Bobotie, krydret farsret fra Sydafrika!

Bobotie, krydret farsret fra Sydafrika!

Smuk at skue, smager fantastisk, og sund.

4-5 personer:

4-500 g hakket kød, jeg brugte lam

2 løg

2 fed hvidløg

2-3 æbler

2 dl brødkrumme eller pankorasp

3 dl grøntsagsbouillon

50 g mandler

en håndfuld rosiner

2-3 spsk. karry

3 spsk. mango chutney

olivenolie, salt, peber

3 dl græsk yoghurt

3 æg

salt

Lav grøntsagsbouillon og sæt brødkrumme el. rasp i blød i 1,5 dl.

Tænd ovnen på 200 grader.

Pil og hak løg og hvidløg.

Skær æbler i halve, fjern kernehuset, skær i både og så i tern.

Hak mandlerne mellemfint.

Hæld olivenolie i en gryde, opvarm og brænd karryen af. Tilsæt hakket kød, salt og peber og steg til kødet er “løst” og har fået lidt farve.

Tilsæt lidt over halvdelen af mandlerne, løg, hvidløg og æble, steg fem minutter. Nu skal rosinerne og chutney i, steg et par minutter.

Tilsæt bouillon og bouillon med brødkrumme. Rør alt godt sammen, og kog endnu et par minutter. Smag retten til med salt og chutney. Hæld retten i en smurt ovnfast fad.

Pisk yoghurt, æg og lidt salt sammen. Fordel det på kødretten. Drys resten af mandlerne på. Bag 30 minutter, skru op på 210 grader de sidste 10-12 minutter, hvis overfladen ikke bliver fast og gylden.

Views: 110

Adventshygge med cookies og risalamande mousse!

Adventshygge med cookies og risalamande mousse!

Sundere jul med fokus på mindre sukker og sunde råvarer! De lækre nøddecookies er uden æg!

Gulerodskage cookies, 12-16 stk.
150 g gulerod
100 g fuldkornsmel
90 g fine havregryn
100 g lys sirup eller flydende honning
30 g kokosolie
25 g kokosmel
50 g rosiner
1,5 tsk. bagepulver
1,5 tsk. stødt kanel
et nip fint salt
1 æg (eller 1 spsk. hørfrø rørt ud i 2 spsk. vand til det gelerer)

Tænd ovnen på 180 grader.
Riv gulerod, evt. i foodprocessor.
Bland med de øvrige ingredienser. Kan gøres i foodprocessor.
Hver kage udgøres af 1 stor spsk. dej, der lægges som en halvkugle på en bageplade med 2 cm imellem. 
Bages cirka 14 minutter til de er faste. De bliver IKKE sprøde.
Kan pyntes med smeltet hvid chokolade i striber.

Mandel-valnødde-choko cookies!
3 spsk. mørk rørsukker, eller kokosblomstsukker, muscovado sukker, farin
3 spsk. olivenolie
2 spsk. hørfrø blendede + 4 spsk. vand
200 g blendede mandler
50 g hakkede valnødder eller pecannødder
80 g mørk chokolade hakket
et nip salt

Tænd ovnen på 180 grader.
Blend hørfrø og rør med vand, sæt til side 5 minutter.
Bland mørkt sukker, olivenolie med hørfrøblandingen.
Tilsæt mandelmel, og rør dejen sammen.
Tilsæt valnødder, salt og chokolade og rør igen.
Rul dejen til 12 kugler, flad dem lidt ud og anbring på en bageplade med bagepapir.
Bag ca. 12 minutter. De bliver faste, ikke rigtig sprøde.

4-6 portioner ris a la mande mousse!
Laves som en ultralet risalamande med fløde og skyr, og med lag af blendet kirsebærsauce i moussen.
1 dl vand
1 dl grødris
5 dl letmælk
2 spsk. sukker
2,5 dl piskefløde
2,5 dl skyr naturel
50 g mandler uden den brune hinde
2 tsk. vaniljesukker eller 1 tsk. vaniljepulver
1 dl ristede mandelflager

Grød/risalamande:
Bring vand og ris i kog i en tykbundet gryde. Kog risene ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min.
Tilsæt mælk og bring grøden i kog ved kraftig varme og under omrøring.
Skru ned til svag varme, rør i gryden i cirka 1 min og læg låg på.
Kog i ca. 40 min, rør af og til.
Stil grøden tildækket i køleskabet til den er kold, gerne til næste dag.

