Klassisk gryderet med masser af grønt!

Klassisk gryderet med masser af grønt!

En herlig gryderet, med brug af det grønt vi altid kan få, mens vi venter på årets nye grøntsager!

4 personer:

400 g kød til lynstegning i strimler el. tofu/tempeh/seitan

4 forårsløg

1 stort broccoli

100 g frisk skyllet spinat

2 dl ekstra fine grønne ærter

en håndfuld friske krydderurter

7 dl grøntsagsbouillon el. misobouillon

olivenolie, salt, peber

1,5 dl plantefløde el. fraiche 5 %

maizenamel

Trim broccoli og skær i mundrette bidder.

Trim forårsløg, bortskær ikke pæn grøn top, snit i tynde skivet.

Brun kødet el. dit planteprodukt let i olie 5 minutter, og krydr med salt og peber. Tilsæt forårsløg og sauter nogle minutter.

Tilsæt broccoli, spinat og bouillon. Kog op og kog 10-12 minutter. Tilsæt ærter og fløde og kog 2 minutter.

Jævn med maizena efter anvisning på pakken. Smag til med salt og peber. Drys med hakkede friske krydderurter før servering. Kan spises med ris, gode øko kartofler eller quinoa.

Views: 159

Millionbøf version 2.0. Med masser af grønt og en hemmelig ingrediens!

Millionbøf version 2.0. Med masser af grønt og en hemmelig ingrediens!

Grøntsagerne kan blendes ind i saucen, hvis du ikke ønsker grøntsagsstykker i retten.

4 personer:

400 g hk øko oksekød

1 stor øko gulerod

1 øko persillerod

1 porre

2 stilke bladselleri

150 g champignon

6 dl kraftig grøntsags- eller misobouillon

1 ds afdryppede kidneybønner eller brune bønner

1 spsk. soya

2-3 spsk. Worchestersauce

2 tsk. røget paprika

2 tsk. sød paprika

salt, peber

1-2 spsk. hvedemel

olivenolie

Skær gulerod og persillerod med skræl på i tern.

Trim og vask porren. Del på langs, skær i skiver.

Børst champignon eller tør med køkkenrulle og skær i tern.

Lav bouillon og blend med bønnerne. Bønnerne giver fibre, polyfenoler, farve og konsistens til retten.

Opvarm olivenolie, brænd de to slags paprika af. Tilsæt kød og steg det let brunt og smuldret. Tilsæt grøntsagerne, salt og peber og steg alt 5 minutter ved god middelvarme. Tilsæt soya og Worchestersauce og rør det ind i retten. Hæld mel på og rør også det ind i retten. Tilsæt nu bouillon blendet med bønner, kog op og lad retten simre 15 minutter. Smag til med salt og lidt sukker, honning eller ketchup. Server med kartoffelmos, ris, quinoa, pasta eller lignende.

Views: 106

Karry-blomkåls-bønnesuppe med fyld af ristede kartofler og peberfrugt!

Karry-blomkåls-bønnesuppe med fyld af ristede kartofler og peberfrugt!

En fiberrig, vitaminrig, humørbooster!

4 personer:

1 blomkål

1 stort løg

2 fed hvidløg

1 ds. hvide bønner

2 spsk. af din ynglingskarry

olivenolie, salt og peber

1,5 l grøntsags- el. misobouillon plus måske lidt mere

2 spsk. neutral flødeost

2 tsk. garam masala (el. stødt spidskommen og stødt koriander)

salt og peber

olivenolie

6 mellemstore kartofler

1 rød peber

1 bdt. purløg

Trim blomkål for yderblade og skær det i mindre buketter.

Pil og hak løget groft.

Pil hvidløgsfedene og skær dem over en enkelt gang.

Hæld bønnerne i en sigte og skyl grundigt.

Opvarm olivenolie og brænd karryen af. Tilsæt grøntsagerne, salt og peber, og sauter dem 5 minutter.

