Glutenfri gulerodsboller!

Glutenfri gulerodsboller!

En dejlig bolle, kan spises som den er eller med smør, nøddesmør, pålæg, ost…
Kan laves på meget kort tid, uden at den er mindre sund af den grund!

12-15 boller:
2 mellemstore gulerødder
2,5 dl Skyr (eller andet surmælksprodukt)
2,5 dl koldt vand
2 tsk. bagepulver
2 æg
2 dl mandler (kan erstattes af solsikkekerner)
2 dl havregryn
2 dl grov majsmel (ikke polentamel) eller andet glutenfrit mel
1 dl solsikkekerner
1/2 dl Fiberhusk
2 tsk. fint uraffineret havsalt
2 spsk. økologisk koldpresset rapsolie

1 æg eller en æggehvide til at pensle bollerne med

Tænd ovnen på 200 grader.

Skræl og riv gulerødderne.

Kør mandlerne kort i en foodprocessor, tilsæt havregryn og kør begge dele til en grov mel.

Pisk Skyr, vand, olie, revne gulerødder og æg sammen, tilsæt mandel-havremel, majsmel, solsikkekerner, salt og bagepulver. Rør alt sammen til en lind dej, tilsæt Fiberhusk og rør igen. Nu bliver dejen fast og kan formes med hænderne til boller.

Form det antal boller du ønsker, læg dem på en bageplade med bagepapir, pensl dem med æg og bag dem 15-17 minutter til de er lysebrune og sprøde i overfladen.

Afkøl bollerne, og spis med god appetit!

Views: 48

Boller bagt med æblemos!

Boller bagt med æblemos!

En let sødlig bolle, a la tebolle, smager skønt. Kan laves på en eftermiddag til kaffen/teen.
Æblemosen erstatter sukker og fedtstof.

Cirka 12 boller:
3,5 dl vand, mælk, plantemælk
100 g æblemos uden sukker eller let sødet
20 g gær
200 g fuldkornshvedemel
ca. 350 g hvedemel
1,5 tsk. fint uraffineret havsalt

Brug røremaskine eller rør i hånden.
Lun væsken til den er håndvarm.
Rør gæren ud i væsken.
Rør æblemosen i.
Rør derefter mel og salt i. Rør til du får en fast, men smidig, dej.

Lad dejen hæve cirka 1 time et lunt sted, til dobbelt størrelse. Beklæd en bageplade med bagepapir.
Slå forsigtigt dejen ned, del den i to dele, der rulles ud til pølser,
Skær til det ønskede antal boller ud. Rul hver bolle, sæt den på bagepladen og flad den ganske let ud.
Pensl bollerne med mælk eller vand, og lad dem hæve 30 minutter, dækket af et fugtigt klæde.

Tænd ovnen på 220 grader.
Jeg bagte med bagestål, så min ovn med bagestål varmede op i 45 minutter (tændte derfor 15 minutter før jeg trillede bollerne).
Sæt bagepladerne i ovnen, efter 30 minutters hævning.
Bages med bagestål skal de bage 11-12 minutter.
Bages traditionelt skal de bage i 15-20 minutter afhængig af din ovn. De skal blive let brune og lyde hult, når du banker på dem,

Views: 561

Sundere tebolle!

Sundere tebolle!

Bløde teboller er altid et hit, her er et bud på en lidt sundere en af slagsen, uden sukker, stadig blød og lækker.
Kan også fungere som burgerbolle!

10-12 boller:

25 g gær
2 dl creme fraiche eller fløde
1 æg
3 dl vand
1 lille revet æble
2 tsk. fint uraffineret havsalt
2,5 dl fint sigtet rugmel (ell. fint sigtet fuldkornsmel)
ca. 6-700 g hvedemel (svært med en akkurat mængde, det afhænger af melet, din røreteknik og andre faktorer)
æg ell. fløde til pensling af bollerne

Jeg brugte røremaskine til dejen, der er ret lind.
Riv et lille æble fint.
Rør gær ud i creme fraiche/fløde og vand.
Tilsæt æg og revet æble, og rør det dejen sammen.
Tilsæt rugmel, og rør igen, tilsæt så salt og noget af hvedemelet. Rør.
Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt til du får en dej der lige akkurat ikke klistrer på fingrene. Det tog mig ca. 6-7 minutter at nå dertil.
Sæt dejen til hævning ved stuetemperatur (ikke for varmt, men heller ikke i træk) i 2 timer, hvor den bør være hævet til dobbelt størrelse.

