Nem, grøn og sund middagsret med stor plantediversitet!

Nem, grøn og sund middagsret med stor plantediversitet!

Balance i mikronæringsstofferne kulhydrat, protein og sundt fedt. Fyldt med fibre, polyfenoler og fytokemikalier, der styrker dit immunsystem.

4 personer:

Minimum 1,5 kg grønt, ex. kartofler, søde kartofler, kål, løg/porre, rodfrugter, tomater, fennikel, bælgfrugter. Bruges grønkål lægges dette på retten sammen med nødder og æg.

100 g nødder el. mandler

4-8 æg

evt. halloumiost

olivenolie, salt, peber, røget paprika, sød paprika, hvidløgspulver, chili

Tænd ovnen på 220 grader.

Trim grøntsagerne og skær dem i mundrette bidder.

Bruges halloumiost skæres det også i tern. Vend med olie, salt, peber og krydderier, og læg i en bradepande med bagepapir.

Bag 20-25 minutter eller til grøntsagerne har fået noget farve. Tag bradepanden ud, hæld nødder/mandler på, og slå æggene ud på grøntsagerne, se ingrediensliste for bemærkning om grønkål. Drys æggene med lidt salt. Bag videre til æggene er faste.

Kan serveres med chilisauce, soyasauce og den slags.

Views: 80

Øko spidskål stegt med porre, bagte tomater, halloumiost og pesto!

Øko spidskål stegt med porre, bagte tomater, halloumiost og pesto!

Bæredygtig ret for både helbred, økonomi og klimaet.

4 personer:

1 øko spidskål

2 porrer

1 bk. øko cherrytomater

1,5 – 2 pakker halloumioste

1 bøtte øko basilikum

20 g mandler

saft fra 1/2 øko citron

lidt chiliflager el. chilisauce

salt og peber

olivenolie

Trim spidskålen for kedelige yderblade. Snit kålen fint.

Rens porrerne og snit dem fint.

Skyl og halver tomaterne.

Skær osten i mundrette bidder.

Steg spidskål, porre, salt og peber i olivenolie på en pande ved middelvarme, til det falder sammen. Cirka 10 minutter.

Bag tomater og halloumiost vendt med olivenolie, salt og peber, i en airfryer ved 185 grader 10-12 minutter til tomaterne falder sammen og osten får farve.

Blend mandler, basilikum, citronsaft, olivenolie, salt, peber og chili til en pesto. Der kan spædes op med lidt vand, hvis du synes det bliver for olieholdigt.

Læg kål-porre i bunden af dit serveringsfad, læg tomat, ost og pesto ovenpå. Server med lidt fuldkornsbrød.

Views: 128

Grøn salat med quinoa og stegt halloumi!

Grøn salat med quinoa og stegt halloumi!

Fyldt med velsmag, fibre, polyfenoler, og sund protein.

4 personer:
3 dl kogt afkølet quinoa
1 pose øko rucola
1/2-1 pose øko ærteskud
1/2 pose skyllet og hakket grønkål
2 røde æbler
30 g pinjekerner
1,5-2 pk. halloumiost
1 øko citron
olivenolie, salt, peber, lidt flydende honning

Kog quinoa (vælg selv farve) med lidt salt efter anvisning på posen. Afkøl.

Rist pinjekerne let og afkøl.

Skær halloumiost i tern, vend med lidt olivenolie, salt og peber og steg let sprøde på pande el. i airfryer (15 min i airfryer i et lag). Afkøl.

Rør en god portion vinaigrette af olivenolie, revet skal og saft af citronen, salt, peber og lidt honning. Du kan også tilsætte lidt mild eddike for mere syre.

Halver æblerne, fjern kernehus og skær i tern.

Vend kogt quinoa, æbletern og grønkål i vinaigretten, så grønkålen kan mørne og æblerne ikke bliver brune. Lad det stå 5 minutter, hvor du rører i det et par gange.

Arranger nu rucola, ærteskud, æble-grønkål-quinoa blandingen smukt i et i et fad. PS. Ærteskuddene kan med fordel rives lidt fra hinanden.

Læg halloumi-tern på, drys med pinjekerner.

Views: 476

Krydret bønneret i ovn med halloumiost!

Krydret bønneret i ovn med halloumiost!

Antiinflammatorisk, blodsukkerstabiliserende og fiberrig ret.

