Salat med friske figner og blomster!

Salat med friske figner og blomster!

Salat med friske figner, æbler og spiselige blomster, ingredienser der er smagfulde lige nu, og de næste måneder!

1/2 lille hvidkål eller et spidskål
2 håndfulde rucola
3 friske figner (modne, men faste)
1 stort syrligt rødt æble
1 håndfuld ristede hasselnødder (kan erstattes af ristede mandler eller valnødder)
1 håndfuld spiselige blomster fra haven, jeg anvendte rucolablomster og blå hjulkrone

Dressing:
1/2 dl jomfru koldpresset olivenolie eller rapsolie
1/4 dl balsamicoeddike
salt, peber og lidt honning

Skær hvidkålen i skiver og snit den så fint.
Skær æblet i både og i tern.
Skær top og bund af fignerne, halver dem, og skær i både og så i store tern.
Rist hasselnødderne, fjern evt. de brune hinder, ved at nulre nødderne efter ristning. Hak halvdelen af nødderne.

Bland kål, rucola, æbler, og figner, og vend de hakkede nødder i.
Pynt med blomster og hele nødder.
Server dressingen til salaten.

Salaten er god som tilbehør til en kødret, men skal den mætte mere i sig selv, så tilsæt ostetern, fetatern, tofutern.

Views: 79

Gazpacho med vandmelon og oliven!

Gazpacho med vandmelon og oliven!

Kold suppe, god i sommervarmen. Opskriften rækker til 4 personer som forret – eller som hovedret til 2.

Her er suppen lavet på blandt andet vandmelon og kalamataoliven, et godt samspil af sødt og salt.

Gazpacho:
500 g mosede øko tomater (1 papkarton) eller 1 ds. hakkede tomater plus lidt vand (Årstiderne har også gode mosede tomater på glas)
1/4 lille vandmelon (gerne kernefri)
1 rød øko snackpeber
2 fed hvidløg
1/4 stor eller 1/2 mindre squash
1 dl (løst pakket) friske krydderurter
1 lille skalotteløg
8 kalamataoliven uden sten
evt. 1/4 dl olivenolie
saft af 1 lime eller citron
salt (gerne urtesalt), peber, 5-7 dråber Tabasco

Op i blenden med alle ingredienser og blend til en tyk suppe, men ikke mere end at der lidt grøntsagskrymmel tilbage. Smag til, smagen skal være krydret, syrlig-sød, med en salt eftersmag.

Vi spiste kyllingespyd til, med kyllingebidder marineret i soya, honning og ingefær, bagt i 20 minutter ved 200 grader.

Views: 18

Spidskål fusion salat!

Spidskål fusion salat!

En enkel, men fantastisk smagfuld salat, som kan laves på 10 minutter.

1 spidskål
1/2 lille vandmelon
100 g fetaost
et drys nigella frø (jomfru i det grønne)
1/2 dl god øko jomfru olivenolie

Rens spidskålet for grove blade, halver det, fjern stokken, skær i stykker på langs, og snit mellemfint.
Læg kålen i et fad/skål.

Skær vandmelon fri af skallen, og skær melonen i 1×1 cm tern. Fjern eventuelle store kerner.
Læg melon på spidskålen.

Skær fetaosten i tern (eller brug en ske, hvis du bruger en blød feta), og læg fetaen oven på melonen.

Dryp en god olivenolie over og drys til sidst med nigella frø.

Spis til hvad som helst!

Views: 24

Søndagssalat!

Søndagssalat!

En salat, hvor du anvender køleskabsresterne fra den forgangne uge, før der bliver fyldt op igen!
Her er min version med ændringsforslag, der kan varieres uendeligt!

kogt eller stegt broccoli ell. blomkål, spidskål, evt. almindelig salat, rød salat…
2 dl kold quinoa, ell. ris, bulgur, pasta, kartofler
revet gulerod, ell. anden rodfrugt…
1/2 agurk
1 lille rød peber
1-2 stilke blegselleri
10 cherrytomater, tomater i tern, semi dried tomater eller soltørrede tomater
Evt.:
1 dl mørke kernefri vindruer, grønne druer, æble, nektarin, melon i tern

