En nem is til det skønne solskinsvejr, så sund den kan spises til morgenmad!
4 portioner is:
3-400 g bær- eller frugt (rema har økologiske smoothie-blandinger med 200 g, røde, gule og blå frugtblandinger, de er velegnede) 2 frosne bananer i skiver (kan bruges ufrosne, men så skal frugtblandingen bruges direkte fra fryseren) 200 g usødet skyr eller yoghurt (bruger en med sukker falder sundhedsværdien!)
Lad den frosne frugt/bærblanding tø op på køkkenbordet 5-10 minutter. Læg blandingen og de frosne bananskiver i blenderen og kør 1-2 minutter til de er meget finthakkede. Tilsæt så skyr eller yoghurt og kør det hele til softice. Server straks! (kan dog gemmes i fryseren, og få 1-2 minutter i blenderen igen før servering)
Topping: jeg brugte: frossen hakket chokoladekage (jeg gemmer kagerester i fryseren til romkugler o. lign., blev her hakket i blenderen og brugt til pynt), men nedenfor har jeg foreslået sundere alternativer:
Vi er alle unikke biologisk, og selv om vi spiser den samme mad i en familie, så reagerer vi anderledes på maden fra familiemedlem til familiemedlem.Et barn bliver buttet af den mad, der spises, en anden gør ikke. En siger nej til maden hver anden dag, en anden er altid begejstret. Mor kan bedst lide kød, men får det alt for sjældent, far synes at familien får for få grøntsager…
Vores forskellige reaktioner kan skyldes vores blodsukkertype, eventuelle allergi og overfølsomheder, madpræferencer, eller sygdom, som gør mad til en udfordring. Kræsenhed kan i virkeligheden dækker over at maden ikke er den bedste for den kræsne, på grund af overfølsomhed eller blodsukkertype. Tvinges vi alle til at spise det samme, så risikerer man overvægt hos nogle børn, madlede hos andre, og måltider der ender i magtkampe.
Nogle mennesker, herunder børn, trives bedst med mager mad (blodsukkertype A for voksne), andre bliver bedst mæt med lidt fedt i maden. De fleste voksne ved hvad de trives bedst med, nogen børn fornemme det, andre kan lære det, hvis de voksne hjælper.
Det er bedst hvis måltiderne, på grund af vores bio-individualitet, er tilpasset hvert enkelt familiemedlem, men det kan være noget af en udfordring for familiens madansvarlige, både i forhold til tid og økonomi.
En løsning er at lade måltiderne være små tag-selv-anretninger, der gør det muligt for hver enkelt at sammensætte sit eget måltid, for så spiser alle med glæde. Børn skal ikke tvinges til at spise, men de kan få en lang og ubehagelig dag i institution, skole, fritidstilbud, med ustabilt blodsukker, træthed og dårligt humør, hvis de ikke spiser, eller spiser mad der er pustet op af madkemi, sukker og smagsforstærkere.
Nedenstående kan være hjemmelavede fødevarer eller indkøbte kvalitets fødevarer, tiden skal jo også kunne hænge sammen. Det er ideer til at plukke i, og det er ikke sådan at alle måltider skal rumme det hele.
