Små fyldte chokolader!
Lav dine egne fyldte chokolader, undgå tilsætningsstoffer og unødigt sukker, og få tilgengæld en himmerrigs mundfuld!
Kan spises på keto og lchf diæt.
Jeg lavede mine fyldte chokolader i en silikoneform med 24 små huller. Du kan anvende små folie- eller papirsforme i stedet.
Chokolade med nøddesmør er lidt Snickersagtigt, chokolade med kokossmør er Bountyagtigt, chokolade med hasselnøddecreme er lidt Marsagtigt!
24 små chokolader og 12 peanut-choko-toppe:
Chokolader:
400 g mørk chokolade med et lavt kulhydratindhold (gerne omkring 25 g pr. 100 g)
nøddesmør (jeg brugte mandelsmør, men andet nøddesmør eller peanutbutter dur)
kokosnøddesmør (køb det kokosnøddemør ell. lav det ved at blande kokosolie med revet kokos i ratio 60 blød kokosolie:40 revet kokos)
hasselnøddesmør, hasselnøddecreme (Nutella kan anvendes)
Pynt:
frysetørrede hindbær
kakaonibs
revet kokos
Smelt chokoladen over vandbad.
Jeg smelter den cirka 60-70 %, tager den af vandbaddet og rør til alt er smeltet, så holder chokoladen sig balnkere, idet smeltningen går langsommere og ved lavere temperatur.
Hæld chokolade i de forme du anvender, de skal fyldes 40 procent.
Læg så 1/2 teskefuld fyld i hver form. Jeg lavede 8 med kokossmør, 8 med mandelsmør og 8 med en hasselnøddecreme (en sundere Nutella).

Hæld igen chokolade på til formen er fyldt.
Drys pynt på, og afkøl i køleskabet eller et koldt sted.

Der er sikkert noget chokolade tilbage i skålen til peanut-choko-toppe:
Jeg hældte saltede peanuts og græskarkerne ned i skålen, rørte det hele godt sammen, og satte så små chokoladetoppe på et stykke madpapir. Der blev 12 styks.
Fyldte chokolader og toppene opbevares i køleskab eller et køligt sted til de skal spises.
NB: Der var stadig chokolade i skålen, så jeg hældte ristede havregryn i, brug evt. mysli, og rørte resten af chokoladen op i dette. Ud på papir med havregrynsblandingen til afkøling, og så i en plastik- eller glasbeholder. Lækker chokolademysli til mellemmåltid eller til en trifli.
Views: 70
