1 bøf af kalve- eller oksefilet til hver person på cirka 150 g (eller som du synes er passende) smør eller olivenolie til stegning 2-300 g kantereller eller brune mark champignon 1 mellemstort løg 1 spsk. hvedemel (lchf/keto: udelades) 2 dl sødmælk (lchf/keto: 100 g flødeost) 2 dl fløde salt, peber
Krydr bøfferne med salt og peber på begge sider. Put smør på panden (eller olivenolie, eller lidt af hvert) og varm det op til det bruser og skifter til en gyldenbrun farve. Rosa bøffer: læg bøfferne på panden og steg dem 2-3 minutter på hver side ved høj varme, men ikke så høj at kødet branker. Steg mindre, hvis du ønsker røde bøffer, de skal kun have godt 1 minut på hver side. Rens kanterellerne med køkkenrulle, om nødvendigt, undgå at vaske dem. Skær dem i grove stykker inklusiv stokken. Pil løget, skær det i både og så i tern. Tør panden ren, læg nyt smør eller olivenolie på panden, lad det bruse op, og sauter så løgtern ved middelvarme til de bliver klare. Smid kanterellerne på panden og steg 4-5 minutter ved højere varme. Svampene skal smide deres væske, der skal stege næsten væk. Drys 1 skefuld mel på løg-svampeblandingen, og lad det brune med et minuts tid. Juster varmen til middelvarme, tilsæt så mælk og kog saucen op, kog et minut, tilsæt fløde, salt og peber, og kog saucen igennem et par minutter. Lchf/keto: tilsæt flødeost, fløde, salt og peber til løg-svampeblandingen, rør det homogent og kog saucen igennem et par minutter.
Kartoffel-squash gratin: 6-8 mellemstørrelse kartofler (lchf/keto: kina radisse eller selleri) 1 mellemstor squash, ikke for tyk squash 10-12 cherrytomater olivenolie salt (gerne urtesalt) og friskkværnet peber
Tænd ovnen på 201 grader varmluft. Skær kartofler og squash i tynde skiver. Halver tomaterne. Bland kartoffelskiver, squashskiver, olivenolie og salt og peber i en skål. Sørg for at alt er dækket af et tyndt lag olie og krydderier. Bred kartoffel-squash skiver ud i en ovnfastfad eller på en bageplade med bagepapir. Læg de halve tomater over og drys dem med lidt urtesalt. Bag grøntsagerne til de begynder at brune og er møre.
Robust aftensmad, men server kartofler, brød, quinoa eller tilsvarende, hvis familien er storspisende.
Oksedeller: 4-500 g hakket øko oksekød 1 løg 2 fed hvidløg 1 æg 3/4 dl havregryn 3 tsk. Urtekram marrokansk krydderimix eller Ras El Hanout evt. chilipulver salt, peber
Salat: 300 g ribbet og skyllet øko grønkål 2 æbler 2 stilke blegselleri 10 cherrytomater 1-2 gulerødder 100 g fetaost i tern 8 valnøddekerner
Dressing: 1/2 dl koldpresset øko olivenolie 1/2 dl citronsaft (øko citron) revet skal af 1 øko citron salt, peber, honning
Tænd ovnen på 200 grader. Riv løg og hvidløg. Bland med de øvrige ingredienser til en fast fars. Læg bagepapir på en bageplade. Form aflange kødboller/kebabs (størrelse som en lille frikadelle, men aflang). Anbring kebab på bagepladen. Sæt i ovnen og bag i 20 minutter.
Anbring grønkålen i en skål og overhæld den med kogende vand. Lad stå i 2 minutter, og hæld så vandet fra. Hæld nu iskoldt vand på kålen, og hæld det fra. Skyl og tør alle grøntsager. Læg kålen på et rent viskestykke og pres den fri for vand. Læg kålen i en salatskål. Halver æblerne, skær dem i kvarte, fjern kernehuset, skær i både og så i tern. Halver cherrytomaterne. Fjern kedelige ender på bladsellerien, og skær stængerne i meget tynde skiver. Skræl gulerødder og riv dem groft. Bland alle grøntsager med kålen. Vend fetatern i. Riv og pres øko citronen. Pisk dressingen sammen, og vend den i salaten. Bræk valnødderne i stykker og pynt med dem.
