Jeg holder af salat med forskellige teksturer, så her er både dampede, stegte og rå grøntsager.
4 tykke skiver daggammelt fuldkornsbrød af god kvalitet, gerne surdejsbrød 1 broccoli 200 g cherrytomater 1-2 små squash syltede løg (syltede løg kan erstattes af et par spiseskefulde kapers, eller oliven) 1 pose øko rucola, skyllet og klar til brug (eller anden salat) 1 håndfuld krydderurter ekstra jomfru olivenolie salt, peber
Skær brødet i tern, læg ternene i en skål og dryp olie på, drys med salt og et par drej frisk peber fra kværn. Lad det stå og trække mens resten tilberedes.
Skyl og tør squash. Halver på langs, skær i lange både, og i tern. Rist squashternene i olivenolie, salt og peber til de får brune pletter og falder lidt sammen. De må ikke blive splattet-bløde. Tag dem af varmen og afkøl.
Skær broccolien i mundrette bidder, brug det stok, der sidder tættest på hovedet, kasser resten. Gem evt. stokken til en gryderet, suppe eller lignende. Damp broccolien, eller kog den kort. (Jeg har cooker, og hælder kogende vand over af 2 omgange). Den skal have bid. Overhæld så med iskoldt vand, hæld det fra (det sikrer en flot grøn farve), og læg broccolien til tørre på en viskestykke. Efter 5 minutter duppes broccolien helt tør, og drysses med lidt fint uraffineret havsalt.
Skær tomaterne i halve, eller kvarte, hvis de er store.
Opbyg salaten på en fad eller i en skål: Læg salat i bunden. Læg lidt af hvert over salaten, herunder også syltede løg. Læg igen lidt salat på, og lav et sidste lag med de resterende ingredienser. Til sidst pyntet med plukkede krydderurter efter eget valg.
Salaten har ikke dressing på, fordi der olie, salt, peber, syre fra syltede løg, og krydderurter i salaten. Men den kan fint dryppes med en god jomfruolivenolie, lidt mild vineddike eller citronsaft, inden, eller under måltidet.
Hvad der er sundt eller usundt kan synes at skifte hele tiden! Så er æg usunde, så er de sunde, så er frugt ikke godt, så er rødt kød usundt, og så måske alligevel ikke…
En del udsagn kommer fra forskning, men er måske reelt er forældet, andre udsagn er baseret på diæter, der kan præstere hurtige vægttab ved at udelukke bestemte fødevarer. Men i det lange løb er det ikke sundt at udelukke grupper af fødevarer, hvis der er tale om reel mad. Vores kroppe trives bedst med kvalitets kulhydrat (de langsomme og fiberrige), sundt fedt og gode proteiner.
Her syv bud på udskældte “usunde” fødevarer, som reelt tilbyder en del sundhed til os!
Rødt kød: Rødt kød anses for usundt på grund af dets indhold af fedt, mættet fedt især, hvilket kobles til et højere niveau af det slemme kolesterol (LDL) og inflammation. Spiser du meget rødt kød kobles det også til hjerte-kar problemer. Men rødt kød har også sine sunde sider. Der er meget protein, B vitamin, jern, kreatin og carnosin. Veganere har ofte mangel på disse vitamin og mineraler, der faktisk er essentielle for opbygning af muskler og hjernen. Kodeordet er SPIS KØD MED MÅDE og køb velfærdskød, dvs. fra etisk dyreopdræt.
Æg: Mange tror stadig at æg giver forhøjet kolesterol, selv om det er forskningsmæssigt afvist for en del år siden. Æg kan indgå i en sund og afbalanceret kost. Æg forhøjer ikke kolesterol i mennesker, ligesom at det at spise fedt ikke automatisk forhøjer dit kropsfedt. Æg er en god kilde til protein, D vitamin fra æggeblommen styrker vores immunsystem og knoglerne, cholin regulerer metabolismen (energiomsætningen) og hjælper til en normal leverfunktion. Desuden er æg et relativt billigt kostemne, der kan tilberedes på utallige måder! Husk at købe æg fra fritgående høns!
Kartofler: Kartofler har et dårligt ry, de er fyldt af stivelse og tilfører ingen sundhed. Forkert. Kartoffelretter som pommes frites og chips er usunde, men kartoflen i sig selv har mange sundhedsfordele. De er lave på sodium og fedt, og de er kolesterolfri. De har et højt fiberindhold resistens stivelse, og begge dele er vigtige for vores tarmbiom. De gode tarmbakterier lever af fibre og resistent stivelse. Søde kartofler rummer endda endnu mere fiber, mere A vitamin og lidt mere C vitamin. Husk at sundheden sidder i skindet, så tilberede kartofler med skindet på. Køb øko kartofler!
