20-25 minutter til mørt og let brunet.
Topping: Blend alle ingredienser. Læg topping på de bagte steaks.
Kartoffelsalat: Gennemgå kartoflerne for pletter, fjern dem. Lad skrællen blive på. Skær i mundrette bidder og kog 8-10 minutter med masser af salt til akkurat kogte. Afkøl.
Rist dine græskarkerne til de popper let. Skru ned til middelvarme, hæld soyasauce på, kog væk, tilsæt honning, rør ind i kernerne. De må ikke koge til en klump, men skal være adskilte. Afkøl.
Vask og tør tomater. Skær dem i mundrette bidder.
Bland kogte, afkølede kartofler, tomater, og groft revne krydderurter med let hånd.
Hæld den ønskede mængde dressing på, rør rundt med let hånd.
Skær din fetaost i tern eller tag den med ske, og fordel i og på salaten.
Robust middagssalat, men alligevel i den lette ende af mad, som salat jo er! Høj plantediversitets score, der glæder dine tarme!
3-400 g koldt kød i tern 1 x 1 cm i størrelse. 1 rødt spidskål 4 x 1 cm tykke skiver afkølet Hokkaidogræskar eller Butternutsquash 2 appelsiner 1 løg 6 store kogte kolde kartofler (kan erstattes af mere bagt græskar eller søde kartofler) 1 bundt persille (+ evt. basilikum, koriander, mynte) 1 dl vand 3/4 dl olivenolie 1 øko citron eddike 1-2 spsk. flydende honning salt, peber
Græskarret skal bages, så start med det.
Tænd ovnen på 200 grader.
Skær skiver af græskarret, læg dem i ovnfast fad, pensl med lidt olie og drys med lidt salt og peber. Sæt græskarskiverne i ovnen, og bag dem mellem 20-30 minutter, afhængig af, hvor meget “bid” i græskarret du vil have.
Vend køddet med lidt olivenolie, et skvæt mild eddike, salt og peber, og lad det trække mens resten af salaten laves færdig.
Skræl dit løg, og skær det i ultra tynde skiver, helst på mandolinjern. Hæld lidt mild eddike på løgskiverne, så de lige bliver våde, og lad dem trække i 5 minutter, hæld lidt mere eddike på og lad løgskiverne trække til salaten skal blandes.
Halver spidskålen, fjern stokken, del kålen i både og snit kålen fint. Læg i en salatskål.
Pil de kolde kartofler og skær dem i tern, læg kartoffelternene ned i salatskålen.
Skræl appelsinerne med en kniv, således: læg appelsinen på et skærebræt, skær bunden af appelsinen, og skær tynde skiver af skræl fra toppen og ned mod bunden. Når den er skrællet vendes den og bunden skæres helt fri for skræl. Skær nu appelsinen i både og i tern. Læg appelsinen i salatskålen.
Skær de afkølede græskarskiver i tern.
Tilsæt de marinerede kødtern, græskartern og marinerede løg (uden den eddike, der evt. ligger i skålen efter marineringen) til salaten.
Bland forsigtigt alt sammen.
Dressing: Riv skallen af citronen og pres den. Hæld vand og olivenolie i en blender, tilsæt det skyllede persille, citronsaft og citronskal, 1 spsk. citronbalsamico (eller mild eddike), honning, salt og peber.
Blend dressingen sammen, tilsæt lidt mere vand eller olie, hvis den bliver for tyk til at kunne hældes over salaten. Smag evt. dressingen til med mere honning og salt, smagen skal være “grøn” og syrlig (ikke sur). Hæld noget af dressing over salaten, og server resten af dressingen til.
Kan spises med godt brød og smør til, eller kog lidt quinoa, afkøl og vend i salaten, før dressingen, for at gøre salaten endnu mere mættende.
En herlig crunchy salat, velegnet som tilbehør til kød, fisk eller en vegetarhovedret.
