Quinoa bowl med kyllinge-kødboller og grønt!

Quinoa bowl med kyllinge-kødboller og grønt!

4 personer

Kyllinge-kødboller:
350 g hakket kyllingekød
350 g revne grøntsager
1 revet el. finthakket løg
2 fed hvidløg
salt, peber

Rør alt sammen, form små kødboller, som steges på panden i olie på nogle minutter på alle sider til sprøde og stegte.

Bowl:
quinoa
nye kartofler
feta
vandmelon
løg
tapastomat el. anden tomat med stor smag

Kog quinoa efter anvisning på posen. Afkøl let og bland op med lidt salt, peber, lidt riseddike og en anelse honning.

Kog ny kartofler i tern 5 minutter i vand med godt med salt. Afkøl let og steg semi-sprøde i olie med salt og peber.

Skær vandmelon i tern.

Hak løg fint, og vend med melonerne.

Skær feta i tern.

Del tomater i halve og udtag kernerne. Skær i store tern. Drys med lidt urtesalt.

Arranger alt i skåle med krydderurter.

Views: 82

Sund og antiinflammatorisk knaldgul curry!

Sund og antiinflammatorisk knaldgul curry!

Laktose- og glutenfri.

4 personer:
1 meget stor/2 mindre søde kartofler
2 gulerødder
1-2 gurkemejerødder el. 2-3 tsk. stødt gurkemeje
2-3 spsk. karry
1 stort løg
2 fed hvidløg
2-3 dl grøntsagsbouillon
1 ds. kokosmælk
kokosolie el. olivenolie
salt, peber
Maizena
hakket krydderurt
protein: 1 pk tofu/tempeh el. 4-500 g kyllingebryst i tern
ris til 4 kogt efter anvisning på pakken

Skræl søde kartofler og skær i tern. Skær gulerødder i tern. Pil løg og hak. Pil hvidløg og hak.

Lav grøntsagsbouillon.

Opvarm fedtstof til sauce, brænd dine krydderier af, tilsæt grøntsager og sauter ved middel varme til løgene er bløde. Krydr med salt og peber.

Tilsæt grøntsagsbouillon og kokosmælk, og kog 10 minutter til søde kartofler og gulerødder er møre.

Lav valgt protein klar, se nedenfor.

Blend grøntsager og væske til en tyk curry.

I mens din curry koger skærer du tofu, tempeh eller kyllingebryst i tern. Vend med lidt Maizena (3/4 dl cirka) der er krydret med salt, peber og lidt karry.

Tag ternene op med en hulske, så du kun får det maizena med der sidder på. Steg på en pande i olie til det er mørt og sprødt, cirka 10 minutter.

Vend dit protein i saucen, varm op, tilsæt lidt hakket grønt ex. koriander og server med ris, plus evt. ristede cashewnødder.

Views: 114

Antiinflammatoriske muffins med røget fisk, bønner og grøntsager.

Antiinflammatoriske muffins med røget fisk, bønner og grøntsager.

En god antiinflammatorisk frokostret, til madpakken eller aftensmad med en god fyldig salat.

12 stk.:

80-100 g røget fisk
2 æg
2/3 dl vand
1 dl. fine havregryn el. fuldkornsmel
2 spsk. nutritional yeast (kan udelades, men tilfører umami)
1/2 ds. bønner
1/2 squash, revet
1 gulerod, revet
salt, peber, 1/2 tsk. hvidløgspulver, 1/2 tsk. løgpulver

Tænd ovnen på 210 grader.

Pisk æg, vand og havregryn sammen.

Tilsæt krydderier og nutritional yeast, og rør.

Tilsæt røget fisk i små stykker, og rør i massen.

Skyl bønnerne og tilsæt dem.

Riv grøntsagerne og vend dem i massen.

Bland alt forsigtigt. Smør muffinsformens huller. Fordel massen i muffinsformens huller.

Bag i 25 minutter.

Views: 93

Grøn pasta carbonara med pistacienødder! Fuld af fibre, sundhed og smag!

Grøn pasta carbonara med pistacienødder! Fuld af fibre, sundhed og smag!

4 personer, voksne og teenagere med appetit:

400 g pasta
100-150 g god øko bacon (alternativt røget tofu tempeh)
2 stængler blegselleri
1/2 squash
1 bdt. persille
2 fed hvidløg
2 dl fløde/plantefløde
2 æggeblommer
30 g pistacienødder, helst usaltede og rå
salt og peber
parmesan til at rive over retten ved bordet

Trim blegselleristængler, halver på langs og skær i tynde skiver.

Skær squash i tern.

Pil hvidløg.

Steg bacon ved middelvarme til det begynder at brune. Tilsæt blegselleri og squash og steg videre ved lav middelvarme til grøntsagerne bliver bløde. Krydr med salt og peber.

Sæt pasta over at koge efter anvisning på posen.

Blend hvidløg, persille og pistacienødder. Gem lidt nødder til pynt.

Rør piskefløde, æggeblommer, og det blendede grønne sammen. Krydr med salt og peber, husk der også er salt på grøntsagerne.

Afdryp den kogte pasta og vend med bacon-grøntsager og den grønne fløde-æggeblomme masse.

Smag til med salt og masser af friskkværnet peber.

Drys hakket pistacienød over og server med parmesan til rivning.

Views: 58