Børnemad til hele familien – bowl med tun og knasegrønt!

Børnemad til hele familien – bowl med tun og knasegrønt!

Bowl eller små skåle til bland-selv-salat – lav denne ret som det passer i familien! Sund og smagfuld mad!
Mine forslag kan udskiftes med andet knasende grønt.

4 personer:

kogt hvid quinoas, fuldkornspasta eller brune ris (mængde afpasset familiens sult)
2 dåser MSC bæredygtigt fanget tun
4 kogte æg
1-2 små dåser øko majs
1 agurk
1 bdt. asparges
1 pose sugar snaps
1 stor gulerod
1 bk. små cherrytomater
mikrogrønt, ex. ærteskud
oliven
kapers

Dressing: græsk yoghurt, salt, karry, gurkemeje frisk revet eller tørret

Agurk og asparges skylles, tørres og skæres i små bidder.
Sugar snaps skylles, tørres og skæres på langs i fine strimler.
Guleroden skrælles, og der skrælles spåner af.
Cherrytomater skylles, tørres og skæres i kvarte eller skiver.
Mikrogrønt skylles og tørres forsigtigt.
Æg deles i kvarte.

Alt placeres dekorativt i bowls eller små skåle. Kapers oven på tunfisken.

Rør dressing, server til.




Views: 56

Lidt om sundt fedt og en opskrift på frokostalat med røget torskelever!

Lidt om sundt fedt og en opskrift på frokostalat med røget torskelever!

Sundt fedt er vigtigt for vores krop, og det er omega 3 fedtstof især. Her i en nem frokostsalat!

Din krop fortæller dig, når du mangler fedt, fordi den skal bruge fedt til at bygge cellevægge.

Du har millioner af celler i din krop, og de behøver alle sundt kvalitets fedt.

Opmærksomhedspunkter, der kan betyde mangel på sundt fedt:
– din hud er tør, kløende og falder af i små flager
– dine negle bliver bløde, flossede eller skøre
– du producerer hårdt ørevoks
– du har små hårde bumseagtige knopper bag på dine overarme eller på torsoen
– dine led føles stive og ømme
– du kæmper med dårligt humør

Sundt kvalitetsfedt forbedrer humøret, hud, hår og negle, beskytte dig mod prædiabetes og diabetes 2, demens, visse cancertyper med mere…

Sundt fedt er bl.a.:avocado, nødder og kerner (sesamfrø, græskarkerner, solsikkekerner, chiafrø, hampfrø), fed fisk, ekstra jomfru olivenolie, rapsolie, mørk chokolade, kokos, fedtholdig øko yoghurt, æg fra fritgående høns, kvalitetsost og kød fra dyr der har gået frit og græsset!

Her kommer så en opskrift på en nem frokostsalat med røget torskelever, fyldt med sundt omega 3 fedt:

1 person:

1 dåse røget torskelever
1 stor håndfuld blandet mikrosalat eller ærteskud (eller begge dele)
1/4 øko agurk
5 øko cherrytomater
1 gulerod
olievnolie, citronsaft, salt og peber

Skræl og riv guleroden.
Skær agurken i skiver.

Arranger grøntsagerne på en tallerken.
Læg torskelever ovenpå.
Dryp med en anelse olivenolie, citronsaft, salt og peber.

Spis lidt fuldkornsbrød/surdejsbrød til, og du har en perfekt frokostret!

Fakta: Dr. Mark Hyman, drhyman.com

Views: 503

Wok med kylling og spicy sauce!

Wok med kylling og spicy sauce!

En lækker krydret ret fyldt med grønne kulhydrater, gode proteiner fra kylling og sundt fedt fra olivenolie.

Wok
1 øko kylling 12-1300 g eller 1 kyllingebryst pr. spisende

4 små bok choy eller 2 store
2 små spidskål eller 1 stort
2 peberfrugter
250 g brune champignon (eller andre svampe)
2 løg
2 fed hvidløg
hvidløgsspirer/andre spirer/andet mikrogrønt (kan udelades)
tangdrys fra Clearspring (kan udelades)
olivenolie

Dressing:
2 spsk. olivenolie
4 spsk. soyasauce
2 spsk. sød chilisauce, eller 1 spsk. honning/sukker
3-4 spsk. peanutbutter eller tahin
1 øko lime eller øko citron
3×3 cm frisk ingefær
lidt kogende vand

Kog, ovnsteg eller damp din kylling/kyllingebryst.

Fjern roden på bok choy, skil dem i blade, og skyl og tør dem. Skær i strimler, hvis bladene er store og grove ellers bare behold dem i blade.

Fjern eventuelle kedelige yderblade på spidskål. Halver spidskål, fjern roden, skær i strimler.

Skyl og tør rød peber. Halver, fjern frøstand og frø, skær i strimler, gerne på skrå, det ser godt ud!