Topping:
sesamfrø, dukkah, saltede og ristede havregryn, ristede græskarkerner/solsikkekerner, ristede cashewnødder ell. mandler, saltmandler, fetaost, fast ost i tern

Dressing, der serveres til:
1/2 dl koldpresset oliven- eller rapsolie
1/2 dl mild æbleeddike eller saften af en citron + revet skal af citronen
1 spsk. sennep, 1 spsk. honning
salt, peber

Basisingredienserne lægges hver for sig i skåle eller tallerkner til hver spisende, eller blandes i en skål.
Server topping til.
Pisk dressingen sammen og server til.

Passer godt til både deller, gode pølser eller som en ekstra vegetarret.

Views: 45

Kyllingehjertespyd med squash og tomat, en anderledes og lækker forret!

Kyllingehjertespyd med squash og tomat, en anderledes og lækker forret!

Kyllingehjerter, før de er rensede!

Kyllingehjerter er en lille delikatesse, ikke så kendt og anvendt, men det er synd, for det er en både sund og herlig spise. Her brugt i en lille og enkel forret.


300 g kyllingehjerter
20 g smør
2 spsk. kraftig honning
salt og peber
strimler af soltørret tomat
bagt squashtern af 1/2 lille squash

Rens kyllingehjerter for fedt og eventuelle sener. Skyl og tør dem i køkkenrulle.

Brun 20 g smør, og smid hjerterne på panden. Krydr med salt og peber og steg hjerterne ca. 5 minutter ved middelvarme, tilsæt så honning og steg yderligere 2 minutter. Sluk for panden og afkøl hjerterne i panden.

Skær 1/2 delen af en lille squash over på langs og del yderligere på langs til i alt 4 lange stykker. Skær så i tern. Steg ternene på en tør pande i et par minutter, eller bag dem 10 minutter ved 220 grader. De skal blive lidt bløde og få brune pletter.

Lav spyd med de afkølede hjerter, soltørret tomat i strimler eller stykker og de bagte squashtern.

Her er kyllingespyddene til højre, serveret sammen med fyldte portobellosvampe.

Views: 76

Fakta om asparges, og to opskrift!

Fakta om asparges, og to opskrift!

Asparges, forårets dronninger! Smager forrygende og er sund!

Asparges er rig på aminosyren asparagin og indeholder derudover kalium, calcium, c og b vitamin, folinsyre, betacaroten og hverken fedt eller kolesterol. Asparges er derfor en velsmagende kilde til vitaminer, fibre og mineraler.

Aminosyren asparagin stimulerer nyrefunktionen og har således en blodrensende effekt. Derudover har asparges en positiv effekt på leversygdomme og gigt.

Asparges er en af de ældste dyrkede køkkenurter. Helt fra oldtiden har asparges været kendt og dyrket i Ægypten, og i Romerriget var asparges værdsat som en stor delikatesse. Her i landet omtales aspargesplanten fra det 16. århundrede, hvor den dog hovedsagelig blev dyrket i herregårdshaverne.

Forskellen på hvide og grønne asparges er primært af dyrkningsmæssig art. Hvide vokser i volde, hvorimod de grønne skyder op fra bedene på flad mark og dermed får det lys, der giver dem farve.

Hvad skal man kigge efter, når man køber asparges?

Grønne asparges fås fra foråret, hen over sommeren og ind i efteråret, fordi grønne asparges importeres fra hele verden. Mærk efter, at de ikke er slatne, hænger med hovedet og ikke lugter mugne. Læg dem dem gerne i iskoldt vand en times tid før brug, hvis de ikke er helt friske, for så får de lidt sprødhed igen. Asparges består af 95% vand, og jo mere fugt de taber jo mere bitre bliver de i smagen.

Er det de dyre hvide asparges, som fås i foråret, så køb så friske asparges som muligt. Hovederne må helst ikke være beskadigede. Aspargesen skal være tyk og lige. Kig også på snitfladen på aspargesstænglen, denne skal være ubeskadiget og må ikke være indtørret. Man kan teste om en asparges er frisk, ved at gnide to asparges mod hinanden, er aspargesene friske, vil de knirke, når de gnides mod hinanden.

