Fakta om syrener, og en opskrift på syrensaft!

Fakta om syrener, og en opskrift på syrensaft!

Syrenernes blomstring er et af forsommerens højdepunkter. Det er en gammel populær havebusk med smukke blomster og forrygende duft. Blomsterne er hvide, lyserøde, blå eller lilla og sidder i kegleformede blomsterstande. Blomsterne er tvekønnede. De er samlede i store endestillede klaser. Frøene bæres i brune, aflange kapsler, der modnes i august. Hver kapsel er ca. ½-1 cm lang. En sjov parantets er, at syrenen er i familie med oliven.

De små og fine syrenblomster er spiselige og kan bruges direkte som drys på salater, kager og desserter, men de kan også kandiseres eller bruges til syrensaft. Et sjovt tip er at fryse de fine blomster ned i isterninger og servere dem i drinks på terrassen på en varm sommerdag.

Prøv at lave en syrensaft (nedkogt kan det blive en syrensirup):
Ingredienser:
3 citroner
40 klaser syrenblomster
1,8 kg sukker
60 g citronsyre
2½ l kogende vand
¼ tsk atamon

Sådan laver du saften:
Vask citronerne grundigt, og skær dem i skiver. Læg blomsterne i en skål eller et stort patentglas sammen med sukker, citronsyre og citronskiverne. Hæld det kogende vand over, og rør et par gange i det så sukkeret bliver opløst. Bland Atamon i lidt af den varme saft, og tilsæt det til blandingen. Dette giver en bedre konservering. Skal saften ikke opbevares i længere tid, så spring Atamon over. Dæk skålen med husholdningsfilm, og lad den stå på køl i 3 dage. Si saften, og hæld den på rene, skoldede flasker. Opbevar saften i køleskabet.

Opskriften er fra hjemmesiden Syrenland.

Mere om mad med syrener, se her!

Kagepynt af friske syrenblomster

Views: 152

Bagt havregrød!

Bagt havregrød!

Bagt havregrød er en nem kage, en sund morgenmad, et herligt brunch indslag
Jeg serverer den med flødeskum til, men græsk yoghurt, Skyr eller kokosfløde kan også bruges.

Kan være både gluten- og laktosefri. God ved histaminintolerence, da der ikke er hævemiddel, æg og lignende i.

5 dl fint valsede økologiske havregryn
5 dl sød æblejuice eller æblemost (min var en hjemmelavet juice og en blanding af æble og pære)
lidt fint havsalt
1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker, fås hos Urtekram)
evt. friskrevet ingefær
2 dl bær, friske eller frosne (jeg brugte frosne solbær og ribs)
2 spsk. øko olivenolie, smeltet smør eller smeltet kokosolie
1 håndfuld græskarkerner

Rør alle ingredienser sammen, og lad det trække 30 minutter. Kagen er ikke meget sød, så der kan blandes sukker eller honning i, hvis man har en meget sød tand.

Hæld grøden op i en smurt tærteform og bag 25-30 minutter ved 200 grader. Drys med græskarkerner.

Server lun med flødeskum eller lignende til.

Views: 71

Æblesaft – uden brug af saftkoger eller tuttifrutti saftgryde!

Æblesaft – uden brug af saftkoger eller tuttifrutti saftgryde!

Opskriften angiver ikke mængde, men kun princip – så kan du lave saft med den mængde æbler du har.

Æbler
Vand
Sukker efter smag

Skær æblerne i kvarte, fjern kernehuset, men skræl dem ikke. Læg de kvarte æblestykker i gryden efterhånden, som du når igennem din æblemængde.
Hæld vand på, så det når op til æblerne.
Kog op, og kog i cirka 20 minutter, det afhænger af, hvor hurtigt dine æbler koger ud.
Når æblerne begynder at blive løse og bløde, så kog 5 minutter mere.

Placer en stor sigte eller et dørslag med et rent viskestykke, rent tyndt lærred eller gaze over en stor skål eller en gryde.
Hæld så de kogte æbler og saften op i dørslaget, så saften kan løbe igennem dørslaget og mosen blive heri.
Hvis du har en stor mængde må du måske gøre det af flere omgange. Når din skål er ved at være fyldt op med saft, så skift til en anden skål.
Når al saften er hældt op lader du dørslaget med mosen i hænge over skålen, og lader det sidste saft dryppe igennem dørslaget 15 minutter. Du må gerne folde dit viskestykke hen over mosen og presse ganske let på mosen med en grydeske, for at få mest mulig saft med.

Skyl gryden ren for eventuel æblesmulder, og hæld al saft tilbage i gryden.
Kog saften op med sukker efter smag, prøv dig frem. Hvis du ikke putter ret meget sukker i, skal du nok drikke saften ufortyndet, som most. Putter du meget sukker i, kan saften tyndes op med vand eller danskvand efter smag.

Hvis du vil konservere saften:
Når saften er kogt igennem med sukker slukkes for gryden, og når saften ikke koger tilsættes Atamon, se mængde på flasken. Skyl også flaskerne med Atamon efter foreskriften.
Hæld saften på flasker, jeg hælder gennem en tragt.

Jeg blendede den mos, der blev tilbage efter at saften var hældt af, og sødede den IKKE.
Der er ikke meget smag tilbage i, men mosen er god til at putte i brød og boller, hvor det tilfører fugt i stedet for fedtstof eller syrnede mælkeprodukter, uden at give en overdøvende æblesmag.

Views: 358