Tør svampene med køkkenrulle, fjern bunden på stilken med jord på, skær i skiver.

Pil løg, halver og skær så i både.

Pil hvidløg, hak det fint.

Tilbered din kylling, skær brystfileterne af, og pil al kødet fra benene, del i mindre bidder, sæt tilside og hold lunt.

Tænd ovnen på 100 grader.
Hæld 1-2 spsk. olivenolie i wokpande eller tykbundet gryde.
Når det er varmt sauteres bok choy til det falder sammen og får lidt farve.
Hæld det i et fad og sæt i ovnen, for at holde det varmt.

Tilsæt et skvæt olivenolie til din varme gryde, og sauter nu spidskålsstrimlerne til de falder lidt sammen og får lidt farve.
Hæld dem ned til den stegte bok choy, tilbage i ovnen, så grøntsagerne holdes varme.

Igen lidt olie i gryden, og sauter nu løg, svampe og rød peber til det falder lidt sammen og får farve.
Tilsæt hakket hvidløg og sauter det hele 2 minutter.

Mens grøntsagerne sauterer rører du dressing og koger ris.

Dressing:
Riv og pres lime/citron.
Skræl og riv ingefær.
Rør dressingen sammen, tilsæt kogende vand til en passende tyk, men dog hældbar konsistens.

Nu samles retten. Gerne i det fad du har haft i ovnen for at holde grøntsagerne lune.
Læg alle grøntager pænt i fadet, læg kyllingebidder over, pynt med spirer.
Hæld eller læg dressing på, og drys med lidt tang, hvis du bruger det.
Server resten af dressingen til retten.

Server med ris eller blomkålsris/broccoliris.




Views: 34

Klæd grøntsagerne pænt på!

Klæd grøntsagerne pænt på!

Det er ikke så sjovt at spise grøntsager, hvis de bare bliver kogt og ligger i en stor bunke, når de serveres. Server dem i forskellige teksturer, og præsenter dem pænt! Det vækker den grønne appetit!

Fad med grøntsager til 4 (brug hvad du har, her er hvad jeg havde):

1 broccolihoved
1 rødt spidskål
cherrytomater
500g kartofler
1 gulerod
250 g svampe
olivenolie
salt, peber
soyasauce

Forslag til topping/pynt:
blomster
nødder/kerner
revet ost
fetaost
dukkah
friske ærter
syltede løg
friske forårsløg i strimler
mikrogrønt

Skær det groveste af stokken på broccolien. Del i mundrette buketter.
Læg buketterne i en skål, hæld kogende vand på, lad det stå et par minutter, hæld vandet fra, læg på et viskestykke til de skal bruges.

Tænd ovnen på 200 grader.
Halver spidskålet, fjern stokken.
Skær i brede stykker på langs.
Læg stykkerne i en skål, dryp olivenolie på, drys med salt og peber.
Rør forsigtigt rundt så olien fordeles.
Læg kålen på en bageplade med bagepapir.

Skær kartoflerne i grove tern.
Læg dem i en skål, dryp med olivenolie, drys med salt og peber, rør rundt til olien er fordelt.
Læg kartoffelbidderne ved siden af kålstrimlerne.

Tør svampene med køkkenrulle, hvis de er beskidte.
Skær dem i grove stykker.
Vend dem med lidt olivenolie og en sjat soyasauce.
Læg dem på bagepladen ved siden af de øvrige grøntsager.

Halver cherrytomater, drys dem med salt og peber.
Læg tomaterne oven på de øvrige grøntsager.

Sær bagepladen i ovnen, bag grøntsagerne 20-25 minutter til de har brune pletter og er møre.

Skræl gulerodden (evt. 2).
Skær den i 2 til 3 stykker af cirka 3 cm længde.
Fortsæt med at skrælle spåner af med skrællekniven.

Læg de tilberedte grøntsager på en fad, dekorer med gulerodspåner og den valgte topping/pynt.
Server straks.




Views: 32

Flexitarens grønne pastasalat med bacon!

Flexitarens grønne pastasalat med bacon!

En let pastaret, god i madpakker!

400 g pasta, øko fuldkorns skruer eller penne
1 pose øko feldsalat, ell. rucola, ell. hjertesalat
1 bakke øko ærteskud (kan erstattes af bønnespirer eller andet mikrogrønt)
1 mellemstort løg
150 g edamamebønner
1 lille øko squash
200 g god bacon, gerne nitritfri og økologisk/fritgående dyr
revet skal og saft af en øko citron – eller 1/2 dl æbleedikke
1/2 dl olivenolie, salt og peber
parmesanost (kan udelades)

Kog pasta efter anvisning på posen, kog edamamebønnerne med de sidste 2 minutter. Afkøl pastaen, evt. med et lille skvæt olie, så det ikke klistrer sammen.