4 personer:
2 dåser sorte bønner
1 l tomat passata
2 løg
3 fed hvidløg
1 squash
2 gulerødder eller søde kartofler
1 spsk. stødt spidskommen
2 tsk. stødt koriander
2 tsk. røget paprika
chili efter egne smagsløg
olivenolie, salt, peber, honning
1 pk. halloumiost
nigellafrø

Tænd ovnen på 200 grader.

Klargør alle grøntsager og skær i mundrette bidder, hvidløg hakkes fint. Opvarm olie til god middelvarme og steg alle krydderier et minuts tid. Tilsæt grøntsagerne og sauter dem bløde. Hæld tomatpassata på sammen med afdryppede bønner, salt, peber og lidt honning. Kog 5 minutter. Smag retten til.

Hæld alt i et ovnfast fad, og læg halloumiost i tern på retten. Bag i 20 minutter. Pynt med nigellafrø og frisk koriander og server hakket koriander til.

Views: 46

Grøn æggekage med halloumiost!

Grøn æggekage med halloumiost!

Ret billig, grøn, sund og fiberrig aftensmad!

6-8 øko æg
1 dl mælk eller vand
2 dl brødkrumme
1 broccoli
2,5 dl friske eller optøede ærter
4 forårsløg
1 blok halloumiost
salt, peber

Tænd ovnen på 200 grader.

Trim broccoli, skær i små buketter. Fjern den groveste del af stokken, skræl resten og skær i skiver.

Bælg eller optø ærterne.

Trim forårsløg og skær i skiver, både grøn og hvid del.

Opvarm lidt olivenolie i en tykbundet gryde eller pande og sauter broccoli og forårsløg et par minutter.

Smør et ildfast fad, hæld sauterede grøntsager og ærter heri.

Pisk æg, mælk, salt og peber sammen. Rør brødkrumme i.

Skær halloumiost i mundrette bidder. Læg bidderne ovenpå grøntsagerne.

Hæld æggemassen over grøntsagerne.

Sæt æggekagen i ovnen og bag 25-30 minutter til den brun og sprød.

Serveres straks, men rester er gode i madpakken!

Views: 92

Grøntsagsragout med hvide bønner, halloumiost og soyamandler!

Grøntsagsragout med hvide bønner, halloumiost og soyamandler!

En lækker og anti-inflammatorisk grøntsagsret, fyldt med fibre, langsomme kulhydrater, gode proteiner og sundt fedtstof.

4 personer:
2 dåser eller kartoner med hvide bønner/butter beans
2 dåser tomatpassata eller hakkede tomater
1 blomkål
1 broccoli
1 squash
1-2 løg
2-3 fed hvidløg
1 stk. frisk gurkemeje (el. 1 tsk. stødt)
1 stk. frisk ingefær
1 tsk. røget eller almindelig paprika
1 tsk. Ras el hanout eller chili
salt, peber, olivenolie
1 håndfuld mandler
soyasauce
1 pk. halloumiost

Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Læg bagepapir på en bageplade.

Fjern stokken fra blomkålen, og skær det i mundrette bidder:
Fjern stokken fra broccolien (kan bruges skrællet i andre retter), og skær i mundrette bidder.
Skyl og tør squashen. Skær i mundrette bidder.
Pil løg og skær i smalle både.

Vend alle grøntsagsbidder med salt, peber, olivenolie, paprika, Ras el hanout, revet gurkemeje og ingefær, og fordel på bagepladen.
Bag cirka 20 minutter til de er let brunede, men stadig har bid.

Skær halloumiosten i mundrette bidder og rist den på en pande med lidt olivenolie ved ret høj varme, men kortvarigt. Skal få lidt farve. Sæt til side.

Rist mandler på en tør pande til de får lidt brune pletter, tilsæt soyasauce (1/2 dl cirka) og kog 1 minut til mandlerne er dækket og soyasaucen væk. Sæt til side.

Kog tomatpassata op med revet hvidløg og de hvide bønner, kog et par minutter. Vend de bagte grøntsager i og kog det sammen et par minutter. Tilsæt hovedparten af halloumiosten, vend det i retten.
Sluk for varmen, læg resten af halloumiosten og mandlerne på retten, drys eventuelt med hakket persille eller krydderurter, og server.




Views: 94

Salat med grønkål, valnødder og halloumiost!

Salat med grønkål, valnødder og halloumiost!

En herlig salat, der med et stykke brød gør det ud for et måltid, eller tilbehør til en plantedelle eller et stykke kød!
Høj plantediversitet og mange fibre!