Mælk: Mælk har mistet sin status som sundt mange steder, og er erstattet af “sund plantemælk”. Hvis man er laktoseintolerant er plantemælk et super alternativ til mælk, men mælk har mange gode egenskaber for alle der tåler det. Mælk har en pæn ratio protein, kalk, B12 vitamin, iodin, og magnesium, alt sammen godt for knoglerne. Og valle og casin i mælken kan sænke blodtrykket! Lad dog ikke mælk overtage pladsen i maven for egentlig mad. Alt med måde!
Morgenmadsprodukter: For mange er morgenmadsprodukter lig med sukrede og farverige små ting, men er del morgenmadsprodukter indeholder sunde elementer. Morgenmadsprodukterne skal dog være baseret på fuldkorn og med lavt sukkerindhold for at være sunde, såsom havregryn, mysli uden sukker, og Urtekram Bran Flakes. Spis gerne grøntsager og ost eller æg til morgenmad også, for at minimere kulhydraternes hurtige optagelse i blodet.
Soya: Der har været rejst mistanke om at soya kunne give et problematisk forøget østrogenindhold i kroppen. Det kræver dog et urealistisk højt indtag af soya. Reelt er soya sundt, og soyabønner er rige på fibre, magnesium, jern og polyfenoler, en type antioxidant, som kan beskytte kroppen mod hjerte-kar sygdomme. Tofu, miso og bønneretter er ren sundhed.
Frugt: Visse diæter, som paleo, low carb og keto diæter foreslår at eliminerer frugt fra kosten på grund af frugtens indhold af kulhydrat, fructose og glucose. De nævnte ting er dog ikke usunde, og frugt er reelt sundt. Frugt har et højt fiberindhold, som til en vis grad modificerer frugtsukkerets påvirkning af dit blodsukker. Det kan dog betale sig at “pakke” sød frugt ind i fedt og protein (spis med nøddesmør, agurk, selleri, grovbrød, ost), spise det efter et måltid i stedet for solo midt på eftermiddagen, hvis man har et påvirkeligt blodsukker, eller lade det indgå i måltidet/salaten for mindre blodsukkerpåvirkning.
Vores mindset om mad: Vi skal holde op med at tale om usund og sund mad, når det drejer sig om reelle madvarer/uforarbejdede fødeemner. Italesættelsen af usund mad fører til misforståelser, der forhindrer at vi spiser sundt, og det kan give en slags skyld og skamfølelse eller spiseforstyrrelse ved det vi spiser.
Spis diverst, det vil sige alsidigt, (diversitet udvikler de sundeste tarme), spis kvalitetsmad, spis hel mad, det vil sige industrielt uforarbejdet mad, baseret på hele råvarer – så går du den sunde vej!
Et lækkert surdejsbrød med et rødligt skær, stor botanisk diversitet!
Se teknikker på you tube, hvis du er nybegynder!
1 dl udblødt quinoa i forskellige farver 100 opfrisket surdej 100 g purpurhvede 400 g stærkt hvedemel (jeg køber her danishryeandmore) 300 g vand ved stuetemperatur 2 spsk. rødbedepulver (kan udelades, men hæver diversiteten og giver flot farve) 12 g fint salt
Udblød hele quinoafrø (gerne muliticolour) i rigeligt vand i minimum 12 timer, gerne 24 timer. Efter udblød, hæld vandet fra og afdryp i god tid før bagning.
Rør surdej ud i vandet. Tilsæt alt mel mel, og lav autolyse i 20-60 minutter.
Tilsæt salt og ca. en spiseskefuld vand. Kram saltet ind i dejen. Bruges rødbedepulver krammes det med ind i dejen nu, evt. med lidt vand. Lad dejen hvile 15 minutter.
Fold de udblødte quinoafrø ind i dejen, og lave en foldning. Lad dejen hvile 30 minutter, gentag foldning, lad dejen hvile og fold. gentag 3-4 gange. Lad dejen hvile på køkkenbordet i 2-4 timer til den er hævet 20-30 % og/eller har fået bobler i overfladen.
Preshape dejen, lad den hvile i 10 minutter.
Finalshape dejen, og læg den i en rund hævekurv. Sæt i køleskabet i minmum 8 timer.
Opvarm en bagesten, bagestål eller støbejernsgryde til 250 grader i 50 minutter.
Tag brødet ud af køleskabet, rids det og anbring det i gryde eller på pizzasten/bagestål i ovnen.
Bagning på sten: 20 minutter ved 250 grader, 10-15 minutter ved 230 grader – ikke varmluft.
Bagning i gryde: Skrue ovnen ned til 240 grader, sæt gryden ind, bag 25 minutter med låg på og så 10-12 minutter uden låg. Ikke varmluft.
