af Mette Lund | nov 29, 2023 | Den gode mad, Frokost, Glutenfri, Laktosefri
Masser af fiber, protein og sundt fedt.
1 person:
50 g boghvedenudler (el. fuldkornsnudler)
200 g fintsnittet spidskål, savoykål el. grønkål
1/2 rød peber
1 skalotteløg
8 valnødder
1-2 æg
salt, peber, evt. chilisauce el. soya
Kog nudlerne efter anvisning på pakken, afdryp.
Snit kål, skær peberfrugt i strimler, pil og hak løg. Hak valnødder groft. Svits grøntsagerne og valnødderne i olivenolie til grøntsagerne falder sammen og får lidt farve, krydr med lidt salt og peber.
Pisk æg og tilsæt lidt salt. Hæld æg over grøntsagerne og rør/steg grøntsager og æg sammen.
Vend nudler og grøntsags-ægge scramble sammen. Server med lidt soya eller chilisauce.
Views: 150
af Mette Lund | mar 5, 2022 | Middagsmad, Pasta, Vegetarisk
Nem og lækker nuddelret! Fuld af fibre og pæn plantediversitet!
Nudler:
400 g fuldkornsnudler
jomfru olivenolie
250 g champignon eller andre svampe
1 pose skyllet spinat
Sauce:
3-4 spsk. riseddike (el. anden eddike)
3-4 tsk. flydende honning el. ahornsirup
3 tsk. ristet sesamolie
1 spsk. chilipasta (evt. Guchujang), evt. sød chilisauce og så undlade honning
evt. lidt vand
Til sidst:
1 forårsløg
sesamfrø/sorte sesamfrø
Kog nudlerne efter anvisning på pakken. Afkøl med koldt vand, og sæt til side.
Rens champignon med lidt køkkenrulle. Skær i skiver.
Opvarm olien, tilsæt champignonskiver, og sauter til de er møre og godt kogt sammen. Cirka 10 minutter.
Pisk saucen sammen.
Tilsæt spinat til champignonerne, og sauter videre til spinaten falder sammen. Rengør og snit 1-2 forårsløg imens.
Tilsæt nudlerne og saucen og sauter videre et par minutter.
Pynt med forårsløg og sesamfrø.
Server eventuelt en grøn salat eller råkost til, for sultne spisende!
Views: 40
af Mette Lund | aug 25, 2021 | Alt i en gryde, Middagsmad, Pasta
En tomatsauce fyldt med grøntsager og varme krydderier, intens og krydret. Høj plantediversitet.
Bruges færdiglavede kød-vegeboller, så sikr dig at der kun er naturlige bindemidler som æg, mel, havregryn, ris, loppefrø o. lign. i.
Lav selv kødboller, så har jeg en opskrift her.
Tomatsauce:
500 g hakkede (eller revne) øko grøntsager inkl. løg
2 pakker purede tomater eller 2 dåser hakkede tomater, som du blender
2 fed hvidløg eller 1 tsk. hvidløgspulver
1-2 tsk. Ras El-Hanout eller 1 tsk. chilipulver
2 tsk- røget paprika
2 tsk. sød paprika
1/2 til 3/4 dl olivenolie (en god olivenolie giver tomatsaucen karakter!)
salt, peber, lidt honning
Varm olien op og brænd krydderierne af.
Tilsæt alle de hakkede grøntsager, og sauter dem 5 minutter.
Tilsæt de purede tomater, salt og peber, kog det hele op, og kog det i 30 minutter ved middelvarme.
Smag til med salt, peber og lidt honning eller sukker.
Læg de færdige kød- eller vegeboller i tomatsaucen og kog dem med i 7-8 minuter.
Kog pasta efter anvisning på posen. Hæld vandet fra og bland pasta i saucen.
Server gerne med parmesanost, som man selv river over retten.
Views: 63