En lækkerbisken med fibre, sundt fedt og protein! Glutenfri!
35 stykker: 200 g kokos 1,5-2 dl kokosfibermel (fås i større supermarkeder og helsekost) 200 g gulerod 2 æbler 2 spsk. flydende honning 1 tsk. stødt kardemomme 1 tsk. stødt kanel revet skal og saft af 1/2 øko citron 4 æg
Tænd ovnen på 200 grader.
Riv gulerødder og æble. Brug helst almindeligt rivejern, det frigiver mindst væske hos gulerødderne og æblerne. Riv og pres citron.
Bland revne gulerødder, revet æble, kokos, krydderier, citron, æg og honning godt. Tilsæt kokosfibermel, start med 1 dl og brug hænderne til at samle dejen. Tilsæt mere kokosfibermel om nødvendigt, til du kan samle dejen i kugler.
Lav 35 golfbold store kugler, pres dem godt, så de holder sammen, og sæt dem på bageplader med bagepapir. Pres dem evt. i kokosmakron facon.
Bag 15-20 minutter til de er faste og let brune.
Pynt evt. med hvide chokoladestriber, eller dyp bunden i mørk chokolade.
Skal opbevares koldt, holdbarhed cirka 5 dage. Er fryseegnede.
Her er et bud på 6 forskellige krydrede havregrødsblandinger til varm grød, grød på farten eller køleskabsgrød.Se tilberedning sidst i indlægget.Høj plantediversitet og fyldt med gode fibre.
Havregrynsbasis er en blanding af finvalsede og grovvalsede havregryn, men du kan bare tage fintvalsede, hvis du har det bedst med det. Tisat chiafrø for sundhed og konsistens.
Du blander ingredienserne, og hælder på glas, bøtter eller lignende. De kan stå flere uger, så længe de er tørre.
Hver version rækker til to gange grød, eller grød til 2 personer!!
Version 1 med rosiner: 2 dl gryn 1 spsk. chiafrø 2 nip fint uraffineret havsalt 1-2 spsk. rosiner, gerne grønne eller gule, de er dybere og mere nuancerede i smagen end de mørke rosiner 12 grofthakkede mandler 1/2 tsk. kanel 1 tsk. vaniljesukker
Version 2 med tørrede hindbær: 2 dl gryn 1 spsk. chiafrø 2 nip fint uraffineret havsalt 1 stor spsk. frysetørrede hindbær (eller andre frysetørrede bær) 12 grofthakkede cashewnødder 1 tsk vaniljesukker 1-2 spsk. kokosmel
Version 3 med Nescafé og kakaonibs: 2 dl gryn 2 nip fint uraffineret havsalt 1 spsk. chiafrø 3 tørrede dadler uden sten skåret i små tern 1 spsk. kakaonibs 1 tsk. Nescafé 1/2 tsk. kardemomme evt. vaniljesukker
Version 4 med chokolade og kakao: 2 dl gryn 2 nip fint uraffineret havsalt 10 groftshakkede hasselnødder 1 spsk. kakao 1 spsk. chiafrø eller brune hørfrø 10 g grofthakket mørk chokolade 1 tsk. vaniljesukker
Version 5 med morbær og peanuts: 2 dl gryn 1 spsk.. chiafrø eller hørfrø (gerne gule hørfrø) 2 spsk. tørrede morbær 1-2 spsk. saltede peanut, evt. lethakkede 1 tsk. vaniljesukker
Version 6 med tørret mango og ristet kokos: 2 dl gryn 2 nip fint uraffineret havsalt 1 spsk. chiafrø eller hørfrø (gerne gule) 1-2 tsk. kokosfibermel (kan udelades, giver en fast grød med meget kokossmag) 1-2 spsk ristet kokos 1-2 spsk. tørret hakket mango 1 tsk. vaniljesukker
Tilberedning:
Havregrød til 1 person Læg halvdelen af en blanding i en tykbundet gryde, tilsæt 1,25 dl vand, mælk/plantemælk. Kog op og lad det simre i 3-5 minutter. Rør hyppigt, tilsæt mere mælk hvis det bliver for fast. Server.
