Det kan forekomme meget besværligt at skulle lave mere end én slags mad til måltiderne, særligt aftensmåltidet. Med små justeringer kan der laves mad til hele familien med de samme råvarer, selv om én i familien er sygdomsramt, eller har allergi/intolerance, så måltiderne ikke bliver en kæmpe opgave for den madansvarlige. Et barn med meget snævre spisepræferencer kan også være jeres problem, løsningen er den samme!
Jeg tilbyder jer at udvikle et inspirerende kostprogram, der betyder at madlavning ikke er et problem, fordi fællesmåltiderne fortsat kan spises sammen.
Jeg tilbyder:
principper i sammensætning af aftensmåltider, så de kan spises af alle i familien
opskrifter til aftensmad i 14 dage, som alle kan spise
morgenmads- og frokost/madpakkeforslag til den der behøver særlig kost
hjælp til indkøbslister og forslag til relevante indkøbssteder for sær-kost
Forud for opstart af kostprogrammet udfylder I et skema med afklarende spørgsmål til brug for udvikling af jeres specifikke kostprogram. På baggrund af skemaet tager vi en samtale fysisk eller online, så jeg har det bedst mulige grundlag for at udvikle det kostprogram I har brug for, med hensyntagen til den tid og økonomi I kan bruge på maden, og eventuelle madpræferencer og vaner hos familien!
Kontakt mig på mail info@sundmadsundtliv.dk. eller ved et et opkald til 40110314.
Samfundet fokuserer meget på befolkningens stigende vægt, som et sundhedsproblem, men har generelt et diffust fokus på hvad sundhed er, udover et spørgsmål om vægt! Det gør os fokuserede på vores vægt, men ikke på hvor sunde vi er, hvilket er den omvendte verden, i min optik!
Jeg interesserer mig ikke umiddelbart så meget for vægt, men i stedet for det enkelte menneskes tilgang til at leve et sundt liv og godt liv, hvorefter resultatet ofte er en bæredygtig vægt. Måske ikke bæredygtig baseret på BMI, men på egen oplevelse af et sundt og godt liv, og fravær af vægtrelateret sygdom.
Hvis du skal have hjælp fra mig (eller andreprofessionelle ) til at ændre livsstil hen imod et vægttab, så mener jeg ikke at det handler om at opnå et hurtigt (og måske ikke bæredygtigt) vægttab), men om grundlæggende livsstilsændringer! Hvis du kan finde ind i en livsstil, som baserer sig på masser grønt, frugt, gode og langsomme kulhydrater f.eks. fra fuldkorn og fibre, kvalitetskød og andre gode proteiner, kvalitetsfedstoffer, rigeligt med vand (ikke sodavand), bevægelse hver dag, og har et psykisk godt velbefindende – så lever du grundlæggende sundt, og din vægt er af mindre betydningfor at få et langt og godt liv!
Mine råd til et sundt liv:
1. Køb og spis “rigtig mad”, ikke ringe halv- eller helfabrikata fra supermarkedsdisken, men råvarer, som du selv laver mad af. Megen fabriksfremstillet mad rummer madkemi og nedbrudte og genopbyggede dele af den oprindelige fødevare, som kan påvirker din krop på en måde, som kan medføre overvægt og tære på din naturlige sundhed. Ringe fabriksfremstillet mad rummer desuden oftest for meget sukker og for meget salt, hvilket også kan gøre det svært at holde vægten. Tjek ingredienslisten før du køber færdigmad, og hvis den indeholder mærkelige elementer du aldrig har hørt om, så lad være at købe det. Det er godt, hvis fødevarerne er økologisk, det booster din sundhed yderelige, fordi økologiske fødevarer er uden pesticider og med et højere indhold af vitaminer, moneraler og sporstoffer. Spar gerne på chips og sodavand, så bliver der måske råd til økologi. Er økonomien ikke til økologi, så er rådet: køb ikke billigt kødpålæg, frysemad, færdige nudelretter og den slags – køb fersk kød og lav deller, bøffer, karbonader mv., både til aftensmad og madpakker, og køb masser af grønt, frugt, spis masser af kartofler og fuldkornspasta og ris, og brug resterne i madpakkerne. Har du brug for halvfabrikata, så køb hos seriøse leverandører, som der efterhånden er en del af: Aarstiderne, Simple feast, Rigtig mad, Nemt måltid, Fitnessboksen, nemlig.com, Halkær Ådal, Måltidskassen… Der er både dyre og billigere løsninger!
2. Den rigtige madkvalitet handler også om at finde den form for mad, som er optimal for din krop. Nogle mennesker er gode til at omsætte kulhydrater, nogle er mindre gode til det – og din kost skal helst passe til dig. Får du for meget kulhydrat, som du ikke kan omsætte, så kan du få problemer med dit blodsukker og dit insulinniveau, og risikerer dermed overvægt, og der er derfor diæter, der fokuserer på at nedbringe indtaget af kulhydrater. Måske har du også problemer med et svingende blodsukker, men har ikke lyst til at droppe kulhydraterne, og så handler det om at finde de kulhydrater, der giver din krop mindst belastning. For mange vil det sige at gå fra hurtige kulhydrater (hvidt brød, hvid paste, hvide ris, slik, kager…) til grove kulhydrater fra fuldkorn, grove grøntsager og lidt frugt i stedet for slik, – og sådanne ændringer kan gøre en stor forskel, både i velbefindende, reel fysisk sundhed og i nedsat sult, som måske giver et vægttab. Andre skal gå mere drastisk til værks for at nedbringe kulhydratforbruget til et niveau, som kroppen kan håndtere, og de kan med fordel spise mere protein og fedt, for at opnå et velbefindende (læs: mæthed, fortsat glæde ved mad, styrke til at lave det man skal/gerne vil, fravær af sygdom), eksempelvis mennesker med insulinresistens, eller diabetes 2. Nogle mennesker trives omvendt bedst med ret meget kulhydrat i kosten, og ret lidt fedt, også i forbindelse med et eventuelt vægttab. Arne Astrup og Christian Bitz har beskrevet det indgående og læseligt i bogen: “Spis efter dit blodsukker”. Følg dem og deres forskning via hjemmesiden “Kostkalenderen”.
Vores madpræferencer, energibehov og energiomsætning er bio-individuelle, og det handler om at kunne mærke, hvad det er der fungerer for en selv. Et godt vebefindende, – fravær af fysisk ubehag som: smerter, en mave der er i uorden, ondt i ledene, ondt i hovedet, eksem, allergi, – er en del af det du kan opnå ved at spise den kost, der er den rette for dig!
3. Hensigtsmæssige mængder af mad handler om at spise til man er mæt og ikke mere. Mætheds- og sulthormonerne fungerer dog ikke ens hos os, og jo dårligere ens sukkeromsætning er jo sværere har man ved at føle mæthed på kulhydrater, og skal have fedt og protein for at blive mæt, så mæthed handler også om blodsukkertype. Psykologi spiller også en rolle, så det kan også handle om at blive opmærksom på, hvornår man faktisk er mæt, blive opmærksom på om man spiser for meget som trøst, af vane, fordi det gør ens omgivelser, det har man med hjemmefra (spisekultur), eller fordi man er madglad ud over hvad ens krop kan omsætte. Se note! For mange kan der ske det at man bliver hurtigere mæt, når man spiser rigtig mad, mad der lavet af kvalitative fødevarer, mad der passer ens blodsukkertype – og når man giver sig tid til at spise, og gør madsituationen til noget hyggeligt!
4. Drik masser af vand, eller væske uden tilsat sukker/fructose. Det er vigtigt at være hydreret, så drik masser af vand, eller grøn juice eller greenies, dvs. juice eller smoothies lavet på grøntsager. The og kaffe er også ok, sammen med vand, men undgå drikkevarer med sukker og store mængder af mælk (indeholder laktose=mælkesukker), for det påvirker dit blodsukker, og kan skabe unødig sult og cravings. At være hydreret kan ofte hjælpe til at ikke at føle sult så ofte, da kroppen nogle gange forveksler sult og tørst.
5. Rør dig hver dag. Find en flere måder at bevæge dig på, der giver dig glæde og får dine muskler i gang. Det er vigtigt at bruge både de små og de store muskelgrupper, og bevægelse kan være gennem motion som: løb, cykelløb, styrketræning, sjipning, boksning osv., men det kan også være gåture med hund eller børn, rolige cykelture ud i naturen, eller en tur rundt i kvarteret på rulleskøjter. Det kan være hverdagsbevægelse, som at tage trappen i stedet for elevatoren, at gå eller cykle hen at handle, gøre rent uden hjælp af robotter, slå græs (ikke lade robotten gøre arbejdet), pudse vinduer, lege og tumle med børnene, slendre rundt i byen og nyde alle de skønne pletter på torve og i parker med mere. Gør ikke bevægelse til en stor udfordring, gør bevægelse til en glædelig del af dit liv, og nyd at du kan bruge din krop!
