Bagt salat med citron-marineret mozarella!

Bagt salat med citron-marineret mozarella!

Et lækkert og smukt tilbehør til alle former for middagsretter eller til et brunch/buffet bord.

kan spises på en keto eller lchf diæt!

Til 4:
2 små squash
5 store tomater
5 store kartofler (alternativt på lchf/keto: glaskål, kina radisse, selleri)
3 mozarellaoste
1 øko citron
lidt purløg, karse, persille eller mikrogrønt
salt, peber (+gerne urtesalt)
olivenolie

Tænd ovnen på 200 grader.
Skyl og tør alle grøntsagerne. Skær dem i tykke skiver, ca. 1/2 cm, særligt tomaterne må ikke skæres for tyndt, så bager de helt væk.
Læg skiverne på et bageplader med bagepapir, pensl dem med olivenolie, og drys med fint salt (gerne urtesalt) og friskkværnet peber.
Bag grøntsagerne 20-25 minutter. de skal få lidt farve og blive semibløde. Afkøl let.

Riv og pres citronen. Bland med 1-2 spsk. olivenolie og lidt salt og peber.
Træk mozarellaostene fra hinanden og marinerer stykkerne i citronolien, mens grøntsagerne bager.
Bland lidt hakket grønt i marinaden lige før du skal bruge osten.

Arranger de bagte grøntsager i overlappende lag på et fad, og læg den marinerede mozarella dekorativt ved siden af, eller oven på.

Views: 45

Aubergine-gyros med pandekager, salat og guacemole!

Aubergine-gyros med pandekager, salat og guacemole!

Lækker vegetarret – tager lidt tid at lave, men smager så godt!

Jeg bagte en mellemting mellem omelet og pandekager, for at hæve proteinindholdet i retten, men almindelige pandekager kan også bruges.

Kan spises på keto og lchf diæt.

Til 4 personer:

Gyros
2 store auberginer
2 tsk. mild paprika
2 tsk. stærk paprika eller chili (evt. røget paprika)
1 tsk. hvidløgspulver (kan erstattes af 1 presset fed hvidløg)
1 tsk. løgpulver (kan erstattes af 1/2 lille løg revet)
2 tsk. stødt spidskommen
1 spsk. oregano
2 spsk. brun farin, ell. mørk sirup (jeg brugte kokosblomstsirup) (lchf/keto: Sukrin fibersirup)
1 spsk. havsalt, friskkværnet peber
1/2-1 dl olivenolie

Tænd ovnen på 210 grader.
Skyl og tør auberginerne.
Skær dem over på langs. Skær hver halvdel i både på langs, og så i aflange tern/strimler på tværs.
Læg strimlerne i en skål, tilsæt alle krydderierne og 1/2 dl olie. Rør det godt sammen. Hvis det virker tørt (auberginer suger megen olie), så tilsæt yderligere olie.
Bred strimlerne ud på en bageplade med bagepapir i et lag.
Bag auberginestrimlerne 20-30 minutter til de er sprøde og brunlige. Vend eventuelt rundt i strimlerne undervejs, så de bager jævnt.

Æggepandekager
1 pandekage:
1 æg
1 spsk. fuldkornsmel/ell. havremel (udelades på lchf/keto, eller erstattes med nøddemel)
1 spsk. mælk (eller fløde), der kan bruges plantemælk
lidt salt og peber

Pisk ingedienserne sammen og bag med lidt olie på en varm pande. Læg hver æggepandekage på en tallerken under folie, for at holde dem varme.

Guacemole
2 avocadoer
saft fra 1 citron
1-2 dl skyr, yoghurt, tykmælk eller creme fraiche (til ønsket konsistens) – brug vegansk hvis du ønsker det laktosefrit
salt, peber, lidt chili (kan udelades)

Salat
1 crisp salat (sprød salat) eller 1/2 spidskål
8 små cherrytomater
1 lille agurk
syltede løg
100 g fetaost (vgansk ved lakosefri udgave)
lidt olivenolie (1/4 dl max), lidt lys eddike eller citronsaft, salt, peber og lidt honning

Snit salat eller spidskål fint.
Skær tomaterne i kvarte:
Halver agurken, fjern kernerne, skær hver halvdel i to stykker, og skær så halvmåneformede stykker.
Smuldr fetaosten.

