Salat med varmrøget laks og citrusmarinerede bønner!

Salat med varmrøget laks og citrusmarinerede bønner!

Omega 3, fibre og masser af C-vitaminer!

4 personer:

2 stk. varmrøgede laksefileter
1 pose øko rucola
1 ds. borlottibønner, hvide bønner el. kikærter
1 fennikel
1 violet gulerod (el. almindelig orange)
1 dl røde druer
1 øko citron
1/2 dl olivenolie
1 bdt. persille el. koriander
salt, peber, lidt honning

Riv øko citronen og pres saften af den. Bland med olivenolie, salt, peber og lidt honning til en syrlig dressing. Hak persille/koriander og bland i dressingen. Åbn dåsen med bælgfrugt og skyl grundigt. Tør i køkkenrulle, og bland med dressing. Sæt til side.

Pil laksekødet af skindene.

Trim fennikel for stængler og evt. yderbladet. Del i skiver og snit på tværts til tynde strimler.

Del vindruerne i halve.

Skræl guleroden og fortsæt med at høvle den i spåner til den er brugt op.

Arranger rucola, fennikel, gulerodsspåner, og marinerede bælgfrugter i et fad. Læg laksestykkerne og vindruer på. Pynt med mere rucola.

Server med godt brød.

Views: 73

Blomkål-bønne salat!

Blomkål-bønne salat!

En lækker salat fyldt med sunde fibre! Forslag til 2 forskellige citronbaserede dressinger!

4 personer:
1 lille blomkål
2 håndfulde krydderurter
1 dåse borlottibønner
12 cherrytomater i forskellige farve
3 stængler blegselleri
1 bakke blåbær
2 tynde forårsløg
50 g valnøddekerner

Kør blomkål til risagtig konsistens i foodprocessor, sammen med skyllede og tørrede krydderurter.

Vask og halver tomater.

Vask og skær blegselleri i halvmåneformede skiver.

Hak valnødder groft, kan ristes let først.

Vask og tør blåbær, du skal nok ikke bruge en hel bakke!

Trim forårsløg og snit dem fint.

Gem lidt blåbær, tomat og valnødder.

Vend alt med let hånd. Dryp lidt olivenolie og lidt salt og peber på, vend let igen. Pynt med blåbær, tomat og valnødder.

Server med dressing til.

Dressing:

Forslag 1:

Olivenolie, saltet citron, kapers, grønne oliven, krydderurter, valnødder, honning, revet hvidløg, chiliflager, friskkværnet sort peber – blendes sammen, og smages til, til en stærkt krydret, saltet og syrlig mayoagtig dressing.

Forslag 2:

Olivenolie, salt, peber, chiliflager, revet skal og saft af en øko citron, honning – røres til en syrlig sød vinaigrette.

Views: 22