Farsbrød med masser af grønt, tomatsauce og ost på toppen!

Farsbrød med masser af grønt, tomatsauce og ost på toppen!

Grøn mad behøver ikke være vegetarmad. Her forslag til meatza (pizza uden brødbund) eller et fladt farsbrød med tomatsauce,ost og masser af grønt i farsen. Lige meget hvad vi skal kalde det, så smager herligt. Høj plantediversitet.

Meatloaf with 500 g of shredded vegetables to 500 g minced meat, to make it “green” and with high plant diversity.

500 g hakket øko oksekød (gerne 4-7 % fedt)
500 g hakkede grøntsager af eget valg, dog bør 1 mellemstort løg altid inkluderes
1 øko æg
100 g pikantost med krydderier, ell. alm. flødeost (kan udelades eller erstattes med lidt olivenolie)
1-2 tsk. fint salt, friskkværnet peber, lidt chili eller røget paprika vil også være godt!
200 g god pizzasauce, hjemmelavet eller øko fra rema eller Urtekram f.eks.
1 pose revet mozarella 16 % (eller revet ost af eget valg)

Hak grøntsagerne i en foodprocessor.
Bland kød, hakkede grøntsager, æg, pikantost, salt og peber med hænderne, eller håndmikser med dejkroge, til en sammenhængende fars.
Læg farsen på en bageplade med bagepapir eller i en tærteform, og glat ud til pizzaform.
Smør tomatsauce på.

Bag meatzaen 20 minutter, tag den ud og bred revet ost over.
Bag meatzaen 10-15 minutter mere.

Server den med en syrlig grøn salat til, evt. med fuldkornspasta i, hvis det er til sultne teenagere og andre med stor appetit.

Views: 138

Koteletter med karry-grønt!

Koteletter med karry-grønt!

Frilandskoteletter med masser af crunchy grøntsager i en let karrysovs!

1 mager frilandskotelet på 100-150 pr. deltager (vægt efter kødlyst)
1 bdt. grønne asparges
1 lille squash
1 peberfrugt
1 broccolihoved
1 glaskål eller 1/2 blomkål
1-2 gule løg
1-2 fed hvidløg
2-3 spsk. karry
1 ds. kokosmælk eller 400 ml kokosmælk fra karton
1-2 spsk. mel
salt, peber
oliven-, raps-, eller kokosolie

Krydr dine koteletter med salt og peber.
Opvarm 1-2 spsk olie på en pande, til god mellemvarme.
Steg koteltetterne et par minutter på hver side, og sæt dem så til side, men hold dem varme.

Skyl og tør dine asparges. Knæk aspargesroden af, og snit dem i 1,5 cm stykker.
Skyl og tør squashen. Halver den på langs, skær i strimler på langs og så i tern på tværs.
Vask og tør peberfrugten. Halver den, fjern kernerne, snit i strimler og så i tern.
Skær de små broccolibuketter fri af stokken. Del i mundrette bidder. Skræl gerne stokken, og skær den i skiver.
Skræl glaskål, skær i skiver, i strimler og så i tern. Bruges blomkål så gør som med broccoli.
Pil løg, halver, skær i både og så i tern.
Pil hvidløgsfed, og hak dem mellemfint.

Opvarm en tykbundet eller non-stick gryde med 2 spsk. olie, brænd din karry af, og tilsæt grøntsagerne.
Drys salt og peber på, og sauter grøntsagerne 5-7 minutter ved mellemvarme.
Tilsæt mel, og varm/rør det hele godt sammen, så der ikke ses mel.
Tilsæt kokosmælken, kog det op, skru ned igen til mellemvarme og kog det hele cirka 10 minutter.
Tjek nu om grøntsagerne har den mørhed du kan lide, ellers kog et par minutter mere.
Tilsæt evt. lidt vand, hvis sovsen er for tyk. Smag til med salt.

Læg koteletterne ned i grøntsags-sovseblandingen, og varm dem igennem 5 minutter.

Server med ris, quinoa, bulgur eller et godt brød.



Views: 89