Sukkeret er udvundet af blomster fra kokospalmer.Det har en lækker karamelagtig smag, og er meget anvendeligt i kager og desserter.
Produktion: Der skæres et snit i en kokospalme-blomst, og nektaren herfra løber ned i et kar. Karret sættes under varme, og vandet fra nektaren fordamper. Tilbage er så den tørre nektar, kokosblomstsukker, en sukkertype, der er brun i farven, med en lidt tør og fin konsistens, og en let karamelsmag.
Lidt sundere end hvidt sukker! Da sukkeret ikke gennemgår en raffineringsproces indeholder det lidt mineraler som jern, zink, kalcium og kalium, plus nogle kortkædede fedtsyrer som polyfenoler og antioxidanter. Desuden indeholder det fiberet inulin, som nedsætter sukkerets optagelsestid i dit blod, og det har derfor en lavere glykæmisk indeks end hvidt sukker. Inulin betragtes også som et præbiotika, der kan fremme de gode tarmbakterier.
Kokosblomstsukker er dog stadig sukker, det har en meget højt kulhydratindhold, og en begrænset næringsværdi. Så brug det, ligesom andet sukker, kun til sødning af desserter og kager – og spar generelt på sukkeret!
Karamelsmag Kokossukker giver bagværk og desserter en let karamelagtig smag, og er derfor lidt sjovere at anvende end hvidt sukker og rørsukker i megen bagværk og søde sager, hvis man er til karamelsmag :).
Stjerne småkager: 250 g hvedemel 175 g koldt smør 125 g kokosblomstsukker 2 tsk. vaniljesukker 40 g hakkede mandler 125 g og 1 pasteuriseret æggehvideflormelis til glasur
Smuldr smørret ind i melet, tilsæt sukker, og saml det til en dej. Ælt vanilje og mandler ind i dejen. Læg dejen i køleskabet i ca. 30 minutter.
Tænd ovnen på 175 grader. Drys lidt mel på bordet, og rul dejen ud i cirka 3 mm tykkelse. Stik ud til stjerne eller runde kager. Læg småkagerne på en bageplade med bagepapir. Bag småkagerne 10-12 minutter. Afkøl kagerne på bagerist.
Rør flormelis og æggehvide sammen. Put glasuren i en sprøjtepose eller en plastpose, hvor du klipper et lille hul – og dekorer kagerne.
Jeg handler krydderier hos ASA, der ud over at levere fine og økologiske krydderier er en socialøkonomisk virksomhed, som jeg gerne vil støtte.De har både en fysisk butik og webbutik, så alle kan være med.
Selv siger ASA: “ASA kommunikerer med mennesker med en social bevidsthed, der sætter pris på kvalitet, rejser, god mad, eventyr og oplevelser.
Hos ASA er vi lige så passionerede omkring krydderier, som vi er bevidste om måden de bliver produceret på. Vi prioriterer at importere den fineste kvalitet kombineret med et etisk udsyn, hvor vi giver overskuddet tilbage.
Vi tror, at de fleste mennesker, der bliver ordentligt betalt, respektfuldt behandlet og har ordentlige forhold vil føle stolthed ved deres arbejde og producere produkter af høj kvalitet. Vi vil derfor arbejde i et fair trade forhold, hvor vi personligt handler etisk med økologisk producerede varer.
ASA er en virksomhed, der arbejder for at skabe overskud. Men overskuddet vil blive brugt til at etablere og promovere projekter med det erklærede formål at skabe reelle og bæredygtige sociale forbedrede forhold for nogle af verdens fattigste.
Vi sælger økologiske krydderier af høj kvalitet, som vi primært køber direkte fra producenterne. Vi sørger for at betale vores leverandører en ordentlig pris for et godt og bæredygtigt produkt. Efter at have importeret krydderierne tester og udvælger vi de bedste til at kværne, blande eller sælge hele i løs vægt til vores kunder.
Vi håber, at vores kunder vil byde muligheden velkommen for at blive vejledt og inspireret til kreative og sunde måder at lave spændende mad på til overkommelige priser.
Vi tilbyder muligheden for at prøve nye spændende ingredienser såvel som velkendte krydderier i det danske køkken. ASA handler ikke kun om at levere et produkt af høj kvalitet, det handler også om at rejse, udforske nye og spændende måder, hvorpå vi kan bruge krydderier i madlavningen og gøre dem til en del af vores hverdag; fra den simple hverdagsmad til store kulinariske oplevelser.”
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.