Råkost – råstof til sundhed!

Råkost – råstof til sundhed!

Råkost er en herlig blanding af sunde kulhydrater og tarmvenlige fibre. Salaten kan blandes på mange måder, og smages til med diverse dressinger, og der kan bruges mange slags kål, se nederst i opskriften.

Ingredienser til 4, som tilbehør:
1/2 lille hvidkål eller et lille spidskål
2 æbler
1 rød peber
2 stængler blegselleri
1/2 bdt. persille
1-2 gulerødder
1 håndfuld mandler
1/2 pakke blåbær
øko jomfru olivenolie
citronsaft og skal fra øko citron
salt, peber, honning (sødestof udelades på keto/lchf eller erstattes med sukrin sirup)

Alt (minus blåbær) snittes mellemfint i foodprocessoren, og hældes i en skål, eller et fad.
Pisk olivenolie, cirtonsaft, revet citronskal, salt, peber og lidt honning sammen, og dryp over.
Pynt med blåbær.

Andre blandinger:

1. hvidkål/spidskål/rødkål, gulerødder, æbler, melon, nødder, hakket persille – dressing af appelsinsaft, olivenolie, honning

2. hvidkål/spidskål, rødkål, gulerødder, friske ananas eller appelsinstykker, æble, nødder/mandler/peanuts – dressing af appelsinsaft eller mangojuice, olivenolie/rapsolie, evt. 1 spsk chutney eller lidt soya

3. gulerødder, æble, evt. blegselleri, rosiner med olivenolie og citronsaft

4. rosenkål snittet fint eller pillet i blade, æble/pære, sharonsfrugt, avocado, rosiner/dadler/figner/abrikoser, ristede nødder/mandler eller rå pistacienødder (uden salt), og dressing af nøddeolie, citron eller appelsinsaft og dadelsirup, evt. lidt rosenvand

Views: 38

Kokos(blomst)sukker – og en opskrift på stjernesmåkager!

Kokos(blomst)sukker – og en opskrift på stjernesmåkager!

Sukkeret er udvundet af blomster fra kokospalmer. Det har en lækker karamelagtig smag, og er meget anvendeligt i kager og desserter.

Produktion: Der skæres et snit i en kokospalme-blomst, og nektaren herfra løber ned i et kar. Karret sættes under varme, og vandet fra nektaren fordamper. Tilbage er så den tørre nektar, kokosblomstsukker, en sukkertype, der er brun i farven, med en lidt tør og fin konsistens, og en let karamelsmag.

Lidt sundere end hvidt sukker!
Da sukkeret ikke gennemgår en raffineringsproces indeholder det lidt mineraler som jern, zink, kalcium og kalium, plus nogle kortkædede fedtsyrer som polyfenoler og antioxidanter.
Desuden indeholder det fiberet inulin, som nedsætter sukkerets optagelsestid i dit blod, og det har derfor en lavere glykæmisk indeks end hvidt sukker. Inulin betragtes også som et præbiotika, der kan fremme de gode tarmbakterier.

Kokosblomstsukker er dog stadig sukker, det har en meget højt kulhydratindhold, og en begrænset næringsværdi. Så brug det, ligesom andet sukker, kun til sødning af desserter og kager – og spar generelt på sukkeret!

Karamelsmag
Kokossukker giver bagværk og desserter en let karamelagtig smag, og er derfor lidt sjovere at anvende end hvidt sukker og rørsukker i megen bagværk og søde sager, hvis man er til karamelsmag :).

Stjerne småkager:
250 g hvedemel
175 g koldt smør
125 g kokosblomstsukker
2 tsk. vaniljesukker
40 g hakkede mandler
125 g og 1 pasteuriseret æggehvideflormelis til glasur

Smuldr smørret ind i melet, tilsæt sukker, og saml det til en dej.
Ælt vanilje og mandler ind i dejen.
Læg dejen i køleskabet i ca. 30 minutter.

Tænd ovnen på 175 grader.
Drys lidt mel på bordet, og rul dejen ud i cirka 3 mm tykkelse.
Stik ud til stjerne eller runde kager.
Læg småkagerne på en bageplade med bagepapir.
Bag småkagerne 10-12 minutter.
Afkøl kagerne på bagerist.