Morgenmaden kunne blive sammensat af nogle af følgende elementer, lad alle vælge selv, hvad der skal på tallerkenen: Skyr, yoghurt eller andet surmælksprodukt uden sukker (soyayoghurt for veganere) – tilsæt selv sødme via Stevia, frugt, lidt marmelade, lidt tørret frugt, kokosmel, kakao etc. havregryn eller havregrød mysli uden sukker mælk eller plantemælk bær frugt i skiver nødder og kerner flydende honning marmelade med højt frugtindhold og lidt sukker god kvalitet pålægschokolade grovboller/grovbrød/groft knækbrød smør eller nøddesmør hytteost skæreost, og/eller brie, blå ost mv. skinke eller andet skiveskåret pålæg (god kvalitet uden madkemi) grøntsager i stave æg rester af aftensmad fra dagen før øllebrød
+ til weekenden: pandekager/vafler på havregryn eller med lidt groft mel i omelet spejlæg og bacon æggemuffins overnight oats (havregryn + chiafrø med mælk og surmælksprodukt = rørt sammen aftenen før, sat i køleskabet, rørt op næste dag med mere mælk/surmælksprodukt eller juice, frugt og honning eller stevia) røget laks pølse i skiver eller små stegte pølser (kvalitet uden madkemi) salat med masser af bladgrønt
Frokost kunne væresammensat af nogle af følgende elementer, både når der spises hjemme og i madpakke. Lad barnet selv vælge, hvad det kan lide, og sammensæt ud fra det: rugbrød (bagt med rugmel, ikke hvedemel eller kun lidt hvedemel) grov boller (bag selv, eller tjek varedeklarationen, at der er grov mel i, ikke bare “brunt mel”) pålæg med lidt eller ingen madkemi fiskepålæg æg, omelet rester fra aftensmaden (lasagne, pastaretter, deller, kartoffelsalat, kogte, stegte, bagte grøntsager…) små pizzaer små madmuffins pølsehorn (fuldkorn, pølser uden kemi) fuldkornswraps med fyld, skåret i mindre stykker salat med grøntsager, måske med brune ris, quinoa, kartofler, fuldkornsnudler, fuldkornspasta, bønner/linser grøntsagsstave frugtstave ostestave lidt tørret frugt og nødder
Prøv at lægge mærke til, hvad der kommer med tilbage i madkassen, måske er det de elementer barnet ikke trives med, så prøv noget andet. Nogle børn kan slet ikke klare fede ting, andre bliver glade, når der er oliven, ost, laks, pate, nødder eller lignende med – de har måske brug for disse fedtstoffer! Lad ikke din egen fedtforskrækkelse, måske fra diverse slankekure, betyde at barnet ikke må få fedt med måde.
Aftensmad kunne væresammensat af nogle af følgende elementer. Lad alle selv vælge, hvad de kan lide, og sammensætte deres tallerken ud fra det: salat med bladgrønt eller kål grøntsager, rå eller let tilberedte (stave, buketter, klodser) rå: avocado, agurk, tomater, peberfrugter, majs, gulerødder frugt kartofler, brune ris, quinoa, fuldkornspasta/nudler, kogte bønner eller linser kød i stykker eller skiver, kødboller, kyllingelår eller vinger enkle gryderetter (måske bare kød i god sauce, så kan hver enkelt selv tilsætte grønt, ris eller kartofler etc….) pølser med meget kød i (tjek ingredienslisten) vegedeller fisk, fiskedeller madmuffins, tærte, pizza grovbrød, grov pita eller wraps, pandekager, omelet smør ost i tern, fetaost, halloumiost dressing på olivenolie eller rapsolie, god eddike, salt, peber og lidt honning, måske sennep eller krydderier som karry, paprika, krydderurter, hvidløg… eller en god olivenolie til at dryppe maden med + en god balsamico dressing på surmælksprodukt som yoghurt, A 38 eller skyr med krydderier, krydderurter oliven, kapers, nødder, croutoner, (ristet) kokosmel, chutney, sennep, ketchup, syltede eller fermenterede grøntsager som agurk, rødbede, kål, asier, græskar…
Det er en god ide at lade maden være enkel, og så lade hvert familiemedlem tilsætte, hvad de har det bedst med. Så kan der laves god mad til alle, selv om nogen i familien “skal passe lidt på kalorierne”, andre skal have fyldt depoterne op, nogen har allergi/overfølsomhed, andre måske specifikke madpræferencer.
Mange er kostforvirrede og ved ikke hvordan de skal fordele kulhydrat, protein og fedt i kosten, hvis de vil leve sundt!
En aktiv voksen kvinde (aktiv det vil sige at du ikke kun sidder på din flade ende hele dagen, men går eller cykler, tager trappen i stedet for elevatoren, eventuelt løber korte motionsture og i den dur, men ikke dyrker hård sport) og ikke skal tabe sig, skal have cirka 2000 kalorier om dagen, for en stabil vægt med en intakt muskelmasse. Mænd skal have lidt mere.