Bland forsigtigt salaten, dryp olie, eddike, salt peber og lidt honning over, vend det hele forsigtigt sammen.

Hver spisende laver sine egne ruller med gyros, guacemole og salat!

Gyros-ideen er fra bloggen “Planteæderen”, men den er omskabt til mine smagsløg og måder at lave mad på!




Views: 80

Lakse-bede-tærte!

Lakse-bede-tærte!

En dejligt smagende tærte med fyld af røget laks og bolsjebeder!
Bolsjebederne kan erstattes af almindelige rødbeder.

Bund:
175 g hvedemel
75 g fuldkornsmel
125 g koldt smør (ell. kokosolie ved stuetemperatur)
1/2 tsk. salt
ca. 1/2 dl vand ell. 1 æg

Tænd ovnen på 200 grader.
Kør begge slags mel, salt og koldt smør i tern i en foodprocessor til smøret er integreret i melet.
Tilsæt vand eller 1 æg og puls til du får en sammenhængende dej.
Pres dejen ud i en tærteform, og prik den med en gaffel.
Bag bunden 10 minutter.

Fyld:
100 g røget laks
2 bolsjebeder
2 dl fraiche 9% ell. creme fraiche 18% (Skyr kan også bruges)
3 store ell. 4 mellem str. æg
saft og revet skal fra 1 øko citron
uraffineret fint havsalt, peber + evt. urtesalt
evt. hakket persille ell. purløg
1/2 dl græskarkerner

Skær røget laks i strimler.
Skræl bolsjebederne og skær dem i tynde skiver.
Riv skallen af citronen og pres den.
Skyl, tør og hak persille ell. purløg, hvis du bruger det.

Rør fraiche og æg sammen, tilsæt 2 tsk. salt (+ evt. lidt urtesalt), og masser af friskkværnet peber, citronsaft og skal (og evt. grønt), og rør igen.

Hæld æggemassen i den forbagte bund, fordel laksestrimlerne på tærten, fordel så bolsjebedeskiverne, og drys tilslut med græskarkerner.

Bag tærten 30 minutter ved 200 grader.



Views: 61

Citronfromage med citronsirup!

Citronfromage med citronsirup!

Fromage:
2,5 dl piskefløde
2,5 dl Skyr
2 spsk. flormelis
1spsk. frisk revet citronskal af øko citron
saft af 1 citron
2 spsk. citronsirup*

Start med at lave citronsirup, da den skal være koldt ved bruge:
1 dl vand
1 dl lys rørsukker
1 øko citron eller yozo (citrusfrugt)

Riv citron eller yozu, halver frugten og pres saften af.
Bland vand, sukker, citrussaft og citrusskal i en gryde, og kog det op.
Skru ned til det simrer og lad det koge til sirup-konsistens, det varer cirka 10 minutter, måske lidt mere.
Hæld i en lille skål og afkøl.

Lav fromagen:
Pisk fløden halvstiv.
Tilsæt skyr, frisk revet citronskal, citronsaft, citrin sirup og flormelis og pisk igen til en fluffy konsistens, smag til med flormelis, sirup, evt. mere revet citronskal – efter egen smag! Pisk igen til fromagekonsistens, det stivner lidt mere når det står.

Hæld på skåle eller glas.
Pyntes med lidt citronsirup ved serveringen.

Views: 68

Råkost – råstof til sundhed!

Råkost – råstof til sundhed!

Råkost er en herlig blanding af sunde kulhydrater og tarmvenlige fibre. Salaten kan blandes på mange måder, og smages til med diverse dressinger, og der kan bruges mange slags kål, se nederst i opskriften.