Rør flormelis og æggehvide sammen.
Put glasuren i en sprøjtepose eller en plastpose, hvor du klipper et lille hul – og dekorer kagerne.

Views: 129

Salat med vandmelon, rucola, ost og saltmandler, kan laves laktosefri!

Salat med vandmelon, rucola, ost og saltmandler, kan laves laktosefri!

En frisk og velsmagende salat, godt tilbehør til al slags mad i sommertiden! Modvirker dehydrering på varme dag.

1 lille vandmelon (gerne øko)
2 håndfulde meget frisk rucola
30 g fast lagret ost (jeg brugte Vesterhavsost), brug i stedet vegansk ost eller tofu for en laktosefri udgave
30-50 g saltede mandler eller peanuts
1/4 dl olivenolie med frugtrig smag (eller bare en god olivenolie og lidt ristet sesamolie)
2 spsk. mild eddike (hvid balsamico eller æbleeddike)
1 tsk. salt
friskkværnet peber
1 tsk. honning

Halver melon og skær den i både. Skær melonkødet fri af skallen og skær det i tern, fjern kernerne hvis der er mange af dem.
Skyl og tør rucolaen, og riv eller skær salaten i grove bidder.
Skær osten i tern.
Bland vandmelon, rucola og ost.
Pisk olivenolie, eddike, salt, peber og honning sammen. Hæld det på salaten.
Pynt med hele eller hakkede saltmandler.

Views: 23

Grøn og potent kålsalat med løgkarse og tusindfryd!

Grøn og potent kålsalat med løgkarse og tusindfryd!

En grøn og sund salat, der kan laves med en rest kød, fisk eller vegetarisk.

1 spidskål
1 broccoli
koldt kød (fisk, fetaost, tofu…)
10 cherrytomater
1 håndfuld mandler
1 håndfuld kalamata oliven uden sten
løgkarse (fra haven eller en park, hvor der ikke sprøjtes)
tusindfryd (fra haven eller en park, hvor der ikke sprøjtes)
evt. lidt rosiner eller tranebær

Dressing:
1/2 dl jomfru olivenolie
1 spsk. tomatpasta
1-2 tsk. chilisauce (eller mere hvis du er til det…)
salt, peber

Snit kålen fint.
Kør broccoli uden for meget stok sammen med mandler til en grov konsistens.
Skyl og tør tomaterne, og skær dem i halve eller kvarte, alt efter deres størrelse.
Skær kødet eller hvad du bruger i mudnrette stykker.
Riv blade fra løgkarse i stykker og pluk blomsterne af med lidt stilk.
Pluk tusindefryd med ganske lidt stilk.
Bland alle ingredienser, minus blomsterne.
Rør dressingen sammen til den smag og styrke du ønsker.
Vend dressingen i salaten, pynt med blomsterne.


Views: 7

Nødde-kerne-mysli, usødet eller sødet!

Nødde-kerne-mysli, usødet eller sødet!

Forslag til nødde-kerne mysli, med eller uden sukker:

Megasund udgave:
Rist 100 g græskarkerner, 50 g hørfrø eller sesamfrø, 100 g hakkede nødder/mandler og 100 g solsikkekerner let på panden ved lav varme, hak groft. Tilsæt 50 g hampefrø og 50 g chiafrø. Afkøl blandingen.
Bland derefter med 400 g havregryn, ruggryn, quinoaflager, hirseflager eller lignende, plus eventuelt med økologiske rosiner, tranebær eller andet tørret frugt.

Sød og semisund udgave:
200 g havregryn (eller andre gryn/flager)
400 g nødder og kerner (bland ingredienserne anvist ovenfor, eller som du kan lide det. Udelad evt. hampefrø, hvis du ikke har det)
10-20 g smør
3-4 spsk. flydende honning, agavesirup, ahornsirup, eller kokossirup
Evt.:
2 tsk. kanel eller kardemomme (eller 1 tsk. af hver)
1-2 spsk. usødet kakao