For at øge dit indtag af forskellige planter, hvilket er essentielt for din tarmsundhed/dit helbred, kan du tilsætte en botanisk blanding til dit brød!
Disse botaniske blandinger kan tilsættes dit mel, før du blander dejen, eller drysses i dejen når din gærdej færdigæltes, eller din surdej foldes en af de sidste gange.Brug 1/2 dl pr. 1000 g dej (cirka) (500g mel/3-500 g vand). Husk at blandingen ingen hævekraft har. Når du har bagt med blandingerne nogen tid, kan du selv fornemme om du kan putte mere i uden at kompromitere din dej.
Blandingerne kan også bruges i (små mængder) tærtedej, pastadej, crackers, kiks, kager, cookies…
Kræver en god blender, en Thermomixer eller en lille melkværn.
Har du en melkværn, så kan du kværne blandingen sammen med korn til mel, har du en Thermomixer kan du også kværne korn og botaniske ingredienser til mel eller blot lave den botaniske blanding, og har du en blender så blend ingredienserne og tilsæt det til dit mel, når du bager.
Nedenfor følger forslag til blandinger, men lav mix af det du har i dit køkken. Brug hele korn, linser, bønner, tørrede ærter, byg- og havregryn/flager, krydderier, tørrede blomster, tørret frugt, te, kaffe, ris, majskorn, tørrede tomater, tørrede oliven, tang, kerner og frø, nødder, friske blomster og krydderurter, vegetarisk bouillonpulver uden tilsætningsstoffer…
Forslag til botaniske blandinger:
Rød botanisk blanding, polyfenoler: 1 dl røde splitlinser 1 dl rød quinoa de ydre papiragtige skaller fra et rødløg (sikr dig at der ikke er mug eller skidt på) – indeholder polyfenoler og fytokemikalier 1 spsk. rød frugt-te (tørret frugt/blomster, ingen sort te) 1 håndfuld tørrede hybenroseblade 10 røde peberkorn 1 spsk. Tang Mix Isefjord
Gul botanisk blanding, carotenoider: 1 dl gule splitlinser 1 dl havregryn de ydre papiragtige skaller fra et alm. gult løg (sikr dig at der ikke er mug eller skidt på) – indeholder carotenoider 2 spsk. tørrede hyldeblomster 2 spsk. tørrede kamilleblomster 3 spsk. gule hørfrø 1 spsk. tørret stødt gurkemeje
Kværn eller blend ingredienserne til et pulver, du kan bruges i din bagning.
Frilandskoteletter med masser af crunchy grøntsager i en let karrysovs!
1 mager frilandskotelet på 100-150 pr. deltager (vægt efter kødlyst) 1 bdt. grønne asparges 1 lille squash 1 peberfrugt 1 broccolihoved 1 glaskål eller 1/2 blomkål 1-2 gule løg 1-2 fed hvidløg 2-3 spsk. karry 1 ds. kokosmælk eller 400 ml kokosmælk fra karton 1-2 spsk. mel salt, peber oliven-, raps-, eller kokosolie
Krydr dine koteletter med salt og peber. Opvarm 1-2 spsk olie på en pande, til god mellemvarme. Steg koteltetterne et par minutter på hver side, og sæt dem så til side, men hold dem varme.
Skyl og tør dine asparges. Knæk aspargesroden af, og snit dem i 1,5 cm stykker. Skyl og tør squashen. Halver den på langs, skær i strimler på langs og så i tern på tværs. Vask og tør peberfrugten. Halver den, fjern kernerne, snit i strimler og så i tern. Skær de små broccolibuketter fri af stokken. Del i mundrette bidder. Skræl gerne stokken, og skær den i skiver. Skræl glaskål, skær i skiver, i strimler og så i tern. Bruges blomkål så gør som med broccoli. Pil løg, halver, skær i både og så i tern. Pil hvidløgsfed, og hak dem mellemfint.
Opvarm en tykbundet eller non-stick gryde med 2 spsk. olie, brænd din karry af, og tilsæt grøntsagerne. Drys salt og peber på, og sauter grøntsagerne 5-7 minutter ved mellemvarme. Tilsæt mel, og varm/rør det hele godt sammen, så der ikke ses mel. Tilsæt kokosmælken, kog det op, skru ned igen til mellemvarme og kog det hele cirka 10 minutter. Tjek nu om grøntsagerne har den mørhed du kan lide, ellers kog et par minutter mere. Tilsæt evt. lidt vand, hvis sovsen er for tyk. Smag til med salt.
Læg koteletterne ned i grøntsags-sovseblandingen, og varm dem igennem 5 minutter.
Server med ris, quinoa, bulgur eller et godt brød.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.