Knækbrød med brændenælde, der booster din vitalitet!

Knækbrød med brændenælde, der booster din vitalitet!

Lækkert knasende og smagfuldt knækbrød, vitamin- og mineralboostet med brændenælde!
Høj plantediversitet og god for dine tarmbakterier.

1 dl rugmel (glutenfri: fuldkormshirsemel)
1 dl fuldkornsmel (glutenfri: havremel)
2 dl solsikkekerner
2 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1/2 dl jomfru olivenolie
2 tsk. bagepulver
4 spsk. tørret brændenælde * (eller en stor håndfuld friske brændenældetopskud) – kan udelades!
2 tsk. fint uraffineret havsalt
4 dl vand

Opvarm ovnen til 150 grader.

Rør mel, kerner, brændenælde, bagepulver, olie, og salt sammen og tilsæt vand. Rør det hele til en grødet dej.

Hæld dejen ud på en bageplade med bagepapir og glat dejen ud til ensartet tykkelse med en spatel eller hænderne. Skær dejen op i stykker med en spatel, så knækbrødene let kan brækkes op, når de er bagt.

Bag knækbrødene 1 time, vend dem så over på et nyt bagepapir og fjern det brugte papir, så knækbrødene kan blive bagt på undersiden. Bag 15-30 minutter, alt efter hvor hårde du vil have dem.

NB: Skær eventuelt knækbrødene fra hinanden ved at køre et pizzahjul i de riller du lavede indledningsvist, eller bræk dem forsigtigt fra hinanden.

Afkøl og opbevar dem i en kagedåse.

* Brændenælde er rig på A-vitamin, C-vitamin, jern, kalium, mangan, kalcium og har desuden et højt indhold af protein.
Brændenælderne er angiveligt vanddrivende og udrensende, ligesom de modvirker inflammation og anvendes mod syre i kroppen.

Views: 255

Hasselnøddemuffins med cremet æble-cashew-frosting!

Hasselnøddemuffins med cremet æble-cashew-frosting!

En skøn muffin med hasselnødder og creme med æblesmag. Lækker og kun lavet med sunde råvarer, der gør at de med god samvittighed kan spises på alle tider af dagen! Kan med de i opskriften nævnte modificationer spises på keto og lchf.

OBS: Sæt 3 dl cashewnødder til frostning i blød minimum 2 timer før du skal lave dine muffins. Du skal bruge æblemos til cremen.

12 muffins

Muffins:
Glutenfri version:
1,5 dl fuldkorns rismel
1,5 dl kokosfibermel
+ basisingredienser

Lchf/keto version:
1,5 dl nødde- eller kernemel (sesammel, solsikkekernemel, græskarkernemel, mandelmel)
1,5 dl kokosfibermel
+ basisingredienser!

Ikke glutenfri version:
2 dl hvedemel og 1 dl grahamsmel
+ basisingredienser

Alle tre versioner – basisingredienser:
2 dl hasselnøddemel (kan købes eller laves selv)
50 g hakkede hasselnødder
1,5 tsk. bagepulver
0,5 tsk. natron (eller 2 tsk. bagepulver i alt)
1 tsk. stødt kanel
1/2 stk. stødt nellike
1/2 tsk. uraffineret havsalt
2 æg (kan erstattes af hørfrø æg)
1/2 dl øko jomfru olie (raps, oliven eller kokos)
3 dl mælk (komælk, kokosmælk eller nøddemælk)
4 spsk. sukker

Frosting:
3 dl udblødte cashewnødder (keto: i alt 5 dl udblødte cashewnødder)
2 dl god æblejuice (keto: 1 revet æble og vand, i alt 2 dl)
50 g kakaosmør eller kokosolie
2 dl sød fast æblemos (keto: udblødte cashewnødder)
1/2 tsk. Urtekram vaniljepulver (ikke vaniljesukker) – (keto: 1 vaniljestang)
2 spsk. citronsaft
evt. 2 spsk. honning (lchf/keto: Sukrin)

Sådan laves muffins:
Bland de tørre ingredienser i en skål og pisk de våde ingredienser sammen i en anden. Rør indholdet i de to skåle sammen til en sammenhængende dej.
Smør muffinsforme og fyld dem 3/4 op.
Bag dine muffins 15 minutter ved 180 grader. Tjek med en tynd genstand, f.eks. en grillnål eller tandstik, at der ikke hænger dej ved, når du prikker i en muffin, så er de bagte.
Afkøl de bagte muffins helt.

Sådan laves frosting:
Riv kakaosmørret eller smelt det over vandbad. Anvendes kokosolie kan det bruges direkte, hvis det er blødt eller varmes over vandbad.
Blend alle ingredienserne, minus honning, i en god blender til en helt glat creme. Smag til om det skal være sødere, og tilsæt så honning.
Afkøl cremen 30 minutter i køleskabet.
Hæld så cremen i en sprøjtepose og pynt de kolde muffins. Afslut eventuelt med en tørret æblechips, lidt hakket hasselnød eller en spiselig blomst.