6. Psykisk velbefindende. En anden type næring i dit liv kommer fra et afbalanceret psykisk velbefindende. Faktorer som: gode menneskelige relationer, et godt arbejdsliv, ro på privatøkonomien, tid til kreativitet og leg, et godt og sundt hjemmemiljø, og tid til fordybelse, spiritualitet, forstået som optagethed af indre livsværdier, – spiller en kæmpe rolle i dit liv. Slankekure og sundhedskure holder ikke i det lange løb, hvis din primære livsnæring ikke er på plads, for det er disse faktorer der holder os oprejst igennem svære kampe, som for eksempel at skulle betræde nye livsstilsveje. Et godt fysisk helbred er vigtigt, men det psykiske velbefindende er vores støttekorset. Så husk at indtænke eventuelle nødvendige opretninger i dit psykiske velbefindende, hvis dit fysiske helbred skal ændres!
Du velkommen til at kontakte mig for hjælp til livsstilsændringer, inklusiv et fokus på dit psykisk velbefindende. Jeg er både sundhedsrådgiver og terapeutisk uddannet. Se mere her.
Note: Hvis du har problemer med overspisning, så tjek eventuelt Jette Uhres hjemmeside, hvor hun deler fakta og tanker om mad og overspisning.
Note: Hvis du ønsker at fordybe dig mere i ideen om at spise efter sin blodsukkertype, så tjek her!
Note: Hvis du har et udfordret blodusukker, evt. diabetes, og ønsker inspiration til low carb madplaner, så se her eller tjek for ketogen spisning her…
Bemærk: Jeg henviser her til nogen, der laver seriøs forskning eller giver gode ideer til at spise sundt, indenfor den diæt de baserer deres livsstil på – men jeg har ikke ansvaret for deres ideer eller forslag! Husk at mennesker er bio-individuelle, og en diæt passer ikke til alle. Tænk selv, mærk selv efter, hvad der er godt for dig!
Mange er kostforvirrede og ved ikke hvordan de skal fordele kulhydrat, protein og fedt i kosten, hvis de vil leve sundt!
En aktiv voksen kvinde (aktiv det vil sige at du ikke kun sidder på din flade ende hele dagen, men går eller cykler, tager trappen i stedet for elevatoren, eventuelt løber korte motionsture og i den dur, men ikke dyrker hård sport) og ikke skal tabe sig, skal have cirka 2000 kalorier om dagen, for en stabil vægt med en intakt muskelmasse. Mænd skal have lidt mere.
Hvordan indtager jeg sundest de 2000 kalorier? Udgangspunktet for min kost og sundhedsfilosofi er, at vi er bio-individuelle, og skal lære at finde den kostform, som passer bedst til vores egen sundhed (sundhed som i et fysisk velbefindende og fravær af sygdom). Men selvfølgelig er der nogle fornuftige guideline, når man skal navigere i kost- og sundhedsuniversetet.
Blodsukkertyper Sundhed og velbefindende afhænger bl.a. af din energiomsætning, og din blodsukkertype, hvilket Arne Astrup overlæge, dr.med., professor, Christian Bitz, cand.scient. i human ernæring,, og Mads Fiil Hjorth BSC i idræt, cand.scient. i human ernæring, ph.d. inden for forebyggelse og behandling af fedme, har forsket i og udviklet en diæt til, som gælder både ved vægttab og vægtvedligeholdelse. Se mere i Verdens bedste kur. Så Verdens bedste kur vol. 2.0, Spis dig slank efter dit blodsukker, og deres bøger om kost til blodsukkertyper A, B og C.
Du kan måle dit blodsukkerniveau med et lille apperat fra apoteket eller på nettet, hvis du ikke selv kan mærke hvilken type du er.
Kort sagt, siger de ovennævnte forskere, at vi kan inddeles i blodsukkertype A, B og C.
Blodsukkertype A. Mennesker med et stabilt blodsukker og en hensigtsmæssigt energiomsætning, der trives bedst med en kost på en del kulhydrat, moderat med protein og lidt fedt. Og det gælder uanset om de skal holde vægten eller tabe sig.
Blodsukkertype B. Mennesker med et ustabilt blodsukker og eventuelt en let insulinresistens, som lever bedst og sundest på en kost med et moderat indtag af kulhydrat, en del protein og en del fedt, idet denne kost giver mæthed, et stabilt blodsukker og en stabil vægt.
Blodsukkertype C, er mennesker med en kraftig insulinresistens, prædiabetikere eller diabetikere. De lever bedste og sundest på en kost med et meget moderat kulhydratindtag, en del protein og meget fedt. Den kosttype hjælper med at holde blodsukkeret stabilt, og er en kost blodsukkertype C endda kan tabe sig på, og som diabetiker, holde vægten på. Nogen prædiabetikere får så stabilt et blodsukker på denne kost, at de ændrer blodsukkertype til B eller måske A.
Almene kostrådfor alle tre blodsukkertyper Uanset blodsukkertype, så er der nogle kostråd, der er gode for alle: 1. Spis mindst mulig lavkvalitets forarbejdet mad fra frysediske og supermarkedshylder. Der er ofte uhensigtsmæssigt meget salt, sukker og usund fedt, foruden madkemi, i disse varer. Lav selv din mad, eller køb den hos kostbevidste leverandører! Og spis i stedet masser af grøntsager, bær, frugt, nødder, lige fra posen eller let tilberedt. 2. Spis så meget økologi som din pengepung tillader. Så undgår du madkemi, pesticider og fødevarer fra udpint jord. Økologisk mad rummer ikke pesticider (eller så lidt som det er muligt, når pesticiderne er alle steder, selv i regnvandet). Øko grøntsager og korn kommer fra en naturligt næringsholdig jord, og de økologiske animalske produkter kommer fra landbrug med langt større dyrevelfærd. Glade dyr giver gode og næringsrige fødevarer! 3. Kulhydrater er bedst som grove og langsomme kulhydrater, dvs. fuldkornsbrød med kerner, havregryn/ruggryn, brune ris, grov pasta, nødder med den brune hinde på, grøntsager rå eller let tilberedte, og bælgfrugter som bønner og linser. Glutenallergikere bør vælge glutenfri fuldkornsmel, som fuldkornsrismel, havremel, hirsemel mv. Spis gerne frugt i moderater mængder, men vær opmærksom på deres glykæmiske indeks = glykæmisk indeks (GI) er et mål for, hvor meget blodsukkeret stiger i løbet af 2-3 timer, efter man har spist eller drukket. Frugt med et højt GI kan sende blodsukkeret hurtigt i vejret, og resultere i et hurtigt fald i blodsukkeret – noget der belaster blodsukkertype B og C meget, men som også godt kan gøre at blodsukkertype A går sukkerkold midt på eftermiddagen, selv om hun/han næsten lige har spist frugt, der skulle øge energiniveauet. 4. Spis kvalitets-proteiner. Proteinpulver er ikke usundt, men det bør ikke erstatte rigtig mad. Spis økologisk bælgfrugter (bønner, linser…) Spis god velmodnet ost, hytteost, masser af nødder, og æg og kød fra fritgående velfærdsdyr. Glem ikke fisk, rejer, muslinger og østers, et skønt proteintilskud. Vegetarer og veganere skal spise tørrede bælgfrugter, quinoa, tofu og nødder, evt. nøddesmør (peanutbutter, mandelsmør, cashewnøddesmør etc.). 5. Spis sundt fedt. Mejeriprodukter som ost, syrnede mælkeprodukter med mælkesyrebakterier og uden sukker (Skyr, yoghurt, cultura, ymer, fromage frais, creme fraiche, kærnemælk). Vælg efter hvad din blodsukkertype bedst tåler, magre eller mere fede produkter. Spis smør, fløde og flødeost, mængden vælges ud fra din blodsukkertype, men det er god sund mad for alle uden laktoseintolerance. Har du laktoseintolerance, så drik nøddemælk , kokosmælk og lignende, og syrn det eventuelt selv med mælkesyrebakterier. Se mere hos PlantePusherne. Spis økologisk jomfru oliven- og rapsolie, og også gerne noget jomfru kokosolie. Spis avocado, nødder og nøddesmør, og kød med fedtmarmorering, men undlad forarbejdet fedtholdigt pålæg, der er madkemi i. Spis gerne chokolade med et højt kakaoindhold (min. 70%), og med en begrænet mængde tilsat sukker. 6. Spis dig glad! Spis det du kan lide, spis i mange farver (røde og blå bær og frugter, grønne, røde og violette grøntsager – listen er lang) og mange teksturer (blød, sprødt, crunchy…), og spis endelig varieret! Men spis rigtig mad, ikke færdigprodukter med masser af tilsætningsstoffer og tvivlsomme variationer af sukker og fedt. Husk,at hvis der står ting i ingredienslisten på en fødevare, som du ikke kan genkende, så køb den ikke, for så er det et element der er nødvendig for fødevareproducenten, men ikke for din krop!
Kostråd og blodsukkertyper Blodsukkertype A: Har en fornuftigt energiomsætning, et stabilt blodsukker og bliver behageligt mæt af kulhydrat, i kombination med noget protein og fedt. Spis relativt mager mad med masser af langsomme kulhydrater, grøntsager og frugt, suppleret med magre mejeriprodukter, lidt velmodnet ost (både på brød og i revet form f.eks. parmesanost), smør, oliven- og rapsolie, og æg, kød, fisk, nødder, oliven. Til dessert i weekenden kan tåle du tåle at spise et stykke kage, gerne en klassisk bagt æble- eller gulerodskage, hvor kulhydrat, fedt og sukker er afstem til en helhed. Er der is på menuen, så vælg sorbetis fremfor flødeis. Lav selv en frugtsorbet, eller måske en Skyris.
