Pulled pork med naan-brød, salat og ærtemos!

Pulled pork med naan-brød, salat og ærtemos!

En slow-food ret med masser af smag og masser af grønt! Jeg har lavet en let bitter salat til, dels er bitterstoffer sunde, dels er de et godt modspil til svinekød og ærtemos. Men en anden, ikke bitter salat, kan fint bruges.

Pulled pork
1,5 kg svineskank (eller vælg nakkefilet, og læs så her)
1 stort løg
2 gulerødder
4 laurbærblade
salt
10 peberkorn

Marinade:
0,6 dl øko olivenolie
2 spsk. æbleddike
salt, peber, lidt honning
røget paprika eller chili
friskhakkede krydderurter
lidt hvidløg- og løgpulver (eller 1 fed hvidløg presset og lidt revet løg)

Kog svineskanken op og skum væsken.
Læg grøntsager med skal/skræl ned til kødet plus peberkorn, lauerbær og salt.
Kog det hele i 1,5-2 timer til kødet falder fra benet.
Afkøl let, fjern skindet og pil kødet fra benet i mundrette stykker.

Rør marinaden sammen, hæld den over kødet, rør rundt og lad det hvile til det skal spises. (I køleskab, hvis det laves lang tid før måltidet, men tag det så ud 1-2 timer før I spiser det. Kødet er bedst lunt eller ved stuetemperatur).

Naanbrød
Køb evt. naanbrød eller bag selv.
Jeg brugte en opskrift med surdej (på engelsk), for gærdejsversion se f.eks. opskrift hos Loui og Bernaisen her.

Salat
1 stort radicchio salathoved
1 håndfuld valnødder
gojibær eller rosiner
olivenolie, en skefuld æbleeddike, salt og peber

Snit radicchiosalaten mellemfint.
Hak nødderne mellemfint.
Bland med gojibær eller valnødder.
Dryp lidt olie, eddike, salt og peber på salaten.

Ærtemos
2-3 dl fine ærter
1/2 dl olivenolie (måske en anelse mere)
revet skal og citronsaft fra 1/2 øko citron (måske lidt mere)
salt, peber, lidt hvidløgspulver eller friskpresset hvidløg, evt. lidt chili

Giv ærterne et opkog på max. 2 minutter. Afdryp.
Blend ærterne med de øvrige ingredienser til e grov mos, smag til med salt, peber og hvidløg.

Spis:
Læg pulled pork, salat og ærtemos på et brød, og nyd det!



Hits: 30

Grønt oksefarsbrød med avocadomos og kartoffel-valnøddepesto salat!

Grønt oksefarsbrød med avocadomos og kartoffel-valnøddepesto salat!

Sådan kan 500 g hakket oksekød række til 6 spisende! Fyldt op med grøntsager og halloumiost.

Farsbrød
500 g hakket oksekød
500 g hakkede grøntsager inkl. løg
1 æg
1 dl havregryn
salt, peber
1 halloumiost eller 150 g fetaost

Riv/hak grøntsagerne, jeg bruger min foodprocessor.
Bland med det hakkede kød og øvrige ingredienser, minus ost.
Form til farsbrød i et fad (med bagepapir for nemmere rengøring).
Skær osten i stave, og pres det ind i farsbrødet.
Bag ved 200 grader i 35 minutter til det er brunet.

Avocadomos
2 store modne avocadoer
skal og saft af 1/2 øko citron eller 1 øko lime
friskpresset hvidløg eller hvidløgspulver, evt. lidt chili
salt, peber

Halver avocadoerne og fjern stene.
Mos avocadoerne i en skål med en gaffel.
Riv citron/lime, pres citronsaft/limesaft.
Bland alle ingredienser og smag til med salt, peber, hvidløg (evt. chili) og citron.