Views: 79

Boghvedeboller, glutenfri, laktosefri og uden æg!

Boghvedeboller, glutenfri, laktosefri og uden æg!

En fyldig og fiberrig boller til både morgenmad, madpakke og mellemmåltid. Bruges nøddemel har de et højt proteinindhold, ved brug af havremel er de lidt mindre proteinrige.

12-15 boller:
1 dl hel boghvede (+ 2 dl vand til udblødning)
1/2 l koldt vand
10 g gær
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl sesammel (købes bl.a. hos www.viivaa.dk eller 1 dl havremel, kan købes i rema)
1 dl mandelmel (køb eller lav selv i en blender/Foodprocessor eller havremel, kan købes i rema)
1 dl kokosfibermel (fås hos også hos Viivaa)
0,7 dl Fiberhusk
2 dl boghvedemel
2 tsk fint uraffineret havsalt
2 spsk. økologisk rapsolie
1 dl revet pastinak eller selleri (kan udelades)
1 tsk. stødt kardemomme eller fennikelfrø (kan udelades)

Start med at udbløde de hele boghvedekerner i 2 dl vand i min. 30 minutter. De svulmer lidt op og bliver blødere. Hæld så udblødningsvandet fra og skyl dem.
Hæld den halve liter kolde vand op i en bageskål, tilsæt gær, salt og olie og rør til gæren er opløst. Tilsæt så krydderi, revet pastinak, de udblødte boghvedekerner, hørfrø, solsikkekerner, sesammel og mandelmel, og rør det hele godt sammen. Tilsæt derefter kokosfibermel, boghvedemel og Fiberhusk og rør igen. Ælt eventuelt dejen lidt med hænderne, den bliver fast, men også klistret.
Dæk den færdige dej godt med folie eller plastfolie og et viskestykke, og sæt den til hævning ved stuetemperatur i ca. 24 timer.

Bollerne laves med hænderne, som du dypper i koldt vand mellem hver bolle.
Tag en håndfuld dej op, form klumpen til en bolle, pres den fladere, og sæt den på en bageplade med bagepapir.
Fortsæt til alle bollerne er formet. Pensl bollerne med vand med honning i, og lad dem efterhæve ca. 30 minutter.

Mens bollerne efterhæver, tændes ovnen på 220 grader med en bageplade i ovnen. Når bollerne er efterhævet, tager du den varme bageplade ud af ovnen og lader dine boller med bagepapir glide fra den kolde plade og over på den varme plade. Den varme plade hjælper bollerne med at hæve.
Sæt straks pladen i ovnen og bag bollerne 20-25 minutter. De er bagt, når de lyder hule ved at banke på dem.
De skal afkøles før de spises.

Views: 181

Marmorede muffins, glutenfri, kan gøres laktosefri, og er en fin fødselsdagsmuffin!

Marmorede muffins, glutenfri, kan gøres laktosefri, og er en fin fødselsdagsmuffin!

12 stk.:
2 æg*
140 g kokosblomstsukker (det har et lavt glykemisk indeks, dvs. lav blodsukkerpåvirkning)
(kan erstattes af rørsukker eller andre sødestoffer, følg så blot anvisningerne på det valgte sødestof)
2,5 dl yoghurt naturel (evt. soyayoghurt eller plante-/nøddemælk)
1 dl mandelsmør (alternativt alm. smør eller vegetarsmør)
175 g quinoamel (eller andet glutenfri mel, evt. havregryn, der køres til mel i foodprocessor)
100 g mandelmel
2,5 tsk. bagepulver
1/2 tsk. natron (valgfrit)
1 tsk. fint uraffineret havsalt
60 g finthakkede hasselnødder
2 spsk. usødet kakao
4 spsk. mælk (nødde-, plante- eller alm. komælk

*(eller 2 hørfrø æg, dvs. 2 spsk. hørfrø sat i blød i 1 dl vand, til der dannes hørfrø gele)

Pisk æggene i en skål, tilsæt sukker, mandelsmør og yoghurt.
Blend 100 g mandler med skind til mel i blender eller foodprocessor.
Bland mandelmel og qinoamel, bagepulver, natron og en knivspids salt i en anden skål.
Vend så melblandingen i yoghurtblandingen, og rør det godt sammen.
Del dejen i 2 lige store dele, tilsæt kakao og mælk til den ene del, og finthakkede hasselnødder til den anden.
Smør formene, og læg en skefuld af hver dej i hver fordybning, bland evt. let med en gaffel.

Bag 20-25 minutter ved 180 grader.

NB: Kan evt. pyntes med en en frosting på cashewcreme og vanilje, en frosting på flødeost og vanilje, eller smørcreme.

Views: 58