Det kan være udfordrende at finde rundt i alle de sundhedsinformationer og bæredygtighedsinformationer, vi hele tiden får fra diverse medier, og i alle de opskrifter, der ligeledes kan findes i tusindevis på de samme medier.Alle disse mange informationer kan ligefrem føre til øget passivitet, for hvad skal man dog gribe til…
Her er nogle enkle, simple, råd, der kan kick-starte en grønne, sundere og mere bæredygtig livsstil:
rør dig hver dag, gerne hverdagsbevægelse som trapper i stedet for elevator og cykel/gåben i stedet for bil – så vinder både du og miljøet
spis efter årstiden
tænk grøntsager og/eller frugt ind i alle måltider, også morgenmaden, og lad ikke brød, havregryn, bulgur, quinoa, pasta, ris, kartofler og andet tilbehør fylde mere end 25 % af en tallerken
spis fuldkorn, men lad ikke kornprodukter o.lign. fylde for meget i kosten, for frugt og grønt er det vigtigste!
spis varieret, i mange farver, teksturer, smage…
spis sundt protein og fedt fra velfærdsdyr (mejeriprodukter, kød)
spis sund protein fra bønner, linser, kikærter o.lign.
drik masser af vand
begræns indtaget af sukker, både som slik, sodavand, fast food, kage, is, kiks mm., især fra det der ikke er hjemmelavet
køb økologisk varer i det omfang du har råd, også kaffe, te, skønhedsprodukter og rengøringsmidler
undgå færdiglavet mad af ringe kvalitet – lav selv maden, eller køb kvalitetsmad fra en seriøs madproducent
køb lokale kvalitetsfødevarer – støt lokale fødevareproducenter og fødevarefællesskaber
begræns madspild, lav madplaner, indfør dage hvor der laves mad efter ideen: hvad køleskabet rummede!
lav en lille “have” i vindueskarmen, i genbrugt rengjort emballage fra kød og andre varer, anlæg en lille “have” på altanen/i dine altankasser – eller lav et højbed, en urtehave og måske et drivhus i parcelhushaven
pluk urter og frugt i naturen
affaldssorter, så meget du kan overkomme – og lav kompost i haven!
smid ikke affald på gaden og i naturen, og forklar dine børn hvorfor det er vigtigt
genbrug så meget du kan
lev dit liv med omtanke, når du køber mad og når du køber tøj, køber bil, tager på rejse, og lad omtanken for vores klode indgå i alle dine valg!
Spis årtidernes frugt og grønt, og indkøb så få fødevarer som muligt, der er fremdrevet i drivhus uden for sæson. Altså køb ikke jordbær i januar, vent til de kommer fra friland i maj/juni/juli, som eksempel. Spis gerne dansk, det vil sige spis flest grøntsager og frugt, som kan dyrkes i Danmark. Undgå dermed lang transport af fødevarene, det hjælper jordens bæredygtighed.
Grøntsager og frugt tilfører os vigtige vitaminer, mineraler, fytokemikalier, antioxidanter med mere – og de bør være vores basisføde. De er sunde og de belaster ikke jorden så meget som dyreproduktion.
Madens farver betyder noget for sundheden, da der er bundet sunde egenskaber til grøntsagerne farver, hvid, grøn, gul, orange, rød, violet mm. Så spis alle farverne!
Fuldkorn er langsomme kulhydrater/sunde kulhydrater, og fuldkorn bør derfor være det foretrukne valg, når der skal bages, vælges brød hos bageren, vælges morgenmadsprodukter, vælges tilbehør til aftensmaden osv. Og der skal helst så ofte som muligt vælges fuldkorn, der ikke er i kompagniskab med sukker! Om at undgå gluten, se her.
Undgå unødvendigt sukker. Brug sukker som et krydderi, ikke som basis for mad eller drikke. Grøntsager, frugt, kød og fuldkornsprodukter er basismad, sukker sætter bare prikken over i’et. Sodavand, billig kulørt saftevand, fast food, lavkvalitets færdigmad mv. bruger sukker som smagsforstærker, i et alt for stort omfang. Så stort at det påvirker vores sundhed i en negativ retning, og for mange bliver en væsentlig faktor i udvikling af overvægt. Læs mere her og her.
