Skønne grønne retter, festlige til det vegetariske bord!

Opskrifter på linseblinis med shawarma dip, bagt selleri ala andebryst med citrusmarinerede bønner og kartofler, eller tempeh og svampe bourguignon! Alle retter er til 4 personer.

Linseblinis med shawarma dip:
Cirka 20 blinis
2,5 dl røde linser
5 dl vand

Sæt linserne i blød.

Kasser vandet, læg linserne i en blender, tilsæt:
3 dl vand
2 tsk. fint salt
1 tsk. bagepulver

Blend til en relativt tyk dej. Skal bages straks, da den bliver tykkere ved at stå.

Smør lidt olie på en blinispande eller en pande til pandekager. Varm godt op, skru ned til god mellemvarme. Hæld dej på og bag nogle minutter på hver side. Bages pandekager smør så dejen ud på panden, så de ikke bliver for tykke.

Hold varme på en rist i ovn ved 80-90 grader.

Server med hummus smagt til med spidskommen, stødt koriander og lidt chili. Toppet med ristede kikærter, tomattern, finthakket løg, hakket persille og chilisauce.

Bagt selleri ala andebryst med citrusmarinerede kartofler og salat:
2 selleri, så runde som muligt
salt, peber, olivenolie, laurbærblade
marinade:
3/4 dl soya
3/4 dl mild eddike
3 spsk. miso
2 spsk. flydende honning
1 tsk. tørret timian
stegning:
olivenolie, 2 spsk. vegansk smør

Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl dine selleri, del hver selleri i 4 stykker, skær dem til i andebryst facon. Gem fraskær til andet formål.
Gnid hver stykke med olivenolie, salt og peber. Læg 4 styks i bagepapir og luk dette som en pakke. gentag med de øvrige 4.
Læg på en bageplade, og bag i 20 minutter.

Lav marinade. Ingredienserne piskes sammen.

Tag selleristykkerne ud og afkøl.

Når de kan berøres snittes overfladen i tern som andebryster.
De pensles med marinaden, lægges på bagepapir og sættes i ovnen. Læg et laurbærblad under hvert stykke.
Bages 40 minutter, hvor de pensles med marinade hvert 5-7 minut.
Tages så ud og afkøles.

Ved serveringen steges “andebrysterne” i olie og smør til de er sprøde og lækkert brune. Overhældes med olie/smørblandingen hele tiden under stegningen.

Citrusmarinerede bønner og kartofler:
1000-1200 g små øko kartofler eller aspargeskartofler
ca. 500 g haricot verts bønner
1 øko æble
2 øko tomater
1 øko citron
2 spsk. sennep
olivenolie, salt, peber, flydende honning

Trim kartofler for eventuelle pletter.
Kog til de er let al dente, ca. 10 minutter. Afkøl.
Kog bønner efter anvisning på posen. Afkøl.
Skær æbler og tomater i tern.
Pisk olivenolie, citronskal, citronsaft, sennep, salt, peber og honning til en tyk syrlig-sød dressing.
Vend kartofler og bønner med æble- og tomattern og citrusdressing.

Salat:
1 rødt spidskål el. 1/2 rødt og 1/2 almindeligt spidskål
1 lille rødløg
1/2 granatæble
8 udstenede dadler, ikke for bløde
2 appelsiner
30 g rå pistacienødder
olivenolie, salt, peber, flydende honning

Snit kålen fint.
Tag granatæblekernerne ud af skallen, se evt. hvordan på YouTube.
Skær løget ultrafint, evt. på mandolinjern.
Skær dadlerne i strimler.
Fjern skallen på appelsinerne og skær i fileter.

Læg først kål, så appelsin, løg, dadler, granatæblekerne og pistacienødder på et fad. Dryp med olivenolie, drys med salt og friskkværnet peber, plus lidt flydende honning.

Tempeh og svampe bourguignon:
1 stort løg
500 g svampe
2 mellemstore gulerødder
1 dl rødvin
2 dl vegetabilsk bouillon
2 fed hvidløg
2 tsk. Dijonsennep
4 kviste frisk timian eller 2 tsk. tørret timian
1 spsk. tomatpure
1 tsk. engelsk sauce
2 tsk. mel

Marinering af tempeh:
1 pk tempeh (ca. 250 g)
1/4 dl soya
1 tsk. røget eller alm. paprika
1 tsk. hvidløgspulver
1/2 tsk. stødt oregano
1/2 tsk. stødt timian
1 spsk. olivenolie

Skær tempeh i tern. Pisk ingredienser til marinade sammen.
Læg tempeh i marinade 15-20 minutter.

Bourguignon:
Skær løget og svampene i grove tern, gulerødderne i mundrette bidder.
Brun i olie, tilsæt øvrige ingredienser, minus væske, plus melet og rør det godt ud i grøntsagerne.
Tilsæt bouillon og rødvin, og rør alt godt sammen. lad det simre i 20-25 minutter til en god tyk ret.
Steg i mellemtiden tempehstykkerne (uden marinade) brune i olie. Tilsæt marinaden og steg det ind i stykkerne.
Tilsæt de stegte tempehstykker til bourguignonen efter 20-25 minutter. Server varm med kartoffelmos, bagt kartoffelmos, ris, quinoa eller lignende. Evt. med en frisk grøn salat.









Views: 49