Blodsukkertype B: Har et ustabilt blodsukker og et let insulinresistens. Bliver ikke mæt af kulhydrat, da det grundet insulinresistensen ikke sender et mæthedssignal til kroppens mæthedshormoner. Skal derfor have protein og fedt, for at føle sig mæt, da det lægger en dæmper på insulinresistensen. Spis moderat med langsomme kulhydrater fra brød/ris/pasta kategorien og altid i kombination med protein og fedt. Spis masser af grøntsager (spis også kartofler) og moderat med frugt, spis godt med protein, f.eks. fra bælgfrugter (bønner, linser…). Spis velmodent ost, mejeriprodukter som 18% creme fraiche, 45% ost, flødeost mv. (hvis du ikke har laktoseintolerance). Spis oliven- og rapsolie, lidt kokosolie, spis oliven, avocado, laks, makrel, skaldyr, plus nødder, og æg og kød fra velfærdsdyr. Desserten i weekenden kan være æble-crumble kage med crumble af havregryn og nødder, sødet med lidt marcipan, serveret med creme fraiche eller fløde-skyr (halvt flødeskum-halvt skyr) tilsat vanilje, da du dermed får mindre kulhydrat end i den klassiske bagte kage med mel. I den omtalte crumblekage får du ret lidt sukker, og du får fedt af den gode slags. Er du vegetar eller veganer serverer du kokosflødeskum til! Er der is på menuen, så vælg flødeis med lavt sukkerindhold fremfor sorbetis. Er der is på menuen, så vælg vælg flødeis med lavt sukkerindhold fremfor sorbetis. Lav gerne isen selv på eksempelvis fløde (eller fløde og Skyr), creme fraiche eller kokosmælk, og sød med mørk chokolade og frugt, evt. lidt Stevia.
Blodsukkertype C: Svær insulinresistens, præbiabetes eller diabetes. Spis masser af grøntsager, lidt frugt, meget moderate mængder af langsomme kulhydraterne fra brød/ris/pasta kategorien, altid i en fuldkornsversion, og altid i kombination med protein og fedt. Spis en god portion protein fra bønner, linser kikærter (hvis du kan tåle det). Spis fed fisk som laks og makrel, og spis skaldyr, gerne i en dressing eller sauce med noget fedtstof. Spis æg og kød fra velfærdsdyr, og du kan godt spise kyllingeskindet og fedtkanten på koteletten. Spis jomfru oliven- og rapsoliven, og spis lidt kokosolie. Spis avocado, nødder og nøddesmør, god veldmodnet 45% ost, og du kan spise fed creme fraiche som dressing ind i mellem. Men husk at de fede ting fordrer, at dit kulhydratindtag er baseret på få langsomme kulhydrater, for ellers går “regnskabet” ikke op, og du får for mange kalorier. Desserten i weekenden er god mørk chokolade, eventuelt hjemmelavet, se her. Er der is på menuen, så vælg flødeis med lavt sukkerindhold fremfor sorbetis. Lav gerne isen selv på eksempelvis fløde, creme fraiche eller kokosmælk, og sød med mørk chokolade og frugt, evt. lidt Stevia.
Læs mere om kosten til blodsukkertype B og C på hjemmesiden her!
Her finder du sunde og lækre antiinflammatoriske opskrifter, og opskrifterne er til 4 personer, hvis ikke andet er nævnt.
Jeg har altid været optaget af at lave mad, helt siden barndommen, plus jeg er optaget af at udvikle opskrifter, og har vundet et par madkonkurrencer. Men allermest er jeg optaget af at gøre mad både sund og lækker på samme tid. Anti-inflammatorisk, grøn og sund mad er først rigtig et hit, når det også smager forrygende. Desuden er det vigtigt for mig, at mad er klimamæssigt og økonomisk bæredygtigt.
Du finder også artikler om den antiinflammatoriske livsstil, f.eks. om hvorfor vi får inflammationer, allergier, intolerancer, kronisk træthed, hjernetræthed, mental mistrivsel og stress – og hvad vi kan gøre ved det.
Tilgangen i artiklerne er forskningsbaseret, men også ret udogmatisk, for jeg tror ikke på at man opnår sundhed gennem angst for sygdom eller ved at blive dunket i hovedet med trusselsbilleder. Derimod tror jeg på grundig nede-på-jorden information – og er viden ikke nok , så tror jeg på at personlig vejledning kan være en vej til en transformation til en sundere, personligt tilpasset, livsstil. Det kan du få via mine onlineforløb.
Det kan være svært at ændre spor i tilværelsen, også når det gælder sundhed! Læs gerne her eller her.
Har du brug for at tale med en sundhedsrådgiver om livsstilsændringer, så kontakt mig for en konsultation: – kostvejledning – sundhed og vægt – ønske om livsændringer på flere områder af livet (se livscirklen)
Om sundhedsamtaler Vi kan tage samtalen som et fysisk møde, eller over Skype. En fysisk samtale vil foregå i Frederiksværk.
Forud for samtalen udfylder du et skema, der hjælper med at afklare dine overvejelser om at sætte turbo på sundheden, eventuel tvivl og dilemmaer i den forbindelse, og din motivation for ændringer i dit liv.
Konsultationen, der gennemføres på baggrund af din besvarelse af skemaet, varer 90 minutter, og koster 750 kr.
Vi drøfter afslutningsvist om du ønsker yderligere støtte på din vej mod livsstilændringer!
Book en samtale Kontakt sker i første omgang ved mail til info@sundmadsundtliv.dk. Derefter sender jeg dig så et skema til udfyldelse og til drøftelse på vores møde.
Om mig Jeg er uddannet sundhedsrådgiver hos Institute for Integrative Nutrion, traumekonsulent fra DISPUK, har en læreruddannelse med linjefag i idræt, og en masteruddannelse indenfor socialområdet. Desuden har jeg arbejdet med mad og ernæring i mange år. Så jeg har både sundhedsviden, kommunikationskompetencer, coachkompetencer og en forskningsbaseret tilgang til den viden, der er baggrund for mit arbejde og min rådgivning.
Metodisk tilgang Jeg anvender en rådgivningsmetodik inspireret af modeller fra Institute for Functionel Medicin og Integrative Health. Anvendes også af andre i Danmark, herunder klinikker og rådgivere.
Hvad er irritabel tyktarm? En forstyrrelse i tarmens funktion som transportorgan, og irritationen kan stamme fra hele fordøjelseskanalen. Det burde derfor hedde “irritabel fordøjelse” i stedet for.
Det er en folkesygdom, idet cirka 10 til 20 procent af befolkningen er ramt af lidelsen, der forekommer langt hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Sygdommen viser sig ved mavesmerter, oppustethed samt vekslende afføring, der veksler mellem diarre eller hård mave. Nogen oplever denne vekselvirkning fra dag til dag, andre har enten diarre eller hård mave konstant.
Ved irritabel tyktarm sker der en forstyrrelse af tarmfunktionen uden påviselige forandringer i selve tyktarmen . Ved nogen mennesker har vævsprøver har dog vist, at der kan foreligge en form for betændelse i slimhinden. Hvis man har ufrivilligt vægttab, blod i afføringen eller blodmangel tyder det ikke på irritable tyktarm – og så fald bør man snarest kontakte sin egen læge.
Hvorfor får man irritabel tyktarm? Man kender ikke årsagen til, hvorfor irritabel tyktarm opstår, men man mener, at følgende faktorer kan have en betydning for at det udvikles:
A: Forkert kost (for få fibre, for meget sukker, “forkert” fedt, for meget forarbejdet mad), og mangel på motion. Man kan være genetisk disponeret for irritabel tyktarm – og forkerte spisemåder og mangel på motion kan også være “arveligt”, da de fleste af os er påvirkede af den kultur vi kommer fra. Det vil sige at vi er påvirkede af bestemte sunde eller usunde spisemønstre fra barndomshjemmet/opvæksten, og af den motionskultur vi er vokset op i (vi bevæger os gerne/vi bevæger os helst ikke) .
B: Tarmens bakterier påvirker tarmens føle- og bevægelsessystem og immunapparat. Resultaterne af det arbejde bakterierne foretager i tarmen kommunikeres videre til centre i hjernen, og eventuelle dårlige tarmbakterier kan påvirke tarmsystemet, som via signaler om dette til hjernen kan gøre tarmene mere følsomme (hjernen signalerer til tarmene at de skal passe på) og dermed kan vi få smerter fra de nu “over”følsomme tarme. I sidste ende kan dette påvirke vores immunsystemet negativt.
C: Irritable tyktarm kan også være udløst af psykiske faktorer som angst og stress, idet disse faktorer kan svække immunsystemet, hvilket igen kan tillade en opblomstring af dårlige tarmbakterier, der kan give smerter fra fordøjelseskanalen, herunder tarmene.
D: Hvis din kost er forkert og belaster din tarm vil tarmen kunne blive utæt. Tarmen kan udveksle næringsstoffer med blodbanerne, men ved utæt tarm er gennemtrængeligheden af tarmslimhinden blevet så stor, at der kan slippe større molekyler, som kroppen kan reagere allergisk på, ind gennem slimhinden. Disse ting kan medføre inflammation og yderligere nedbrydelse af tarmslimhinden. Det medfører nogen gange en fødevareintolerance overfor de næringsstoffer, der slipper igennem den utætte tarm og ud i blodbanen, idet kroppen opfatter dem som et truende fremmedlegme.
