Grønt frøbrød – både til sandwich og tilbehør til varm mad og salater!

Grønt frøbrød – både til sandwich og tilbehør til varm mad og salater!

Et herligt planterigt, fiberrigt og proteinrigt brød til sandwich og madder! Kan laves med eller uden gluten!

4 æg
1/2 dl olivenolie
2 dl revet ost, mild eller moden efter din egen smag (er du vegetar, så se her)
1 mellemstor squash
2 stilke grønkål eller 2 håndfulde spinat eller persille (grønkål smager mest igennem, spinat og persille giver en mere neutral grøn smag) For andre muligheder se note*
2 spsk hamp protein (kan udelades eller erstattes af andet proteinpulver)
1 tsk. tangsalt ell. alm havsalt
1 dl fuldkornsmel/havremel eller Pofiber
1 dl mandel eller anden nøddemel (lav det bare selv, ved at blende nødder eller kerner til fuldkornsagtigt mel)
2 dl kerner/frø – solsikke, sesamfrø, hørfrø, græskar
glutenfri: 1 spsk. Fiber husk
Evt. 2 spsk. Nigellafrø

Rib grønkålen.
Kør squash og grønkål i foodprocessoren til det er groft revet. Tilsæt æg, ost, olie, proteinpulver, mel (Pofiber), salt og kør det hele en tur i foodprocessoren.
Tilsæt nu kerner/frø/nødder (Fiberhusk), kør det hele til en fast masse.
Bred ud i en form, ca. 25×35 cm, med bagepapir. Drys med evt med Nigellafrø, der giver en krydret eksotisk smag.
Bag 30 minutter ved 200 grader til brødet er lysebrunt. Tjek at det er gennembagt ved at banke på det, det skal lyde hult.
Opbevar det køligt.

* Kan også laves med andre grøntsager, f.eks. revne gulerødder for en sødligere smag, eller revet græskar eller græskar mos. Ved mos bruges 2 dl mos og 2 dl rå, revne grøntsager.

Views: 152

Indbagt spinat og feta stang!

Indbagt spinat og feta stang!

En dejlig frokost- eller middagsret med salat til, eventuelt også et stykke fisk, kylling eller andet kød.
Mættende, proteinrig og smagfuld!

Dejen er en fathead-dej, dvs. en dej, hvor ost er en hovedbestanddel. Ost opfører sig som gluten, og giver en fin konsistens – så stangen er både sprød og fluffy! Prøv!!

Dej:
200 g 15/16 % revet mozzarellaost (Naturmælk har det i en øko udgave)
80 g neutral øko smøreost
1 lille øko æg
1 dl fuldkornsmel, Pofiber eller havremel (begge dele fås i de fleste supermarkeder)

Varm mozzarellaosten og flødeosten op i en slip-let tykbundet gryde, ved middel varme.
Når det smelter sammen tages gryden af varmen og ægget røres i.
Rør det godt sammen til en ensartet sej masse.
Rør nu fuldkornsmel, Pofiber/havremel i.
Tag evt. dejen ud på en bordplade drysset let med fuldkornsmel, Pofiber/havremel, for at ælte dejen sammen.
Rul den færdige dej ud mellem to stykker bagepapir til et rektangel af et par millimeters tykkelse. Skær dejen i strimler 1/3 ind i hver side (vandret), det vil sige, der vedbliver at være en bane af 1/3 af dejens bredde i midten, som du kan lægge fyld på.

Fyld:
200 g frossen eller frisk spinat
1 lille løg eller et halv løg
2 fed hvidløg
1-2 spsk. smør
1 dl fløde, creme fraiche eller flødeost
100 g feta
salt, peber, paprika eller chili

Frossen spinat: Tø spinaten op i en gryde, pres alt vand af den optøede spinat.
Smelt smørret og sauter løg og hvidløg til det er gennemsigtigt ved lav til middel varme.
Tilsæt spinat, rør det godt sammen. Hæld nu fløden på og varm det hele godt igennem. Smag til med salt, peber og paprika eller lidt chilipulver. Afkøl let.