Kartoffel-valnøddepesto salat
1 kg faste kartofler
1 bdt. persille, vasket og tørret
1,5 dl valnødder
1 lile glas kapers, lage hældt fra
1/2 olivenolie, 2-3 spsk. vineddike, 1 spsk. honning
salt, peber
1 æble i tern
evt. lidt hakket grønkål og/eller rød spidskål, og lidt friske ærter
pynt: blomster, krydderurter

Vask kartoflerne, skær dem i 1,5 cm tykke skiver og kog dem i 1/2 dl groft salt i ca. 10 minutter, til de er kogte men faste.
Afkøl kartoflerne.

Blend persille med valnødder, kapers, olivenolie, vineddike, salt, peber og 1 spsk. honning – til en grov pesto.
Smag til efter egne smagsløg.

Vend pestoen med de kogte kolde kartofler, æbletern, kål/ærter, hvis det anvendes.
Pynt evt. med blomster eller krydderurter.





Hits: 8

Krydrede fuldkorns-gulerods-kokos madpandekager! Kan være gluten- og laktosefri!

Krydrede fuldkorns-gulerods-kokos madpandekager! Kan være gluten- og laktosefri!

Dejlige små tykke madpandekager, som kan serveres til ex. kylling eller sammen med en vegetarret, sammen med salat.
Brug gerne to slags mel, det øger plantediversiteten!
Der er også en glutenfri version i bunden af indlægget.

Pandekager (der bliver 9-10 pandekager af opskriften, og de mætter meget):
1 1/3 dl fuldkornmel af en slags
1 dl havremel el. mere fuldkornsmel
1/2 dl kokosmel
2 æg
1,5 tsk. bagepulver (kan udelades)
2 spsk. hakkede valnødder
2,5 dl mælk, nøddemælk, rismælk e. lign.
2 spsk. øko raps eller olivenolie
1,25 dl fintrevet gulerod
1 top teskefuld fint uraffineret salt
2 tsk. revet skal af en øko citron
1/2 tsk. stødt spidskommen
1/2 tsk. stødt koriander
1/2 tsk. stødt eller frisk chili
1 tsk. tørret oregano

Smør eller olie til at stege i.

Del æggene i blomme og hvide for sig.
Bland mel, hakkede valnødder, revet kokos, æggeblommer, bagepulver, salt, krydderier inkl. citronskal og chili i en skål.
Bland så mælk, olie og revet gulerod i melblandingen. Rør dejen sammen.
Pisk æggehviderne stive og bland dem forsigtigt i pandekagedejen.

Varm olie eller smør på en pande, og når fedtstoffet er varm sættes en stor spiseskefuld dej på panden og bredes ud med skeen, der kan være 3 pandekager af gangen på en almindelig stegepande.
Pandekagerne bages ved middelvarme ca. 3-5 minutter på hver side, til de er fine lysebrune og faste.
De kan holdes varme i ovnen ved 100 grader efterhånden som de bliver færdige.
Drys lidt revet kokos over ved serveringen.

Glutenfri version:

Pandekager (der bliver 9-10 pandekager af opskriften, og de mætter meget):
1 1/3 dl boghvedemel
1 dl kokosfibermel (ikke revet kokos)
0,6 dl revet kokos
1 top spsk. Husk (knuste loppefrø, fås i supermarkeder)*
1,5 tsk. bagepulver
2 spsk. hakkede valnødder
2,5 dl mælk, nøddemælk, rismælk e. lign.
2 spsk. øko raps eller olivenolie
1,25 dl fintrevet gulerod
1 top teskefuld fint uraffineret salt
2 tsk. revet skal af en øko citron
1/2 tsk. stødt spidskommen
1/2 tsk. stødt koriander
1/2 tsk. stødt eller frisk chili
1 tsk. tørret oregano
1 tsk. honning

Bland boghvedemel, kokosmel, hakkede valnødder, revet kokos, Husk, bagepulver, salt, krydderier inkl. citronskal og chili i en skål.
Bland så mælk, olie og honning plus revet gulerod i melblandingen. Rør dejen godt sammen.
Varm olie eller smør på en pande, og når fedtstoffet er varm sættes en stor spiseskefuld dej på panden og bredes ud med skeen, der kan være 3 pandekager af gangen på en almindelig stegepande. Pandekagerne bages ved middelvarme ca. 3 minutter på hver side, til de er fine lysebrune og faste. De kan holdes varme i ovnen ved 100 grader efterhånden som de bliver færdige. Drys lidt revet kokos over ved serveringen.