Hvordan indtager jeg sundest de 2000 kalorier? Udgangspunktet for min kost og sundhedsfilosofi er, at vi er bio-individuelle, og skal lære at finde den kostform, som passer bedst til vores egen sundhed (sundhed som i et fysisk velbefindende og fravær af sygdom). Men selvfølgelig er der nogle fornuftige guideline, når man skal navigere i kost- og sundhedsuniversetet.
Blodsukkertyper Sundhed og velbefindende afhænger bl.a. af din energiomsætning, og din blodsukkertype, hvilket Arne Astrup overlæge, dr.med., professor, Christian Bitz, cand.scient. i human ernæring,, og Mads Fiil Hjorth BSC i idræt, cand.scient. i human ernæring, ph.d. inden for forebyggelse og behandling af fedme, har forsket i og udviklet en diæt til, som gælder både ved vægttab og vægtvedligeholdelse. Se mere i Verdens bedste kur. Så Verdens bedste kur vol. 2.0, Spis dig slank efter dit blodsukker, og deres bøger om kost til blodsukkertyper A, B og C.
Du kan måle dit blodsukkerniveau med et lille apperat fra apoteket eller på nettet, hvis du ikke selv kan mærke hvilken type du er.
Kort sagt, siger de ovennævnte forskere, at vi kan inddeles i blodsukkertype A, B og C.
Blodsukkertype A. Mennesker med et stabilt blodsukker og en hensigtsmæssigt energiomsætning, der trives bedst med en kost på en del kulhydrat, moderat med protein og lidt fedt. Og det gælder uanset om de skal holde vægten eller tabe sig.
Blodsukkertype B. Mennesker med et ustabilt blodsukker og eventuelt en let insulinresistens, som lever bedst og sundest på en kost med et moderat indtag af kulhydrat, en del protein og en del fedt, idet denne kost giver mæthed, et stabilt blodsukker og en stabil vægt.
Blodsukkertype C, er mennesker med en kraftig insulinresistens, prædiabetikere eller diabetikere. De lever bedste og sundest på en kost med et meget moderat kulhydratindtag, en del protein og meget fedt. Den kosttype hjælper med at holde blodsukkeret stabilt, og er en kost blodsukkertype C endda kan tabe sig på, og som diabetiker, holde vægten på. Nogen prædiabetikere får så stabilt et blodsukker på denne kost, at de ændrer blodsukkertype til B eller måske A.
Almene kostrådfor alle tre blodsukkertyper Uanset blodsukkertype, så er der nogle kostråd, der er gode for alle: 1. Spis mindst mulig lavkvalitets forarbejdet mad fra frysediske og supermarkedshylder. Der er ofte uhensigtsmæssigt meget salt, sukker og usund fedt, foruden madkemi, i disse varer. Lav selv din mad, eller køb den hos kostbevidste leverandører! Og spis i stedet masser af grøntsager, bær, frugt, nødder, lige fra posen eller let tilberedt. 2. Spis så meget økologi som din pengepung tillader. Så undgår du madkemi, pesticider og fødevarer fra udpint jord. Økologisk mad rummer ikke pesticider (eller så lidt som det er muligt, når pesticiderne er alle steder, selv i regnvandet). Øko grøntsager og korn kommer fra en naturligt næringsholdig jord, og de økologiske animalske produkter kommer fra landbrug med langt større dyrevelfærd. Glade dyr giver gode og næringsrige fødevarer! 