Tænk i dyrevelfærd og egen sundhed, og spis velfærdsdyr, gerne fra lokale producenter, som du kan kigge over skulderen. Undgå grisefarme og køer bundet fast i stalde (som eksempel), støt bæredygtig lokal fødevareproduktion, det er bedst for naturen, og for dig og familien! Der er forskning, der peger på, at stresset kød er kød, der kan give os hjertekarproblemer, hvor imod velfærdskød ikke påvirker os negativt (ved et hensigtsmæssigt indtag).
Hjemmelavet mad er oftest sundest, for så undgår du madkemi. Mange fødevareproducenter laver maden efter maksimering af deres indtjening, og tilsætter derfor maden kemi, som kan gøre maden billigere, forlænge holdbarheden, give en god konsistens, ramme vores smagsløg – og sikre at maden kan passe til bestemte indpakningstyper, som eksempel. Det kan lyde uskyldigt, og ikke alle tilsætningsstoffer er problematiske, men ofte dekonstrueres naturlige fødevarer, og sammensættes igen ved hjælp af kemi, for at få fødevaren til at passe i et stor-konsum koncept, og dermed forsvinder fødevarernes sunde ingredienser oftest. Forskning viser også, at disse højt forarbejdede fødevarer kan være en del af problemet med vores samfundsmæssige overvægtproblem. Måske kan kroppen simpelthen ikke genkende maden, og kemien påvirker dermed vores naturlige energiomsætning i en forkert retning.
Økologiske fødevarer, skønhedsprodukter og rengøringsmidler rummer ikke pesticider, kemi, der påvirker vores biologi i en forkert retning både det enkelte menneskes biologi og naturens kredsløb. Så køb økologisk, hvis du kan, og styrk familiens sundhed og en bæredygtig jord.
Lav haver, hvor du kan, og kom tæt på “jord til bord” tanken. Det kan hjælpe os alle, ikke mindst børnene, til at huske at grøntsager, krydderurter, frugt, er naturlige fødevarer, der dyrkes, og som bliver bedre jo mere omsorg vi giver dem. Meget få familier kan leve af hjemmeavl, men det er vigtigt at sende vores bevidsthed i den rigtige retning, og at forstå at liv bygger på liv.
Affaldssortering og genbrug er også elementer, der kan styrke bæredygtigheden. Familien kan selv genbruge så meget som muligt, og desuden være gode til affaldssortering til understøttelse af den offentlige affaldssortering. Det er vigtigt at lære ens børn om genbrug, for det umådeholdne forbrug af ressourcer er kilden til vores ikke-bæredygtige liv på jorden, og det kan vi så let glemme i hverdagen. Corona har betydet at vi her i 2020 rejser mindre, flyver mindre, transporterer os mindre, kører mindre på ferie i udlandet i bil, og vores mindre forbrug af olie og benzin kan tydeligt ses på satellitfotoes som mindre forurening, mindre smog.
Vil du have hjælp til at starte en proces frem mod en mere sund, grøn og bæredygtig livsstil, så kontakt mig for støtte hertil. Se under kontakt!
Jeg køber kylling og diverse kyllingeprodukter, og andet godt velfærsdyr, hos Allegaarden på Fyn. De sender i hele landet!
De skriver om sig selv: “Fjerkræ er ikke bare fjerkræ. Den gode smag afhænger af hvordan dyret har haft det. Hvor meget plads, hvilket foder, at foderet er rigtigt sammensat så fjerkræet får alle behov dækket, men uden at vokse stærkt og ikke mindst afstemt efter hvor lang tid det lever. Det har vi arbejdet med siden 1990 og nu har vi fjerkræ, som med dyrevelfærden i forreste række smager fortrinligt, har en god spisekvalitet og et godt DYRELIV på dyrenes præmisser. I dag har vi kødrace kyllinger, der giver store kødfulde kyllinger med en flot kyllingesmag. En kyllingetype som er avlet til et liv i stalden. Her nyder de 8 timers sammenhængende nattesøvn, i rigelig frisk strøelse som de dagligt for suppleret så strøelsen er tør og blød. Og ikke mindst at temperaturen og ventilation hele tiden tilpasses kyllingens alder.
Kyllingen fra Allégården starter livet i en dejlig ren og velstrøet 32° varm stald. Vand og vel afbalanceret foder, så den ikke vokser for stærkt, ad libitum. Og med kun 4-5 kyllinger pr.2m (friland og økokyllinger 12 stk.) er der gennem hele livet frem til slagtning ved ca. 60 dage god plads til at løbe omkring og skrabe i strøelsen og lave vingebask. Et konstant godt staldklima tilpasset kyllingens alder sikre, at kyllingen har et godt velbefindende og dermed ikke bliver stressede af svingende temperaturer og luftfugtighed. Det giver velfærd og sunde kyllinger.