Ingredienser til 4, som tilbehør:
1/2 lille hvidkål eller et lille spidskål
2 æbler
1 rød peber
2 stængler blegselleri
1/2 bdt. persille
1-2 gulerødder
1 håndfuld mandler
1/2 pakke blåbær
øko jomfru olivenolie
citronsaft og skal fra øko citron
salt, peber, honning (sødestof udelades på keto/lchf eller erstattes med sukrin sirup)

Alt (minus blåbær) snittes mellemfint i foodprocessoren, og hældes i en skål, eller et fad.
Pisk olivenolie, cirtonsaft, revet citronskal, salt, peber og lidt honning sammen, og dryp over.
Pynt med blåbær.

Andre blandinger:

1. hvidkål/spidskål/rødkål, gulerødder, æbler, melon, nødder, hakket persille – dressing af appelsinsaft, olivenolie, honning

2. hvidkål/spidskål, rødkål, gulerødder, friske ananas eller appelsinstykker, æble, nødder/mandler/peanuts – dressing af appelsinsaft eller mangojuice, olivenolie/rapsolie, evt. 1 spsk chutney eller lidt soya

3. gulerødder, æble, evt. blegselleri, rosiner med olivenolie og citronsaft

4. rosenkål snittet fint eller pillet i blade, æble/pære, sharonsfrugt, avocado, rosiner/dadler/figner/abrikoser, ristede nødder/mandler eller rå pistacienødder (uden salt), og dressing af nøddeolie, citron eller appelsinsaft og dadelsirup, evt. lidt rosenvand

Views: 91

Mangomousse!

Mangomousse!

En eksotisk dessert med nye smagsnuancer!

2,5 dl usaltede cashewnødder
1 stor moden mango
den fede del af en dåse kokosmælk (ikke kokosmælk med stabilisator, og ikke kokosmælk på karton, for der er tilsat stabilisering, så fedt og vand blander sig)
lidt citronsaft
vanilje
1 tsk. revet øko citronskal
ristet kokos
granatæblekerner (evt. optøede fra frost) eller bær

Ublød cashewnødderne, gerne natten over men mindst 1 time. Hvis du skal blende dem efter en time, så lad dem opbløde i vand, der er kogende fra starten.

Kokosmælk: Går du i gang dagen før, så sæt dåsen med kokosmælk i køleskabet, men desserten kan godt laves uden denne proces. Du skal bruge den fede del, som kan løftes ovenud af dåse uden at kokosvandet følger med.

Vanilje: Du kan bruge vaniljepulver, vaniljesukker, korn fra 1 cm vaniljestang eller et helt 1 cm stor stykke vaniljestang (hvis din blender kan klare at blende den helt ud i moussen).

Hæld vandet fra de udblødte cashewnødder, skyl dem let og afdryp.
Læg dem i en blender sammen med kokosfedtet, kødet fra den modne mango, 1/2 juice/saft, revet citronskal og vanilje.
Blend til en homogen blanding. Tilsæt lidt mere citronsaft, evt. en ganske lille sjat vand, hvis det bliver for “tørt”, det skal få en mousse-agtig konsistens.
Smag til om du vil have lidt sukker eller honning tilsat.

Anret i små skåle eller glas og pynt med ristet kokos og granatæblekerne.


Views: 72

Mandel-hasselnøddekager med mascaponecreme!

Mandel-hasselnøddekager med mascaponecreme!

En dejlig kage til eftermiddags the – eller kaffe. Smager som mange engelske småkager af ingefær og lemon!