3. Kulhydrater er bedst som grove og langsomme kulhydrater, dvs. fuldkornsbrød med kerner, havregryn/ruggryn, brune ris, grov pasta, nødder med den brune hinde på, grøntsager rå eller let tilberedte, og bælgfrugter som bønner og linser. Glutenallergikere bør vælge glutenfri fuldkornsmel, som fuldkornsrismel, havremel, hirsemel mv. Spis gerne frugt i moderater mængder, men vær opmærksom på deres glykæmiske indeks = glykæmisk indeks (GI) er et mål for, hvor meget blodsukkeret stiger i løbet af 2-3 timer, efter man har spist eller drukket. Frugt med et højt GI kan sende blodsukkeret hurtigt i vejret, og resultere i et hurtigt fald i blodsukkeret – noget der belaster blodsukkertype B og C meget, men som også godt kan gøre at blodsukkertype A går sukkerkold midt på eftermiddagen, selv om hun/han næsten lige har spist frugt, der skulle øge energiniveauet. 4. Spis kvalitets-proteiner. Proteinpulver er ikke usundt, men det bør ikke erstatte rigtig mad. Spis økologisk bælgfrugter (bønner, linser…) Spis god velmodnet ost, hytteost, masser af nødder, og æg og kød fra fritgående velfærdsdyr. Glem ikke fisk, rejer, muslinger og østers, et skønt proteintilskud. Vegetarer og veganere skal spise tørrede bælgfrugter, quinoa, tofu og nødder, evt. nøddesmør (peanutbutter, mandelsmør, cashewnøddesmør etc.). 5. Spis sundt fedt. Mejeriprodukter som ost, syrnede mælkeprodukter med mælkesyrebakterier og uden sukker (Skyr, yoghurt, cultura, ymer, fromage frais, creme fraiche, kærnemælk). Vælg efter hvad din blodsukkertype bedst tåler, magre eller mere fede produkter. Spis smør, fløde og flødeost, mængden vælges ud fra din blodsukkertype, men det er god sund mad for alle uden laktoseintolerance. Har du laktoseintolerance, så drik nøddemælk , kokosmælk og lignende, og syrn det eventuelt selv med mælkesyrebakterier. Se mere hos PlantePusherne. Spis økologisk jomfru oliven- og rapsolie, og også gerne noget jomfru kokosolie. Spis avocado, nødder og nøddesmør, og kød med fedtmarmorering, men undlad forarbejdet fedtholdigt pålæg, der er madkemi i. Spis gerne chokolade med et højt kakaoindhold (min. 70%), og med en begrænet mængde tilsat sukker. 6. Spis dig glad! Spis det du kan lide, spis i mange farver (røde og blå bær og frugter, grønne, røde og violette grøntsager – listen er lang) og mange teksturer (blød, sprødt, crunchy…), og spis endelig varieret! Men spis rigtig mad, ikke færdigprodukter med masser af tilsætningsstoffer og tvivlsomme variationer af sukker og fedt. Husk,at hvis der står ting i ingredienslisten på en fødevare, som du ikke kan genkende, så køb den ikke, for så er det et element der er nødvendig for fødevareproducenten, men ikke for din krop!
Kostråd og blodsukkertyper Blodsukkertype A: Har en fornuftigt energiomsætning, et stabilt blodsukker og bliver behageligt mæt af kulhydrat, i kombination med noget protein og fedt. Spis relativt mager mad med masser af langsomme kulhydrater, grøntsager og frugt, suppleret med magre mejeriprodukter, lidt velmodnet ost (både på brød og i revet form f.eks. parmesanost), smør, oliven- og rapsolie, og æg, kød, fisk, nødder, oliven. Til dessert i weekenden kan tåle du tåle at spise et stykke kage, gerne en klassisk bagt æble- eller gulerodskage, hvor kulhydrat, fedt og sukker er afstem til en helhed. Er der is på menuen, så vælg sorbetis fremfor flødeis. Lav selv en frugtsorbet, eller måske en Skyris.