Havregrød på fartentil 1 person Medbring 1/2 blanding i en skål med låg, der tåler kogende vand. Tilsæt kogende vand lidt efter lidt til din grødblanding, rør, og stop påfyldning af vand, når du får den konsistens du kan lide.
Køleskabsgrød til 1 person Aftenen før du vil spise din køleskabsgrød: Rør 1/2 blanding op med med knap 1 dl skyr/græsk yoghurt/alm yoghurt/planteyoghurt (usødede versioner) og 1 dl mælk/plantemælk. Sæt i køleskabet til næste morgen. Rør eventuelt mere mælk i, og server med lidt frisk frugt på toppen.
Kan laves glutenfri og laktosefrit. Et lækkert bud til en brunch, en hyggelig og langsom søndag morgen eller en feriemorgen!!
1 omelet pr. person. Pr. omelet: 2 æg 3 spsk. mælk (valgfrit: komælk, mandelmælk, havremælk etc.) 1 spsk. fløde (kan erstattes af mælk eller mandelsmør, peanutbutter, kokosolie) 1 moden banan 1 spsk. fuldkornsmel eller kokosfibermel eller havremel (evt. blendet havregryn) 1 knivspids fint havsalt bær og nødder mynte, basilikum, asters eller anden krydderurt 1 spsk. smør
Mos bananen. Pisk æggene med mælk, fløde, salt og mel (eller alternativt valg). Rør den mosede banan i. Opvarm en lille pande med 1 spsk. smør, olivenolie eller kokosolie. Når smørret er let brunet hældes æggemassen på og omeletten bages ca. 5 minutter ved middelvarme. Læg hindbær (kan godt bruges direkte fra frost, da de hurtigt tør på den varme omelet) og hakkede mandler på, og server.
Herlige glutenfri boller, lette og luftige, og fyldt med sunde sager. Bollerne skal hæve 24 timer!
5 dl koldt vand 10 g gær 1 dl mandelmel (det fedtreducerede er bedst til bagning) -> fås i Matas 1 dl sesammel (det købte, der er ultrafint malet, er bedst) -> fås i Matas NB: (mandel og sesammel kan erstattes af havremel, men så er der mindre protein og mere kulhydrat i bollerne) 1/2 dl hørfrø 1,25 dl øko solsikkekerner 1,5 dl revet squash 2 dl glutenfri mel efter eget valg (jeg brugte quinoamel og rismel) 1 dl kokosfibermel (ikke revet kokos) 1/2 dl Husk (malede loppefrø, fås i helsekostbutikker, Matas og i supermarkeder) 1/2 dl øko rapsolie 1 top teskefuld fint uraffineret havsalt 1/2 tsk. stødt kardemomme (valgfrit)
Hæld det kolde vand i en bageskål, tilsæt gær og salt (+ kardemomme, hvis det kommes i), og pisk det sammen til gæren ikke længere er synlig. Pisk olien i.
Tilsæt så mandel- og sesammel, hørfrø, solsikkefrø og revet squash og pisk igen.
Tilsæt nu de 2 dl glutenfri mel og rør. Tilsæt kokosfibermel og rør, tilsættes Husk og det hele røres godt sammen. Ælt eventuelt et minut eller to med hænderne. Dejen er nu fast i konsistensen.
Dæk dejklumpen med folie eller plastfolie og et viskestykke, så det er tæt lukket. Lad det hæve 24 timer.
Så formes dejen som 12 boller (dejen er lidt gummiagtig), der lægges på en bageplade med bagepapir. Pensl bollerne med vand med honning i, eller med æg, og drys evt. med solsikkekerner. Drysser du med solsikkekerner, så pensl igen efter at kernerne er kommet på.
Tænd ovnen på 250 grader med en bageplade, bagesten eller et bagestål i ovnen. Når ovnen er varm tages pladen ud, og bollerne med bagepapiret ‘glides’ over på den varme plade. Eller de lægges på en bagespatel og glider over på bagesten/bagestålet. Sæt pladen i ovnen, skru ned på 220 grader og bag bollerne 20-22 minutter til de lyder hule, når du banker på dem. Afkøles på rist.