Hak græskarkerner, hørfrø, hakkede nødder/mandler/solsikkekerner groft, og bland med havregryn, ruggryn, quinoaflager, hirseflager eller lignende.
Rist det hele let på pande ved middel varme, og når det er lysebrunt tilsættes smør og flydende sødestof, og der ristes et par minutter mere til alt er lysebrunt og knasende. Forsøg hele tiden at forhindre at blandingen bliver en stor klump ved at hakke i blandingen med din palet/grydeske.
Tilsæt nu kanel eller kardemomme og usødet kakao, hvis du vil bruge det – tilsæt det til blandingen gennem en sigte for at undgå klumper. Rør igen, hak igen.
Tilsæt derefter hampefrø og chiafrø, + rosiner, tranebær eller andet tørret frugt, hvis du ønsker det – og rør så det hele godt sammen.
Tag panden af varmen og afkøl blandingen på bagepapir. Opbevar blandingerne i lufttæt boks og brug det oven på morgenmad, som f.eks. avocadocreme eller yoghurt/skyr.

Variationer:
Tilsæt under ristning:
Kokos, så din kokos bliver brunet med.
Hel boghvede eller quinoa, det knaser og smager skønt!

Tilsæt til den afkølede mysli:
Kokosmel eller kokosflager
Kakaonibs eller hakket chokolade.
Frysetørrede bær som jordbær, hindbær, havtorn, blåbær eller prøv morbær, der smager som karamel.
Hele krydderier som fennikelfrø eller anisfrø.


Views: 18

Banan-blåbærkage på mandelmel uden tilsat sukker!

Banan-blåbærkage på mandelmel uden tilsat sukker!

Herlig kage, så sund at den kan spises som morgenmad! Og glutenfri!

175 g fint mandelmel (evt. halvt havremel og mandelmel)
30 g Maizenamel
1 tsk. fint uraffineret havsalt
3 str. L æg eller 4 str. M, stuetemperatur
65 g smør eller kokosolie
1/2 tsk. bagepulver
2 tsk. kanel eller brunkage krydderi
6 små meget modne bananer (eller 4 store meget modne bananer)*
100 g blåbær
1 spsk. citronsaft

*NB: vigtigt med meget modne bananer, da de er eneste sødemiddel i kagen

Æggene skal være stuetemperatur. Hvis du ikke har fået dem ud i tide, det tager et par timer at temperere dem, så læg dem 10 minutter i 40 grader varmt vand.
Smør en 15 cm rund kageform, læg evt. smurt bagepapir i bunden, så er kagen let at få ud, (eller gør tilsvarende med en 22 cm springform, men så bliver kagen fladere).
Tænd ovnen på 170 grader varmluft.
Smelt fedtstoffet og sæt det til afkøling.
Bland mandelmel, Maizena, krydderier og salt sammen i en skål til det er klumpfrit.
Del æggene i blommer og hvider.
Mos 4 bananer (3 hvis det er store bananer).
Pisk æggeblommer, bananmos, fedtstof og citronsaft sammen, og pisk det i melblandingen til en lind dej.
Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen.
Hæld dejen i kageformen eller springform.
Skær det sidste banan i skiver, skyl blåbærrene og dup dem tørre med køkkenrulle.
Læg bananskiver og blåbær på kagen og pres dem let ned i kagen.
Bag kagen 35-45 minutter (ovne bager meget forskelligt), til en strikkepind eller en grillnål ikke viser spor af ubagt dej, efter at have været stukket i kagen.

Afkøl bagen 5-10 minutter i formen, og tag den så ud af formen, og afkøl den på en rist.

Smager godt både lun og kold, kan stå et par dage i køleskab.

Views: 161

Mandel-choko-cookies!

Mandel-choko-cookies!

Jeg har lavet disse cookies på mandelpulp fra mandelmælk, men de kan laves med mandelmel, som du selv laver ved at give mandlerne en tur i foodprocessoren.

Ca. 20 cookies:
3 dl mandelpulp eller mandelmel (de bliver lidt blødere, når der bruges mandelpulp)
0,6 dl hakket mørk chokolade 70 % eller kakao nips
1,25 dl revet kokos
0,5 dl kokospalmesukker, rørsukker, Sukrin, eller 1 moden banan
1/2 tsk. bagepulver
1/4 tsk. fint havsalt
3 spsk. kokosolie (eller olivenolie)
1/2 tsk. vanilje eller stødt kanel (eller begge dele)
1 æg

Bland mandelmel, hakket chokolade, revet kokos, sukker/Stevia (banan), vanilje/kanel, salt, og bagepulver godt.
Pisk ægget luftigt, hæld olien i, og bland det i de tørre ingredienser.
Form valnøddestore kager, flad dem lidt ud, og læg dem på en bageplade med bagepapir. De flyder IKKE ud, så de kan godt stå tæt.

