Spicy havregrødsblandinger til varm grød eller køleskabsgrød!

Spicy havregrødsblandinger til varm grød eller køleskabsgrød!

Her er et bud på 6 forskellige krydrede havregrødsblandinger til varm grød, grød på farten eller køleskabsgrød. Se tilberedning sidst i indlægget. Høj plantediversitet og fyldt med gode fibre.

Havregrynsbasis er en blanding af finvalsede og grovvalsede havregryn, men du kan bare tage fintvalsede, hvis du har det bedst med det. Tisat chiafrø for sundhed og konsistens.

Du blander ingredienserne, og hælder på glas, bøtter eller lignende. De kan stå flere uger, så længe de er tørre.

Hver version rækker til to gange grød, eller grød til 2 personer!!

Version 1 med rosiner:
2 dl gryn
1 spsk. chiafrø
2 nip fint uraffineret havsalt
1-2 spsk. rosiner, gerne grønne eller gule, de er dybere og mere nuancerede i smagen end de mørke rosiner
12 grofthakkede mandler
1/2 tsk. kanel
1 tsk. vaniljesukker

Version 2 med tørrede hindbær:
2 dl gryn
1 spsk. chiafrø
2 nip fint uraffineret havsalt
1 stor spsk. frysetørrede hindbær (eller andre frysetørrede bær)
12 grofthakkede cashewnødder
1 tsk vaniljesukker
1-2 spsk. kokosmel

Version 3 med Nescafé og kakaonibs:
2 dl gryn
2 nip fint uraffineret havsalt
1 spsk. chiafrø
3 tørrede dadler uden sten skåret i små tern
1 spsk. kakaonibs
1 tsk. Nescafé
1/2 tsk. kardemomme
evt. vaniljesukker

Version 4 med chokolade og kakao:
2 dl gryn
2 nip fint uraffineret havsalt
10 groftshakkede hasselnødder
1 spsk. kakao
1 spsk. chiafrø eller brune hørfrø
10 g grofthakket mørk chokolade
1 tsk. vaniljesukker

Version 5 med morbær og peanuts:
2 dl gryn
1 spsk.. chiafrø eller hørfrø (gerne gule hørfrø)
2 spsk. tørrede morbær
1-2 spsk. saltede peanut, evt. lethakkede
1 tsk. vaniljesukker

Version 6 med tørret mango og ristet kokos:
2 dl gryn
2 nip fint uraffineret havsalt
1 spsk. chiafrø eller hørfrø (gerne gule)
1-2 tsk. kokosfibermel (kan udelades, giver en fast grød med meget kokossmag)
1-2 spsk ristet kokos
1-2 spsk. tørret hakket mango
1 tsk. vaniljesukker

Tilberedning:

Havregrød til 1 person
Læg halvdelen af en blanding i en tykbundet gryde, tilsæt 1,25 dl vand, mælk/plantemælk.
Kog op og lad det simre i 3-5 minutter. Rør hyppigt, tilsæt mere mælk hvis det bliver for fast. Server.

Havregrød på farten til 1 person
Medbring 1/2 blanding i en skål med låg, der tåler kogende vand.
Tilsæt kogende vand lidt efter lidt til din grødblanding, rør, og stop påfyldning af vand, når du får den konsistens du kan lide.

Køleskabsgrød til 1 person
Aftenen før du vil spise din køleskabsgrød: Rør 1/2 blanding op med med knap 1 dl skyr/græsk yoghurt/alm yoghurt/planteyoghurt (usødede versioner) og 1 dl mælk/plantemælk. Sæt i køleskabet til næste morgen. Rør eventuelt mere mælk i, og server med lidt frisk frugt på toppen.





Views: 110

Små fyldte chokolader!

Små fyldte chokolader!

Lav dine egne fyldte chokolader, undgå tilsætningsstoffer og unødigt sukker, og få tilgengæld en himmerrigs mundfuld!
Kan spises på keto og lchf diæt.

Jeg lavede mine fyldte chokolader i en silikoneform med 24 små huller. Du kan anvende små folie- eller papirsforme i stedet.

Chokolade med nøddesmør er lidt Snickersagtigt, chokolade med kokossmør er Bountyagtigt, chokolade med hasselnøddecreme er lidt Marsagtigt!

24 små chokolader og 12 peanut-choko-toppe:

Chokolader:
400 g mørk chokolade med et lavt kulhydratindhold (gerne omkring 25 g pr. 100 g)
nøddesmør (jeg brugte mandelsmør, men andet nøddesmør eller peanutbutter dur)
kokosnøddesmør (køb det kokosnøddemør ell. lav det ved at blande kokosolie med revet kokos i ratio 60 blød kokosolie:40 revet kokos)
hasselnøddesmør, hasselnøddecreme (Nutella kan anvendes)

Pynt:
frysetørrede hindbær
kakaonibs
revet kokos

Smelt chokoladen over vandbad.
Jeg smelter den cirka 60-70 %, tager den af vandbaddet og rør til alt er smeltet, så holder chokoladen sig balnkere, idet smeltningen går langsommere og ved lavere temperatur.

Hæld chokolade i de forme du anvender, de skal fyldes 40 procent.
Læg så 1/2 teskefuld fyld i hver form. Jeg lavede 8 med kokossmør, 8 med mandelsmør og 8 med en hasselnøddecreme (en sundere Nutella).

Hæld igen chokolade på til formen er fyldt.
Drys pynt på, og afkøl i køleskabet eller et koldt sted.

Der er sikkert noget chokolade tilbage i skålen til peanut-choko-toppe:
Jeg hældte saltede peanuts og græskarkerne ned i skålen, rørte det hele godt sammen, og satte så små chokoladetoppe på et stykke madpapir. Der blev 12 styks.

Fyldte chokolader og toppene opbevares i køleskab eller et køligt sted til de skal spises.

NB: Der var stadig chokolade i skålen, så jeg hældte ristede havregryn i, brug evt. mysli, og rørte resten af chokoladen op i dette. Ud på papir med havregrynsblandingen til afkøling, og så i en plastik- eller glasbeholder. Lækker chokolademysli til mellemmåltid eller til en trifli.

Views: 70

Kage med creme i glas!

Kage med creme i glas!

Kage i glas, praktisk at tage med på tur, spise udendørs, eller bare fordi det er sjovt!

4 glas:

4 skiver kage i mindre stykker
2 dl creme fraiche
vaniljepulver
50 g hvid chokolade
frysetørret hindbær

Rør creme fraiche op med lidt viljepulver (ell. vaniljesukker).
Skær 4 stykker kage ud, og skær hver stykke kage i mindre stykker.
Smelt hvid chokolade over vandbad, og bland den smeltede chokolade med lidt frysetørret hindbær. Jeg brugte et fintmalet frysetørret hindbærpulver, men frysetørrede hindbærpulver, som er mere crunchy kan også bruges.

Fordel først creme fraichen i glassene. Læg kagestykker ovenpå, og pynt med smeltet hindbærchokolade.
Sæt køligt til de skal spises.

Views: 37