1 romanesco kålhoved 2 små røde æbler (eller 1 stort) 2 stilke blegselleri 1 lille rød peberfrugt 30 g fast ost (evt, vegansk ost eller fetaost) 1 håndfuld saltmandler eller ristede mandler
Dressing: 1/4 dl øko jomfru olivenolie 1/4 dl øko piskefløde (kan erstattes med kokoscreme, plantefløde eller mere olivenolie) 2 spsk. hvid balsamico eller æbleeddike 1-2 spsk. honning lidt salt frisk kværnet peber
Fjern blade fra kålen. Skyl og tør det. Del kålen i 4 dele, fjern stokken i midten og skær kålen i tynde skiver.
Skær æblerne i kvarte og fjern kernehuset. Skyl blegselleristænglerne og tør dem, fjern eventuelt rodenden, hvis den ser grov ud. Del peberfrugten i to og fjern frødelene.
Put æble, blegselleri, peberfrugt og nødder i din foodprocessor og kør det mellemfint. Alternativt skær det hele i små tern.
Skær osten i små tern.
Bland kål og de øvrige ingredienser.
Rør dressingen sammen, den skal være syrlig-sød, og hæld den på salaten, der nu er klar til servering.
En dejlig kage til eftermiddags the – eller kaffe. Smager som mange engelske småkager af ingefær og lemon!
Kagedej: 100g hasselnøddemel (af nødder med skind) – lav det blot selv i en foodprocessor 150 g mandelmel (af mandler med skind) – lav det blot selv i en foodprocessor 1 tsk. fint uraffineret havsalt 1 tsk. bagepulver 2 æg 2 spsk. flydende honning revet skal af 1 øko citron friskrevet ingefær af ca. 2 cm ingefær 3/4 dl olivenolie
Tænd ovnen på 180 grader. Bland mandel- og nøddemel med salt og bagepulver. Pisk æg, olie, revet citronskal og revet ingefær let sammen. Rør tørre og våde ingredienser sammen. Det bliver en fast og klistret dej. Rul valnødde store kugler i hånden og sæt dem på en bageplade med bagepapir, der bliver ca. 30 kager. Tryk kagerne ud til cookie facon, jeg brugte en finger dyppet i lidt koldt vand. Bag kagerne 12-15 minutter til de er lysebrune og faste. Afkøl dem helt.
Rør mascaponen blød med de øvrige ingredienser.
Læg de kolde kager sammen 2 og 2 med mascapone creme i mellem. Spis og vær glad!
En skøn vinter-gæsteret eller bare en ret til en aften med god mad!
Kan spises på lchf og keto diæt!
Svinekæber: 6-8 svinekæber, afhængig af størrelse på kæberne og appetitten rødvin vand eller bouillon 1-2 spsk. rød balsamico 2-4 laurbærblade 1 løg, et fed til to hvidløg og en gulerod
Fjern hinderne på svinekæberne. Brun dem i olivenolie, drys begge sider med salt og peber. Tilsæt balsamico og kog det væk. Tilsæt så 2-4 dl rødvin, + bouillon (ell. vand), så det står halvt op om kæberne. Læg et løg med skal, hvidløg med skal og en stor gulerod ved. Kog væsken op, og skru så ned til simretemperatur – lad kæberne simre 1,5 -2,5 timer (det er ret forskelligt hvor hurtigt de er møre, alt efter størrelsen på kæberne, gryden og varmekilden). Når de virker helt bløde og møre ved prik med en gaffel er de klar. Tag kæberne op, hold dem varme. Fjern laurbærblade og de kogte grøntsager, og kog væsken ind, så der bare er 4-6 dl afhængig af, hvor mange kæber saucen skal anvendes til. Hvis væsken er kogt meget væk under kæbe-kogning, så tilsæt bouillon til passende mængde og kog til saucen er kogt godt sammen. Smag saucen til med salt og peber, evt. lidt honning, jævn evt. med lidt Maizena (se på pakken hvordan), læg kæberne tilbage i saucen, og så er de klar til servering.