Hak de blancherede mandler groft.

Pisk fløden, hæld skyr i og pisk videre til det er fast og luftigt. Overpisk IKKE.
Pisk forsigtigt den helt kolde risengrød i lidt af gangen. Moussen skal forblive let og luftig.
Vend de hakkede mandler i.
Smag til med sukker og vanilje.

Kirsebærsaucelag:
2 dl god kirsebærsauce eller 3/4 dl kirsebærsirup
Bruges kirsebærsauce blendes denne, så der ikke er hele kirsebær i.

Samling af moussen:
Læg et par skefulde i et højt glas, hæld lidt kirsebærsauce på, rør mousse og sauce let sammen. Fortsæt til du får den ønskede mængde i glasset.
Pynt med ristede mandelflager.



Views: 107

Spicy havregrødsblandinger til varm grød eller køleskabsgrød!

Spicy havregrødsblandinger til varm grød eller køleskabsgrød!

Her er et bud på 6 forskellige krydrede havregrødsblandinger til varm grød, grød på farten eller køleskabsgrød. Se tilberedning sidst i indlægget. Høj plantediversitet og fyldt med gode fibre.

Havregrynsbasis er en blanding af finvalsede og grovvalsede havregryn, men du kan bare tage fintvalsede, hvis du har det bedst med det. Tisat chiafrø for sundhed og konsistens.

Du blander ingredienserne, og hælder på glas, bøtter eller lignende. De kan stå flere uger, så længe de er tørre.

Hver version rækker til to gange grød, eller grød til 2 personer!!

Version 1 med rosiner:
2 dl gryn
1 spsk. chiafrø
2 nip fint uraffineret havsalt
1-2 spsk. rosiner, gerne grønne eller gule, de er dybere og mere nuancerede i smagen end de mørke rosiner
12 grofthakkede mandler
1/2 tsk. kanel
1 tsk. vaniljesukker

Version 2 med tørrede hindbær:
2 dl gryn
1 spsk. chiafrø
2 nip fint uraffineret havsalt
1 stor spsk. frysetørrede hindbær (eller andre frysetørrede bær)
12 grofthakkede cashewnødder
1 tsk vaniljesukker
1-2 spsk. kokosmel

Version 3 med Nescafé og kakaonibs:
2 dl gryn
2 nip fint uraffineret havsalt
1 spsk. chiafrø
3 tørrede dadler uden sten skåret i små tern
1 spsk. kakaonibs
1 tsk. Nescafé
1/2 tsk. kardemomme
evt. vaniljesukker

Version 4 med chokolade og kakao:
2 dl gryn
2 nip fint uraffineret havsalt
10 groftshakkede hasselnødder
1 spsk. kakao
1 spsk. chiafrø eller brune hørfrø
10 g grofthakket mørk chokolade
1 tsk. vaniljesukker

Version 5 med morbær og peanuts:
2 dl gryn
1 spsk.. chiafrø eller hørfrø (gerne gule hørfrø)
2 spsk. tørrede morbær
1-2 spsk. saltede peanut, evt. lethakkede
1 tsk. vaniljesukker

Version 6 med tørret mango og ristet kokos:
2 dl gryn
2 nip fint uraffineret havsalt
1 spsk. chiafrø eller hørfrø (gerne gule)
1-2 tsk. kokosfibermel (kan udelades, giver en fast grød med meget kokossmag)
1-2 spsk ristet kokos
1-2 spsk. tørret hakket mango
1 tsk. vaniljesukker

Tilberedning:

Havregrød til 1 person
Læg halvdelen af en blanding i en tykbundet gryde, tilsæt 1,25 dl vand, mælk/plantemælk.
Kog op og lad det simre i 3-5 minutter. Rør hyppigt, tilsæt mere mælk hvis det bliver for fast. Server.