En skøn muffin med hasselnødder og creme med æblesmag. Lækker og kun lavet med sunde råvarer, der gør at de med god samvittighed kan spises på alle tider af dagen!Kan med de i opskriften nævnte modificationer spises på keto og lchf.
OBS: Sæt 3 dl cashewnødder til frostning i blød minimum 2 timer før du skal lave dine muffins. Du skal bruge æblemos til cremen.
Ikke glutenfri version: 2 dl hvedemel og 1 dl grahamsmel + basisingredienser
Alle tre versioner – basisingredienser: 2 dl hasselnøddemel (kan købes eller laves selv) 50 g hakkede hasselnødder 1,5 tsk. bagepulver 0,5 tsk. natron (eller 2 tsk. bagepulver i alt) 1 tsk. stødt kanel 1/2 stk. stødt nellike 1/2 tsk. uraffineret havsalt 2 æg (kan erstattes af hørfrø æg) 1/2 dl øko jomfru olie (raps, oliven eller kokos) 3 dl mælk (komælk, kokosmælk eller nøddemælk) 4 spsk. sukker
Frosting: 3 dl udblødte cashewnødder (keto: i alt 5 dl udblødte cashewnødder) 2 dl god æblejuice (keto: 1 revet æble og vand, i alt 2 dl) 50 g kakaosmør eller kokosolie 2 dl sød fast æblemos (keto: udblødte cashewnødder) 1/2 tsk. Urtekram vaniljepulver (ikke vaniljesukker) – (keto: 1 vaniljestang) 2 spsk. citronsaft evt. 2 spsk. honning (lchf/keto: Sukrin)
Sådan laves muffins: Bland de tørre ingredienser i en skål og pisk de våde ingredienser sammen i en anden. Rør indholdet i de to skåle sammen til en sammenhængende dej. Smør muffinsforme og fyld dem 3/4 op. Bag dine muffins 15 minutter ved 180 grader. Tjek med en tynd genstand, f.eks. en grillnål eller tandstik, at der ikke hænger dej ved, når du prikker i en muffin, så er de bagte. Afkøl de bagte muffins helt.
Sådan laves frosting: Riv kakaosmørret eller smelt det over vandbad. Anvendes kokosolie kan det bruges direkte, hvis det er blødt eller varmes over vandbad. Blend alle ingredienserne, minus honning, i en god blender til en helt glat creme. Smag til om det skal være sødere, og tilsæt så honning. Afkøl cremen 30 minutter i køleskabet. Hæld så cremen i en sprøjtepose og pynt de kolde muffins. Afslut eventuelt med en tørret æblechips, lidt hakket hasselnød eller en spiselig blomst.
Lækre og super sunde muffins i stil med stenalderbrødet. Kokosmelet giver det en mere krydret smag. Et lækkert mellemmåltids bud, og et hit i en børnemadkasse!
15 store eller 18-20 mindre muffins: 100 g hasselnøddemel (hak selv i foodprocessoren) 100 g mandelmel (hak selv i foodprocessoren) 50 kokosfibermel (kan erstattes af 25 g havremel og 25 g kokosmel) 50 g hørfrø 50 g sesamfrø 50 g græskarkerner 100 g solsikkekerner 1/2 dl olivenolie 1/2 dl vand 1-2 tsk. fint uraffineret havsalt 2 æbler 40 g mørk chokolade (min. 70%) (uden mælk, hvis der er laktoseintolerance) 5 æg
Start med at lave hasselnødde- og mandelmel i foodprocessoren, hver for sig! Hak chokoladen mellemfint. Riv æblerne groft. Bland alle tørre ingredienser, mel, kerner, salt, og chokoladen i en stor skål. Pisk de våde ingredienser, dvs. æg, olie, vand og revet æble sammen i en anden skål. Bland derefter våde og tørre ingredienser godt sammen i den store skål. Fyld dejen i smurte muffinsforme, og bag dem 30 minutter ved 180 grader.
