Let dækker både over en let syltemetode, og en let syltning idet syltevæsken er eddike og vand, hvilket giver mindre syrlige elementer end ved ren eddikesyltning. De syltede elementer kan holde sig et par uger i køleskab.
Syltning med eddike er ikke helt så sundhedsfremmende som fermentering, men eddikesyltede elementer i kosten er med til at modvirke en uhensigtsmæssig blodsukkerstigning efter det måltid, som de syltede elementer indgår i.
Jeg syltede tomater og gulerødder, men vindruer, asparges, broccoli, bønner, græskar, agurker, beder m.m. kan syltes på samme måde.
2,5 l syltevæske (gav 3 glas a 1 liter hos mig): 1,5 l vand 7,5 dl lys vineddike eller lagereddike 3 top spsk. groft salt (jeg bruger uraffineret Atlanterhavssalt) 1 spsk. lys rørsukker (ell. hvidt sukker) 20 peberkorn
Kog det hele op, og lad det simre 3-4 minutter til salt og sukker er opløst.
2 glas syltede cherrytomater: 1 l tomater 4 pillede fed hvidløg 1 skive løg (pillet) 1 bundt dild, ell. dildfrø, ell. fennikelfrø ell. en håndfuld løvstikkeblade 1 skyllet egeblad skåret i strimler eller en håndfuld skyllede blade fra frugtbuske, det holder det syltede sprødt – kan udelades ell. erstattes af 4 laurbærblade 2 små chilipebre – kan udelades
Tør tomaterne rene, prik hver tomat nogle milimeter ind i hver ende med en tandstik. Læg tomaterne i to steriliserede* glas (volumen 1 liter). Læg hvidløgsfed, løgskive, krydderier og blade ned til tomaterne. Hæld brandvarm lage over. Afkøl til stuetemeratur, læg låg på og sæt i køleskabet.
Syltede gulerødder: 5-700 g gulerødder + 1 portion ingredienser som ved tomater (halvdelen af det ovenfor angivne), tilsæt evt. kardemommefrø fra 2 hele kardemommekaplser, og resten af syltelagen.
Skræl gulerødderne og skær dem i halveeller i kvarte (som tynde gulerødder). Pres dem ned i et glas med 1 liter volumen, så de står tæt, og hæld brandvarm lage over. Afkøl, sæt låg på, og så ind i køleskabet.
Anvendelse: Tilbehør til smørrebrød, i salater, blendede i dressing, i gryderetter, i tærter, i suppe… Giver mere smag end den friske udgave af de samme grøntsager.
*Sterilisere glas: Skyl renvaskede glas i kogende vand, evt. med lidt Atamon, se på Atamonflasken hvordan.
NB: Grøntsagerne kan henkoges, og dermed holde sig i flere måneder. Kog glassene i en gryde med vand (eller stilles i ovnen), hvor de varmes langsomt op og ned. Opvarmningen forlænger holdbarheden. Læs mere her.
Det der adskiller mennesker med få helbredsudfordringer fra mennesker med mange helbredsudfordringer er hovedsaligt deres tarmbakterie-diversitet. Og høj tarmbakterie-diversitet er afhængig af at man spiser op til 30 forskellige planter om ugen!
Planter skal i den sammenhæng anskues bredt: det er både grøntsager, frugt, krydderurter, krydderier, vilde og spiselige planter og blomster, bær, nødder, kokos, kerner, oliven, bønner/linser, ris og alle slags korn.
Økologisk kød, fisk, mejeriprodukter er også gode fødevareemner, men de har ikke det samme potentiale for at fremme tarmsundhed, og dermed generel sundhed, som planter har.
Tarmens øko system og biodiversitet! I disse år forskes der aktivt i de grupper af mikroorganismer, der lever overalt på kroppens ydre og indre overflader, og deres betydning for vores sundhed. En af de vigtigste mikroorganisme grupper er dem, der lever i vores tarm. Tarmen bebos af op til 100 billioner mikroorganismer, der tilsammen kaldes for tarmens mikrobiota.
Der gælder de samme betingelser i tarmens økosystem, som gælder i økosystemer generelt. Hvis en bakterieart skal blive en del af tarmmikrobiotaen, skal den komme derind, have vækstbetingelser, der tillader den at dele sig, og kunne konkurrere med de andre bakterier under disse vækstbetingelser. En vigtig betingelse for bakteriel vækst er, at bakterien har de næringsstoffer, den har brug for. Bakterierne i tarmen får næring dels fra fra vores mad (eksempelvis fibre), som ikke er blevet fordøjet af vores eget fordøjelsessystem, og dels fra indersiden af tarmslimhinden, som løbende udskiftes, hvorved slimlag og celler stødes ud til bakterierne i tarmkanalen.
Tarmbakterierne, som i antal overstiger antallet af menneskelige celler i kroppen, kan samlet set betragtes som én stor biokemisk fabrik. En fabrik, der konstant producerer tusindvis af gavnlige såvel som skadelige stoffer alt afhængig af, hvad vi fodrer vores tarmbakterier med, læs: hvad vi spiser! Disse stoffer er af de seneste år blevet sat i forbindelse med alt fra fedme, diabetes, hjertekarsygdomme til tyktarmskræft. Derfor arbejder forskere verden over på at forstå hvilke faktorer, der påvirker tarmbakteriernes produktion af disse stoffer.