Hvad er symptomerne på irritabel tyktarm? Maven er oppustet og udspilet, oftest om aftenen, hvor mange synes de ligner en gravid. Man har mavesmerter, der for nogen mennesker forsvinder ved afføring. Afføring er tynd, hård eller blandet, eventuelt ildelugtende. Man har pruttetrang, og det hjælper at prutte. Nogen har ildelugtende prutter. Nogen har afføring flere gange i træk om morgenen (“morgen-løberi”). Nogen har svært ved at komme af med afføringen, og må spise afføringsmidler. Dage eller nætter, hvor problemerne giver influenza-lignende symptomer (immunsystemet er påvirket); mavekramper, kuldegysninger, hovedpine, kvalme. Dage med generel utilpashed, ondt i maven, hovedpine, madlede eller trang til at spise hele tiden, for at dulme smerterne, der kan føles som tomhed i maven.
Hvad gør jeg for at få det bedre? Først og fremmest skal du mærke efter om du har flest symptomer med hård mave eller diarre, for det skal behandles meget forskelligt. Har du hård mave og diarre på skift, så må du prøve at ramme en kost, der veksler mellem forskellige fødevarertyper, og se om det hjælper dig og fordøjelsen ind i en god rytme, hvor maven ikke hele tiden er et problem.
Hvis du lider af forstoppelse eller uregelmæssig, langsom afføring, så byg en irritabel tyktarm kost op, som er fyldt med fibre, som du bl.a. finder i disse fødevarer:
Havregryn
Rugbrød
Fuldkornspasta
Brune ris
Korn
Hvide og sorte bønner
Avocado
Kartofler
Æbler, pærer og bær
Kål og broccoli
Mandler og nødder med den brune hinde på
Hvis du lider af diarre og mavekramper, så skal du være mere varsom med fibre. Du skal ikke undgå fibre, men du skal ikke spise dem i de mængder, som er gode for mennesker med hård, træg mave. Du kan have fordel af at spise efter Low fodmap diæten, der netop er tilpasset mennesker med løs mave, som symptom på irritabel tyktarm.
FODMAP’s er nogle små fermenterbare kulhydrater i bestemte råvarer, der for nogle personer er meget svære at nedbryde og optage. Da de ikke umiddelbart nedbrydes kommer de til at opholde sig for længe nede i din mavesæk, suger vand til sig og gærer. Herefter begynder de at udskille gasarter, såsom kuldioxid, og maven begynder at blive oppustet.
Hvis du er så uheldig at være mere følsom over for FODMAP end andre, bør du måske begrænse indtaget af nedenstående fødevarer. Gå ikke i gang med at undlade alle disse fødevarer, prøv dig frem med lidt af gangen, så du kan mærke, hvilke fødevarer der reelt generer din fordøjelse:
Mælkeprodukter
Frugter med fruktose, som f.eks. kirsebær, boysenbær, pærer og æbler
Grøntsager, såsom som løg, porre, hvidløg og blomkål, savoykål og hvidkål/grønkål i rå form
Kikærter og linser, brune og hvide bønner (lektiner, fytinsyre og oligosakkarider)
Korn og gryn af samme (hvede, rug, byg), brød, pasta. bulgur og couscous (gluten og lektiner)
Færdigretter og pålæg med gluten i
Pistacier
Tilsatte sødemidler som sorbitol, mannitol og xylitol
Fedt og irritabel tyktarm Nogen anbefaler at skære ned på fedtet, spise fedtfattigt, hvis du har irritable tyktarm, for at få det bedre. Men der er ikke belæg for at generalisere på det område. Nogen mennesker nedbryder fedt dårligere end andre allerede i mavesækken, og det handler sandsynligvis om mangel på mavesyre – noget der også kan give helberdsmæssige udfordringer, se her. Sundt fedt som smør, kokosolie, jomfru oliven- og rapsolie, avokadoolie, provokerer ikke tarmen, og skaber hverken hård mave eller diarre, hvis det indtages i normale mængder. Har du ikke laktoseintolerance, så kan du også roligt spise fløde, både fra køer og lavet på plantemælk.
Men undgå fedt fra færdiglavet mad fra frysedisken, og fra pålæg af den billige slags. Fabriksfremstillet mad rummer masser af ingredienser (kemi, men også nedbrudte og genopbyggede dele af den oprindelige fødevare), der påvirker din krop på en måde, der kan tære på din naturlige sundhed. Fabriksfremstillet mad rummer ofte fedt af dårlig kvalitet, meget sukker og meget salt, og den kombination kan irritere maven og skade dine gode tarmbakterier. Køb aldrig fødevarer, hvis ingredienslisten indeholder mærkelige elementer, som du aldrig har hørt om.
Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg skal gøre med min “irritable fordøjelse”, hvis jeg er vildrede? Prøv at føre en maddagbog, hvor du skriver hver aften, hvad du har spist i løbet af dagen, og hvordan din mave har det. Så kan du måske opdage et mønster, der giver dig i en ide om, hvad der udløser irritabel fordøjelse hos dig.
Er maven problemet vil du mærke det som mavesmerter. Måske finder du ud af, at du har for megen mavesyre eller for lidt mavesyre, og det er det der er dit problem.
Dårlige tarmbakterier kan blomstre op i tarmen efter; en penicillinkur, en maveinfluenza eller en maveinfektion i forbindelse med en rejse til udlandet, dårlig kost som fast food eller færdiglavet mad af ringe kvalitet, megen kaffe, meget sodavand, eller en periode med stress eller anden psykisk belastning.
Hvis det dårlige tarmbakterier eller Fodmaps, som udløser dine problemer, vil du mærke det som irritabel tarm, med oppustet mave, mavekramper, problemer med afføring og prutter, og så skal du i gang med at udrede, hvilken kost der er bedst for dig, indikeret af om du har hård mave eller løs mave. Se ovenfor. Lider du af skiftevis det ene og det andet, må du prøve at spise fibre, men ikke overdrive dem. Spis masser af grønt, men mærk efter om nogle typer grøntsager giver dig ubehag, så udelad dem i en periode. Spis frugt, men nøjes med 2-3 stykker om dagen, og mærk efter om noget frugt giver dig fordøjelsesubehag. Prøv eventuelt at spise frugt nær et måltid, i stedet for som mellemmåltid, eller spis det som ingrediens i en salat, det beyder mindre risiko for fordøjelsesproblemer for nogen mennesker, og giver samtidig mindre blodsukkerbelastning. Prøv om mælkeprodukter giver dig fordøjelsesproblemer, eller om du pludselig reagerer negativt på gluten, for begge intolerancer kan opstå som konsekvens af at du har for mange dårlige tarmbakterier. Men begge intolerancer kan også være midlertidige, så prøv at fjerne fødevarer der synes at drille din tarm for en periode, og prøv så at introducere dem i din kost igen stille og roligt, og mærk efter om dine fordøjelsesproblemer kommer igen, før du vælger mælk og gluten helt fra.
Kostråd ved irritabel fordøjelse Lektiner er et protein i korn og bælgfruger, der kan irritere vores tarme, særligt når disse er blevet overfølsomme. Lektiner kan nedbrydes ved iblødsætning, langtidskogning og fermentering. Iblødsætning og langtidskogning af bælgfrugter ( linser, kikærter og bønner) nedbryder lektiner, futinsyre og oligosakkariderne, som derefter kan godt spises af nogle mennesker med overfølsom fordøjelse. Brød, der er langtidshævet, og eventuelt bagt med surdej (fermentering) kan bedre fordøjelse af nogle mennesker med irritabel fordøjelse.
Gluten kan ikke nedbrydes på samme på som lektin, så undgå gluten (alt med hvede, rug og byg) , hvis du har cøliaki eller er meget glutensensitiv.
I nogen tilfælde er det muligt med en sund kost med masser af grøntsager og frugt, at få de gode tarmbakterier til at nedkæmpe de dårlige tarmbakterier, og få ro i maven. Det forudsætter selvfølgelig, at du mærker efter hvilke grøntsager og frugter du kan tåle i en given periode. Husk at elimination ofte kun skal være midlertidig, for udelukker du en fødevare og spiser meget af en anden kan din krop finde på pludselig ikke at kunne tåle det du spiser meget af. En afbalanceret men varieret kost er det bedste boldværk mod allergiske realtioner, undtagen for mennesker med påvist cøliaki eller laktose-intolerance, der 100 % skal afholde sig fra henholdsvis gluten og mælkeprodukter med laktose. Mennesker med histaminintolerance kan også have fordel af at spise varieret, men periodisk undgå fødevarer, der fremkalder histaminsymptomer. Brug maddagbogen til at mærke efter, hvad der i perioder driller din fordøjelse eller hele din krop, se mere her.