  • Husk gør dejen lidt mere luftig
Glutenfri version!

Hits: 14

Grove valnøddeboller!

Grove valnøddeboller!

En robus og sprød/sej bolle, der mætter godt. Dejen skal laves dagen før bollerne skal spises!

Fordej:
1 dl fint rugmel
2 dl fuldkorns speltmel
1 dl knækkede rugkerner
3 dl koldt vand

Rør det hele sammen og sæt det på køkkenbordet i mindst 6 timer.

Boller:
Fordej
3 dl koldt vand
2 spsk. uraffineret groft havsalt
2 dl hakkede valnøddekerner
Øko hvedemel, gerne stenkværnet – jeg kan ikke opgive en præcis mængde, men start med 5 dl og hæld så yderligere mel i dejen, et par deciliter af gangen til en fast dej opnås, se nedenfor.

Rør fordejen og de øvrige ingredienser sammen, med grydeske eller røremaskine, til en fast dej, der ikke kan æltes, men dog ikke klistrer på fingrene.

Lad dejen hæve 1-2 timer på køkkenbordet, og sæt den så i køleskabet til næste dag. Tag dejen ud på køkkenbordet igen 1-2 timer før brug.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Sæt boller på en bageplade med bagepapir med to skeer. Glat bollerne ud med en våd ske. Dryp vand rundt om bollerne, hvis du ikke har en ovn med damp, damp hjælper bollerne med at hæve og blive sprøde.
Bag bollerne 20-22 minutter til de har fået farve og lyder hule, når du banker på dem.

Hits: 58

Grøn rustik kyllingesalat!

Grøn rustik kyllingesalat!

En mættende og sund salat!

Velegnet på lchf og keto diæt.

Min. 600 g kyllingebryst (evt. en rest kylling fra en stegt kylling!)
1 stort broccoli
2 syrlige røde æbler
100 g edemame bønner
100 g valnødder
100 g fast ost

Kog kyllingebrysterne 20 minutter i let boblende vand, gerne med lidt løg og gulerod i kogevandet. De bliver tørre, hvis de koger hårdt. (kogelagen kan bruges til suppe eller sauce dagen efter)
Afkøl og skær kyllingebrysterne i tern.

Skær den groveste af broccolistængel/stok.
Skær broccolien i mundrette buketter, skær resten af stokken i tynde skiver. Læg broccolien i en sigte.
Kog 1 liter vand op, hæld det kogende vand over broccolistykkerne. Afkøl.

Skyl og tør æblerne. Del dem i kvarte, fjern kernehuset, skær i både og i tern.
Skær osten i stænger og så i tern.

Kog edemame bønnerne efter anvisning på posen (1-2 minutter). Afkøl.

Hak valnødderne, gem evt. nogle stykker til pynt.
Bland salaten.
Pisk dressingen og hæld over lige før serveringen, bland alt.
Pynt evt. med større stykker valnødder og server.

Citronvinaigrette:
1/2 til 3/4 dl økologisk ekstra jomfru olivenolie (afhængig af hvor fed du synes den skal være. Det er sundt fedt, så vær endelig rundhåndet)
skal og saft af 1 øko citron
salt, godt med friskkværnet peber (evt. lidt hvidløgssalt)
honning, agavesirup eller sukrin sirup

Riv skallen af citronen, pres den. Bland alt og smag til, dressingen skal være syrlig-sød.

Hits: 88

Salat med ristede kyllingehjerter!

Salat med ristede kyllingehjerter!

En skøn salat fuldt af smag, velegnet som forret!

Kan spises på lchf og keto diæt.