Kagedej:
100g hasselnøddemel (af nødder med skind) – lav det blot selv i en foodprocessor
150 g mandelmel (af mandler med skind) – lav det blot selv i en foodprocessor
1 tsk. fint uraffineret havsalt
1 tsk. bagepulver
2 æg
2 spsk. flydende honning
revet skal af 1 øko citron
friskrevet ingefær af ca. 2 cm ingefær
3/4 dl olivenolie

Creme:
1 bæger mascapone
2-4 spsk. flydende honning
1 tsk. revet citronskal (øko citron)
1 tsk. revet ingefær

Tænd ovnen på 180 grader.
Bland mandel- og nøddemel med salt og bagepulver.
Pisk æg, olie, revet citronskal og revet ingefær let sammen.
Rør tørre og våde ingredienser sammen. Det bliver en fast og klistret dej.
Rul valnødde store kugler i hånden og sæt dem på en bageplade med bagepapir, der bliver ca. 30 kager. Tryk kagerne ud til cookie facon, jeg brugte en finger dyppet i lidt koldt vand.
Bag kagerne 12-15 minutter til de er lysebrune og faste. Afkøl dem helt.

Rør mascaponen blød med de øvrige ingredienser.

Læg de kolde kager sammen 2 og 2 med mascapone creme i mellem.
Spis og vær glad!

Views: 35

Flexitarens farsbrød med grøn hummus!

Flexitarens farsbrød med grøn hummus!

En god kombi af velfærdskød og fint hakkede grøntsager!

Kan spises på lchf/keto diæt!

Farsbrød:
4-500 g hakket kød (svinekød, oksekød, lammekød, kyllingekød) – gerne øko
5 dl finthakkede grøntsager
1/2 til 1 dl rasp el, brødkrumme
1 løg
salt, peber
2 spsk. engelsk sauce eller soya

Grøn hummus:
2,5 dl edamamebønner
1 stor moden avocado
1 fed hvidløg
1 øko citron
1 tsk. stødt spidskommen
1/2 dl olivenolie
1 tsk. honning (udelades eller anvend sukrin sirup for lchf/keto)
salt, peber

Farsbrød arbejdsgang:
Finthak grøntsager i foodprocessor, riv dem, eller hak meget fint – der skal blive 5 dl (jeg brugte 1/2 lille blomkål, 1/2 broccoli, 1 gulerod og 1/2 fennikel, men kål af en hver slags, squash, græskar vil også være fint)
Bland hakket kød med de hakkede grøntsager, tilsæt rasp (start med 1/2 dl og se om der skal mere til for at få en fast og sammenhængende fars), salt og peber og brug dine hænder eller en grydeske til at blande alt sammen til en ret fast fars.
Form et farsbrød i et fad, evt. på bagepapir.

Pil løget og skær det i tynde skiver. Læg løgskiverne i en sskål og overhæld dem med kogende vand, lad med trække et par minutter til de bliver blødere. Læg dem i en sigte og afdryp, tør dem let med køkkenrulle.
Pres løgskiverne dekorativt ned i dit farsbrød.
Pensl med engelsk sauce eller en blanding af soya og honning. Det giver en smukt brun overflade, også efter bagning, og en pikant smag.

Bag farsbrødet 40-45 minutter til det er brunt og lækkert.

Grøn hummus arbejdsgang:
Kog edamamebønnerne et par minutter og afkøl dem i koldt vand.
Tag indmaden ud af avocadoen.
Riv øko citronen og pres saften af den.
Riv eller pres hvidløget.
Læg edamamebønner, avocado, spidskommen, olivenolie, citronskal og saft plus hvidløg i en fodprocessor og kør til en glat masse. Tilsæt lidt koldt vand, hvis det bliver for fast i konsistensen.
Smag hummussen til med salt og peber, evt. ganske lidt sukker, hvis citronen har taget overhånd.
Pynt med et drys spidskommen.

Server farsbrødet med hummus og eventuelt kartofler eller bagte rodfrugter som selleri, pastinak, persillerod, beder, græskar…
Jeg vendte kogte kartofler med syltede tomater og grønne oliven, et skævt olivenolie plus salt og friskkværnet peber.

Farsbrød før bagning!
Grøn hummus!

Views: 75

Kålsalat med dressing af avokado og mango!