Havregrød på farten til 1 person
Medbring 1/2 blanding i en skål med låg, der tåler kogende vand.
Tilsæt kogende vand lidt efter lidt til din grødblanding, rør, og stop påfyldning af vand, når du får den konsistens du kan lide.

Køleskabsgrød til 1 person
Aftenen før du vil spise din køleskabsgrød: Rør 1/2 blanding op med med knap 1 dl skyr/græsk yoghurt/alm yoghurt/planteyoghurt (usødede versioner) og 1 dl mælk/plantemælk. Sæt i køleskabet til næste morgen. Rør eventuelt mere mælk i, og server med lidt frisk frugt på toppen.





Views: 110

Svinekæber i spicy tomatsauce med quinoapilaf!

Svinekæber i spicy tomatsauce med quinoapilaf!

En anderledes, og vildt lækker måde, at få svinekæber på. Giver mulighed for at indtage meget grønt sammen med kødet! Høj plantediversitet!

4 personer

Svinekæber i tomatsauce:
6-8 svinekæber
olivenolie
2 tsk. røget paprika
2 tsk. sød paprika
2 tsk. stødt spidskommen
salt, peber
2 kartoner mosede tomater
1-2 dl rødvin
1/2 l grøntsagsbouillon
1 løg
2 fed hvidløg
1 gulerod
evt. lidt bladselleritop

Grøntsager til den endelige sauce:
1 stort løg eller 1 porre
2 fed hvidløg
2 gulerødder
2-4 stængler bladselleri
1 rød peber
evt. Maizena

Klargør svinekæberne ved at fjerne alle hinder. (lige som på svinemørbrad, brug en skarp kniv med en spids til at komme ind under hinderne, find evt. tip på you tube)

Brænd røget og sød paprika + spidskommen af i olie.
Svits kæberne i olien, til de har farve på begge sider. Drys dem med salt og peber under stegningen.
Tilsæt rødvin, grøntsagsbouillon og tomater, plus et løg, to fed hvidløg og en gulerod. De må gerne være med skal/skræl.
Kog svinekæberne 1,5 til 2 timer. Tjek efter 1,5 time, hvor møre de er.

Mens kæberne koger piller, skræller og skærer du alle grøntsagerne i små tern til den endelige sauce.
Forbered grøntsager til pilaffen, der færdiggøres mens den endelige sauce simrer.

Når dine kæber virker (næsten) møre tager du de kogte grøntsager op.
Tilsæt grøntsagstern og kog 20 minutter.
Smag retten til med salt og peber, evt. lidt honning.
Jævn lidt med Maizena oprørt i koldt vand, efter anvisning på posen, hvis du kan lide en tykkere sauce.

Quinoapilaf:
olivenolie, salt og peber
4 dl quinoa (valgfri farve)
8 dl vand
1 løg
1 dl rosiner, gerne grønne eller gule
70 g grønne oliven uden sten, evt. skåret i halve
50 g grillede peberfrugter i olie (kan ersattes af 1/2 alm. peberfrugt, der sauteres i olie), skået i mundrette stykker
50 g grillet artiskok i olie, skåret i mundrette stykker
evt. sprød grønkål

Pil løget, og skær det i tern.
Sauter det i olie til det bliver klart.
Tilsæt lidt salt, quinoa og rosiner og vand, kog op, skru ned og kog ved svag varme efter anvisning på posen.
Rør oliven og grillede grøntsager i den kogte quinoa, kværn lidt peber over og server til svinekæberne.
Drys med sprød grønkål, vendt med olie og krydderier og bagt sprød i ovnen, knust let.

Quinoa kan erstattes af ris i pilaffen, gerne fuldkornsris eller vilde ris.
Eller server blot ris til og undlad at lave pilaf.




Views: 48

Salat med andebryst!

Salat med andebryst!

En salat til en buffet eller et frokostbord med andre retter også! Høj plantediversitet!

