Lækker fiskeret med masser af middelhavssmag!

Lækker fiskeret med masser af middelhavssmag!

Sundhed fra resistent stivelse i rodfrugter, sundt fedtstof og protein.

4-6 personer:

400 g fast hvid fisk, ex. torsk, sej eller lange

2 gulerødder

2 persillerødder el. pastinak

2 porrer

10-12 cherrytomater skåret i halve

2 fed hvidløg

revet skal og saft af 2 øko citroner

lidt frisk salvie (kan udelades)

10 grønne oliven

2 spsk. kapers

6 stykker grillet artiskok i olie

1/2 dl skyllet og hakket persille

evt. lidt friskhakket oregano el. basilikum

Tænd ovnen på 160 grader.

Trim fisken for eventuelle ben, og skær i mundrette bidder. Drys med salt og lad dem hvile, mens du forbereder resten.

Vask og tør rodfrugterne, skræl dem ikke, men skær i store bidder. Vend disse bidder og halve cherrytomater i olivenolie med citronsaft og skal, presset hvidløg, salt og peber.

Trim porrer, skyl og tør. Skær i 5 cm lange stykker, der skæres i strimler på langs.

Smør et ovnfast fad med olivenolie. Læg grøntsagerne i fadet. Bag 25 minutter.

Lav nu topping:

Læg oliven, artiskok, kapers, citronskal, citronsaft, olivenolie, persille, 1 tsk. salt og lidt peber i en minihakker (el. blender) og blend til en ikke alt for fin mos. Smag til med salt.

Læg fiskestykkerne på grøntsagerne efter 25 minutter, og bag 5 minutter.

Afkøl let og fordel så topping på retten.

Retten kan servers lun eller ved stuetemperatur, skal helst ikke serveres fra køleskab.

Views: 82

To antiinflammatorisk omeletter i mikroovnen!

To antiinflammatorisk omeletter i mikroovnen!

Nemt og sundt. Kan selvfølgelig også steges på panden.

Version 1, en omelet:

Pisk et æg med 2. spsk. vand, lidt salt og peber.

Smør en dyb tallerken, der kan gå i mikroovn med lidt olivenolie.

Læg bidder af varmrøget laks og babyspinat i tallerkenen, hæld æggemassen over og læg nogle skefulde fetaost på til sidst. Bag 2 minutter ved fuld effekt i 2-2,5 minutter.

Version 2, en omelet:

1 æg piskes med 2 spsk. vand el. mælk/plantemælk, lidt salt og peber.

Smør en dyb tallerken, som kan gå i mikroovn med lidt olivenolie. Læg babyspinat og halve cherrytomater i tallerkenen, hæld æggemassen over, riv evt. lidt parmesanost på og bag ved fuld styrke i 2 minutter.

Omeletterne kan tages over på flad tallerken med en paletkniv.

Views: 75

Stegt laks i gult!

Stegt laks i gult!

En sund antiinflammatorisk ret med fibre, omega 3 og et sundhedsspark fra gurkemeje.

4 personer:
4 laksefileter a 125 g
4-5 dl ris + vand
1 spsk. friskrevet gurkemeje el. 2 tsk. stødt gurkemeje
2 store søde kartofler
2 store gulerødder
1 stort gult løg
olivenolie, hvidløgspulver, garam masala (eller din ynglingskarry)
salt og peber

Sæt ris over at koge efter anvisning på posen med lidt salt. Riv frisk gurkemeje heri eller tilsæt stødt gurkemeje og kog.

Skræl sød kartoffel og gulerødder, skær i små tern. Pil løg, skær i små tern. Bland grøntsagerne og rør med olie og krydderier inkl. salt og peber.

Bag 15-20 minutter ved 200 grader i ovn el. airfryer.

Steg laksefileter på panden. 3-4 minutter på skindsiden og 5-6 minutter på modsatte side til laksen er fast og hvidlig i kødet.

Server ris og grøntsager sammen med laks ved siden af.

Views: 43

Antiinflammatoriske muffins med røget fisk, bønner og grøntsager.

Antiinflammatoriske muffins med røget fisk, bønner og grøntsager.

En god antiinflammatorisk frokostret, til madpakken eller aftensmad med en god fyldig salat.

12 stk.:

80-100 g røget fisk
2 æg
2/3 dl vand
1 dl. fine havregryn el. fuldkornsmel
2 spsk. nutritional yeast (kan udelades, men tilfører umami)
1/2 ds. bønner
1/2 squash, revet
1 gulerod, revet
salt, peber, 1/2 tsk. hvidløgspulver, 1/2 tsk. løgpulver

Tænd ovnen på 210 grader.

Pisk æg, vand og havregryn sammen.

Tilsæt krydderier og nutritional yeast, og rør.

Tilsæt røget fisk i små stykker, og rør i massen.

Skyl bønnerne og tilsæt dem.

Riv grøntsagerne og vend dem i massen.

Bland alt forsigtigt. Smør muffinsformens huller. Fordel massen i muffinsformens huller.

Bag i 25 minutter.

Views: 93