af Mette Lund | sep 11, 2022 | Dessert, Glutenfri, Kager, Laktosefri, Vegetarisk
Lækker og let kage med intens smag af blommer og et pift kardemomme.
2 meget store modne blommer (størrelse som små æbler, eller flere mindre, se note)*
100 g grahamsmel eller havremel (blendede havregryn)
75 g mandelmel (kan være fint blendede mandler)
30 g Maizena, gør kagen sprød
65 g smør (eller kokosolie for laktosefri udgave)
3 store æg
120 ml flydende honning
1 tsk. fint salt
1/2 tsk. vaniljepulver (Urtekram), alternativt 1 tsk. vaniljesukker
1/2 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. citronsaft eller vineddike
1/2 tsk. bagepulver
Tænd ovnen på 160 grader varmluft.
Smør en 15 cm rund kageform (eller en 22 cm springform, men så bliver kagen fladere), og læg et stykke smurt bagepapir i bunden af formen. Så er kagen let at få ud efter bagning.
Smelt smørret over svag varme, og sæt det så til side til en let afkøling.
Rør mel, mandelmel, salt og Maizena samme til det er klumpfrit.
Del æggene i hvider og blommer, i hver sin skål.
Pisk æggeblommerne med det smeltede smør, honning, vanilje, kardemomme og citronsaft, til det er godt blandet.
Pisk æggemassen og melet sammen.
Pisk æggehviderne stive, vend bagepulveret i de stiftpiskede hvider, og bland så forsigtigt hviderne i ægge-mel blandingen, gerne med en dejskraber. Vend til hviderne er stort set indarbejdet, men rør ikke for meget, for så bliver dejen for tung.
Hæld dejen i den smurte form. Del blommerne i to, fjern stenen, og del blommerne i mindre stykker. Læg blommestykkerne ned i kagen.
Bag kagen 35-45 minutter (ovne bager meget forskelligt), til en strikkepind eller en grillnål ikke viser spor af ubagt dej, efter at have været stukket i kagen.
Afkøl bagen 5-10 minutter i formen, og tag den så ud af formen, og afkøl den på en rist.
Kan serveres kold eller lun, eventuelt med flødeskum, creme fraiche, skyr, eller en blanding af skyr og flødeskum.
*Note: eller 4-8 mindre blommer afhængig af størrelsen på blommerne!
Views: 198
af Mette Lund | jul 24, 2020 | Is, Vegetarisk
Lækre ispinde med masser af smag og sundhed, lavet på blommemarmelade med en snert af lakridssmag!
Først laves blommemarmeladen, da den skal være kold, når den blandes i ismassen!
Blommemarmelade:
500 g blommer (uden sten)
1-200 g kokossukker (alternativt lys rørsukker)
1/2 stjerneanis (kan udelades)
1 håndfuld basilikumblade (kan udelades)
Stjerneanis og basilikum giver blommemarmeladen en lakridsagtig smag. Hvis du ikke bryder dig om det, så udelad de to ingredienser.
Marmeladeopskriften giver en større mængde marmelade end du bruger til ispindene, brug resten på yoghurt, brød eller i trifli.
Udsten blommerne og bring dem i kog med en lille sjat vand i bunden af gryden (de udskiller hurtigt selv væske, der sikrer at de ikke koger på) og den halve stjerneanis, ved middel varme.
Kog til blommerne begynder at koge ud, og tilsæt så basilikumbladene. Kog endnu et par minutter.
Sluk for gryden og hæld blommemassen minus stjerneanissen i en skål. Blend massen, og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt sukkeret (start med 100 g) og kog det stille op. Smag til med mere sukker om nødvendigt, marmeladen skal være syrlig-sød. Kog et par minutter, tag gryden af varmen, og afkøl marmeladen helt. Den kan ikke blandes med ismassen før den kold.
Ismasse til ca. 6 is:
2,5 dl piskefløde
2 dl skyr
2 æg
1/2 tsk. vaniljepulver eller vaniljesukker
1 dl lys agavesirup ell. flydende honning
Pisk æggeblommerne med sirup eller honning, og vend det i den piskede fløde.
Pisk æggehviderne stive.
Tilsæt Skyr til fløde-æggemassen og vend så de stiftpiskede æggehvider i massen.
Hæld skyr-fløde-blommemassen i isformene, læg så 1-2 tsk. blommemarmelade ned i formene, rør det rundt med en pind til der dannes mønster, og sæt til sidst pinden i formen. Frys minimum 4 timer.
Når isene er frosne og skal spises, så hæld varmt vand på formene for at løsne isen – og spis så med stor fryd!!
Ps. Isen kan også fryses i en form i stedet for som ispinde.
Views: 43