Cremet, nem flødedessert med passionsfrugt!

Cremet, nem flødedessert med passionsfrugt!

Er uden husblas o.lign. – lækker på en søndag eftermiddag. Også god på et brunchbord.

4 personer:

2,5 dl piskefløde

2,5 dl græsk yoghurt

1 dl kefir (kan udelades, men jeg bruger det ofte, da kefir booster de gode tarmbakterier)

12 dråber Stevia el. et par spsk. flydende honning

4 passionsfrugter

4 bastogne kiks

4 spsk. finthakkede mandler/nødder af eget valg

Pisk fløden fast, vend yoghurt og kefir i. Dryp sødestof i og vend det ind i cremen.

Udtag passionsfrugten af skallerne, vend det i cremen.

Knus bastogne-kiksene og bland med finthakkede nødder.

Tag et par skefulde creme i 4 glas eller skåle, drys kikse-nøddeblandingen i. Gentag for 2 lag i hvert glas. Og så der er drys øverst.

Nb: der kan bruges andre slags frugt, finthakket eller moset, i cremen. Vælg en aromatisk frugt, ellers bliver cremen kedelig.

Views: 95

Citronfromage med citronsirup!

Citronfromage med citronsirup!

Fromage:
2,5 dl piskefløde
2,5 dl Skyr
2 spsk. flormelis
1spsk. frisk revet citronskal af øko citron
saft af 1 citron
2 spsk. citronsirup*

Start med at lave citronsirup, da den skal være koldt ved bruge:
1 dl vand
1 dl lys rørsukker
1 øko citron eller yozo (citrusfrugt)

Riv citron eller yozu, halver frugten og pres saften af.
Bland vand, sukker, citrussaft og citrusskal i en gryde, og kog det op.
Skru ned til det simrer og lad det koge til sirup-konsistens, det varer cirka 10 minutter, måske lidt mere.
Hæld i en lille skål og afkøl.

Lav fromagen:
Pisk fløden halvstiv.
Tilsæt skyr, frisk revet citronskal, citronsaft, citrin sirup og flormelis og pisk igen til en fluffy konsistens, smag til med flormelis, sirup, evt. mere revet citronskal – efter egen smag! Pisk igen til fromagekonsistens, det stivner lidt mere når det står.

Hæld på skåle eller glas.
Pyntes med lidt citronsirup ved serveringen.

Views: 67