500 g kyllingehjerter
smør og/eller olivenolie
2 mini hjertesalater
1 stort æble
2-3 forårsløg (den grønne del)
2-3 dl friske brombær
75 g valnødder
50-100 g fetaost (mængden afhænger af, hvor vild du er med fetaost)
salt, peber, honning (lchf/keto: udelades eller sukrin sirup)

Rengør kyllingehjerter, skær den brede ende af med fedt og hjerteindgang. Fjern så lidt som muligt, men nok til at hjertet er delikat at spise.
Fjern enderne på de to hjertesalater, sikr at der ikke er jord i salaten og snit det i mellemfine strimler.
Halver æblet, skær det i både og i tern.
Skær den grønne top af forårsløgene, trim det for grimme blade, og snit det fint.

Rist de rengjorte kyllingehjerter i smør og/eller olivenolie ved middelvarme, krydr med salt og peber. Steg hjerterne cirka 8 minutter. Læg de færdige hjerter på en tallerken, og hold dem lune. Tør panden af.
Put mere smør/olivenolie på panden og rist valnødderne nogle minutter ved middel varme, krydr med salt, peber og lidt honning. Når valnødderne er brune og crispy er de færdige. Læg dem ved siden af hjerterne.

Læg strimlet salat på et fad, arranger brombær, æbler, forårsløg, valnødder og hjerter dekorativt mellem hinanden. Læg til sidst fetaost på salaten. Server evt. med et skive flutes.



Hits: 194

Grønkålssalat og ovnbagte oksedeller!

Grønkålssalat og ovnbagte oksedeller!

Robust aftensmad, men server kartofler, brød, quinoa eller tilsvarende, hvis familien er storspisende.

Oksedeller:
4-500 g hakket øko oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
1 æg
3/4 dl havregryn
3 tsk. Urtekram marrokansk krydderimix eller Ras El Hanout
evt. chilipulver
salt, peber

Salat:
300 g ribbet og skyllet øko grønkål
2 æbler
2 stilke blegselleri
10 cherrytomater
1-2 gulerødder
100 g fetaost i tern
8 valnøddekerner

Dressing:
1/2 dl koldpresset øko olivenolie
1/2 dl citronsaft (øko citron)
revet skal af 1 øko citron
salt, peber, honning

Tænd ovnen på 200 grader.
Riv løg og hvidløg. Bland med de øvrige ingredienser til en fast fars.
Læg bagepapir på en bageplade.
Form aflange kødboller/kebabs (størrelse som en lille frikadelle, men aflang).
Anbring kebab på bagepladen.
Sæt i ovnen og bag i 20 minutter.

Anbring grønkålen i en skål og overhæld den med kogende vand. Lad stå i 2 minutter, og hæld så vandet fra. Hæld nu iskoldt vand på kålen, og hæld det fra.
Skyl og tør alle grøntsager.
Læg kålen på et rent viskestykke og pres den fri for vand. Læg kålen i en salatskål.
Halver æblerne, skær dem i kvarte, fjern kernehuset, skær i både og så i tern.
Halver cherrytomaterne.
Fjern kedelige ender på bladsellerien, og skær stængerne i meget tynde skiver.
Skræl gulerødder og riv dem groft.
Bland alle grøntsager med kålen. Vend fetatern i.
Riv og pres øko citronen.
Pisk dressingen sammen, og vend den i salaten.
Bræk valnødderne i stykker og pynt med dem.

Hits: 5

Jordbær-chokoladetærte med kokoscreme, gluten- laktosefri!

Jordbær-chokoladetærte med kokoscreme, gluten- laktosefri!

En smuk og lækker ikke-bagt sommertærte, der kan laves på ret kort tid. Fuld af sunde og gode råvarer, der fryder ganen og samtidig bidrager til sundhed.