Kålsalat med dressing af avokado og mango!

Salaten mætter godt, men fungerer nok allerbedst som tilbehør.

God salat til lchf og keto diæt.

1/2 hvidkål i mellemstørrelse
250 g øko cherrytomater, dadeltomater eller andre sødlige tomater
1 stor rød øko peber
2 øko gulerødder
1 håndfuld saltmandler eller peanuts
2 øko avocadoer
1 stor moden mango (gerne øko)
saft af 1øko citron
salt, peber, lidt chilipulver efter smag

Fjern stok og yderbladene fra hvidkålen. Skær det i både og så i fine strimler.
Skyl og tør tomaterne, og skær dem i kvarte.
Skyl og tør peberfrugten, del den, fjern kerner og hvide hinder, skær i brede strimler og del så dem i fine stimler.
Skræl gulerødderne, skær dem i 3 cm lange stykker, og skræl dem i så i spåner (lige som når du skræller dem, men nu er det “indmaden” du skræller).
Hak saltmandlerne groft (hvis du bruger peanuts skal de ikke hakkes).

Dressing:
Halver avocadoerne, fjer skallen og stenene, og læg avokadoerne i en blender.
Skræl mangoen, og skær mangomassen fra helt ind til stenen. Læg mangomassen i blenderen.
Pres citronsaft ned over avocado og mango, og tilsæt krydderierne.
Blend til en ensartet grøn masse, smag det til. Det skal smage syrlig-sødt-krydret!

Læg kål, tomat, peberfrugt og gulerodsspåner i en salatskål og bland det let. Hæld dressing over i skefulde, se billedet, og drys til sidst hakkede nødder på.

Views: 68

Salat på bagte auberginer og stegt Halloumiost!

Salat på bagte auberginer og stegt Halloumiost!

En herlig salat til efterår og vinter. God som vegetarret eller tilbehør til steg.

Kan spises på lchf og keto diæt!

2 store auberginer
1 1/2 pakke Halloumiost
1 dl hakket bredbladet persille
1 håndfuld friske basilikumblade
250 g cherrytomater
øko jomfru olivenolie
salt, peber

Dressing:
1 øko citron
1/4 dl øko olivenolie
salt, peber, honning ell. sukrin sirup

Skyl og tør auberginerne. Skær dem i 1 cm tykke skiver, læg dem på en bageplade med bagepapir, drys med salt og peber og bag dem ved 220 grader til de bliver lysebrune. Skal eventuelt vendes. Læg skiverne på et fad.

Skyl, tør tomaterne og skær dem i halve. Læg dem pænt ovenpå auberginerne.

Tag osten ud af pakken, skyl og tør den. Skær den så i 1 cm brede stave. Opvarm lidt olivenolie på en pande og steg ostestavene lysebrune på begge sider ved middelvarme. Afkøl let og anret på fadet med aubergine og tomat.

Hak bredbladet persille og drys det over salaten.

Pisk dressingen sammen og hæld den over. Pynt med basilikumblade.

Views: 106

Grøn rustik kyllingesalat!

Grøn rustik kyllingesalat!

En mættende og sund salat!

Velegnet på lchf og keto diæt.

Min. 600 g kyllingebryst (evt. en rest kylling fra en stegt kylling!)
1 stort broccoli
2 syrlige røde æbler
100 g edemame bønner
100 g valnødder
100 g fast ost

Kog kyllingebrysterne 20 minutter i let boblende vand, gerne med lidt løg og gulerod i kogevandet. De bliver tørre, hvis de koger hårdt. (kogelagen kan bruges til suppe eller sauce dagen efter)
Afkøl og skær kyllingebrysterne i tern.

Skær den groveste af broccolistængel/stok.
Skær broccolien i mundrette buketter, skær resten af stokken i tynde skiver. Læg broccolien i en sigte.
Kog 1 liter vand op, hæld det kogende vand over broccolistykkerne. Afkøl.