Tilsæt bouillon, kog op, skru ned og kog ved lav middelvarme 10 minutter til blomkålen er mør.

I kogetiden skær du rene pæne kartofler og renset peberfrugt i mundrette bidder, vender dem med olie, salt, peber og garam masala og bager dem sprøde i ovn eller airfryer ved 200 grader. Det tager mellem 15-20 minutter.

Når blomkål og bønner er kogt blendes de til en glat suppe. Spæd med mere bouillon til ønsket konsistens. Tilsæt flødeost, pisk ud i suppen, kog op og smag til med salt. Husk kartoffel-peberfrugt fyldet også salter.

Tilsæt det sprøde kartoffel-peberfrugt fyld, og afslut med at klippe frisk purløg over suppen.

Views: 80

Kartoffel-kikærteboller i karrysauce og stegt spidskål!

Kartoffel-kikærteboller i karrysauce og stegt spidskål!

Fibre, langsomme kulhydrater, protein og sundt fedt – det hele er der!

4 personer:

2 spidskål

olivenolie, chili, stødt spidskommen og koriander, salt og peber

200 g revet kartoffel

100 g revet squash

1 dåse skyllede og afdryppede kikærter ( mine kikærter var sorte, derfor mørke boller, med hvide kikærter bliver de lyse)

1 æg

2 spsk. flødeost

1 lille løg

2 fed hvidløg

1,5 tsk. fint salt

5 dl hakkede grøntsager (hvad du har i grøntsagsskuffen)

olivenolie

2 spsk. karry

5 dl grøntsagsbouillon el. misobouillon

2-3 spsk. flødeost

1 spsk. mel

Tænd ovnen på 200 grader.

Skær dine spidskål i kvarte, læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl med olivenolie og drys med salt og krydderier. Lad dem vente på kartoffelbollerne, som også skal i ovnen.

Riv kartofler og squash. Læg i et viskestykke og vrid alt vand af.

Pil og hak løg og hvidløg fint.

Put kartoffel-squash blandingen plus æg, løg, hvidløg og kikærter i en blender. Puls til du får en grov farslignende konsistens.

Læg bagepapir på en bageplade. Form 20-22 boller af farsen og læg på bagepladen.

Bag spidskål og kartoffelboller 20 minutter til kålen er mør og bollerne faste.

I mens laves en karrysauce. Opvarm olie og brænd karryen af. Sauter de hakkede grøntsager i karryen i 7-8 minutter ved god middelvarme. Lav bouillon. Tilsæt 1 spsk. mel og rør denne ud i grøntsagerne. Tilsæt så bouillon og rør til du får en sauce. Nu tilsættes flødeost, og du rører dette ud i saucen. Kog saucen op, skrue ned til saucen simrer, og lad dem simre 5 minutter.

Tilsæt de bagte kartoffelboller til karrysaucen og server med bagte spidskål.

Inspiration til kartoffelboller fra Sofie Bild.

Views: 96

Svinemørbrad med radicchiosalat!

Svinemørbrad med radicchiosalat!

Klassiker med et sundt twist!

4 personer:

500 g svinemørbrad skåret i 2 cm skiver og banket let ud, kotelet eller medaljoner

2 rødløg, gerne med grøn top

250 g svampe

2 dl miso bouillon (el. grøntsagsbouillon)

2 dl piskefløde eller creme fraiche

1 spsk. mel

1/2 citron

olivenolie, smør, salt, peber

Salat:

2 radicchio salat

2 stængler blegselleri

1/4 galia melon

2 dl druer

50 g valnøddekerner

vinaigrette: 1/2 dl olivenolie, 2 spsk. æbleeddike, salt, peber, lidt flydende honning

Pil løg og skær i tern, gerne med grøn top.

Trim svampe, tør rene med køkkenrulle,skær i skiver.

Brun kødet i olivenolie i dyb pande eller gryde, med salt og peber. Tag kødet op på en tallerken.