Skær bacon i tern.
Pil løget og skær det i tern.
Skyl, tør og skær squash i tern: halver den på tværs, så på langs, skær i tre skiver på langs og så i tern.
Hæld lidt olivenolie i en pande, tilsæt bacon, brun det let, tilsæt løg og squash og brun det hele let 4-5 minutter. Det må blive ikke for brunt eller brændt, men blødt og let stegt. Afkøl.

Skyl og tør feldsalat og ærtespirer, helt tørt.
Knæk de nederste par centimeter af ærtespirerne, og bræk dem i to dele.

Læg halvdelen af salaten og ærteskuddene i bunden af en fad./en skål.
Læg pasta, og edamamebønner over.
Læg så bacon, løg squashblandingen på.
Til sidste arrangeres det sidste salat og ærtespirer på.

Rør en dressing af olivenolie, citronskal og saft, salt, peber, evt. et skævt honning.
Hæld over salaten.

Riv lidt parmesan over og server med mere parmesan til.



Views: 39

Havregrød med sød kartoffel creme og parmesan!

Havregrød med sød kartoffel creme og parmesan!

Havregrød kan spises med andet en sød topping. Med salte elementer kan grøden bruges både til morgenmad, frokost og aftensmad! Her er tilsat et æg til grøden, det giver en fin balance mellem protein og kulhydrat. Sundt og lækkert!

1 portion grød (gang dimensionerne direkte op for flere spisende):
1-1,5 dl havregryn (finvalsede eller grovvalsede, eller blandet, efter eget valg)
1 tsk. salt
1 dl vand
1-2 dl mælk/plantemælk
1 æg

Kog havregryn op med vand og salt, når grøden koger tilsættes mælk, og grøden koges 4-5 minutter.
Pisk 1 æg sammen i en lille skål, tilsæt det piskede æg til grøden, rør det godt ind, og kog 1 minut.
Hælkd grøden i en tallerken og tilsæt topping.

Sød kartoffel creme (stor mængde, der kan anvendes som aftensmad tilbehør, suppe, tærtefyld, pastasauce etc.):
500 g søde kartofler
vand
60 g smør
1 dl fløde
evt. lidt mælk eller vand
salt, peber, evt. lidt chilipulver eller flager

Skræl de søde kartofler, skær dem i mindre stykker og kog dem i usaltet vand i 10-20 minutter. Kogetiden afhænger af sorten.

Hæld vandet fra og blend kartoflerne med smør, fløde, 1 tsk salt, lidt friskkværnet peber og evt. chili. til en helt glat creme. Tilsæt lidt vand eller mælk, hvis cremen ikke bliver let nok i konsistensen. Smag til med salt.

Topping:
Sød kartoffelcreme, friskrevet parmesanost og hakket mikrogrønt/krydderurter.

Andre toppingforslag:
Pesto og hakkede, ristede nødder
Krydrede let kogte eller sauterede grøntsager i små bidder + revet ost (parmesan eller vesterhavsost)
Salsa (f.eks. med tomat, ell. mango, ell. æble, med lidt forårsløg, hvidløg, citron/eddike, salt peber, chili)
Æblemos og bacontern
Kogt eller røget ristet skinke brudt i små stykker, revet ost, mikrogrønt
Ristet chorizo i små bidder, blødristet løg, revet tør ost
Blåskimmelost i små tern, moden pære i små stykker, mikrogrønt
Stegt andebryst (ell. røget andebryst), appelsinstykker vendt med chili og mikrogrønt, evt. lidt kapers og ell. oliven i små bidder





Views: 135

Kartoffelvafler med røget laks og creme!

Kartoffelvafler med røget laks og creme!

En anderledes vaffel, hvor kartofler er hovedingrediensen. Smager virkelig lækkert!

6 vafler:
500 g kartofler
1 mellemstort løg
50 g havregryn
75 g hvedemel (eller glutenfrit mel)
2 æg str. L
2 tsk. salt (uden top)

3-4 dl creme fraice, græsk yoghurt eller skyr
masser af grønt: persille, purløg, karse, dild, basilikum – lidt af hvert eller en af delene

200 g røget laks.

Thermomixer:
Læg kartofler i 2×2 cm stykker, pillet løg i kvarte, havregryn, mel, salt og æg i thermomixeren. Kør 9 sekunder på speed 5.

Foodprocessor:
Læg kartofler i mindre stykker i foodprocessoren, og riv det mellemfint.
Tilsæt de øvrige ingredienser og kør det hurtigt til en grov dej.

I hånden:
Riv kartoflerne groft, rør sammen med de øvrige ingredienser til en grov dej.

Opvarm dit vaffeljern, smør det let med olivenolie, og bag vaflerne, 5 minutter hver.
Hold de bagte vafler varme ved 100 grader i din ovn – på bageristen med et stykke bagepapir.