Hvordan opbevares asparges?

Asparges bør tilberedes og spises så hurtigt som muligt. De kan opbevares på køl i 3-4 dage, hvis de indkøbes friske.

Asparges kan fryses. Blanchér dem kort og frys dem herefter hurtigst muligt, så smagen bevares bedst muligt. Asparges kan holde sig op til 9 måneder i fryseren, men vil miste noget af deres smag.

Tip: Frys aspargesene i deres kogevæske, så smagen forstærkes, dermed har man også en god basis for en lækker aspargessuppe.

Hvordan tilbereder man asparges?
Grønne asparges:
Knæk bunden af aspargesen af, det mærkes naturligt hvor den skal knækkes.
Grønne asparges er gode lynstegte alle grøntsagsretter, som wok, i stuvninger sammen med ærter til f.eks. tarteletter, i tærter, og i , suppe. Desuden er de gode rå i salater, hvis de er friske.
Skyl og tør dem, knæk bunden af, skær dem i 1-2 cm stykker, gerne på skrå, det ser godt ud! Steg dem, kog dem, eller spis dem friske og knasende. Du kan finde retter med asparges på bloggen, søg under asparges.

Hvide asparges:
Hvide asparges skal skrælles. Læg aspargesen på et skærebræt. Brug kartoffelskrælleren og start lige under hovedet og kør ned mod bunden. Skræl hele vejen rundt og tag ikke for meget af. Knæk den nederste del af med fingrene.

Kog hvide asparges med rigeligt vand, lidt salt og en knivspids sukker. De skal have 4-5 minutter. Stik i dem som i en kartoffel og mærk om de er møre.

Hvide asparges kan serveres for sig selv, som en eksklusiv forret, med lidt smør. 2-3 stk. per person. Eventuelt med lidt god kogt eller røget skinke til – eller sammen med lidt grønne asparges, og en citron-olie dressing og et drys grønt, som en vegetarisk forret.

Opskrifter!

Aspargesskræller fra både grønne og hvide asparges kan blive til en herlig aspargesbouillon, se her!

Aspargessalat med grønne og hvide asparges, og grov grøntsagsmos:
1 bdt. grønne asparges
1 bdt. hvide asparges

1 lille broccolihoved
1/2 rød peber
50 g fast fetaost
2 spsk, sesamfrø
5 cherrytomater
1/2 dl olivenolie
1 lille fed hvidløg
revet skal og saft fra 1/2 øko citron
salt, peber

Klargør og kog hvide asparges, som beskrevet ovenfor.
Klargør grønne asparges, som beskrevet ovenfor, og steg dem 4-5 minutter ved middel varme i lidt olivenolie.

Læg broccoli, rød peber, fetaost, tomater, olie og sesamfrø i en foodprocessor, og kør til en grov mos. Hæld mosen i en skål, og smag til med presset hvidløg, revet og presset citron, salt og peber. Juster med mere olie, hvis du finder mosen for tør.

Læg de kogte og stegte asparges på et fad, og læg grøntsagsmos på. Server resten af mosen til.



Views: 270

Hasselnødde-omelet-pandekager i mikroovn!

Hasselnødde-omelet-pandekager i mikroovn!

Hurtig, lækker og sund morgenmad!

Lav 1 omelet/pandekage af gangen:
1 øko æg
2 spsk. plantemælk/mælk/fløde
2 spsk. hasselnøddemel (kan laves af blendede hasselnødder ell. andre nødder)
1 knivspids fint salt
Lidt olie

Pisk æg, mælk/fløde, nøddemel og salt sammen.
Smør en dyb tallerken med lidt olie eller spray lidt fedtstof på. Hæld ægge-nøddemassen i.
Sæt tallerkenen i mikro-ovnen i 2 minutter fuld effekt. Tag den bagte pandekage fra den dybe tallerken og op på en flad tallerken, fortsæt med de næste pandekager.
Bag 2 til hver, hvis det er morgenmad.
Spis med lidt nøddesmør og frugt.

Views: 101