Undgå også at spise for mange rå grøntsager, hvis du reagere på mange kostfibre. Hjælp kroppen, og kog eller steg dine grøntsager lidt inden du spiser dem. Du kan f.eks. fint give dine broccolibuketter et opkog på 1-2 minutter, og så afkøle dem, inden du bruger dem i en broccolisalat. De vil ikke virke pruttede ller slatne efter et kort opkog. Lav wok eller stuvning med kålen, da cole slaw og råkost kan give meget luft i maven, mens let kogt eller stegt kål lettere fordøjes. Grillet kål er fantastisk, prøv at se her. Spis også gerne almindelig hovedsalat, friseesalat, rucola, mælkebøtteblade, baby salater osv. da de indeholder færre fibre, men tilgengæld rummer vitaminer, mineraler og antioxidanter og klorofyl. Tilberedte kartofler og rodfrugter kan du også roligt spise, men ikke i for store mængder, da fibrene og stivelsen heri godt kan give luft i tarmen.
Skal du spise flere fibre, for at få gang i maven, så spis masser af rå grøntsager. Spis stave af rå grøntsager med en god dressing eller hummus til maden, eller som mellemmåltid. Spis cole slaw og råkost. Spis havergryn med masser af friske bær til morgenmad, lav smoothies med bær, og tilsæt gerne lidt havregryn. Spis masser af nødder som mellemmåltid, på dine havregryn/grød, put det i dine smoothies, og som drys på dine salater. Særligt mandler og hasselnødder rummer godt med fibre. Lav hellere smoothies end juice, for i smoothies bevarer du fibrene, mens du fjerner dem i juice. Spis bønner, kikærter og linser, hvis du tåler dem, de er sunde og fylde af fibre. Spis avocadomos til, så har du virkelig indtaget mange og velsmagende fibre. Vælg altid fuldkornsprodukter, rugbrød med rugmel og rugkerner, fuldkornspasta og brune ris, fuldkornsbrød og grove havregryn, for eksempel. Rodfrugter og kartofler rummer også en del fibre, så spis løs af dem. Kolde kartofler, som i kartoffelsalat, rummer resistente fibre, der også er gode for tarmene. Får du ondt i maven, fordi stivelsen heri giver luft i maven, så må du holde lidt igen med mængden. Rabarber rumer også mange fibre, så brug dem også i det salte køkken, som her.
Hjælpemidler mod irritabel fordøjelse Jeg synes du skal undgå medicin mod irritabel tyktarm eller for megen mavesyre, med mindre problemerne forstyrrer din livskvalitet. Kontakt din læge, eller gå på apoteket, hvis du ikke kan holde situationen ud, og gå derefter i gang med at finde din egen vej frem mod en bedre fordøjelse. Medicin kan give akut lindring, men mange lægemidler kan give problemer på længere sigt, fordi stofferne i medicinen virker mod en del af et problem, men ikke får løst komplekset i problemet. Mange tror f.eks. de har for megen mavesyre, men har i virkeligheden for lidt, og så er medicin direkte skadelig for fordøjelse, se mere her.
Prøv i stedet: Aloe vera drik danner en gele i tarmene, der kan mildne og for nogen forebygge fordøjelsesproblemer. Rød elmebark er godt mod diarre. Det er et pulver der røres ud i koldt vand eller spises som kapsler, danner ligeledes en gele/slim i tarmen, der beskytter tarmslimhinderne, og binder en del af vandet i tarmen, hvilket kan modvirke eller lindre mavekramper. Chiafrø bliver også til en geleagtig substans i mave og tarm, og kan være med til at give både beskyttelse og gode fibre, der fremmer de gode tarmbakterier. Udblød dem i vand, mælk, juice eller lignende, før du spiser dem. De kan også laves til chiagrød. Du kan putte dem i smoothies eller i grød og brød. God mod både diarre og forstoppelse. Hørfrø indeholder både opløselige og uopløselige fibre, danner en gele, og er fantastiske for tarmfloraens balance, og hjælper dig med at gå regelmæssigt på toilettet. Opblød dem i vand eller juice og drik geleen, eller tag 1 spsk. tørre hørfrø og drik godt med vand til. Alternativ put dem i din grød eller anden morgenmad, i mysli, i din smoothie, eller i brød. Vær varsom med hørfrø ved diarre.
Dyrk regelmæssig motion, løb, gå ture, cykel, dyrk yoga/gymnastik eller hvad du nu kan lide. Motion direkte på forstoppelse. For det første påvirker motion mave-tarm-kanalen, da det er med til at afkorte den tid, det tager for maden at passere tyktarmen – og det har direkte indflydelse på afføringen. For jo hurtigere maden passerer gennem systemet, des mindre vand forsvinder der undervejs, hvilket betyder, at afføringen vil være mere blød og lettere at komme af med. Samtidig øger motion din vejrtrækningsfrekvens og puls, hvilket er med til at stimulere tarmmuskulaturen, så den trækker sig ordentligt sammen og transporterer afføringen effektivt. Desuden er motion med til at stimulere nervesystemet, så nerverne og musklerne i mave-tarm-kanalen fungerer bedre.
Drik godt med vand til maden. På den måde kommer maden lettere i kontakt med tarmindersiden, hvilket sætter gang i de såkaldte peristaltiske bevægelser, der ælter tarmindholdet gennem systemet.
Probiotika, gode baktierier. Mad med levende mælkesyrebakterier, f.eks. yoghurt, kefir og fermenteret mad som surkål og lignende, er guf for din tarmflora, fordi de har en såkaldt probiotisk effekt. Det mindsker bl.a. din risiko for diarré, og samtidig hæmmer mælkesyrebakterierne uønskede bakterier i tarmen. Dog skal du passe på med fermenterede fødevarer, hvis du histaminintolerance, da det er en histamintricker. Probiotika kan også indtage som pulver. jeg kan anbefale dette pulver, der både indeholder et højt antal probiotika, men også styrker tamens slimhinder med kollagen. Jeg har ikke noget ud af at anbefale det, men har selv brugt det, og det virker.
Sesamfrø, chiafrø og solsikkekerner fremmer de gode tarmbakterier, brug dem i salat eller smoothie. Ost er også guf for de gode tarmbakterier, så spis gerne velmodnet ost, måske med et surdejs valnøddebrød til, da både surdej og valnødder også er probiotika!
Tyg maden og spis roligt. Sænk farten, når du spiser, og tyg med lukket mund. På den måde sluger du mindre luft, så du undgår luft i maven, og samtidig fremmer tyggearbejdet og din mæthedsfornemmelse.
Spis regelmæssigt. Tarmene er vanedyr, og de fungere bedst hvis du spiser regelmæssigt, på cirka samme tid som du plejer. Spis tre hovedmåltider, og mellemmåltider hvis du har behov for det. Overspis ikke, for det er også at overfylde og overbelaste tarmene, hvilket forstyrrer fordøjelsen og kan give mavekramper.
Læs mere fra Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi her!
Det kan være en udfordring, at få konstateret allergi hos et familiemedlem, særligt hos et barn, som måske har svært ved at skulle over på en ny kost. Det kan også være udfordrende for den (de) i familien, som står for madlavningen. Madlavning tager nogen tid, hvis maden skal være alsidig og sund, og det kan virke uoverskueligt, hvis der nu pludselig skal laves flere slags mad.
Men det behøves heller ikke. Madlavningen kan godt indrettes, så alle i familien sætter sig til det samme måltid, selvom en i familien nu har fået konstateret allergi, og skal ændre i kosten.
Gluten-allergi, eller cøliaki, betyder at den allergiramte ikke længere kan spise mad med hvede, rug og byg, i alle afskygninger. Grøntsager kan blive en del af løsningen. Der kan laves mange opskrifter med grøntsager, der kan træde i stedet for kornprodukter, lige fra “grøntsagspasta” lavet med Spiralizer over blomkålspizza til kerne- og frøbrød, hvor glutenholdigt mel er udskiftet med nødder, kerner, frø, grøntsager og måske ost. Revet mild ost med lav fedtprocent giver sammenhængskraft i brød med grøntsager, uden at smage igennem. Der findes også mange gode glutenfri meltyper, så der kan stadig bages brød og pizza, og der findes i dag mange pastatyper lavet på glutenfri mel. Selv i Italien kan man finde restauranter, som serverer glutenfri pasta! Endelig er ris, boghvede, hirse, bønner, linser og ouinoa gode alternativer til pasta, når der skal spises gryderetter og kødsovs! Se mere om gluten-intolerance under artiklen om emnet her på sitet.
Laktose-intolerance, betyder at den med intolerancen ikke kan tåle mælkeprodukter med mælkesukker. I dag findes der et utal af dejlige nødde- og plantemælk-typer, der kan træde i stedet for mælk, man kan få plantefløde og yoghurt på planter, og kokosmælk er ligeledes et fremragende alternativ.. Desuden kan stort set alle opskrifter med mælk laves med vand, bouillon, saft/juice, sågar øl eller vin, i stedet, så verden bliver ikke vendt helt på hovedet uden mælk. Se mere under artiklen om laktose-intolerance.
Histamin-intolerance kan også give udfordringer, men laves måltiderne som et tag-selv-bord, hvor alle sammensætter sin egen tallerken ud fra, hvad der er i skålene på bordet, så kan alle få et godt måltid.
Kræsenhed kan give udfordringer, særligt kræsenhed overfor sunde ting som frugt og grønt, ligesom det er udfordrende at have et barn der er en småspiser. Så må maden, og de sunde elementer, serveres i en forklædning, der får det til at ryge ned. Hvad med is til morgenmad for eksempel!