Bund:
1 1/4 dl bløde dadler uden sten
1 1/4 dl pekannødder/eller valnødder
1 1/4 dl mandelmel (evt. blendede mandler)
4 spsk. rå kakaopulver
1/2 tsk. vaniljepulver eller vaniljeekstrakt ( se www.vanillesiden.dk )

Kokoscreme:
1 ds. fed kokosmælk (god kvalitet, der smager af kokos)
1 stort æg
3 spsk. Maizena
3 spsk. honning
1 1/4 dl kokosmel (revet kokos)
1/2 tsk. vaniljepulver eller vaniljesukker
et nip fint havsalt

Pynt:
1 bakke jordbær
50 g mørk chokolade til striber

Blend alle ingredienser til bunden. Massen virker lidt løs, men samler sig, når du nu presses den ned i tærteformen. Brug evt. en tærteform med løs bund, så du kan frigøre tærten til slut. (Har jeg ikke gjort, som du kan se på billedet, men det vil tage sig endnu bedre ud end min tærte gør!)

Pisk kokosmælken, ægget, Maizena, salt og honning godt sammen i en skål. Hæld massen op i en tykbundet gryde og varm op under omrøring ved middelvarme. Rør konstant til massen tykner. Tag så gryden af varmen og lad den afkøle 5 minutter. Tilsæt derefter vanilje og revet kokos. Rør det godt rundt, og hæld så cremen op på bunden i tærteformen. Afkøl tærten til den er kold og fast (bliver ikke helt stiv), gerne minimum 2 timer.

Skyl og tør jordbærrene som tærten skal pyntes med. Skær dem i grove stykker. Læg dem dekorativt på den afkølede tærte.

Smelt chokoladen over vandbad, hæld den i en sprøjtepose med en lille dyse eller en plasticpose med et lille hul i et hjørne, og dekorer til sidst tærten med chokoladestriber.

Spis og fryd dig!

Hits: 7

Pink salat på rød sommerkål – knasende lækkert!

Pink salat på rød sommerkål – knasende lækkert!

Et sommerrødkål eller et rødt spidskål er fantastisk med en raffineret sprødhed og let kålsmag. Alle tiders til en crunchy og indbydende salat på sommerbordet!

1/2 dansk sommer rødkål ell. et rødt spidskål
1 glaskål (en skøn mildt smagende og meget crunchy grøntsag)
1-2 syrlige æbler
1 håndfuld persille
40 g hakkede valnødder
feta efter lyst
1/2 dl god øko jomfruolivenolie eller valnøddeolie
1/4 dl æbleeddike
salt, peber, agavesirup (ell. honning)

Fjern grove blade fra rødkålet/spidskålet. Skær det over i to halvdele. Skær den ene halvdel i stykker på langs (rødkål, brug hele spidskålet), og snit kålen fint.

Skræl glaskålen, skær den i 1 cm tykke skiver, i strimler og i tern, 1×1 cm.

Fjern kernehuset fra æblet(erne), skær i både og så i tern.

Hak persille groft. Hak valnødderne groft.

Bland alt undtagen fetaost (gem lidt persille og valnødder til pynt) med let hånd.

Pisk dressingen sammen, den må gerne være lidt syrlig skarp, tilsæt evt. lidt mere eddike, hvis du kan lide den smag, og bland den i salaten. Hold eventuelt lidt tilbage, hvis du ikke bryder dig om for megen dressing på din salat.

Hak fetaosten, og pynt salaten med feta, persille og valnødder.

Glaskål i hvid og lilla!

Hits: 14

Nødde-kerne-mysli, usødet eller sødet!

Nødde-kerne-mysli, usødet eller sødet!

Forslag til nødde-kerne mysli, med eller uden sukker:

Megasund udgave:
Rist 100 g græskarkerner, 50 g hørfrø eller sesamfrø, 100 g hakkede nødder/mandler og 100 g solsikkekerner let på panden ved lav varme, hak groft. Tilsæt 50 g hampefrø og 50 g chiafrø. Afkøl blandingen.
Bland derefter med 400 g havregryn, ruggryn, quinoaflager, hirseflager eller lignende, plus eventuelt med økologiske rosiner, tranebær eller andet tørret frugt.

