Fish cakes til frokost!

Fish cakes til frokost!

En anderledes fiskedelle til frokostbordet! Sprængfyldt med smag og omega 3!

175 g dåsefisk, sardiner, laks, tun… (jeg brugte sardiner), drænet vægt
1 lille løg
1-2 fed hvidløg
3 soltørrede tomater i olie, afdryppet
1/2 dl rasp
1 æg
1 tsk. sesamolie
1 tsk. fint salt, peber, lidt chili

Alt kommes i en blender og blendes til fiskefars.

Form 6 fish cakes.

Ovn:
Læg dem på en plade med bagepapir, pensl med lidt sesamolie (olivenolie) og bag dem 18-20 minutter ved 200 grader til de er faste og har fået farve.

Airfryer:
Smør skuffen, læg fish cakes derned, pensl med lidt sesamolie og bag 15 minutter ved 200 grader. Tjek at de er faste, ellers giv dem 3-5 minutter ved 180 grader.

Pandestegning:
Opvarm sesamolie eller olivenolie, læg fish cakes på panden og steg dem 5 minutter på hver side ved god middelvarme.

Views: 46

Pasta med sardiner! Masser af omega 3!

Pasta med sardiner! Masser af omega 3!

Pasta med sardiner, fibre og omega 3! Nem og sund.

4 personer:
400 g fuldkornspasta
2 dåser sardiner i olie
60 g valnødder + til pynt
1 lille glas kapers
10 grønne oliven uden sten + til pynt
5 soltørrede tomater
1 øko citron
10 cherrytomater
frisk basilikum
olivenolie

Kog pasta, som angivet på posen.

Blend lidt basilikum, valnødder, sardiner, soltørrede tomater, kapers (gem lidt til pynt), oliven, friskkværnet sort peber og 3/4 dl olivenolie. Smag til med salt, det må gerne være godt salt.

Bland med friskkogt pasta, pynt med oliven, kapers, cherrytomat. Server med parmesan.

Views: 181

Anti-inflammatorisk frokost!

Anti-inflammatorisk frokost!

Nemme og sunde frokoster med både langsom kulhydrat, sundt fedt, kraftfuld protein, fibre og omega 3. En frokost, der holder dig mæt længe!

Forslag 1:
3 halve skiver surdejsbrød/fuldkornsbrød/glutenfrit brød
1 æg
salt, peber
olivenolie
1 dåse sardiner
krydderurter, tomater

Pisk æg med salt og peber, måske en skefuld vand eller mælk.
Vend brødskiverne heri.
Steg dem et par minutter på hver side i olivenolie på en mellemvarm pande.
Tag brødene op, og hold dem lune.
Steg tomater på panden til de får farve og bliver lidt blødere.
Hæld olie fra sardinerne og arranger dem på brødet. Pynt med krydderurter.
Spis tomaterne til.

Forslag 2:
2 grove grøntsags fladbrød
feta-flødeost med urter
1 skive brieost
salat
cherrytomater
1 avocado

Blend feta, neutral flødeost (ratio 50:50) og krydderurter, smag til med salt og peber.
Smør to grøntsagsbrød, se opskrift nedenfor, med feta-flødeost.
Skær en tyk skive øko brie, del i to.
Arranger med salat, cherrytomater og avocado.

Forslag 3:
2 skiver surdejsbrød/fuldkornsbrød
1 æg
feta-flødeost, se ovenfor
1 avocado
krydderurter
1 smagfuld tomat

Smør brødet med smør, nøddesmør eller lignende. Kan også dryppes med en øko olivenolie.
Kog ægget.
Afkøl, del og pynt med en skefuld feta-flødeost.
Skyl og tør et par gode håndfulde krydderurter.
Arranger avocado skiver på krydderurter.
Del tomaten i fire, drys med salt og peber.

Grove grøntsags fladbrød:
500 ml lunkent vand
2 spsk. raps- eller olivenolie
2 tsk. salt
150 revne grøntsager, f.eks. squash/persillerod/pastinak/rødbede/blegselleri/persille/spinat/grønkål/gulerod/rød peber/æble
100 g havregryn
100 g havremel (blendede havregryn)
125 g fuldkornsmel (glutenfri: hirse eller fuldkornsrismel)
100 g solsikkekerner eller græskarkerner

Tænd ovnen på 200 grader.
Riv grøntsagerne.
Rør havregryn, havremel, fuldkornsmel og kerner sammen i en skål.
Tilsæt olie og salt og pisk det sammen, tilsæt grøntsager og pisk igen.
Pisk melblandingen i væsken med grøntsager lidt efter lidt, hvis det bliver for stift til piskeriset, så rør med en grydeske.
Ælt dejen sammen med hænderne et par minutter til sidst. Det er en klistret og lidt tung dej, tilsæt IKKE mere mel, selv om den er ret klistret. Brødene bliver lette ved bagning.

Læg bagepapir på en bageplade, sæt dejen på pladen med fugtige hænder eller en ske. Glat fladbrødene med bagsiden af en ske du fugter i koldt vand, pensl med lidt olie og drys evt. havregryn eller frø på. Tryk toppingen fast på brødet.
Sæt i ovnen og bag fladbrødene i 35-40 minutter.


Views: 58