Gode ideer til mad til børn: Alle ideer kan tilpasses så de passer til glutenallergi eller laktose-intolerance.
Nice cream, som er frossen frugt og/eller grønt, der er blendet med juice, mælk, yoghurt, nødde- plantemælk, nøddesmør, kakao og lignende, til en tyktflydende isagtig masse er ofte et hit blandt børn.
Opskrifter på nice cream: Banan-hindbær: 1 medium banan, pilled, skåret i skiver og frosset mindst 4 timer 70 g frosne hindbær evt. 1 tsk. sukrin, honning, flormelis, sukker, eller kokossukker (hvis I har en sød tand, men bananen søder godt) 2,5 dl kokosvand, juice, vand eller mælk (komælk, nøddemælk, plantemælk) Put alt i en stærk blender og blend det til iskonsistens. Så sundt at det kan spises som morgenmad!
Banan-mint-chokolade: 1 ½ medium banan, skrællet, skåret i skiver og frosset i min. 4 timer 1 spsk. usødet kakao 1 spsk. frisk mynte, hakket 1,25 dl kokosmælk (bedst fra karton, fås ex. Kvikly) evt. 1 spsk. flydende honning 1 tsk. kakao nibs Put alt i en stærk blender og blend det til iskonsistens. Så sundt at det kan spises som morgenmad!
Iblødsatte cashewnødder kan efter 4 timers udblødning blendes til en masse, der minder om yoghurt/creme fraiche/flødeost… Et produkt der har en meget mild smag, som kan blive basis i en række serveringer, ligefra salte til søde ting, fra dessert til suppe, og som høj næringsmæssig værdi, herunder gode fedtstoffer til det småtspisende barn.
Farve fra rødbeder, gulerødder, spinat, grønkål, kakao, nødder med videre, kan give milkshaken eller smoothien en fantastisk farve, og samtidig tilføre drikken vigtige næringsstoffer og fytokemikalier.
En anden god børneide er frugt- og grøntsagsspyd, eventuelt med tern af stegt kylling eller kalkun, små gode pølser, små fiskedeller, små plantedeller.
En Spiralizer kan lave hårde/faste grøntsager som gulerod, rødbede, squash, kartoffel, sød kartoffel osv. til lange bånd, der minder om spagetti, og som kan serveres som spagetti til kødsovsen eller som en sjov salat.
Gode ideer til familien: Tag selv menu, hvor ingredienserne i et måltid serveres hver for sig i små skåle, er en god ide til at både børn og voksne kan sammensætte et måltid med saft og kraft efter egne smagsløg. – skåle med kødboller/frikadeller/bøffer/gode pølser, plantedeller, planteburgere, veganske pølser… – rå eller stegte løg – majskerner eller minimajs – peberfrugt i tern – frisk frugt i både eller tern – agurk i stave – gulerødder i stave og frisk skrællet glaskål i tern – rå champignon i skiver – fennikel skåret tyndt evt. på Mandolinjern – artiskokhjerter – soltørrede tomater – friske tomater eller cherry tomater – chutney eller pickles – ristet eller rå kokosmel – oliven – ost i tern/fetaost/hytteost/smøreost – æg – nødder, rå, saltede eller røgede – radiser – kål i fine strimler eller salat – stegte eller kogte kartofler – kogte ris/bulgur/boghvede/quinoa eller pasta – brød i skiver – tortillas – croutoner – syltede agurker/asier/rødbeder – creme fraiche eller tykmælks- (eller cashewnødde-)dressing – olie-eddike dressing – sennep og ketchup – varm sauce
Hvad er histamin? Histamin er et molekyle, der bruges til kommunikation i både hjernen og kroppen. Histamin dannes af en masse forskellige celler i kroppen og har mange forskellige funktioner, alt efter hvor i kroppen man befinder sig, og hvilken type histamin-receptor histaminet binder til. En receptorer er den kanal, et stof kan binde sig til. Det er kanalen eller receptoren, der bestemmer, hvad der sker, når stoffet binder sig til den. Der findes fire forskellige receptorer med meget forskellige funktioner, og derfor har histamin rigtig mange forskellige funktioner.
Histamin bruges både i mavetarmsystemet, vævet, huden og i hjernen:
I immunforsvaret til at forsvare kroppen mod indtrængende bakterier, vira eller allergen, der af kroppen opfattes som et fremmedlegeme
Regulering af syre-niveauet i mavesækken, har indflydelse på peristaltikken
Hos en allergiker frigives histamin, når en celle møder et allergen, eksempelvis græs. Histaminet sætter gang i en masse reaktioner, blandt andet kløe og løbe næse. Ved sygdomme som nældefeber, astma og høfeber spiller histamin en rolle
I hjernen er histamin med til at modificere mange funktioner – heriblandt: sult, hukommelse, kognition og søvn.
Histamin har mange funktioner i den menneskelige organisme. I de rigtige mængder er histamin et livsvigtigt stof, og mange processer i kroppen ville ikke fungere uden histamin. Menneskekroppen producerer selv histamin, og det står altid klar til frigørelse i kroppen.
Hos nogle mennesker overproducerer kroppen histamin, ved mødet med allergifremkaldende elementer som pollen eller dyrehår, eller ved mødet med visse fødevarer.
Histaminintolerance i fødevarer! Histamin optræder naturligt i visse fødevarer. Kroppen har et enzym (diaminoxidase – DAO) som nedbryder det histamin, der optages fra histaminholdige fødevarer. Når man spiser en fødevare, som indeholder histamin, optages histaminet derfor normalt ikke fra tarmen og påvirker derfor ikke kroppen.
Men nogle af os har et lavt niveau af dette enzym, og når vi spiser for mange histaminrige fødevarer, får vi “allergilignende” symptomer som hovedpine, rødmen, diarre, opkastninger og mavesmerter. Dette kaldes histaminintolerance. Nogle studier har vist, at histaminintolerance er involveret i nældefeber, astma, løbenæse, eksem, og hos nogen også i angst og i panikanfald.
Der er nogle fødevarer, som kan få kroppen til at frigive histamin fra kroppens egne immunceller. Indtag af disse fødevarer kan derfor også give “allergilignende” symptomer. Endelig indeholder nogle fødevarer andre biogene aminer, som konkurrerer med histamin om at blive nedbrudt af diaminoxidase, og så er der er pludseligt ikke nok enzym til at hindre optagelse af histamin. De biogene aminer kan også i sig selv give reaktioner i kroppen, hvis de optages i blodet.
Symptomer på histaminintolerance Symptomerne ved histamin intolerance er ofte en kombination af følgende: Mave-tarm: Diarre Diarre skiftende med normal tarmfunktion (Irritabel tyktarm) Kronisk forstoppelse Luft i maven, oppustethed Mavekramper Mavepine Kvalme Opkastninger
Hoved-ansigt: Hovedpine, ofte migrænelignende Løbende næse og øjne, selvom der ikke er tegn på allergi Periodisk svimmelhed Ekstrem træthed, en følelse af knock-out Quinkes Ødem (hævelser omkring øjne og læber, nogle gange omkring halsen) Rødmen i ansigtet og/eller på brystkassen
Hud: Rødmen i huden, kløe Eksem Nældefeber (Urticaria) Akne (bumser)
Brystkasse: Astma Hjertearytmi, så som hurtige hjerteslag eller uregelmæssige hjerteslag
Kvinder Kraftige menstruationssmerter Histamin intolerance symptomer forsvinder under graviditet og vender tilbage efter at barnet er født
Andre symptomer: Kuldegysninger og rysteture Lavt blodtryk Kredsløbskollaps Pludselige psykiske ændringer (aggressivitet, uopmærksomhed, manglende koncentration) Søvnproblemer
Hvad må jeg spise og hvad skal jeg undgå? Der er ikke to mennesker i verden med histaminintolerance, der oplever symptomerne på deres intolerance på samme måde, så du må i gang med at mærke efter, hvad du skal tackle din intolerance. Der vil også være forskel på følsomheden fra person til person, så måske reagerer du på nogle af de histaminrige fødevarer, men ikke dem alle.
Der er nogle generelle råd, der er gode at holde sig for øje: Indtag følgende i små mængder: – røgede fødevarer som skinke, bacon, pølse – konserveret eller marineret fisk og skaldyr – spis det frisk eller fra frost – lagrede oste – genopvarmede middagsretter med kød, da histaminindholdet stiger når maden genopvarmes – hurtigt hævet brød bagt med gær og bagepulver – surkål og andre fermenterede fødevarer – sort og grøn te – vin, der er histamin i alkohol, og det hæmmer også enzymet DAO, der skal nedbryde histaminet
Kostråd til histaminintolerance Lad være med at forsage alle mulige fødevarer, fordi du frygter histaminintolerance, med mindre du har oplevet at blive rigtig utilpas, når du spiste det. Spis lidt af alt ting, og vær god til at mærke efter om din krop har det godt med det du indtager.