Sød og semisund udgave:
200 g havregryn (eller andre gryn/flager)
400 g nødder og kerner (bland ingredienserne anvist ovenfor, eller som du kan lide det. Udelad evt. hampefrø, hvis du ikke har det)
10-20 g smør
3-4 spsk. flydende honning, agavesirup, ahornsirup, eller kokossirup
Evt.:
2 tsk. kanel eller kardemomme (eller 1 tsk. af hver)
1-2 spsk. usødet kakao

Hak græskarkerner, hørfrø, hakkede nødder/mandler/solsikkekerner groft, og bland med havregryn, ruggryn, quinoaflager, hirseflager eller lignende.
Rist det hele let på pande ved middel varme, og når det er lysebrunt tilsættes smør og flydende sødestof, og der ristes et par minutter mere til alt er lysebrunt og knasende. Forsøg hele tiden at forhindre at blandingen bliver en stor klump ved at hakke i blandingen med din palet/grydeske.
Tilsæt nu kanel eller kardemomme og usødet kakao, hvis du vil bruge det – tilsæt det til blandingen gennem en sigte for at undgå klumper. Rør igen, hak igen.
Tilsæt derefter hampefrø og chiafrø, + rosiner, tranebær eller andet tørret frugt, hvis du ønsker det – og rør så det hele godt sammen.
Tag panden af varmen og afkøl blandingen på bagepapir. Opbevar blandingerne i lufttæt boks og brug det oven på morgenmad, som f.eks. avocadocreme eller yoghurt/skyr.

Variationer:
Tilsæt under ristning:
Kokos, så din kokos bliver brunet med.
Hel boghvede eller quinoa, det knaser og smager skønt!

Tilsæt til den afkølede mysli:
Kokosmel eller kokosflager
Kakaonibs eller hakket chokolade.
Frysetørrede bær som jordbær, hindbær, havtorn, blåbær eller prøv morbær, der smager som karamel.
Hele krydderier som fennikelfrø eller anisfrø.


Hits: 14

Robust, glutenfri flutes

Robust, glutenfri flutes

Et robust, tæt flutes, der smager af rigtig meget!

2 stk:
4 æg
1/3 lille squash
1 håndfuld spinat eller persille
1 1/2 dl valnøddemel (valnødder kørt til mel i foodprocessor)
1/2 dl hørfrø
1 dl græskarkerner
50 g revet ost
1 tsk. tørret oregano (kan udelades)
1 tsk. tørret basilikum (kan udelades)
3 spsk. Fiberhusk
3 spsk. Pofiber (kan fås i Fakta og Føtex bl.a.)
1 tsk. bagepulver
1-2 tsk. fint uraffineret havsalt

Tænd ovnen på 180 grader.
Riv squash og hak spinat/persille.
Pisk æggene sammen.
Bland alle ingredienser, og lad dejen hvile 10 minutter.
Form 2 flutes med våde hænder, og læg dem på en plade med bagepapir.
Drys med flagesalt, krydderier, græskarkerner, lidt revet ost eller hvad du har lyst til.
Bag dem 25-30 minutter til de er gyldne.

Let redigeret opskrift fra ‘Brød og kager’ af Jane Faerber.

Ps: Alternativt kan du røre 1/2 dl frysetørret æble (eller finthakkede tørrede æbleringe) i, i stedet for spinat/persille, og 1/2 dl rosiner – giver et mere sødligt brød, godt til et ostebord. Så er brødet dog ikke rigtig LCHF.

Hits: 31

Valnøddebrød (fatheaddej), glutenfri

Valnøddebrød (fatheaddej), glutenfri

Fatheaddej: en dej, hvor ost mere eller mindre afløser mel. Ost opfører sig lidt som mel, og kan danne en struktur der minder om gluten. Det er et brød med et betydeligt fedtindhold, hvilket dog ikke virker sådan når det spises, det er let som et traditionelt valnøddebrød, og spises primært af mennesker på LCHF kost. Det er glutenfrit og hvis det spises i moderater mængder kan det spises af alle, der har ønsker et glutenfrit brød.

1 dl fedtreduceret mandelmel (Funktionel mad) eller havremel
0,6 dl valnøddekerner (gerne øko)
2 dl Pofiber
2 spsk. Fiberhusk
1 spsk. pulverkaffe (gerne øko)
1 topteskefuld uraffineret havsalt
2 tsk. bagepulver
250 g 15 % revet Mozzarellaost (fed ost forhindrer hvævning)
3 øko æg
6 æggehvider (gerne øko)
1 spsk. nøddeolie, gerne valnøddeolie
evt. lidt vand (et par spsk.)

Tænd ovnen på 170 grader varmluft
Kør osten i en foodprocessor til en grovmel konsistens.
Hak valnødderne groft. Pulveriser pulverkaffen til et fint pulver.
Bland mandelmel/havremel, valnødder, salt, bagepulver, Pofiber, Fiberhusk, pulverkaffe sammen i en skål.
Tilsæt æg, æggehvider og olie, og rør dejen sammen. Hvis den er tør og ikke helt vil samle sig, så tilsæt et par skefulde koldt vand og rør til det samler sig, det må ikke blive vådt og klistret, men fast og ganske let fugtigt. Lad dejen hvile et par minutter.
Saml dejen til et brød på en bageplade med bagepapir, glat overfladen med fugtige hænder til alle revner er væk. Rids evt. toppen. Pensl med æg, yoghurt, kaffe, nøddeolie eller lignende, hvis du vil have en skinnende overflade, men det skal nok blive brunt/gyldent uden strygelse.
Sæt brødet i ovnen, og bag 55-65 minutter, afhænger af din ovn, hold øje med brødet de sidste 55 minutter, så det ikke får for meget. Det skal lyde hult, når du banker på skorpen og i bunden. Det bliver meget fastere at føle på, når det afkøler.

Hits: 69

Fakta om ramsløg, og en opskrift på salat med ramsløg!

Fakta om ramsløg, og en opskrift på salat med ramsløg!

En spiselig plante, der bringer smagen frem i mange retter i foråret.
Man kan plante ramsløg i haven, men man skal være klar over, at den kan brede sig en del, hvis den får lov at gro uhindret i mange år. Den vil trives udmærket i et skovbundsbed med andre skovbundsurter som hvid og gul anemone, fladkravet kodriver, liljekonval, storkonval og dansk ingefær.

Men ramsløg er andet end til pryd i natur og have. Den bruges i Danmark og i mange andre lande som grønsag, og den har så mange kvaliteter, at den er værd at tage ind i dyrkningen. For det første smager den godt tilberedt på den rigtige måde, men for det andet har den et meget stort C-vitaminindhold, faktisk mere end 10 gange så meget som citroner. Den indeholder også stoffer, der både virker antibiotisk og samtidig er med til at styrke immunforsvaret.

Ramsløg kan bruges til mange retter i køkkenet, men det er de unge blade, som har den fineste smag. Bladene eller hele planter kan dampes og spises som tilbehør, de kan snittes og bruges i wokretter, unge friske skud kan bruges i salater, de kan hakkes fint og f.eks. blandes i en sellerikartoffelmos, og man kan bruge bladene som et fint krydderi. Og man kan lave en skøn pesto på ramsløg, find en opskrift på klassisk pesto og udskift basilikum med ramsløg helt eller delvist!

Opskrift med ramsløg:
En kraftigt smagende salat, god til et buffetbord eller som tilbehør til en pastaret, en gang frikadeller eller en fiskeret.

1 liter mixed babysalat (2 poser) (skyllet og tørret omhyggeligt)
2 bdt. ramløg skåret i strimler
1 dl grønt fra forårsløg
1 tomat skåret i både
1 dl vindruer, halveret
1 bdt. radiser, skyllet, tørret, trimmet og skåret i skiver
50 g valnødder groft hakket

Vinaigrette
1 spsk. løg (det hvide) fra forårsløgene, hakket fint
1 spsk. honning
1/2 dl friskpresset citronsaft
1/2 dl øko jomfru olivenolie
salt og friskkværnet peber efter smag

Pisk vinaigretten sammen, smag den til efter dine smagsløg.
Bland alt til salaten i en skål, og hæld dressingen over eller server til.

Med inspiration fra Jans Sushi Bar

Hits: 44