Blodsukkertype B: Har et ustabilt blodsukker og et let insulinresistens. Bliver ikke mæt af kulhydrat, da det grundet insulinresistensen ikke sender et mæthedssignal til kroppens mæthedshormoner. Skal derfor have protein og fedt, for at føle sig mæt, da det lægger en dæmper på insulinresistensen. Spis moderat med langsomme kulhydrater fra brød/ris/pasta kategorien og altid i kombination med protein og fedt. Spis masser af grøntsager (spis også kartofler) og moderat med frugt, spis godt med protein, f.eks. fra bælgfrugter (bønner, linser…). Spis velmodent ost, mejeriprodukter som 18% creme fraiche, 45% ost, flødeost mv. (hvis du ikke har laktoseintolerance). Spis oliven- og rapsolie, lidt kokosolie, spis oliven, avocado, laks, makrel, skaldyr, plus nødder, og æg og kød fra velfærdsdyr. Desserten i weekenden kan være æble-crumble kage med crumble af havregryn og nødder, sødet med lidt marcipan, serveret med creme fraiche eller fløde-skyr (halvt flødeskum-halvt skyr) tilsat vanilje, da du dermed får mindre kulhydrat end i den klassiske bagte kage med mel. I den omtalte crumblekage får du ret lidt sukker, og du får fedt af den gode slags. Er du vegetar eller veganer serverer du kokosflødeskum til! Er der is på menuen, så vælg flødeis med lavt sukkerindhold fremfor sorbetis. Er der is på menuen, så vælg vælg flødeis med lavt sukkerindhold fremfor sorbetis. Lav gerne isen selv på eksempelvis fløde (eller fløde og Skyr), creme fraiche eller kokosmælk, og sød med mørk chokolade og frugt, evt. lidt Stevia.
Blodsukkertype C: Svær insulinresistens, præbiabetes eller diabetes. Spis masser af grøntsager, lidt frugt, meget moderate mængder af langsomme kulhydraterne fra brød/ris/pasta kategorien, altid i en fuldkornsversion, og altid i kombination med protein og fedt. Spis en god portion protein fra bønner, linser kikærter (hvis du kan tåle det). Spis fed fisk som laks og makrel, og spis skaldyr, gerne i en dressing eller sauce med noget fedtstof. Spis æg og kød fra velfærdsdyr, og du kan godt spise kyllingeskindet og fedtkanten på koteletten. Spis jomfru oliven- og rapsoliven, og spis lidt kokosolie. Spis avocado, nødder og nøddesmør, god veldmodnet 45% ost, og du kan spise fed creme fraiche som dressing ind i mellem. Men husk at de fede ting fordrer, at dit kulhydratindtag er baseret på få langsomme kulhydrater, for ellers går “regnskabet” ikke op, og du får for mange kalorier. Desserten i weekenden er god mørk chokolade, eventuelt hjemmelavet, se her. Er der is på menuen, så vælg flødeis med lavt sukkerindhold fremfor sorbetis. Lav gerne isen selv på eksempelvis fløde, creme fraiche eller kokosmælk, og sød med mørk chokolade og frugt, evt. lidt Stevia.
Læs mere om kosten til blodsukkertype B og C på hjemmesiden her!
Her finder du sunde og lækre antiinflammatoriske opskrifter, og opskrifterne er til 4 personer, hvis ikke andet er nævnt.
Jeg har altid været optaget af at lave mad, helt siden barndommen, plus jeg er optaget af at udvikle opskrifter, og har vundet et par madkonkurrencer. Men allermest er jeg optaget af at gøre mad både sund og lækker på samme tid. Anti-inflammatorisk, grøn og sund mad er først rigtig et hit, når det også smager forrygende. Desuden er det vigtigt for mig, at mad er klimamæssigt og økonomisk bæredygtigt.
Du finder også artikler om den antiinflammatoriske livsstil, f.eks. om hvorfor vi får inflammationer, allergier, intolerancer, kronisk træthed, hjernetræthed, mental mistrivsel og stress – og hvad vi kan gøre ved det.
Tilgangen i artiklerne er forskningsbaseret, men også ret udogmatisk, for jeg tror ikke på at man opnår sundhed gennem angst for sygdom eller ved at blive dunket i hovedet med trusselsbilleder. Derimod tror jeg på grundig nede-på-jorden information – og er viden ikke nok , så tror jeg på at personlig vejledning kan være en vej til en transformation til en sundere, personligt tilpasset, livsstil. Det kan du få via mine onlineforløb.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.