Rød kålsalat med rejer og quinoa!

Rød kålsalat med rejer og quinoa!

En skøn salat med både mange fibre og vigtige omega 3 fedtsyrer. Høj plantediversitet! Kan bruges som forret eller middagsret. Er salaten til 4 som middagsret, skal der serveres brød (og smør) til.

1 mellemstort rød spidskål
2 dl quinoa
2-300 g store rejer (enten pil-selv-rejer som du piller, eller store færdigpillede rejer)
1 moden mango eller 1/2 canteloupe meleon
1 bk øko blåbær
3/4 dl græskarkerner
saft af 1 citron, revet ingefær og revet frisk gurkemeje (eller 1 tsk. stødt gurkemeje)
olivenolie, salt, peber, lidt soya (1-2 spsk.), lidt honning (1 spsk.)
1 håndfuld friske krydderurter

Kog quinoaen i godt med vand efter anvisning på posen. Hæld overskydende vand fra og afkøl.

Rist græskarkernerne på en tør pande til de popper. Sluk for panden. Tilsæt lidt olivenolie, lidt soya og lidt honning, og rør det omgående sammen. Afkøl på en tallerken.

Fjern de yderste blade fra spidskålet. Halver det, fjern stokken. Snit i smalle strimler på langs, og snit så fine små stykker på tværs.

Skær skiver af mangoen, skær mangokødet fri af skallen, og skær i tern (bruges melon fjernes kernerne, melonkødet skæres fri af skallen og i tern).

Skyl og tør blåbærrene.

Rør dressing: 3 spsk. olivenolie røres med revet ingefær (2×1 cm), 1 styk revet gurkemejerod, saft af en citron, salt, peber og lidt honning til en syrlig-sødlig dressing.

Bland spidskål, kogt quinoa og rejer. Tilsæt dressing, mangotern og de fleste blåbær, og vend det sammen. Tilsæt halvdelen af græskarkernerne, og vend forsigtigt sammen.

Pynt salaten med blåbær, græskarkerner og krydderurter.

Server med godt brød til.

Views: 46

Romanesco kålsalat!

Romanesco kålsalat!

En herlig crunchy salat, velegnet som tilbehør til kød, fisk eller en vegetarhovedret.

1 romanesco kålhoved
2 små røde æbler (eller 1 stort)
2 stilke blegselleri
1 lille rød peberfrugt
30 g fast ost (evt, vegansk ost eller fetaost)
1 håndfuld saltmandler eller ristede mandler

Dressing:
1/4 dl øko jomfru olivenolie
1/4 dl øko piskefløde (kan erstattes med kokoscreme, plantefløde eller mere olivenolie)
2 spsk. hvid balsamico eller æbleeddike
1-2 spsk. honning
lidt salt
frisk kværnet peber

Fjern blade fra kålen. Skyl og tør det.
Del kålen i 4 dele, fjern stokken i midten og skær kålen i tynde skiver.

Skær æblerne i kvarte og fjern kernehuset. Skyl blegselleristænglerne og tør dem, fjern eventuelt rodenden, hvis den ser grov ud. Del peberfrugten i to og fjern frødelene.

Put æble, blegselleri, peberfrugt og nødder i din foodprocessor og kør det mellemfint. Alternativt skær det hele i små tern.

Skær osten i små tern.

Bland kål og de øvrige ingredienser.

Rør dressingen sammen, den skal være syrlig-sød, og hæld den på salaten, der nu er klar til servering.

Views: 210

Råkost – råstof til sundhed!

Råkost – råstof til sundhed!

Råkost er en herlig blanding af sunde kulhydrater og tarmvenlige fibre. Salaten kan blandes på mange måder, og smages til med diverse dressinger, og der kan bruges mange slags kål, se nederst i opskriften.

Ingredienser til 4, som tilbehør:
1/2 lille hvidkål eller et lille spidskål
2 æbler
1 rød peber
2 stængler blegselleri
1/2 bdt. persille
1-2 gulerødder
1 håndfuld mandler
1/2 pakke blåbær
øko jomfru olivenolie
citronsaft og skal fra øko citron
salt, peber, honning (sødestof udelades på keto/lchf eller erstattes med sukrin sirup)

Alt (minus blåbær) snittes mellemfint i foodprocessoren, og hældes i en skål, eller et fad.
Pisk olivenolie, cirtonsaft, revet citronskal, salt, peber og lidt honning sammen, og dryp over.
Pynt med blåbær.

Andre blandinger:

1. hvidkål/spidskål/rødkål, gulerødder, æbler, melon, nødder, hakket persille – dressing af appelsinsaft, olivenolie, honning

2. hvidkål/spidskål, rødkål, gulerødder, friske ananas eller appelsinstykker, æble, nødder/mandler/peanuts – dressing af appelsinsaft eller mangojuice, olivenolie/rapsolie, evt. 1 spsk chutney eller lidt soya

3. gulerødder, æble, evt. blegselleri, rosiner med olivenolie og citronsaft

4. rosenkål snittet fint eller pillet i blade, æble/pære, sharonsfrugt, avocado, rosiner/dadler/figner/abrikoser, ristede nødder/mandler eller rå pistacienødder (uden salt), og dressing af nøddeolie, citron eller appelsinsaft og dadelsirup, evt. lidt rosenvand

Views: 91