Tilsæt smør til pande/gryde, brus op, tilsæt løg og svampe. Steg 5 minutter. Lav en misobouillon af 2 dl kogende vand og 1 topfuld teskefuld miso.

Tilsæt mel og rør ind i løg-svampemix.

Tilsæt bouillon, rør til en tyk sauce. Tilsæt fløde el. creme fraiche og sat af 1/2 citron. Rør til en sauce dannes. Smag til med salt og peber. Kog op, læg de stegte kødstykker i saucen, skru ned og lad det simre.

Snit radicchiosalat, skær melon i tern. Halver skyllede druer. Trim bladselleri og skær i tynde skiver. Hak valnødder groft. Lav vinaigrette. Saml salaten, dryp med vinaigrette.

Server kød i svampesauce med kogte kartofler og salaten.

Views: 96

Crispy og salt salat med bønner!

Crispy og salt salat med bønner!

Fibre, fibre, fibre og masser af velsmag!

1/2 spidskål
1/2 blomkål
2 æbler
4 stilke blegselleri
1 dåse butter beans
olivenolie
70 g grønne oliven
1/2 lille glas kapers
1/4 saltet citron eller skal og saft af en øko citron
1 håndfuld friske krydderurter
40 g mandler
miso (kan udelades)
soya

Blend olivenolie, citron, afdryppet kapers, friskkværnet peber, krydderurter til en tyk dressing, mariner afdryppede butter beans heri.

Rist mandler. Vend med lidt olie, miso, lidt soya til de er dækket heraf. Afkøl.

Trim spidskål og blomkål for kedelige blade, snit fint.

Vask, tør æbler, skær i tern.

Vask, tør blegselleristængler, halver på langs, skær i halvmåneformede skiver.

Vend spidskål, blomkål, oliven, marinerede bønner, æbler, bladselleri sammen. Sørg for at marinaden fra bønnerne fordeles rundt i salaten.

Pynt med soyamandlerne.

Views: 46

Nudler med svampe, peanutbutter og kokosmælk!

Nudler med svampe, peanutbutter og kokosmælk!

En nudelret fuld af umamismag, server gerne med en frisk salat!

300 g fuldkornsnudler
300 g svampe
400 g kokosmælk (dåse eller karton)
3 fed hvidløg
1-2 tsk. stødt gurkemeje
1 tsk. chili pulver (kan udelades)
saft af en citron
1-2 spsk. blød og cremet peanutbutter
2 spsk. tamari (soyasovs)
1 spsk. brun miso pasta (kan erstattes med ekstra 2 tsk. grøntsagsbouillon)
1 spsk. ristet sesamolie
1 spsk. grøntsagsbouillon (herbamare er bedst)
1 tsk. flydende honning
1 stor håndfuld frisk koriander
1 lille rød chili (kan udelades)
1 håndfuld peanuts
lidt olivenolie

Tænd ovnen på 180 grader.

Rengør dine svampe, om nødvendigt, med køkkenrulle, ikke vand.
Hak svampene groft.

Pisk miso (ell. bouillonpulver), sesamolie og lidt salt sammen.
Bland svampene i blandingen, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir.
Bag svampene 30 minutter.

Peanutsauce:
Rør grøntsagsbouillonpulver op i 3 dl kogende vand.
Tilsæt peanutbutter, tamari, honning og citronsaft, og rør det godt sammen.

Hak eller pres dine hvidløgsfed.
Sæt en tybundet gryde på komfuret, middelvarme. Tilsæt lidt olivenolie.
Når det er varmt tilsættes hvidløg, chili pulver og gurkemeje. Sauter det et par minutter og tilsæt så peanutsauce og kokosmælk.
Bring det i kog, og skru lidt ned. Tilsæt nudler og de bagte svampe. Bland det hele og kog til nudlerne er bløde, 10-15 minutter.

Server med groft hakket frisk koriander, fint skåret rød chili og peanuts på toppen.

Inspireret af “deliciously ella”.


Views: 134