Lette og lækre starters og forretter, nogen lette og andre lidt mere tidskrævende! Østers med 3 slags vinaigrette og en drink, sushi-tang skåle med bagt laks, rejer og laks i salatskåle, salat med varmrøget laks, tigerrejer og bærvinaigrette.

Starter– østers med 3 slags vinaigrette:
Æblevinaigrette – 1/4 dl rapsolie, 1/2 dl æbleedikke, salt, peber og lidt honning røres sammen. Rør evt. små friske æbletern i til sidst.
Rødbedevinaigrette – 1 dl rødbedejuice, 1/2 dl æbleedikke, salt, peber og honning koges ind til halv mængde og køles ned. Rør evt. lidt fint hakket rå rødbede i til sidst, eller lidt kapers.
Ingefærvinaigrette – 1 stor spsk. revet ingefær, 2 spsk. meget finthakket skalotteløg, 2 spsk. limejuice, 1 spsk. hvidvinseddike (eller æbleedikke), 2 tsk. soyasauce, 1/2 dl olivenolie, 1 tsk. ristet sesamolie, peber røres sammen.

Åbn dine østers (se her) kort før de skal spises. læg dem på et smukt fad, dryp med vinaigrette eller server dem til i små skåle.

Server en granatæble champagne drink til dine østers:
pr. drink:
0,5 dl gin
0,3 dl citronsaft
0,5 dl granatæblejuice (lav selv eller køb i indvandrerbutik)
champagne

Sushi-tang skåle med bagt laks, laves i muffinsforme:
12 stk
3 ark nori tang
3,5 dl kogt sushi ris blandet med 3 spsk., riseddike, 2 spsk. sukker og lidt salt
Laks og marinade:
500 g fersk lakseside
2 spsk. sesamolie/olivenolie
2 spsk. soyasauce
1 spsk. flydende honning
1 finthakket løg
1/2 tsk. af hver af følgende krydderier: hvidløgspulver, løgpulver, chili pulver, paprika, oregano
salt
Topping:
1 avocado skåret i tern
2 tsk. sorte sesam

Tænd ovnen på 200 grader.
Klip hvert noritang-ark i 4 lige store stykker.
Skær laksesiden i tern uden skind. Mariner stykkerne med ovennævnte ingredienser.
Læg sushiris på hvert stykke noritang, og læg stykkerne ned i muffinsform-hullerne, så du får en lille kop.
Læg de marinerede laksestykker heri, ca. 4 tern i hver kop. Bag dem omkring 15 minutter.
Afkøl et og læg så avocadotern og sesamfrø på. Kan pyntes med chilisauce eller japansk mayo.

Salatskåle med rejer og laks
4 krumme salatblade fra iceberg eller romainesalat
Salat:
200 g pillede forkogte pil-selv rejer/eller god kvalitet store rejer i lage
250 g bagt laks (jeg bagte en lakseside, og brugte resten af laksen til andet formål)
1/2 moden mango eller melon
4 spsk. bær, du kan bruge semifrosne
1/4 lille squash
skal fra en revet øko lime
lidt urtesalt eller fint salt
friskkværnet peber
1 bdt. frisk koriander

Drys laksesiden med salt og peber.
Bag laksesiden 20 minutter ved 140 grader/eller bag 2 laksesteaks 15 minutter ved 140 grader.
Afkøl fuldstændigt, og pluk 250 g i mundrette bidder.

Pil rejerne, hvis de er med skal.

Skær nogle skiver af mangoen (ind mod stenen), og skær frugtkødet fri fra skallen.
Skær frugtkødet i strimler og så i små tern.
Ved melon skæres kødet fri af skallen og så i tern.

Skyl og tør squashen.
Halver den, skær i tynde strimler.
Fjern kerneområdet på hver strimmel, så der kun er lidt hvidt og den sprøde grønne skal.
Skær i små tern.

Bland laksebidder, rejer, mango- melontern, squashtern og bær i en skål.
Riv skal fra en øko lime over.
Krydr med en smule salt og friskkværnet peber.
Bland det forsigtigt sammen.

Læg blandingen i salatskålene, og pynt med frisk koriander.

Salat med varmrøget laks, tigerrejer og bærvinaigrette:
125 g varmrøget laks
150 forkogte tigerrejer
en håndfuld optøede edamamebønner
1 pose øko salatblanding eller 1 salathoved efter eget valg
1/2 mango
60 g øko blåbær
10 radisser
5 stilke frisk koriander
75 g hindbær
1/2 dl olivenolie
1-2 spsk. lys eller frugtrig vineddike
salt og friskkværnet peber

Læg to tredjedele af din (skyllet og tørret) salat i bunden af en skål eller et fad.

Fordel edamamebønner over salaten.

Fordel halvdelen af blåbærrene på salaten.

Skyl, tør radisserne og skær dem i skiver, fordel dem over salaten.

Pluk laksen i mundrette stykker og fordel laks og rejer på salaten.

Skær mango i tern og læg på salaten.

Mas bærrene i en skål og hæld olivenolie og eddike på. Rør det rundt og smag til med salt og peber, evt. 1 stk. flydende honning. Det bliver en tyk dressing.

Fordel dressingen på salaten i små klatter. Pynt med korianderblade eller persille.

Views: 154