Fødevarer du tåler i en periode, kan pludselig give problemer, og fødevarer du ikke kunne tåle på et tidspunkt kan du pludselig spise igen, uden problemer. Derfor betyder en udelukkelse af fødevarer, at du kan spise meget begrænset, og alligevel har du ingen sikkerhed for at have det godt. Grøntsager kan også indeholde histamin eller være en histamintrigger, men indeholder så mange vigtige vitaminer, mineraler og fytokemikalier, at de reelt også er antihistamin virkende (meget forvirrende), og du ikke må forsage dem. Prøv dig frem, og udeluk kun noget, der gennem en længere periode har givet dig problemer, og prøv at spise det igen efter en periode. Alsidig kost er så vigtig, at elimination af bestemte grøntsager og frugt er sidste udvej. Mange har glæde af at følge en Low fodmap diæt, der har fokus på at undgå frugt og grønt, der provoker tyktarmen, så der opstår irritabel tyktarm, men pas på ikke at ende på en ensidig diæt.
Spis varieret, masser af grønt, spis fuldkorn (med eller uden gluten), spis nødder (hvis du tåler dem), spis frisk kød og fisk/skaldyr, brug mælk og fløde (eventuelt i planteudgave), spis friske oste, spis friske æg, brug gode olier, drik greenies/smoothies, urtete, kaffe.
En del mennesker med histaminintolerance oplever at de ikke tåler gluten i en periode, så prøv eventuelt at spise glutenfrit og se om det hjælper. Nogen oplever problemer med laktose, så test eventuelt om du får det bedre på en laktosefri diæt. Men korn og mælk er ikke histaminholdige, så lev ikke bare gluten- og laktosefrit automatisk!
Gode råd til at dæmpe histaminreaktionerne Histaminproblem ved fødevarer: Kroppen beskytter sig imod histamin med et enzym, idet cellerne i tarmslimhinden producerer og indeholder enzymet Diaminoxidase (DAO). Dette enzym kan nedbryde histamin og findes især i tyndtarmen, i leveren, i nyrerne og i de hvide blodceller i blodet. Hos gravide dannes der særligt meget DAO i moderkagen.
DAO bliver konstant produceret og frigivet fra tarmslimhinden. Raske mennesker bliver derfor allerede i tarmen befriet for histamin fra histaminrige fødevarer. DAO beskytter også mod det histamin, der bliver dannet af tarmbakterierne. Skulle der alligevel blive optaget histamin af tarmen, føres det med blodbanen til leveren. Her findes n-metyltransferase som er et andet histaminnedbrydende enzym. Hovedopgaven for -metyltransferases er at nedbryde det histamin, som dannes af kroppen selv. Når man får problemer efter at have spist histaminholdige fødevarer, skyldes det sandsynligvis, at histaminnedbrydningen med diaminoxidase ikke forløber korrekt.
Årsager til formindsket DAO aktivitet kan bla. være
Medfødt DAO mangel (sjælden)
Midlertidig DAO mangel – f.eks. pga. akutte eller kroniske tarmsygdomme
Indtag af DAO hæmmende stoffer, som blokerer diaminoxidase-enzymet. Det drejer om alkohol, en del medicin, kakao, sort te, energidrikke og en række fødevarer som indeholder biogene aminer.
Præparaterne Daosin og Camucin indeholder et tilskud af diaminoxidase udvundet af svinenyrer. Nogen histaminintolerante har glæde af at tage dette præparat umiddelbart før et måltid.
Et simpelt godt råd ved fødevarer-histaminintolerance er at SPISE MINDRE til måltiderne. Kroppen frigiver histamin, når vi spiser, og det kan i sig selv trigge kroppen til ubehag. Så sørg for ikke at overspise, men indtag hellere flere mindre måltider.
Ved histaminproblemer i forbindelse med pollenallergi/dyrehår, så brug antihistamin, som fås i håndkøb på apoteket. Det kan også godt dæmpe fødevareintolerancen.
Livsstil og histaminintolerance! Stress er en histaminudløser, da den stressede krop let bliver inflammatorisk, og inflammation kan føre til øget udløsning af histamin. Modvirk med let motion, mindfulness, yoga, meditation. Hård motion over lang tid kan føre til kropslig stress, og så ruller stresssymptomerne…
Lav gerne din mad selv. Megen købemad indeholder tilsætningsstoffer, der kan føre til histaminudløsning.
Lev så vidt muligt med regelmæssige og sunde rutiner. Det beroliger vagusnerven, kommunikatoren mellem tarm og hjerne, og når den er rolig producerer vi mindre af de stresshormoner, der kan frigive histamin. Dyrk regelmæssige sovevaner, spisetider, daglig motion, gode relationer – så dæmper du kroppens histaminfrigørelse.
Der tales og skrives meget om gluten, og mange mennesker er begyndt at leve glutenfrit, fordi de oplever forskellige fysiske ubehag, som de tilskriver indtag af gluten.
At leve glutenfrit kræver en indsats, hvor man skal lære nye fødevarer og nye metoder i køkkenet at kende, for at leve sundt. Det er ikke lige let for alle, så man skal måske overveje om man vil leve glutenfrit, hvis man ikke har fået konstateret et helbredsproblem, der direkte kan tilskrives gluten.
Man kan købe glutenfrit brød og fødevarer med glutenfri ingredienser, men desværre er mange af disse glutenfri ingredienser af en næringsmæssig lav kvalitet. Så tjek godt efter i ingredienslisten, og køb kun varer hvor du kan genkende ingredienserne.
Syg eller overfølsom? Det er vigtigt at vide om man har cøliaki, er glutensensitiv, har irritabel tyktarm*, eller mere har brug for at genemtænke sit fødeindtag generelt, før man laver sin kost om, og før man kan regne med at kostændringerne giver de resultater man ønsker.
Din fordøjelse og dit almene velbefindende er ikke optimalt, har gluten skylden? Måske er gluten en fysisk irritationsfaktor for en del mennesker, fordi det moderne hvede, rug og byg korn er blevet modificeret meget siden urkornet, og menneskekroppen kan derfor have svært ved at fordøje de fremdyrkede kornsorter, der er til gavn for landbrugets afkast end til gavn for den menneskelige krop. I det tilfælde kan nogen have gavn af at spise mere oprindelige kornsorter som spelt, emmer, enkorn, og kamut, og opleve at fysiske symptomer som maveirritation forsvinder.
Al konventionel hvede sprøjtes meget, blandt andet med ukrudtsmidlet Round up. Round up indeholder aktivstoffet glyphosat. Rester af sprøjtemidlet glyphosat kan belaste din fordøjelse, kompromittere din tarmflora og påvirke din sundhed negativt. Så prøv at spise økologiske og oprindelige kornsorter, måske er det løsningen!
For nogen mennesker handler det måske mest om, at minimere indtaget af brød generelt. Brød, med eller uden gluten, kommer let til at spille en for stor rolle i kosten. Brød er nemt at snuppe et stykke af i farten, det er nemt til madpakker, det er et let tilbehør til frokost og aftensmad, men det skubber ofte frugt og grøntsager ud af kosten, og det er ikke hensigtsmæssigt, hverken for ens generelle sundhed eller ens mave og tarmflora. Skær ned på brødet, og spis mere grønt – det hjælper ofte, uden at man skal til at leve glutenfrit.
Cøliaki – sygdom grundet gluten! Glutenallergi kaldes også cøliaki og er en sygdom, hvor man ikke tåler nogle proteiner, som findes i korn. Disse proteiner kaldes gluten, og kan findes i bl.a. hvede, byg og rug. Det er en kronisk sygdom, som man kan lære at leve hensigtsmæssigt med, så længe man følger en glutenfri diæt.
Når personer med glutenallergi indtager gluten, starter immunforsvaret en betændelsestilstand (inflammation) i tyndtarmens slimhinde. Dette medfører at tyndtarmen tager skade og fungerer dårligere, så alle næringsstoffer ikke bliver optaget som de skal. Tyndtarmens funktion kan dog opretholdes gennem en glutenfri diæt. Derfor er det vigtigt, at undgå alle former for gluten.
Symptomerne på cøliaki er forskellige fra person til person og kan minde meget om diverse sygdomme og lidelser i mavetarmsystemet. De hyppigste symptomer hos voksne med cøliaki omfatter dog oppustethed, kronisk diarré, vitamin/mineralmangel (særligt jern og kalk), træthed (typisk pga. jernmangel) og kløende udslæt. Mange af disse symptomer skyldes, at tarmens evne til at optage næringsstoffer forværres, se afsnittet ovenfor.
Glutensensitivitet Nogle personer reagerer kraftigt på gluten, selvom de testes negativt for glutenallergi og vælger derfor at leve glutenfrit, hvilket mange gange hjælper. Denne ikke-målbare type for overfølsomhed kaldes glutensensitivitet. Symptomerne på glutensensitivitet minde meget om cøliaki, men minder samtidig også om irriteret tyktarm, og kan omfatte oppustethed, mavesmerter og lignende. Det kan derfor være svært at skelne glutensensitivitet og irritabel tyktarm fra hinanden. Se note.
Vil du undgå, hvad du oplever er glutensensitivitet, skal du undgå hvede, byg og rug. Havre er naturligt glutenfrit, men havregryn kan være valset på møller der håndtere glutenholdigt korn, så du kan vælge at købe havregryn mærket med: “Glutenfri havregryn”, de er valset på møller der kun håndterer havre.
Vigtig forskel på cøliaki og glutensensitivitet! Ikke-cøliakisk glutensensitivitet har mange af de samme symptomene som cøliaki. Men tyndtarmens slimhinde bliver ikke betændt og tarmfimrehårene er normale og ikke reducerede som ved cøliaki, hvilke fremgår hvis du testes.