Tænd ovnen på 250 grader 1 time før bagning, hvis du bruger bagestål. Eller tænd ovnen på 225 grader 1/2 før bagning, hvis du bager almindeligt.
Hæld dejen ud på en meldrysset bord, den er ret blød. Vend den forsigtigt i mel til du kan arbejde med den.
Del dejen i to, form til pølser, og skær 10-12 boller. Form bollerne smukke og runde, og sæt på bageplader med bagepapir. Pensl bollerne med æg eller fløde (stuetemperatur). Efterhæv bollerne 1/2 time.
Sæt bollerne i ovnen. Bruger du bagestål skal bollerne bage 8-10 minutter (i min ovn).
Bager du almindeligt, så regn med en bagetid på 14-16 minutter, men tjek bollerne efter 14 minutter, de skal være brune og lyde hult, når du banker på dem – så er de færdige.
Jeg synes de er bedst, hvis du afkøler dem helt før brug, så de ikke bliver klæge, når du skærer i dem.



Views: 89

Glutenfri æbleboller!

Glutenfri æbleboller!

Selv om man har brug for at leve glutenfrit, kan man godt have lyst til lækre luftige boller! Det finder du opskriften på her – og så de endda lette og hurtige at bage!

6-8 boller:
4 æg
1 dl creme fraiche/Skyr/kærnemælk
30 g smeltet let afkølet smør eller 1/4 dl olivenolie
1 revet æble
1/2 dl mandelmel (ell. havremel)
1/2 dl havremel
1 tsk. fint uraffineret salt
2 tsk. bagepulver
2 tsk. Maizena, det giver sprødere boller
2 spsk. Fiberhusk
1/2 dl solsikkerkerner
1/2 dl sesamfrø

Tænd ovnen på 200 grader.
Riv æblet og pres saften ud af det (kan gemmes til en smoothie eller lignende) ellers bliver bollerne klæge.
Pisk æg, creme fraiche, smeltet smør og revet æble sammen.

Bland alle tørre ingredienser sammen i en lille skål, og og bland det derefter med en grydeske i æggemassen.
Lad dejen hvile i 10 minutter og form så med en ske 6-8 boller, der sættes på en plade med bagepapir.

Bag bollerne 25 minutter til de er brune og sprøde, afkøl dem på en rist.

Views: 84

Kvikke solsikkeboller!

Kvikke solsikkeboller!

En hurtigt lavet bolle, men med en fin dyb smag af solsikkekerner!

50 g gær
5 dl lunkent vand
100g solsikkekerner
500 g hvedemel
250 g grahamsmel eller fuldkorns speltmel
2 tsk. salt
1 spsk. honning
3 spsk. olie

1 æg og solsikkekerner til pynt

Jeg brugte røremaskine:
Pisk vand, gær, salt, honning og olie sammen.
Tilsæt solsikkekerner først, og så melet lidt efter lidt, og rør det hele sammen. Sæt så maskinen til at ælte dejen i 5 minutter.
Sæt dejen til hævning 1/2 time et lunt sted uden træk.

Hæld dejen ud på et let meldrysset bord, del den i to halvdele, rul dem til pøsler og skær 6 boller af hver pølse.
Tril bollerne runde og glatte, og flad dem ganske let ud. Sæt på bagepapir.
Pensl dem med sammenpisket æg, og drys med solsikkekerne, pensl igen.
Efterhæv bollerne 1/2 time, lunt og trækfrit.

Tænd ovnen på 210 grader over og under varme.
Bag bollerne 15-17 minutter.

Afkøl bollerne før de spises, de bliver klæge, hvis du skærer dem mens de er varme.

Let redigeret udgave af solsikkeboller fra bogen “Varm på brød og lun på boller”.

Views: 131