Svampe: 1 bakke markchampignon og 1 bakke kantereller 1 lille løg 1 stort fed hvidløg 1 spsk. god sennep (ikke Dijon, den for skarp) smør og olivenolie salt og peber
Tør svampene rene for jord, skær bunden af, halver dem og skær i skiver eller stykker. Pil løget og skær det i tern Opvarm 1-2 spsk. olivenolie, og steg svampene ved god varme til de smider væsken og derefter koger næsten tørre. Tilsæt så omkring 20 g smør, løgtern, og forsæt stegning ved god middelvarme til alt er godt brunet, men ikke brændt, omkring 5 minutter. Tilsæt nu revet eller presset hvidløg og sennep, salt og peber. Steg videre et par minutter. Smag til. Så er svampene klar.
Glaserede gulerødder: 6 mellemstore gulerødder vand smør, 10-20 g 1-2 stk. tørret timan eller et par kviste frisk timian ca. 2 spk. honning (lchf/keto: sukrin sirup eller udelades), salt og peber
Tænd ovnen på 220 grader. Skræl gulerødderne, og skær den i stænger cirka 1×1 cm på langs af gulerødderne. Læg gulerodstængerne i et lavt smørsmurt ovnfast fad. Drys med timian, læg klatter af honning og smør på. Drys med salt og peber. Bag gulerødderne 30-40 minutter til de er møre og har brune pletter. Pynt evt. med frisk timian. Så er klar de til servering.
Retten kan serveres med kartofler, kartoffel- eller rodfrugtmos – evt. bagt som små toppe – eller ris. Gerne med persilledrys.
En bombe af sunde sager i chokoladeindpakning, afskallede hampefrø fyldt med protein, græskarkerner med Omega-3, gojibær, sesamfrø og chokolade fyldt med antioxidanter!
Kan spises på lcfh diæt!
500 g mørk chokolade med over 70% cacaoindhold 2 dl græskarkerner 1 dl uskallede sesamfrø 1 dl afskallede hampefrø (kan erstattes af solsikkekerner, men de har ikke samme næringsværdi) 1/2 dl gojibær (kan udelades, men er fyldt med antioxidanter, vitaminer og mineraler)
Frysetørret hindbær Honningristet nøddeknas, se nedenfor! Lchf: anvend sukrin sirup!
Bræk chokoladen i tern og smelt 2/3 dele over et vandbad (en stor skål med chokoladen over en lille gryde med vand, der koger, uden at vandet kommer i kontakt med chokoladen). Når det er smeltet tilsættes den sidste tredjedel, og der røres til alt er smeltet. Sådan bevarer chokoladen sin glans. Bland græskarkerner, sesamfrø og hampefrø sammen i en skål, og bland det med den smeltede chokolade. Sæt massen som små tærter på en bageplade med bagepapir, og pynt f.eks. med frysetørret hindbær og lidt honningristet nøddeknas. Afkøl dem et køligt sted, og opbevar dem i en kagedåse – ikke i køleskab, så bliver de grå.
Honningristet nøddeknas: Rist en stor håndfuld nødder på en tør pande til de får lidt farve, tilsæt 2 spsk. honning og vend det hele godt sammen et minut eller to. Hæld blandingen op på en tallerken, der er penslet med lidt olie (så blandingen slipper, når den er kold). Afkøl og hak det groft.
Ismasse: 3 dl creme fraiche 38 % 2 dl piskefløde 2 øko æg 60 g flormelis eller Sukrin flormelis 60 g flydende honning rå bipollen – kan udelades
Sæt ismaskinen til at køle. Pisk æggene med flormelis og flydende honning til det er skummende og hvidt. Hæld 2 dl fløde i æggemassen og pisk til det tykner, som en creme. Pisk så creme fraichen i og pisk endnu 1 minut til massen virker luftig. Hæld på ismaskinen og kør til massen er som softice. Hæld massen i en form og pynt med honningstriber og pollen. Skal fryses mindst 4 timer før den serveres.
Har du ikke en ismaskine, så hæld blot massen i en form og sæt den i fryseren mindst 4 timer. Isen er bedst indenfor 2 døgn, når den ikke er kørt på ismaskine.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.