Creme:
Rør creme fraice eller græsk yoghurt op med salt, peber og masser af hakket grønt.

Server kartoffelvaflerne med creme og skiver af en god røget laks.




Views: 177

Krydret bagt rødbedebøf og karrykartoffelsalat!

Krydret bagt rødbedebøf og karrykartoffelsalat!

En smagfuld vegetarmiddag, billig og let!

Rødbedebøf:
400 g kogte kolde belugalinser, bønner, ris, hirse eller lignende – ønskes en proteinrig bøf, så er linser/bønner valget!
250 rå rødbede
2 store eller 4 små forårsløg
1-2 fed hvidløg
80 g polenta (groft majsmel)
15 g persille
skal og saft fra 1/2 øko citron
2×2 cm frisk ingefær
1 tsk. Ras El-Hanout (arabisk krydderi) eller 1 tsk. stødt koriander
2-3 tsk. fint uraffineret havsalt + lidt friskkværnet peber

Rengør forårsløg, og skær det resterende grønne og al det hvide af løget i mindre stykker.
Pil hvidløg, og hak det groft.
Skræl rødbede, og skær det i grove stykker.
Riv 1/2 citron og pres saften herfra.
Vask og tør persillen.

Læg alle ingredienser i en foodprocessor (eller blender), og kør til du får en fast, men fugtig fars.

Tænd ovnen på 200 grader.
Læg bagepapir på en bageplade og pensl det let med olie.
Form 6-8 bøffer, afhængig af, hvilken størrelse du ønsker.
Læg bøfferne på bagepapiret, og drys med lidt polenta.

Bag bøfferne ca. 25 minutter, til de er faste og lidt sprøde. Tjek bøfferne efter 15 minutter. Skru op på 220 grader de sidste 10 minutter, hvis bøfferne virker ubagt.

Kartoffelsalat:
500 g øko kartofler
2,5 dl 18% creme fraiche
salt, peber, karry, evt. lidt mango chutney
mikrogrønt (purløg, karse, frisk koriander, frisk basilikum – vælg, hvad du har)

Skær kartoflerne i mundrette stykker, og kog dem omkring 5 minutter, til de lige er møre.
Hæld vandet fra, og afkøl.

Rør creme fraiche op med salt, peber, karry og måske lidt chutney til en krydret dressing. Husk godt med salt, for kartofler kræver en saltet dressing. Rør lidt mikrogrønt i.

Rør de kogte og kolde kartofler i dressingen. Pynt med friskklippet mikrogrønt.






Views: 52

Hurtig pizza med skinke og mozarella!

Hurtig pizza med skinke og mozarella!

En hurtig pizza med fuldkorn, færdiglavet tomatsauce, røget skinke og ost!
Dejen giver to pizzaer. Nok til 3-4 portioner!

Pizza skal have et tyndt lag tomatsauce og fyld ellers bliver det en våd affære!

Dej:
220 g lunken vand
30 g jomfru olivenolie
1 tsk. sukker
20 g gær
300 hvedemel (jeg brugte økologisk Tippo 00)
100 g fuldkornsmel
2 tsk. fint uraffineret havsalt

Jeg brugte røremaskine.
Rør gæren ud i vandet.
Bland hvedemel og fuldkornsmel, salt og sukker sammen, og tilsæt det lidt efter lidt til til væsken. Rør min. 5 minutter til du får en smidig og fast dej.
Læg dejen i en oliesmurt skål, dæk den til og lad den hæve lunt i 1 time.

Tænd ovnen på 250 grader, evt. med bagesten/bagestål.

Del den hævede dej o to dele.
Træk eller rul de to dejstykker ud til den ønskede pizzaform.
Læg på bageplader (den store bagespatel, hvis du bruger bagesten/bagestål) med bagepapir.

Fyld:
1 glas økologisk pizzasauce
1/2 fennikel eller 1 lille løg
1 pk. røget tørret skinke (100 g)
2 økologiske mozarellaoste
1 spsk, oregano

Smør et tyndt lag tomatsauce på hver pizza. Gem lidt til at dryppe på til sidst.
Rengør fennikel eller løg, og skær det i ultra tynde skiver. Fordel på pizzaerne.
Træk skinkeskiverne fra hinanden i store stykker og læg dem lidt rustikt på pizzaerne.
Drys oregano jævnt over pizzaerne.
Tag ostene ud af poserne, afdryp dem, træk dem fra hinanden i stykker og fordel dem på pizzaerne.
Dryp det sidste tomatsauce på.

Sæt pladen i ovnen (skub pizzaen fra bagespatel til bagesten/bagestål), og bag 12 minutter. Gentag med pizza nr. 2.

Læg gerne lidt rucola eller mikrogrønt på pizzaerne efter bagning!

Views: 54