Skyl og tør æblerne. Del dem i kvarte, fjern kernehuset, skær i både og i tern.
Skær osten i stænger og så i tern.

Kog edemame bønnerne efter anvisning på posen (1-2 minutter). Afkøl.

Hak valnødderne, gem evt. nogle stykker til pynt.
Bland salaten.
Pisk dressingen og hæld over lige før serveringen, bland alt.
Pynt evt. med større stykker valnødder og server.

Citronvinaigrette:
1/2 til 3/4 dl økologisk ekstra jomfru olivenolie (afhængig af hvor fed du synes den skal være. Det er sundt fedt, så vær endelig rundhåndet)
skal og saft af 1 øko citron
salt, godt med friskkværnet peber (evt. lidt hvidløgssalt)
honning, agavesirup eller sukrin sirup

Riv skallen af citronen, pres den. Bland alt og smag til, dressingen skal være syrlig-sød.

Views: 280

Havregrynsbarer med smag af gulerodskage!

Havregrynsbarer med smag af gulerodskage!

Havregryns-barer, et sundt boost, til de de lange eftermiddage. Disse barer er meget lave på sukkerindhold, og påvirker ikke blodsukkeret. Havregryn er høj på protein, gode fibre, lidt god fedt, og så er de billige – kan det blive bedre!
Jeg synes havregryn er med i nordens top ti af superfødevarer.

5 dl finvalsede øko havregryn
3 dl øko kokosmælk, rør fedt og kokosvand godt samme i dåsen før du måler op (eller anden mælk/fløde)
2 spsk. blød kokosolie/blødt smør
2 æg
1-2 spsk. rørsukker/honning
1 mellemstørrelse øko gulerod
1-2 tsk. friskrevet øko ingefær
1-2 tsk. friskrevet øko citronskal
1 tsk. stødt øko kanel eller kardemomme (eller lidt af hvert)
1/2 tsk. fint uraffineret havsalt
1 tsk. bagepulver

Tænd ovnen på 180 grader.
Rør æggene, kokosmælken og den bløde kokosolie/smør sammen.
Riv gulerod, ingefær og citronskal, og bland i dejen.
Bland havregryn, sukker, proteinpulver, bagepulver og krydderi sammen. Rør det i den bløde dej til en ensartet masse.
Læg bagepapir i en flad form, f.eks. en lille lasagneform, og hæld dejen i. Glat overfladen.
Bag “kagen” i 35-40 minutter, til den er lysebrun og fast.
Tag kagen ud, afkøl helt og skær i barer, der kan blive 16 styk.
Opbevaret i køleskabet kan de holde en lille uge, hvis du og familien ikke får dem spist længe inden.

NB: tilsæt 2 topspiseskefulde proteinpulver, hvis du vil have et ekstra højt proteinindhold til efter-træningsbarer!

Views: 47

Koldskåls is, let og lækker!

Koldskåls is, let og lækker!

Lav selv koldskål, eller brug eventuelt den økologiske koldskål fra Thise. Isen bliver syrlig og let, og børn er vilde med den!

1/2 l koldskål, eller 3 dl koldskål og 2 dl piskefløde
1 æg eller 2 æggeblommer
1/2 tsk. vaniljepulver
revet skal og saft af 1/2 øko citron
evt. lidt ekstra rørsukker

Alle ingredienser skal være køleskabskolde.

Lav koldskålen, tag det fra du skal bruge til isen.

Pisk æg/æggeblomme luftig, evt. med 25 g rørsukker, hvis du har en sød tand.
Pisk fløden let, hvis du bruger fløde i isen.
Rør koldskål, fløde, vaniljepulver, citronsaft og skal godt sammen.

Med ismaskine:
Hæld ismassen i maskine, og kør til den ønskede konsistens i følge maskinens instruktion. Spis med det samme, eller hæld isen i en fryseboks og frys til du skal bruge det.