4-500 g andebryst (alternativt rester af and fra juleaften)
smør, salt og peber
1 bk. blandet mikro salat eller rucola
300 g kål (hvidkål eller rødkål eller spidskål)
2 spsk. rosiner
1 stort æble (eller to små)
3-4 friske figner (eller tørrede)
1 sharonfrugt
30-40 g hasselnødder

Steg andebrystet i godt med smør på en pande, og drys med salt og peber. De skal stege 5-6 minutter på hver side ved middel varme. Afkøl dem let.

Skyl salaten og dup den tør i et viskestykke. Riv salaten i mindre stykker.

Vask og tør æblet, fjern kernehuset og skær det i både og så i tern.

Snit kål i fine strimler, og anvend kålstrimlerne rå eller steg dem nogle minutter på panden i lidt olivenolie, til kålen falder lidt sammen og får lidt farve. Steger du kålen så krydr det eventuelt let med salt, peber, lidt citronsaft (eller balsamico) og honning.

Skær stilkenden af fignerne og skær dem i tynde både/ skær sharonfrugt i tykke skiver og så i tern.

Hak hasselnødderne groft.

Skær de stegte andebryster i skiver.

Vend alt inklusiv rosiner sammen med let hånd i et stort fad/en stor skål.

Dressing:
Forslag 1:Nedkog en fond med lidt piskefløde, salt, peber og honning til en tynd sauce, der afkøles og serveres til salaten i en kande.
Forslag 2: Pisk olivenolie, balsamico, salt, peber og honning sammen og server til salaten. (Olie og eddike i forholdet 2:1)

Views: 73

Middelhavskrydret kødsauce – grundsauce til flere retter!

Middelhavskrydret kødsauce – grundsauce til flere retter!

Lav en ordentlig grydefuld kødsauce, og lav fyldte squash og/eller fyldte peberfrugter!
Kødsaucen passer også til pasta med kødsauce eller lasagne.

De fyldte squash og peberfrugter kan spises på keto og lchf.

Grundsauce:
500 g hakket okse (vælg gerne øko ko eller kød fra fritgående kvæg)
olivenolie
2 mellemstore løg
1 stor gulerod
1/2 lille selleri (1/4 stor)
3 fed hvidløg
6-8 kugler frossen spinat
2 ds. flåede hakkede tomater
1 lille ds. tomatkoncentrat
salt, peber, honning (lchf/keto: Sukrin fibersirup)
1 spsk. hakket, tørret basilikum + 1 spsk. hakket, tørret oregano
1 tsk. tørret timian og 1 tsk. tørret rosmarin (eller 1 spsk. frisk timian og rosmarin)
1 tsk. chiliflager
1/2 tsk. stødt kanel

Skræl grøntsagerne, skær i stykker, og hak dem fint, gerne i en foodprocessor.
Varm gryden op, og når den er godt varm tilsæt olie og alle krydderierne.
Svits så kødet i olivenolien med krydderierne til kødet får farve, krydr så med salt og peber.
Når kødet har farve tilsættes de hakkede grøntsager, og der brunes ca. 5 minutter.
Tilsæt så tomater og tomatkoncentrat, og de frosne spinatkugler.
Bring saucen i kog, og kog en halv time, med låget lidt så klem, så væsken reduceres. Hold øje med, at det ikke koger på.
Smag til med salt, peber og lidt honning/sukker. Der forsvinder saltsmag, når kødsaucen skal i squash og peberfrugterne, så salt godt, uden at overgøre det selvfølgelig!

Ingredienser til 4 fyldte squash (1 hel pr. mand eller 1/2 squash og en 1/2 peberfrugt):
1portion grundsauce (hvis du vil lave både squash og peberfrugt så 1/2 portion)
1/2 til 1 lille squash pr. mand
hakkede oliven og parmesanost

Ingredienser til 4 fyldte peberfrugter (1 hel pr. mand eller 1/2 squash og en 1/2 peberfrugt):
1 portion grundsauce (hvis du vil lave både squash og peberfrugt så 1/2 portion)
1/2 til 1 peberfrugt pr. mand
rosiner og gedeost (evt. gedefeta eller anden feta, hvis du ikke kan lide gedeost)

Fyldte squash:
Tænd ovnen på 200 grader.
Skær top og bund af squashene, halver dem og skær noget af den bløde, kernefyldte indmad ud, så der bliver plads til fyld.
Krydr squashhalvdelene let med salt og peber, sæt dem på en bageplade med bagepapir og bag dem 10-12 minutter, til de bliver ganske lidt bløde.
Top hver squashhalvdel op med kødsauce, læg hakkede udkernede oliven oven på, og drys et godt lag revet parmesanost på.
Bag squashene ca. 15 minutter ved 200 grader, til osten får en fin lysebrun farve.

