Grøn rustik kyllingesalat!

Grøn rustik kyllingesalat!

En mættende og sund salat!

Velegnet på lchf og keto diæt.

Min. 600 g kyllingebryst (evt. en rest kylling fra en stegt kylling!)
1 stort broccoli
2 syrlige røde æbler
100 g edemame bønner
100 g valnødder
100 g fast ost

Kog kyllingebrysterne 20 minutter i let boblende vand, gerne med lidt løg og gulerod i kogevandet. De bliver tørre, hvis de koger hårdt. (kogelagen kan bruges til suppe eller sauce dagen efter)
Afkøl og skær kyllingebrysterne i tern.

Skær den groveste af broccolistængel/stok.
Skær broccolien i mundrette buketter, skær resten af stokken i tynde skiver. Læg broccolien i en sigte.
Kog 1 liter vand op, hæld det kogende vand over broccolistykkerne. Afkøl.

Skyl og tør æblerne. Del dem i kvarte, fjern kernehuset, skær i både og i tern.
Skær osten i stænger og så i tern.

Kog edemame bønnerne efter anvisning på posen (1-2 minutter). Afkøl.

Hak valnødderne, gem evt. nogle stykker til pynt.
Bland salaten.
Pisk dressingen og hæld over lige før serveringen, bland alt.
Pynt evt. med større stykker valnødder og server.

Citronvinaigrette:
1/2 til 3/4 dl økologisk ekstra jomfru olivenolie (afhængig af hvor fed du synes den skal være. Det er sundt fedt, så vær endelig rundhåndet)
skal og saft af 1 øko citron
salt, godt med friskkværnet peber (evt. lidt hvidløgssalt)
honning, agavesirup eller sukrin sirup

Riv skallen af citronen, pres den. Bland alt og smag til, dressingen skal være syrlig-sød.

Views: 280

Kyllingesalat til påskebordet!

Kyllingesalat til påskebordet!

Start dagen før salaten skal bruges med at koge kyllingen!

Kyllingesalat til 6 personer:
1 øko kylling cirka 1300 g
vand, løg, salt, peberkorn, laurbærblade
1 øko squash
250 cherrytomater
2 håndfulde friske øko basilikumblade
100-150 g grønne oliven uden sten
1/2 dl koldpresset øko jomfru olivenolie
1/4 til 1/2 dl øko æbleeddike
1 spsk. honning
salt, friskkværnet peber
evt. 2 tsk. tørret basilikum eller oregano

Kog kyllingen eller læg den i en stegesom med vand mindst halvt op af kyllingen. Læg 1 løg (halveret) og 4 laurbærblade i gryde eller stegeso, plus 1 spsk. salt og 10 hele peberkorn.
Koges kyllingen skal den have 1 time, steges den i stegeso skal den have mellem 5 og 6 kvarter. Bruger du stegeso skal kyllingen lægges med brystet ned i væsken, så det ikke bliver tørt.
Efter kogning/stegning afkøles kyllingen helt, evt. natten over.
Parter og pil kyllingen, alt skind fjernes, og kødet rives eller skæres i mundrette bidder.

Skyl, tør og halver tomaterne. Er de store kan de skæres i kvarte.
Skyl og tør squashen. Halver den på tværs, halver halvdelene på langs, skær de kvarte squash i strimler og så i små tern.
Tag olivenerne op af evt. væske.
Pisk dressingen sammen.
Læg kyllingestykkerne på et fad. Placer alle grøntsager og olivenerne rundt i kanten, hæld dressing over grøntsagerne og lidt på resten af kyllingen i midten.
Pynt med friske basilikumblade.

PS: Kyllingesuppen (uanset om den er kogt eller “stegt” i stegeso er en glimrende grundsuppe til en fiskesuppe, grøntsagssuppe eller gryderet.

Views: 33