Uden ismaskine:
Hæld ismassen op i en fryseform og sæt den i fryseren. Rør i isen 2 gange i timen de første 2-3 timer.
Tø isen op på køkkenbordet 10 minutter, før du skal spise den.

Views: 63

Grov guacamole på broccoli og avokado, gluten- og laktosefri!

Grov guacamole på broccoli og avokado, gluten- og laktosefri!

Tilbehør til taco og tortilla, en grovere udgave end den traditionelle guacamole, også god til grillmad!

1 stor moden avokado
1/2 broccolihoved (tilsæt gerne lidt friske krydderurter som basilikum, oregano, mynte..)
1/2 dl olivenolie
saft og skal fra en øko citron
1-2 fed hvidløg, revet eller presset
1 mango
5-7 cherrytomater
salt, peber, evt. lidt chilipulver

Del broccolien i mindre stykker, Kør det til en grov konsistens i foodprocessor (eller riv det fint i mangel på foodprocessor).
Tilsæt avodoen (uden skind og sten), olie, citronsaft, presset eller revet hvidløg, salt og peber og kør videre til en grov, men cremet konsistens.
Tag massen ud af foodprocessoren, tilsæt citronskallen, og smag til med mere salt og peber, evt. lidt chili.

Skær mangokødet fra stenen, skræl stykkerne og skær dem i tern.
Skyl, tør tomaterne, og skær dem i kvarte (eller mindre, hvis tomaterne er store).
Rør mangotern og tomaterne i guacamolen.

Views: 67

Citrontrifli med bagt hvid chokolade!

Citrontrifli med bagt hvid chokolade!

En herlig dessert, som en variation af citronfromagen. Ikke kaloriefri, men heller ikke vildt syndig!

2,5 dl piskefløde
2,5 dl Skyr
4-5 spsk. flormelis (evt. stevia og flormelis)
4 makroner
1 øko citron
16 friske eller frosne hindbær
1 tsk. lakridspulver
lidt frysetørret bær
50 g hvid chokolade (Bag evt. 100 g og gem resten til en anden dessert)

Hak det hvide chokolade, læg det på bagepapir på en bageplade og bag det 10 minutter ved 150 grader. Afkøl
Riv citronen og pres saften af den.
Pisk fløden til let skum, pisk flormelis, citronskal, citronsaft og Skyr ind i fløde.

Knus de 4 makroner.
Læg et lag mousse i 4 portionskåle eller glas, læg 4 hindbær på, læg et lag mousse mere, læg knust makron på, og læg det sidste lag mousse på.
Sæt på køl til desserten skal spises.

Pynt med det bagte hvide chokolade, lidt lakridspulver og lidt frysetørret bær lige før serveringen.

Views: 70

Græskarsalat med hampefrø!

Græskarsalat med hampefrø!

Hampefrø er sundt og lækre, de har et optimalt forhold mellem omega 3 og 6 fedtsyrer, brug dem f.eks. til drys på salat!

Et lille øko hokkaido eller butternut græskar
økologisk jomfru raps- eller olivenolie
salt, peber (evt. røget paprika)
250 g øko cherrytomater
100-150 fetaost (gerne den i krydderolie)
1 lille bdt. persille
4-6 spsk. rå øko hampefrø
Evt. saft og skal fra en øko citron

Tænd ovnen på 200 grader.
Skær græskarret i stykker/skiver med skræl, men uden kerner.
Pensl stykkerne/skiverne med lidt olie, og drys eller kværn salt og peber, og måske røget paprika, på.
Bag græskarret 20-30 minutter ved 200 grader, afhænger af hvor bagte du bedst kan lide græskarskiverne. Afkøl let.
Skær tomaterne i halve eller kvarte.
Skyl, tør og hak persillen.
Læg græskar i bunden af serveringsfadet, kværn lidt salt og peber over, læg tomat på, læg fetaost på. Dryp eventuelt citronsaft/revet citronskal på, og drys så persille og hampefrø over.

Views: 25