Mørt kød og lækre grøntsager i en salat. Protein, kulhydrat, sundt fedt og omega 3 i en herlig blanding. Kan laves som en hurtig ret eller slow food, afhængig af kødvalg!
400 g frilands-oksekød til lynstegning
eller
1 – 1,5 kg frilandstværreb (hvis meget fedt og ben så 1,5 kg) lidt grønt til kogning salt, peber
Salat: stegte kødstrimler eller tværreb i tern 1 bdt. grønne asparges 250 g cocktailtomater 1-2 røde pebre 1/2 pose skyllet rucola
Pesto (uden ost, med kerner i stedet for nødder): persille/basilikum persille solsikkekerner græskarkerner olivenolie citronsaft og skal hvidløg salt, peber, lidt honning
Lynstegt kød: Steg kødet ved ret høj varme nogle minutter, krydr det med salt, peber og måske lidt chili eller øget paprika under stegning. Afkøl.
Tværreb: Kog tværrebet 2-2,5 timer. Det skal koges meget mørt. Puds det kogte, afkølede kød helt fri for fedt, ben, hinder etc. og skær kødet i mundrette stykker. (Det bliver det skønneste, mest smagfulde kød!)
Pesto: Lav en pesto af nogle store håndfulde persille og basilikum, 1-2 hvidløg, 3/4 dl solsikkekerner, 1/2 dl græskarkerner, saften fra en citron, skallen fra 1/2 økocitron, olivenolie til en passende konsistens (1-1,5 dl), salt, peber og honning efter smag. Blend alt til en grov pesto. Olien tilsættes til du får den konsistens du ønsker. Hvis du synes det bliver for meget olie, så spæd med lidt vand.
Salat: Knæk enderne af aspargesene, og skær dem i stykker på 2 cm. Halver rød peber, fjern frøstand og snit i strimler. Svits asparges og peber let i olie. Skær tomaterne over i halve.
Anretning: Vend det kolde kød med pesto, du bruger sikkert ikke hele den portion du har lavet, men det kan stå min. 1 uge i køleskabet. Bland svitsede asparges, rucola og tomater i kød/pesto blandingen. Riv lidt frisk parmesan over.
Spis med brød, ovnbagte kartofler, mere grøn salat eller hvad du har lyst til.
Køligt vejr giver mulighed for en lækker ragout fyldt med gode sager, som løfter humøret og styrker helbredet.
Ragouten er lavet på både andelår og andebryster. Du kan vælge kun at lave den på andelår, og så bruge 4 lår i stedet for 2.
1. step i ragout: 2 andelår 5 dl grøntsagsbouillon 1 løg (+ evt. porretop) 1 gulerod 4 laurbærblade salt og peber
Brun andelårene på begge sider i olivenolie ved god varme, drys med salt og peber. Tag lårene op, kasser olien. Læg andelårene tilbage i gryden. Læg 1 upillet løg (+ evt. porretop), en uskrællet gulerod og laurbærblade ved. Hæld bouillon på. Kog op og lad det simre i mindst 1,5 time til kødet falder fra benene. Tag andelårene op og pluk kødet af benene. Sæt kødet til side. Kasser de kogte grøntsager og skum saucen for fedt.
2. step i ragout: Tænd ovnen på 170 grader. Læg bagepapir i en ovnfast form. Rids andebrysternes skind i tern, drys med salt og peber. Steg andebrysterne mellem 15 og 20 minutter i den opvarmede ovn. 15 minutter for rosastegt bryst (cirka, afhænger af størrelsen på brysterne), 20 minuter gennemstegt. Afkøl brysterne og skær dem i skiver.
Skræl gulerødder og pastinakker. Skær i tern. Skær blegselleristængler på langs og så på tværs i halvmåneformede stykker. Pil løg og skær i tern. Er det porre så skær i skiver. Pil hvidløg og hak fint.
Brun grøntsagerne let i olivenolie. Tilsæt et par skefulde ml, hvis du vil jævne saucen med mel. Brun mel og grøntsager nogle minutter. Hæld hvidvin over og kog 2 minutter. Tilsæt den skummede sauce og mere bouillon, til den mængde sauce du ønsker. Kog det op, og kog 15 minutter. Hæld fløde i, læg det kogte andekød i saucen og kog op, og kog et par minutter. Smag til med salt og peber. Jævn eventuelt med Maizemel rørt op i koldt vand, se på pakken, hvis du ikke tilsatte mel i starten. Læg skiverne af andebryst i og varm igennem.
Server med kartoffelmos, ovnbagte kartofler, ris, quinoa eller lignende.
En slow-food ret med masser af smag og masser af grønt!Jeg har lavet en let bitter salat til, dels er bitterstoffer sunde, dels er de et godt modspil til svinekød og ærtemos.Men en anden, ikke bitter salat, kan fint bruges.
Pulled pork 1,5 kg svineskank (eller vælg nakkefilet, og læs så her) 1 stort løg 2 gulerødder 4 laurbærblade salt 10 peberkorn
Marinade: 0,6 dl øko olivenolie 2 spsk. æbleddike salt, peber, lidt honning røget paprika eller chili friskhakkede krydderurter lidt hvidløg- og løgpulver (eller 1 fed hvidløg presset og lidt revet løg)
Kog svineskanken op og skum væsken. Læg grøntsager med skal/skræl ned til kødet plus peberkorn, lauerbær og salt. Kog det hele i 1,5-2 timer til kødet falder fra benet. Afkøl let, fjern skindet og pil kødet fra benet i mundrette stykker.
Rør marinaden sammen, hæld den over kødet, rør rundt og lad det hvile til det skal spises. (I køleskab, hvis det laves lang tid før måltidet, men tag det så ud 1-2 timer før I spiser det. Kødet er bedst lunt eller ved stuetemperatur).
Naanbrød Køb evt. naanbrød eller bag selv. Jeg brugte en opskrift med surdej (på engelsk), for gærdejsversion se f.eks. opskrift hos Loui og Bernaisen her.
Salat 1 stort radicchio salathoved 1 håndfuld valnødder gojibær eller rosiner olivenolie, en skefuld æbleeddike, salt og peber
Snit radicchiosalaten mellemfint. Hak nødderne mellemfint. Bland med gojibær eller valnødder. Dryp lidt olie, eddike, salt og peber på salaten.
Ærtemos 2-3 dl fine ærter 1/2 dl olivenolie (måske en anelse mere) revet skal og citronsaft fra 1/2 øko citron (måske lidt mere) salt, peber, lidt hvidløgspulver eller friskpresset hvidløg, evt. lidt chili
Giv ærterne et opkog på max. 2 minutter. Afdryp. Blend ærterne med de øvrige ingredienser til e grov mos, smag til med salt, peber og hvidløg.
Spis: Læg pulled pork, salat og ærtemos på et brød, og nyd det!
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.