Antiinflammatorisk frokost til varme sommerdage!

Antiinflammatorisk frokost til varme sommerdage!

Nem ret, stor plantediversitet, polyfenoler, fytokemikalier, antioxidanter.

1 person:
rucola
blandet salat
friske krydderurter
avocadotern
smagfuld fast ost, jeg brugte gouda med brændenælde
ristede pinjekerner
ajvar: en relish på bagte grøntsager med masser af rød peber, chili og hvidløg, fås mild og stærk. Kan købes i alle supermarkeder og er et skønt sommertilbehør
kalamataoliven
olivenolie, lidt mild eddike, salt og peber
1 gulerod
evt. lidt fuldkornsbrød med lidt smør eller olivenolie

Arranger alt på en tallerken, dryp med lidt olie, eddike, salt og peber. Pynt med pinjekerner og klatter af ajvar.

Views: 100

Salat med avocado, kirsebær, feta og mormordressing!

Salat med avocado, kirsebær, feta og mormordressing!

En herlig og enkel salat, god til grillmad! God for dine tarme!

Jeg serverer salaten i portionsforme, men den kan også arrangeres på et fad!

Salat:
2 salatblade pr. spisende, jeg brugte hjertesalat, men al god crispy salat kan bruges
1 avocado pr. spisende
5-6 kirsebær pr. spisende
25-30 g fetaost pr. spisende
friske krydderurter

Vask og tør salatbladene grundigt. Der må ikke være vand på, det fortynder dressingen, når den hældes over.

Halver avocadoen, fjern stenen, skær i kvarte, fjern skallen og skær i både.

Vask og tør kirsebærrene, og fjern stenen. Brug en udstener eller skær kødet fri i en lang streng rundt om stenen.

Skær fetaen i tern.

Arranger salaten med salatblade i midten, avocado yderst, kirsebær og feta ovenpå. Drys med smukke krydderurter.

Dressing til 4 portioner:
2 spsk. øko jomfru olivenolie
2-3 spsk. piskefløde
saft og skal af en 1/2 øko citron (evt. lidt mere efter egen smag!)
1 tsk. fint salt
2 tsk. lys rørsukker

Pisk ingredienserne sammen, smag til, til en syrlig-sød flødesmag.

Hæld lidt over salaten, og server resten til.

Views: 41

Kålsalat med dressing af avokado og mango!

Kålsalat med dressing af avokado og mango!

Salaten mætter godt, men fungerer nok allerbedst som tilbehør.

God salat til lchf og keto diæt.

1/2 hvidkål i mellemstørrelse
250 g øko cherrytomater, dadeltomater eller andre sødlige tomater
1 stor rød øko peber
2 øko gulerødder
1 håndfuld saltmandler eller peanuts
2 øko avocadoer
1 stor moden mango (gerne øko)
saft af 1øko citron
salt, peber, lidt chilipulver efter smag

Fjern stok og yderbladene fra hvidkålen. Skær det i både og så i fine strimler.
Skyl og tør tomaterne, og skær dem i kvarte.
Skyl og tør peberfrugten, del den, fjern kerner og hvide hinder, skær i brede strimler og del så dem i fine stimler.
Skræl gulerødderne, skær dem i 3 cm lange stykker, og skræl dem i så i spåner (lige som når du skræller dem, men nu er det “indmaden” du skræller).
Hak saltmandlerne groft (hvis du bruger peanuts skal de ikke hakkes).

Dressing:
Halver avocadoerne, fjer skallen og stenene, og læg avokadoerne i en blender.
Skræl mangoen, og skær mangomassen fra helt ind til stenen. Læg mangomassen i blenderen.
Pres citronsaft ned over avocado og mango, og tilsæt krydderierne.
Blend til en ensartet grøn masse, smag det til. Det skal smage syrlig-sødt-krydret!

Læg kål, tomat, peberfrugt og gulerodsspåner i en salatskål og bland det let. Hæld dressing over i skefulde, se billedet, og drys til sidst hakkede nødder på.

Views: 68