Proteinsmoothie med hampefrø!

Proteinsmoothie med hampefrø!

En smoothie, som med sit høje grønne proteinindhold, giver ekstra kræfter til dine udfordringer! Guf for de gode tarmbakterier!


1 person:
3 dl vand
3 kugler frossen spinat eller grønkål
1/2 – 3/4 dl edamame bønner uden skal
1 topspiseskefuld afskallede hampefrø*
1/2 æble
1×1 cm skrællet ingefær
1 skive øko citron med skal
2 øko dadler uden sten, kan erstattes af 1 topspiseskefuld øko rosiner (lchf/keto: sukrin, stevia dråber eller Sukrin fibersirup)
evt. 1 spsk. proteinpulver

Blend det hele og drik med velbehag!

* Hampefrø har et højt indhold af protein og kostfibre samt de gode Omega 3- og Omega 6-fedtsyrer.
Frøene indeholder desuden vigtige mineraler som magnesium og zink samt A-, D- og B12-vitaminer.

Views: 121

Grøn salat med blomster!

Grøn salat med blomster!

Det vrimler med spiselige blomster i haven, det kom denne salat til gode!
Blomsterne bidrager med plantediversitet, og dermed tarmbakterier-diversitet til sundhedsfremme!

Se mere om spiselige blomster her.

Salat-ingredienser:
1 lille spidskål
2 syrlige æbler
1 glaskål, kan erstattes af 1 squash ell. 1/2 lille blomkål
1 gulerod
2-3 stængler bladselleri

stedmoderblomster, syrener, blomst fra løgkarse
2 spsk. hampefrø

Halver spidskålet. Fjern stokken og snit det fint.
Halver æblerne, fjern kernehuset, skær i både og i tern.
Skræl glaskålet skær det i skiver, i stænger og så i tern.
Skræl guleroden, skær den i 5 cm stykker, skræl den i spåner ind til kernen.
Fjern top og endestykke på bladselleristænglerne, skær dem i tynde halvmåneformede stykker (halver eventuelt på langs først).

Læg ingredienserne pænt på et fad eller i en salatskål.

Dressing:
2 spsk. jomfru olivenolie
revet skal og presset saft af 1 øko citron
salt, peber, honning (kan udelades eller erstattes af Sukrin Fibersirup på lchf/keto)

Pisk ingredienserne sammen og hæld over salaten, smag til med salt, peber og honning til en lidt skarp sur-sød smag.
Gem eventuelt noget af dressingen og server til, ikke alle er glade for dressing.

Drys med hampefrø.
Pluk blomsterhoveder og pynt salaten.

Views: 50