Kyllingerne håndslagtes på vores eget fjerkræslagteri som ligger 30 meter fra stalden. Kyllingen tages pr håndkraft i kassen, bedøves, sættes på hovedet i afblødningstragten og stikkes pr. håndkraft. Resten af turen gennem slagteriet er også pr håndkraft til det hænger til afkøling i kølerummet. Altså en slagteproces uden stres for kyllingen.”
En herlig sommerret, der lader de nye grøntsager komme til deres ret.
1 topspiseskefuld smør 5-600 g oksekød i tern (gerne øko, fra fritgående kvæg) 1/2 l vand salt, peber, 2 laurbærblade 2 dl mælk + 1 dl piskefløde evt. 2 spsk. Maizena 1 bdt. asparges 2 små gulerødder med friske toppe (toppene hakkes og bruges til drys på retten – alternativt bruges persille) 1 stor frisk majskolbe (eller 1 ds. kvalitetsmajs) sugarsnaps eller tynde ærter med bælg 1 håndfuld hakket persille
Brun smørret og steg kødet til alt har fået lidt farve. Krydr med 1 spsk. uraffineret havsalt og 10-15 vrid fra peberkværnen. Hæld 1/2 l vand og 2 laurbærblade i gryden, læg låg på, skru ned til simrevarme, og lad det koge sagte i 45 minutter. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis det er kogt meget ned.
Rens imens alle grøntsager og skær dem i mundrette stykker. Gem gulerodstoppene, de skal bruges til drys. Majsene skæres af kolben ved at holde den lodret og skære kernerne af ned mod et spækbræt. Når kødet er kogt lægges grøntsagerne, minus majskernerne, i gryden og koges med i 4 minutter. Derefter kommes majskernerne i, og der koges1-2 minutter mere.
Bland mælk og fløde, og rør 2 spsk. Maizena (kan udelades) ud i blandingen. Hæld det op i gryden og kog 1-2 minutter mere. Smag til med salt og peber, fjern laurbærbladene, drys med hakket gulerodstop. Server evt. med lidt grøn salat, nye kartofler eller lys quinoa.
En herlig påskespise – en herlig ret hele året i virkeligheden!! Tager lang tid at lave, men smager så forrygende at det er det hele værd.
4-6 personer:
1 stor lammekølle eller lammebov med ben (mindst 2 kg, gerne mere) vand laurbærblade salt, peber 3-4 fed hvidløg 1 spsk. Herbamare urtebouillon skræl fra 1 øko citron (i lange strimler, ikke revet)
Krydderblanding 1: 5 hele allehånde og 5 hele nelliker, hel lille stykke hel kanel, 1 stjerneanis, 1 tørret chili, 1 spsk. hel spidskommen, 1 spsk. hel koriander
Lav nogle dybe rids i køllen (boven), og masser salt og peber godt ind i kødet. Læg den i en bradepande, hæld ca. 2 cm. koldt vand i bunden. Læg laurbærblade, krydderier, citronskal og bouillon ned i vandet. Dæk bradepanden med folie. Sæt i en 110 grader varm ovn, og lad det hele står og hygge sig i 10-12 timer. Tag køllen op af kogelagen, og gem lagen. Afkøl kødet, riv så det møre kød fra benet og læg det i en skål.
Lav en marinade af: sigtet kogelage, hvor krydderierne er fjernet 1 dl æbleeddike (eller anden mild eddike) 1-2 spsk. honning salt eller Tamari (god soyasauce) friskpresset hvidløg eller hvidløgspulver 1 tsk. chilipulver/chiliflager
Kog det hele sammen et par minutter, smag til efter egen smag. Afkøl lagen lidt, og hæld den så over det revne lammekød.
Hak 1/2 bdt. bredbladet persille groft, og riv skallen af en øko citron. Bland persille og citronskal med lammekødet. Anret det marinerede lammekød i et smukt fad. Pynt med lidt mere persille eller andre friske krydderurter, evt. citronbåde.
NB. Der kan bruges andre krydderier i stegningen, eller blot suppeurter. Og det færdige kød kan vendes med urter, kapers, barbecue dressing, der er ingen begrænsning.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.