Vores kost er helt afgørende, da kosten som sagt er næring for vores tarmbakterier, og kosten spiller en afgørende rolle for sammensætningen af tarmbakterierne igennem hele livet. Som voksne er sammensætningen af tarmbakterier sværere at ændre på, og meget tyder på, at det for mange mennesker kræver markante kostændringer at skubbe til tarmbakteriesammensætningen. Og aktuel forskning viser, at en planterig kost, som defineret i indledningen, er den mest positivt markante vej til fremme af de gode tarmbakterier.
Forklaringen er, at vi skal sørge for at fodre vores bakterier, før de spiser os! Spiser vi ufordøjelige fibre, som er tilstede i planter, så nedbryder bakterierne dem til kortkædede fedtsyrer, som dels er en energikilde for vores celler i tarmen, og dels modvirker inflammation i tarmen.
Disse kortkædede fedtsyrer er helt afgørende for en sund tarm, for løber tarmbakterierne tør for kostfibre, så begynder de i stedet at gnaske i alternative lækre næringskilder. De lækre sager er bl.a. proteiner fra kosten samt overflademolekyler fra vores tarmceller, som beskytter vores celler. Når bakterierne kaster sig over disse næringskilder, dannes der stoffer fra nedbrydningen af proteiner, som kan være skadelige. Desuden sker der en nedbrydning af det beskyttende lag på vores tarmceller, hvilket absolut ikke er hensigtsmæssigt. Det øgede niveau af skadelige stoffer i tarmen kombineret med et nedbrudt beskyttende lag på vores tarmceller vil sandsynligvis øge risikoen for skader på vores tarmceller, hvilket over tid vil øge risikoen for tyktarmskræft og andre tarmsygdomme.
Derfor er en af pointerne fra bl.a. DTUs forskning, at vi skal sørge for at holde vores tarmbakterier beskæftiget med nedbrydning af kulhydrater i form af kostfibre fremfor proteiner. Hvis vi spiser rigeligt med kostfibre fra grøntsager, frugter og andre langsomme kulhydrater, minimerer vi bakteriernes produktion af skadelige stoffer fra deres nedbrydning af proteiner, da bakterierne primært vil være beskæftigede med fordøjelse af fibre. Desuden undgår vi, at bakterierne ”spiser os” – altså det beskyttende lag på vores tarmceller, som forklaret ovenfor.
Vær varsom med diæter og med industrielt fremstillet mad! Nye diæter kommer hele tiden til, og fødevareindustrien forsøger konstant at sælge os nye forarbejdede fødevarer, alt imens forekomsten af livsstilssygdomme er stærkt stigende, derfor er det vigtigt at forstå, hvordan vores daglige kost påvirker vores sundhed/sundheden i den biokemiske fabrik i tarmen, vores tarmbakterier.
Mange diæter er smalsporede i tilladte fødevarerelementer, og mange industrielt fremstillede fødevarer er raffineret til elementer som tarmbakterierne ikke kan genkende som mad, der kan bruges af de gode tarmbakterier. Begge dele kan være en hæmsko for et godt tarmbakterieklima.
Spis i stedet en alsidig kost med mange plantebaseret fødevareelementer, da alsidigheden i sig selv er sundhedsfremmende, idet det fremmer væksten hos flere “stammer” af gode tarmbakterier. Alsidig og sund tarmvenlig kost er også en vej frem mod et vægttab, eller en stabil og fornuftig vægt, da vores tarmbakterier er med til at regulere vores vægt. Gode tarmbakterier er sult- og mæthedsregulerende, mens dårlige tarmbakterier forstyrrer denne proces. Ensidig og/eller usund kost kan derfor være hæmmende for en stabil vægt eller et vægttab.
Individuel kostplanlægning! Fremtidens kostplanlægning vil læne sig op af, at vi alle er individuelle, og at vi skal spise i overensstemmelse med vores bio-individualitet, herunder vores individuelle tarmflora. Væk med one-size-fits-all diæter, når vi vil spise os sunde. Ind med forståelse for vores egen sundhedsprofil, der i øvrigt vil ændre sig med alderen og med forskellige livsbetingelser, så vi hele tiden spiser det der er bedst for os! Som eksempel, så har et nyligt studie*) har vist, at information om et menneskers tarmbakteriesammensætning kan bruges til at forudsige dets blodsukkerrespons på en række forskellige fødevarer langt bedre end traditionelle metoder, som f.eks. beregning af fødevarers glykæmiske indeks. Studiet tydeliggjorde, hvordan vores tarmbakterier har indflydelse på, hvordan vi hver især udnytter kosten. Selvom der er meget, vi endnu ikke ved, så står det klart, at tarmbakterierne kan blive kilde til en revolution i individuel kostplanlægning.
Så husk på at du er, hvad du spiser – og at du er også, hvad dine tarmbakterier gør med det, du spiser, hvilket igen er påvirket af hvad du spiser… Så spis sundt, alsidigt med mange plantefødevarer, uden madkemi og pesticider – det er vejen til et (tarm)sundt liv!
Inspiration fra: Professor Tim Spector of Genetic Epidemiology Kings College London (forfatter til bl.a. “The Diet Myth” og “Your Genes Unzipped”, forord til “The sourdough school sweet baking” af Vanessa Kimbell
“Den mikrobielle verden indeni os – En kort introduktion til tarmens mikrobiom” Af Tine Rask Licht, DTU Fødevareinstituttet
“Samspillet mellem kost og tarmbakterier” Af Henrik Munch Roager, DTU Fødevareinstituttet
*) Zeevi D, Korem T, Zmora N, Israeli D, Rothschild D, Weinberger A, et al. Personalized Nutrition by Prediction of Glycemic Responses. Cell [Internet]. 2015 Nov 19
Vigtige faktorer i at undgå smitte er social afstand, mundbind, håndvansk og høj hygiene. