Middelhavsmenu med fisk, og en lækker kage med bær!

Middelhavsmenu med fisk, og en lækker kage med bær!

Fisk og skaldyr er sunde, fyldt med omega 3, zink og kollagen. Derfor er her et menuforslag, hvor de er i fokus!

4 personer:

Forretten er en lakse bowl på røget laks:
3 dl kogte sushi ris (kan udelades)
1 agurk
1 spsk. olivenolie
½ citron
salt og friskkværnet peber
200 g edamamebønner uden bælg, fra frost
2 modne avocadoer
150 g blandet grøn salat
200 g røget laks

Skyl agurken, og skær den i lange, tynde spåner med en skrællekniv.
Vend spånerne med olie, lidt citronsaft, salt og peber.

Hæld kogende vand over edamamebønnerne i en sigte, så de tør op.
Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver.
Skyl og tør salaten.
Skær den røgede laks i strimler.

Fyld salatskålene med laks, lidt ris (om det bruges), edamamebønner, avocado, salat og agurkespåner.
Servér med citronbåde og eventuelt lidt soyasauce.

Modificeret opskrift fra femina

Hovedretten er kuller med lækker topping og belugalinse-otto:
4 pæne kullerfileter
1 øko citron
2 æg
1/2 dl olivenolie
200 g rejer i lage
1,5 dl belugalinser + 3 dl vand
250 g friske sukkerærter
1-2 løg
smør
evt. et skvat hvidvin

Topping
Kog æggene 6-7 minutter, og afkøl dem. Pil dem og hak dem.
Dræn rejerne og hak dem groft.
Riv skallen af citronen, og bland saften fra 1/2 citron med revet skal, 1/2 dl god olivenolie, lidt salt (evt. tangsalt) og peber fra kværn. Vend hakket æg og hakkede rejer i citron-olivenolieblandingen. Smag til med salt og peber, evt. ‘en dråbe’ honning, hvis det virker for syrligt.

Belugalinse-otto
Kog linserne med lidt salt ca. 20 minutter.

Skræl løg(ene), og skær dem i helt tynde både. Skyl ærterne, dup dem tørre og snit dem i strimler.
Smelt 2 spsk. smør og 2 spsk. olivenolie, og sauter løgbådene til de blive bløde. Tilsæt ærterne og sauter yderligere et par minutter, hæld linserne (ikke nødvendigvis dem alle, men så stor en mængde som du ønsker) op i løg-ærteblandingen. Sauter igen 1-2 minutter, og tilsæt så saft fra den sidste halve citron eller lidt hvidvin. Smag til med salt og peber. Hold blandingen varm.

Fisk
Skær hver kullerfilet i 2 stykker, og drys alle stykker med fint havsalt og peber.
Smelt godt med smør i en pande, og læg fiskestykkerne i smørret med skindsiden nedad. Steg 2-3 minutter ved middel varme, vend stykkerne, steg 1 minut, og sluk for panden.

Læg de stegte kullerstykker på et smukt fad og placer lidt topping på hvert stykke, server med belugalinse-ottoen ved siden af.

NB: Også den hvide og magre fisk sikrer et sundt omega 3 niveau i kroppen.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er til-kuller.jpg

Desserten er en skøn bærmazarin:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
125 g blødt smør
100 g lyst rørsukker
150 g køleskabskold marcipan
2 æg
45 g mel (glutenfri version brug kokosfibermel)
100 g friske eller frosne bær og bær til pynt

Hvis bærrene er frosne, så hæld bærrene i en skål og drys lidt mel over, fordel på alle bær, så er de ikke klistrer sammen.
Pisk blødt smør og sukker lyst og knasefrit.
Riv marcipanen groft, og pisk den i dejen kort.
Pisk æggene i et af gangen, og pisk så dejen luftig et par minutter.
Tilsæt mel gennem en sigte og vend hurtigt mel i dejen med en dejskraber.
Smør en form med en max. diameter på 18 cm. og hæld dejen heri.
Drys bærrene jævnt over kagen. De skal ikke presses ned i kagen, den vokser op over bærrene.
Bag kagen ca. 25 minutter.
Afkøl i formen, før den tages ud.
Pynt med bær og blomster.

Views: 75

Koldskåls is, let og lækker!

Koldskåls is, let og lækker!

Lav selv koldskål, eller brug eventuelt den økologiske koldskål fra Thise. Isen bliver syrlig og let, og børn er vilde med den!

1/2 l koldskål, eller 3 dl koldskål og 2 dl piskefløde
1 æg eller 2 æggeblommer
1/2 tsk. vaniljepulver
revet skal og saft af 1/2 øko citron
evt. lidt ekstra rørsukker

Alle ingredienser skal være køleskabskolde.

Lav koldskålen, tag det fra du skal bruge til isen.

Pisk æg/æggeblomme luftig, evt. med 25 g rørsukker, hvis du har en sød tand.
Pisk fløden let, hvis du bruger fløde i isen.
Rør koldskål, fløde, vaniljepulver, citronsaft og skal godt sammen.

Med ismaskine:
Hæld ismassen i maskine, og kør til den ønskede konsistens i følge maskinens instruktion. Spis med det samme, eller hæld isen i en fryseboks og frys til du skal bruge det.

Uden ismaskine:
Hæld ismassen op i en fryseform og sæt den i fryseren. Rør i isen 2 gange i timen de første 2-3 timer.
Tø isen op på køkkenbordet 10 minutter, før du skal spise den.

Views: 63

Gazpacho med honningmelon og ærte-mynte creme

Gazpacho med honningmelon og ærte-mynte creme

En dejlig sommerret til terrassen. Spis brød til, eller brug det som forret!

Gazpacho:
500 g cocktailtomater
2 dl vand
1/2 lille honningmelon uden skal og kerner
1 lille rød peberfrugt uden kerner
3 stilke blegselleri, skyllet og uden top
1/2 skrællet løg
1-2 fed pillet hvidløg (efter smag)
1 stor skrællet gulerod, skåret i mindre stykker
1 agurk, skyllet og skåret i mindre stykker
1 stor håndfuld friske krydderurter, skyllet
evt. 100 g friske ribs, giver en herlig syrlig-sødme (kan udelades)
saften af 1 citron
2 spsk. sød chilisauce (kan udelades eller erstattes af lidt chilipulver eller frisk chili + lidt honning)
1/2 dl soyasauce
salt, peber efter smag

Fyld tomat, melon, alle grøntsager, vand, krydderurter, citronsaft, chilisauce, soyasauce, og krydderier i en blender. Blend til en tyk suppe, tilsæt mere vand, hvis du synes den er for tyk. Smag til med salt og peber, evt. mere chili og honning. Gazpachoen skal være syrlig-sød, samtidig tilstrækkelig salt og lidt stærk.
Afkøl indtil suppen skal bruges.

Ærte-mynte creme:
2 dl friskbælgede ærter
1 håndfuld frisk mynte
2 dl mælk/plantemælk
2 dl piskefløde, flødeost, plantefløde, evt. det fede fra en dåse kokosmælk, vegansk flødeost
2 tsk. fint uraffineret havsalt

Blend friskbælgede ærter med mælken, og når ærterne er blendede tilsæt fløde og salt og blend igen kortvarigt til en cremet konsistens. Overblend ikke for så bliver fløden nærmest til smør. Smag til med salt.

Views: 45

Salat med vandmelon, rucola, ost og saltmandler, kan laves laktosefri!

Salat med vandmelon, rucola, ost og saltmandler, kan laves laktosefri!

En frisk og velsmagende salat, godt tilbehør til al slags mad i sommertiden! Modvirker dehydrering på varme dag.

1 lille vandmelon (gerne øko)
2 håndfulde meget frisk rucola
30 g fast lagret ost (jeg brugte Vesterhavsost), brug i stedet vegansk ost eller tofu for en laktosefri udgave
30-50 g saltede mandler eller peanuts
1/4 dl olivenolie med frugtrig smag (eller bare en god olivenolie og lidt ristet sesamolie)
2 spsk. mild eddike (hvid balsamico eller æbleeddike)
1 tsk. salt
friskkværnet peber
1 tsk. honning

Halver melon og skær den i både. Skær melonkødet fri af skallen og skær det i tern, fjern kernerne hvis der er mange af dem.
Skyl og tør rucolaen, og riv eller skær salaten i grove bidder.
Skær osten i tern.
Bland vandmelon, rucola og ost.
Pisk olivenolie, eddike, salt, peber og honning sammen. Hæld det på salaten.
Pynt med hele eller hakkede saltmandler.

Views: 66