Fyldte peberfrugter:
Tænd ovnen på 200 grader.
Halver peberfrugterne, fjern kerner og frøstanden inde i, og drys halvdelene let med salt.
Sæt peberfrugtbådene på en bageplade med bagepapir og bag dem 10 minutter, til de bliver ganske lidt bløde.
Rør den ønskede mængde kødsauce op med rosiner og gedeost. Ca. 1 spsk. rosiner og 15 g gedeost pr. halve peberfrugt.
Top hver peberfrugthalvdel op med kødsaucen, og bag peberfrugterne 15 minutter, til overfalden bliver lidt sprød.

Server retterne med brød og en god salat.

Views: 28

Nem grønkålsgratin og varm ris-grønsagssalat!

Nem grønkålsgratin og varm ris-grønsagssalat!

En vegetarisk ret, der kan tilsættes bacon eller pancettastykker, hvis du ikke kan undvære kød!
Gratinen hæver lidt og bliver fast, men er ikke souffleagtig.

Kan spises på lchf og keto diæt, med udskiftning af ris til blomkålsris!

Gratin:
7 dl friskhakket grønkål – køb færdigvasket og hakket grønkål og kør det en tur i en foodprocessor for en finere konsistens, eller rib og hak selv en pose hel grønkål fint
1/2 l creme fraiche 9 % eller 18 %
5 æg
1-2 spsk. soltørret tomatstrimler i olie, drænet for olie!
100 g fast feta
1-2 tsk. paprika
2 tsk. fint salt, gerne urtesalt
friskkværnet peber

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Pisk creme fraiche og æg sammen.
Tilsæt grønkål, og rør til en sammenhængende masse.
Tilsæt smulret feta.
Tilsæt øvrige ingredienser og rør igen til en homogen masse.

Hæld massen i et smurt ovnfast fad, eller et fad med bagepapir.
Bag gratinen 40 minutter.

Varm ris-grønsagssalat:
Der skal gerne tilsættes noget syltet til salaten, da den er uden dressing og på grund af risene godt kan blive fersk uden et syrligt modspil. Ellers tilsæt revet citronskal og lidt citronsaft.
Ris: fuldkorn, hvide, røde…efter eget valg, følg mængdeanvisning på posen i forhold til, hvor mange I er. Jeg brugte en ris-linseblanding fra Urtekram! Eller blomkålsris!
1 håndfuld rosiner (kan udelades på lchf/keto)
1 squash
2 store pastinakker/persillerødder/ell.1/2 selleri/ ell. 1 stor kartoffel pr. mand
2 tsk. stødt gurkemeje
2 tsk. garam masala eller stødt spidskommen
syltede løg, kimchi eller syltede agurker i tern (sukkerfri for lchf/keto)
1 håndfuld hakket persille
sal, peber, olie

Kog risene efter anvisning på posen, tilsæt en håndfuld rosiner inden kognig. Hold risene varme.
Vask og tør squashen, halver den, skær hver halvdel i lange strimler, og så i tern.
Skræl rodfrugterne, og skær dem i tern.
Hæld olie på en pande, varm det op, brænd krydderierne af, tilsæt grøntsager, drys med salt og peber, og steg dem ved god middelvarme i 10 minutter, så de får lidt farve.
Skru ned for varmen til lav middelvarme, og steg til grøntsagerne er møre, men ikke for bløde. Det tager 10-12 minutter.

Læg nu de kogte ris, og rosiner, på et fad. Bland med syltede løg (eller andte syltet) efter smag.
Læg de stegte grøntsager oven på risene, drys med hakket persille og server til gratinen.




Views: 147