Tænd ovnen på 180 grader.
Hvis du bruger mandelpulp (som giver fugtige kager) skal kagerne bage 15-17 minutter.
Hvis du bruger mandelmel, skal de bage 10-12 minutter.

Views: 100

Hjemmelavet mandelsmør!

Hjemmelavet mandelsmør!

Uhhh, lækkert, lidt udfordrende at lave, men det hele værd! Du skal bruge en god foodprocessor eller en thermomixer (og med den er det IKKE svært). Naturligt gluten- og laktosefrit!

500g mandler (gerne økologiske)
1 tsk. fint uraffineret havsalt

Smagsvariationer
Sødet med frugt:
5 Medjool dadler uden sten
eller 5 store svedsker uden sten
eller 5 store usvovlede abrikoser
Tørret frugt udblødes, hvis de ikke er helt bløde, og frugten blendes til en pasta inden det kommes i mandelsmørret

Smagt til med kakao:
2 spsk. god usødet kakao
og/eller 2 spsk. kakaonibs
(evt. også kokospalmesukker)

Chokolade-sødet:
1/2-1 dl smeltet mørk chokolade – så får du en avanceret Nutella, meget sundere end originalen

Blidt sødet:
2 spsk. kokospalmesukker (så bliver smagen lidt karamelagtig)

Tænd ovnen på 180 grader.
Bred mandlerne ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem godt 20 minutter til de bliver lysebrune. Afkøl dem lidt.

Hæld mandlerne op i en foodprocessor og blend dem til de afgiver olie. Det tager tid, hvor meget, det afhænger af din maskine, og oliemængden i mandlerne (5-15 minutter). Du skal regne med at skulle skrabe mandelmasse ned af siderne på foodprocessoren en del gange undervejs.

Processen gennemgår flere stadier, først bliver mandlerne til mel, så bliver massen mere og mere kompakt, og så så begynder den stille og roligt at udskille olie. Bliv ved til olien er synlig oven på mandelmassen, der nu er flydende.

Tilsæt nu salt og den smagstilsætning du vil have, hvis det ikke blot skal være clean mandelsmør, som på billedet.

Kør foodprocessoren til alt er godt blandet, og fremstår som en ensartet masse.

Views: 20

Mandelmælk panne cotta med mandelmakroner!

Mandelmælk panne cotta med mandelmakroner!

Panna cotta:
1/2 mandelmælk (se under mandelmælk på bloggen)
evt. 2 spsk. mandelsmør, for en federe dessert med mere smag af mandel
1 dl. sukker (brug Stevia eller Birkesød i stedet, tilpas efter sødestoffets sødeevne)
1 økologisk vaniljestang
3 blade husblas

Makroner:
mandelpulp
1 bæger æggehvide
175 g. flormelis (brug andet flormelislignende sødestof, doser efter pakkens anvisning)

Lav panne cotta:
Lav mandelmælk og gem ‘pulpen’ dvs. det der sies fra mandelmælken, det skal bruges til kagerne (hvis du vil have mandelsmør i, blendes mælken kort med mandelsmørret, efter at pulpen er siet) .
Læg husblasen i blød i koldt vand.
Flæk vaniljestangen, skrab vanlijekornene ud. Kom vaniljekorn og den tomme stang i mandelmælken, sammen med sukkeret. Kog mælk og vaniljestang i 5 minutter. Tag gryden af varmen, fisk vaniljestangen op, og pisk den krammede opblødte husblas i mælken.
Hæld det på 4 glas eller skåle, og sæt i køleskabet mindst 2 timer.
Pynt med friske eller frysetørrede bær ved serveringen.

Lav mandelmakroner:
Pisk ægehviderne stive, pisk flormelis i, og vend til sidst 200 g mandelpulp i,
Lad dejen hvile 10 minutter.
Sæt dejen på en bageplade med bagepapir med teskeer, valnøddestørrelse. Gør plads mellem kagerne. Pres dem flade med teskeens bagside, og bag dem ca. 10 minutter ved 180 grader, til de er gyldne.
Drys evt. med flormelis før de serveres til panne cottaen.

Views: 97