3 spsk. flydende honning, molassesirup eller lignende
1 spsk. øko jomfru olivenolie
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. vand
lidt chiliflager eller lidt røget paprika
1 pose skyllet og ribbet grønkål
150 g perlespelt/rug eller byg
vand og en terning eller en skefuld vegetarisk bouillon
30 g valnødder
1 pk. halloumiost
lidt olivenolie
granatæblekerner
salt, peber

Start med at koge din perlespelt (eller den kornsort du bruger) efter anvisning på posen. Husk at putte bouillonterning/pulver i.

Pisk honning, sennep, vand, olie, chiliflager sammen.

Masser grønkålen med dressingen, til grønkålen er blevet blødere (ca. 5 minutter), og sæt den til side.

Rist valnødderne let og hak dem groft.

Skær osten i store tern og rist dem i ret varm olie til de er blevet let brunet.

Bland med let hånd perlespelt og grønkål i en salatskål. Læg valnødder og ost på, Pynt med granatæblekerner.



Views: 52

Grønt oksefarsbrød med avocadomos og kartoffel-valnøddepesto salat!

Grønt oksefarsbrød med avocadomos og kartoffel-valnøddepesto salat!

Sådan kan 500 g hakket oksekød række til 6 spisende! Fyldt op med grøntsager og halloumiost.

Farsbrød
500 g hakket oksekød
500 g hakkede grøntsager inkl. løg
1 æg
1 dl havregryn
salt, peber
1 halloumiost eller 150 g fetaost

Riv/hak grøntsagerne, jeg bruger min foodprocessor.
Bland med det hakkede kød og øvrige ingredienser, minus ost.
Form til farsbrød i et fad (med bagepapir for nemmere rengøring).
Skær osten i stave, og pres det ind i farsbrødet.
Bag ved 200 grader i 35 minutter til det er brunet.

Avocadomos
2 store modne avocadoer
skal og saft af 1/2 øko citron eller 1 øko lime
friskpresset hvidløg eller hvidløgspulver, evt. lidt chili
salt, peber

Halver avocadoerne og fjern stene.
Mos avocadoerne i en skål med en gaffel.
Riv citron/lime, pres citronsaft/limesaft.
Bland alle ingredienser og smag til med salt, peber, hvidløg (evt. chili) og citron.

Kartoffel-valnøddepesto salat
1 kg faste kartofler
1 bdt. persille, vasket og tørret
1,5 dl valnødder
1 lile glas kapers, lage hældt fra
1/2 olivenolie, 2-3 spsk. vineddike, 1 spsk. honning
salt, peber
1 æble i tern
evt. lidt hakket grønkål og/eller rød spidskål, og lidt friske ærter
pynt: blomster, krydderurter

Vask kartoflerne, skær dem i 1,5 cm tykke skiver og kog dem i 1/2 dl groft salt i ca. 10 minutter, til de er kogte men faste.
Afkøl kartoflerne.

Blend persille med valnødder, kapers, olivenolie, vineddike, salt, peber og 1 spsk. honning – til en grov pesto.
Smag til efter egne smagsløg.

Vend pestoen med de kogte kolde kartofler, æbletern, kål/ærter, hvis det anvendes.
Pynt evt. med blomster eller krydderurter.





Views: 34

Salat på bagte auberginer og stegt Halloumiost!

Salat på bagte auberginer og stegt Halloumiost!

En herlig salat til efterår og vinter. God som vegetarret eller tilbehør til steg.

Kan spises på lchf og keto diæt!

2 store auberginer
1 1/2 pakke Halloumiost
1 dl hakket bredbladet persille
1 håndfuld friske basilikumblade
250 g cherrytomater
øko jomfru olivenolie
salt, peber

Dressing:
1 øko citron
1/4 dl øko olivenolie
salt, peber, honning ell. sukrin sirup

Skyl og tør auberginerne. Skær dem i 1 cm tykke skiver, læg dem på en bageplade med bagepapir, drys med salt og peber og bag dem ved 220 grader til de bliver lysebrune. Skal eventuelt vendes. Læg skiverne på et fad.

Skyl, tør tomaterne og skær dem i halve. Læg dem pænt ovenpå auberginerne.

Tag osten ud af pakken, skyl og tør den. Skær den så i 1 cm brede stave. Opvarm lidt olivenolie på en pande og steg ostestavene lysebrune på begge sider ved middelvarme. Afkøl let og anret på fadet med aubergine og tomat.

Hak bredbladet persille og drys det over salaten.

Pisk dressingen sammen og hæld den over. Pynt med basilikumblade.

Views: 106