Hvede-allergi Man kan også opleve reaktioner på hvede, som ikke nødvendigvis skyldes, at man ikke tåler gluten. Man kan således testes negativ for glutenallergi, men alligevel opleve reaktioner og symptomer, når man spiser hvede. Hos nogen kan de lektiner, som findes i hvede irritere tarmslimhinden. Der kan også ses reaktioner fremkaldt af stoffet glutamat, der findes i proteinforbindelserne i gluten og kasein. Ved hvedeallergi skal man ikke undgå rug, byg og havre.
En hvedeallergi optræder med en eller flere af de klassiske allergisymptomer: udslæt, nældefeber, kløe, hovedpine, træthed , oppustethed, mavesmerter, kvalme, opkastning , tilstoppet næse, nysen, rindende øjne, åndedrætsbesvær, eksem og humørsvingninger, ofte kort tid efter indtaget af hvede. Hvedeallergi kan der testes for hos lægen ved en priktest eller blodprøve.
Hvis jeg vil spise gluten- og hvedefrit! Du finder her på hjemmesiden mange glutenfri opskrifter, og du kan også finde andre hjemmesider, blogge og bøger om emnet. Vælg altid at bage med rigtigt fuldkornsmel, der indeholder de næringsstoffer din krop har brug for, havre, hirse, rismel*, majsmel, teff, sorghum er gode meltyper. Undgå brug af for megen stivelse som majsstivelse og kartoffelmel, det giver luftige brød, men ikke tilfører kroppen næringsstoffer, fibre med mere.
Note: Lidelsen irritabel tyktarm er en udbredt lidelse, og det skønnes, at mindst en halv million danskere lider af IBS (irritable bowel syndrome), som sygdommen også kaldes. En del af de mennesker, der lider af irritabel tyktarm, bliver hjulpet, når de udelukker eller reducerer deres hvede- eller glutenindtag. Der opereres ligefrem nu med udtrykket “gluten-sensitiv irritabel tyktarm”. Har du irritabel tyktarm, så skal du måske starte med at skære ned på dit brødforbrug og spise mere grønt, og se om det lindrer på symptomerne. Gør det ikke det, så prøv at spise glutenfrit i en periode og se om det giver et forbedret helbred.Læs mere på sitet her!
Laktoseintolerance er en lidelse, der giver symptomer i forbindelse med indtagelse af mælk. Laktoseintolerans betyder, at man har nedsat tolerance for mælkesukker (laktose) og skyldes mangel på enzymet laktase der nedbryder mælkesukker (laktose), så det kan optages i tarmen.
Laktose, også kaldet mælkesukker, er et kulhydrat, der findes naturligt i blandt andet mælk, ost og andre mælkeprodukter.
Når man indtager mælk eller et mælkeprodukt, vil kroppen gå i gang med at nedbryde og optage madens næringsstoffer, bl.a. laktose. Laktosen nedbrydes normalt i tyndtarmen ved hjælp af enzymet Laktase, som spalter laktose til enkelte sukkermolekyler. Dette sker normalt helt af sig selv. Personer med laktoseintolerance har en nedsat mængde laktase eller mangler helt dette enzym i slimhinden i tyndtarmen. Når mælk indtages og finder sin vej ned i tarmen, bliver den derfor ikke nedbrudt, som den skal. Manglen på laktase i tarmen kan give ubehag, når man indtager mælkesukker (laktose).
Der er forskel på børn og voksnes evne til at nedbryde laktose. Børn har en særdeles god evne til at optage mælkesukker, men i løbet af opvæksten kan denne evne dog nedsættes.
Laktoseintolerance er ikke farligt, men symptomerne kan være meget ubehagelige og påvirke dit velvære. De typiske tegn på laktoseintolerance er mavegener som:
rumlen i maven
oppustethed
luftafgang
diarre
Symptomerne kan optræde på forskellige tidspunkter, efter du har indtaget mælk eller mælkeprodukter. Der kan gå alt fra 15 minutter til 6 timer før symptomerne opstår. Derfor kan det også være svært at udpege laktoseintolerance som årsag til symptomerne. Man skal være opmærksom på, at lignende symptomer kan ses ved ubehandlet cøliaki og irritabel tyktarm.
Det er derudover forskelligt fra person til person, hvor meget mælk eller mælkeprodukt du kan indtage, før du oplever symptomer. Som regel tåler man lidt mælk eller mælkeprodukt, men øges indtaget medfører det ubehagelige symptomer. Der er som regel ikke forskel på symptomerne for henholdsvis voksne og børn.
Har du fået konstateret laktoseintolerance, er der forskellige former for behandling. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt helt at undgå mælkebaserede fødevarer. Det er dog nødvendigt at begrænse indtaget, så det passer til den individuelle tolerance. Afhængigt af niveauet og typen af tolerance kan de fleste indtage en vis mængde laktose, typisk en daglig mængde på 12-15 g. Det anbefales faktisk at indtage lidt laktose for at fremme tolerancen. Lider du derimod af mælkeallergi, er det nødvendigt helt at udelade mælk og mælkeprodukter fra kosten.
Laktose findes naturligt i alle former for mælk, det vil sige sød-, let, mini-, skummet-, kærne-, og kakaomælk. Laktose findes også i fødevarer, hvor man anvender mælk i forarbejdningen til andre fødevarer for eksempel fløde, friske oste, syrnede mælkeprodukter og is. Mælk og mælkeprodukter er den primære kilde til laktose. Et glas mælk på 200 ml indeholder ca. 9-10 g laktose, mens yoghurt og ost indeholder betydeligt mindre, nemlig 5 g i 200 ml yoghurt naturel og ca. 0,001 g i en skive (25 g) danboost.
Der er dog mange andre fødevarer, der indeholder mælkepulver og dermed laktose fx chokolade samt præfabrikerede fødevarer såsom brød/bagværk, fiskefrikadeller, fiskeboller, pølser, kødpølse, salami eller leverpostej.
Der findes forskellige laktosefrie produkter på markedet, som f.eks. laktosefri mælk, skyr, ost, hytteost, creme fraiche og yoghurt. Det fremgår på produkter, om de er laktosefri. For at et produkt må angives som laktosefri, må der maks. være 0,01 g laktose per 100 g. Mærkningen ’lav laktose’ eller ’laktosefattig’ må bruges ved fødevarer med maks. 1 g laktose per 100 g.
Udover laktosefrie produkter kan man købe lactase-supplementer på apoteker. Det kan hjælpe til at fordøje laktose, hvis det indtages på det rette tidspunkt. Fødevarer såsom kokosmælk og andre plantebaserede drikke (soya-, havre-, ris-, og mandeldrik) indeholder ikke laktose.
En tommelfingerregel er, at de fleste hårde skæreoste stort set er laktosefrie. Det skyldes, at laktosen bliver nedbrudt af de bakterier, som er med til at modne osten.
Kilde: Mejeriforening og Landbrug&Fødevarer.
Forskellen på mælkeallergi og laktoseintolerence:
Når et barn reagerer på mælkeprodukter, er det næsten altid mælkeallergi, der er årsagen. Laktoseintolerance forekommer meget sjældent hos spædbørn og børn i børnehavealderen – dels fordi laktoseintolerance ikke er særligt almindeligt i den danske befolkning, og dels fordi symptomerne på laktoseintolerance meget sjældent viser sig inden skolealderen. Dette gælder også i de tilfælde, hvor barnets forældre har laktoseintolerance. Det er derfor vigtigt at skelne mellem mælkeallergi og laktoseintolerance. En laktosefri kost indeholder mælkeprotein og kan være skadelig for det mælkeallergiske barn.
Mælkeallergi skyldes, at kroppens immunforsvar reagerer imod proteiner i mælken. Symptomerne kan i værste fald blive meget alvorlige, som f.eks. at barnet får svært ved at trække vejret. For at undgå en allergisk reaktion må barnet ikke spise mad, der indeholder komælk. Det er ligeledes vigtigt at undgå andre former for animalsk mælk, da proteinstrukturerne ligner den, man finder i komælk.
Der hersker megen uvidenhed om forskellen mellem laktoseintolerance og mælkeallergi, og der forekommer misforståelser selv inden for sundhedsvæsenet. Vær altid kritisk, hvis dit barn får diagnosen laktoseintolerance.
Kilde: Nutricia “Mælkeallergi”
Hvad kan jeg bruge i mine opskrifter i stedet for fødevarer med laktose?
I stedet for mælk og fløde kan du bruge: – kokosmælk – kokosfløde – soyamælk – soyafløde – plantemælk – plantefløde (se f.eks. her)
Lav det selv eller køb det i større supermarkeder og helsekostbutikker.
I stedet for creme fraiche kan du bruge kokoscreme og lidt citron eller eddike til at skabe syrlighed, eller give dig i kast med at syrne plantemælk. Se her!
I forhold til pålæg med laktose, så lav dit eget pålæg. Kog eller steg kyllinge eller kalkunbryst, lav mælkefri leverpostej, eller køb pølser og postej fri for laktose hos Hanegal. Spis kartoffelmadder, madder med nøddesmør eller vegetarisk pålæg, som de fleste supermarkeder har. Eller brug rester fra aftensmaden til frokost/madpakker!
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