Stang:
Tænd ovnen på 180 grader.
Smør fyldet ud på midten af stangen, læg fetaost på, og fold strimlerne ind over fyldet. Pensl evt. med lidt æg, men det behøves ikke for en smuk brun overflade eller for at det skal holde sammen under bagning.
Bag stangen 20-30 minutter – den skal blive fint brun og sprød i overfladen.
Giv den evt. 5 minutter på 200 grader til sidst, hvis du synes den skal have mere farve.

Views: 64

Blomkålstærte med bacon!

Blomkålstærte med bacon!

En god solid aftensmad! Tærten kan laves med kokosbacon, hvis den skal være vegetarisk.

Bund:
200 g øko mel – gerne 100 til 150 g hvedemel og 50 til 100 gram fulkornsmel
100 g koldt smør (evt. kokosolie ell. Naturli)
1 æg
en knivspids salt
lidt koldt vand

Glutenfri bund:
150 g havremel
1/2 dl Pofiber (fås i Føtex, rema, Matas m.fl.)
100 g smør (eller smørbar blok fra Naturli)
1 æg
en knivspids salt

Tænd ovnen på 200 grader.
Lav bunden.
Tilsæt mel (glutenfri version inkl. Pofiber) smør, æg og salt til foodprocessoren og kør det hele til en fed dej.
Smør en tærteform og pres dejen ud heri.
Forbag dejen i 12 minutter.

Fyld:
1 lille blomkålshoved eller 1/2 stort
2-3 stilke grønkål eller 1 stor håndfuld bredbladet persille
3 æg
10-12 cocktailtomater
200 g god bacon
30 g smør
1 dl piskefløde (eller plantefløde, Cremefine har en som forhandles i Bilka, Føtex og Meny)
friskrevet muskatnød, salt, peber

Del blomkålen i små buketter, og kog dem i usaltet vand i 15 minutter.
Hæld vandet fra og blend blomkålen til mos. Tilsæt smørret, fløde, og blend igen til en sammenhængende mos.
Skyl og tør grønkålsstænglerne, og hak kålen fint i foodprocessoren. Bland det i blomkålsmosen.
Skær bacon i tern og rist det sprødt. Tag baconternene op fra panden med en hulske, så der kun kommer lidt stegefedt med, og put ternene i blomkålsmosen.
Smagen massen til med friskrevet muskatnød, fint uraffineret havsalt og friskkværnet peber efter smag.
Skær cocktailtomaterne i halve.
Hæld blomkålsmassen på den forbagte bund. Fordel de halve tomater på massen.

Bag 30 minutter ved 200 grader. Server med en frisk og crispy salat, gerne med citrusdressing.

Views: 441

Robust, glutenfri flutes

Robust, glutenfri flutes

Et robust, tæt flutes, der smager af rigtig meget!

2 stk:
4 æg
1/3 lille squash
1 håndfuld spinat eller persille
1 1/2 dl valnøddemel (valnødder kørt til mel i foodprocessor)
1/2 dl hørfrø
1 dl græskarkerner
50 g revet ost
1 tsk. tørret oregano (kan udelades)
1 tsk. tørret basilikum (kan udelades)
3 spsk. Fiberhusk
3 spsk. Pofiber (kan fås i Fakta og Føtex bl.a.)
1 tsk. bagepulver
1-2 tsk. fint uraffineret havsalt

Tænd ovnen på 180 grader.
Riv squash og hak spinat/persille.
Pisk æggene sammen.
Bland alle ingredienser, og lad dejen hvile 10 minutter.
Form 2 flutes med våde hænder, og læg dem på en plade med bagepapir.
Drys med flagesalt, krydderier, græskarkerner, lidt revet ost eller hvad du har lyst til.
Bag dem 25-30 minutter til de er gyldne.

Let redigeret opskrift fra ‘Brød og kager’ af Jane Faerber.

Ps: Alternativt kan du røre 1/2 dl frysetørret æble (eller finthakkede tørrede æbleringe) i, i stedet for spinat/persille, og 1/2 dl rosiner – giver et mere sødligt brød, godt til et ostebord. Så er brødet dog ikke rigtig LCHF.

Views: 70