Grønkåls- og radicchiosalat med ristede kikærter og cashewnødder!

Grønkåls- og radicchiosalat med ristede kikærter og cashewnødder!

Sund og lækker! Bittersalater som radicchiosalat er mere sunde end almindelig salat, for vores krop får med bitterstofferne tilført antioxidanter vi sjældent får.

1 lille radicchiosalat

1/2 pose skyllet og plukket grønkål

1 dåse kikærter

60 g cashewnødder

2 ferskner el. æbler

olivenolie, salt, peber, Ras el Hanout

citronvinaigrette:

1/2 dl olivenolie

skal og saft fra en øko citron

salt, peber, flydende honning

Åbn dåsen med kikærter, hæld i en sigte og skyl grundigt. Dup tør i et viskestykke.

Rist kikærter og cashewnødder i olie, salt, peber og Ras el Hanout i cirka 15 minutter til begge dele er lysebrune og sprøde. Afkøl.

Trim radicchiosalat og læg det og grønkål i et salatfad.

Rør dressing, dryp på salaten.

Skær fersken i tern, læg det meste på salaten. Læg de afkølede kikærter og cashewnødder på. Læg det sidste fersken på. Dryp med det sidste dressing.

Views: 126

Svinemørbrad med radicchiosalat!

Svinemørbrad med radicchiosalat!

Klassiker med et sundt twist!

4 personer:

500 g svinemørbrad skåret i 2 cm skiver og banket let ud, kotelet eller medaljoner

2 rødløg, gerne med grøn top

250 g svampe

2 dl miso bouillon (el. grøntsagsbouillon)

2 dl piskefløde eller creme fraiche

1 spsk. mel

1/2 citron

olivenolie, smør, salt, peber

Salat:

2 radicchio salat

2 stængler blegselleri

1/4 galia melon

2 dl druer

50 g valnøddekerner

vinaigrette: 1/2 dl olivenolie, 2 spsk. æbleeddike, salt, peber, lidt flydende honning

Pil løg og skær i tern, gerne med grøn top.

Trim svampe, tør rene med køkkenrulle,skær i skiver.

Brun kødet i olivenolie i dyb pande eller gryde, med salt og peber. Tag kødet op på en tallerken.

Tilsæt smør til pande/gryde, brus op, tilsæt løg og svampe. Steg 5 minutter. Lav en misobouillon af 2 dl kogende vand og 1 topfuld teskefuld miso.

Tilsæt mel og rør ind i løg-svampemix.

Tilsæt bouillon, rør til en tyk sauce. Tilsæt fløde el. creme fraiche og sat af 1/2 citron. Rør til en sauce dannes. Smag til med salt og peber. Kog op, læg de stegte kødstykker i saucen, skru ned og lad det simre.

Snit radicchiosalat, skær melon i tern. Halver skyllede druer. Trim bladselleri og skær i tynde skiver. Hak valnødder groft. Lav vinaigrette. Saml salaten, dryp med vinaigrette.

Server kød i svampesauce med kogte kartofler og salaten.

Views: 96

Pulled pork med naan-brød, salat og ærtemos!

Pulled pork med naan-brød, salat og ærtemos!

En slow-food ret med masser af smag og masser af grønt! Jeg har lavet en let bitter salat til, dels er bitterstoffer sunde, dels er de et godt modspil til svinekød og ærtemos. Men en anden, ikke bitter salat, kan fint bruges.

Pulled pork
1,5 kg svineskank (eller vælg nakkefilet, og læs så her)
1 stort løg
2 gulerødder
4 laurbærblade
salt
10 peberkorn

Marinade:
0,6 dl øko olivenolie
2 spsk. æbleddike
salt, peber, lidt honning
røget paprika eller chili
friskhakkede krydderurter
lidt hvidløg- og løgpulver (eller 1 fed hvidløg presset og lidt revet løg)

Kog svineskanken op og skum væsken.
Læg grøntsager med skal/skræl ned til kødet plus peberkorn, lauerbær og salt.
Kog det hele i 1,5-2 timer til kødet falder fra benet.
Afkøl let, fjern skindet og pil kødet fra benet i mundrette stykker.

Rør marinaden sammen, hæld den over kødet, rør rundt og lad det hvile til det skal spises. (I køleskab, hvis det laves lang tid før måltidet, men tag det så ud 1-2 timer før I spiser det. Kødet er bedst lunt eller ved stuetemperatur).

Naanbrød
Køb evt. naanbrød eller bag selv.
Jeg brugte en opskrift med surdej (på engelsk), for gærdejsversion se f.eks. opskrift hos Loui og Bernaisen her.

Salat
1 stort radicchio salathoved
1 håndfuld valnødder
gojibær eller rosiner
olivenolie, en skefuld æbleeddike, salt og peber

Snit radicchiosalaten mellemfint.
Hak nødderne mellemfint.
Bland med gojibær eller valnødder.
Dryp lidt olie, eddike, salt og peber på salaten.

Ærtemos
2-3 dl fine ærter
1/2 dl olivenolie (måske en anelse mere)
revet skal og citronsaft fra 1/2 øko citron (måske lidt mere)
salt, peber, lidt hvidløgspulver eller friskpresset hvidløg, evt. lidt chili

Giv ærterne et opkog på max. 2 minutter. Afdryp.
Blend ærterne med de øvrige ingredienser til e grov mos, smag til med salt, peber og hvidløg.

Spis:
Læg pulled pork, salat og ærtemos på et brød, og nyd det!



Views: 85