Oopsies er et næsten kulhydratfrit ‘fladbrød’ – let lave, kan varieres uendeligt, og smager godt. De kan bages salte eller sødlige alt afhængig af, hvad du vil bruge dem til.
Kan være gode til børn med lille appetit, da de ikke fylder meget i maven, men har et højt næringsindhold!
Oopsies med kokos, let sødligt uden sukker. 3 æg 100 g neutral flødeost 1 spsk. kokosfibermel 1 spsk. revet kokosmel 1/2 tsk. fint havsalt 1 top tsk. Fiberhusk Evt. 2 spsk. mosede hindbær eller 1 tsk. frysetørrede hindbær
Tænd ovnen på 150 grader varmluft. Del æggene i hvider og blommer. Rør æggeblommerne med flødeost til en lind masse. Sigt kokosfibermel i, tilsæt revet kokos, salt og Fiberhusk, rør det klumpefrit. Rør bær i, hvis du vil have det. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i æggemassen. Fordel dejen i 6-8 klatter på en bageplade med bagepapir. Sæt dem i ovnen og bag i 30 minutter. Kan opbevares i køleskab eller fryser og lunes let.
Gode med smør, nøddesmør eller ost til en kop kaffe/the, eller som et hurtigt mellemmåltid. De påvirker stort set ikke blodsukkeret!!
En fyldig og fiberrig boller til både morgenmad, madpakke og mellemmåltid.Bruges nøddemel har de et højt proteinindhold, ved brug af havremel er de lidt mindre proteinrige.
12-15 boller: 1 dl hel boghvede (+ 2 dl vand til udblødning) 1/2 l koldt vand 10 g gær 1 dl hørfrø 1 dl solsikkekerner 1 dl sesammel (købes bl.a. hos www.viivaa.dk eller 1 dl havremel, kan købes i rema) 1 dl mandelmel (køb eller lav selv i en blender/Foodprocessor eller havremel, kan købes i rema) 1 dl kokosfibermel (fås hos også hos Viivaa) 0,7 dl Fiberhusk 2 dl boghvedemel 2 tsk fint uraffineret havsalt 2 spsk. økologisk rapsolie 1 dl revet pastinak eller selleri (kan udelades) 1 tsk. stødt kardemomme eller fennikelfrø (kan udelades)
Start med at udbløde de hele boghvedekerner i 2 dl vand i min. 30 minutter. De svulmer lidt op og bliver blødere. Hæld så udblødningsvandet fra og skyl dem. Hæld den halve liter kolde vand op i en bageskål, tilsæt gær, salt og olie og rør til gæren er opløst. Tilsæt så krydderi, revet pastinak, de udblødte boghvedekerner, hørfrø, solsikkekerner, sesammel og mandelmel, og rør det hele godt sammen. Tilsæt derefter kokosfibermel, boghvedemel og Fiberhusk og rør igen. Ælt eventuelt dejen lidt med hænderne, den bliver fast, men også klistret. Dæk den færdige dej godt med folie eller plastfolie og et viskestykke, og sæt den til hævning ved stuetemperatur i ca. 24 timer.
Bollerne laves med hænderne, som du dypper i koldt vand mellem hver bolle. Tag en håndfuld dej op, form klumpen til en bolle, pres den fladere, og sæt den på en bageplade med bagepapir. Fortsæt til alle bollerne er formet. Pensl bollerne med vand med honning i, og lad dem efterhæve ca. 30 minutter.
Mens bollerne efterhæver, tændes ovnen på 220 grader med en bageplade i ovnen. Når bollerne er efterhævet, tager du den varme bageplade ud af ovnen og lader dine boller med bagepapir glide fra den kolde plade og over på den varme plade. Den varme plade hjælper bollerne med at hæve. Sæt straks pladen i ovnen og bag bollerne 20-25 minutter. De er bagt, når de lyder hule ved at banke på dem. De skal afkøles før de spises.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.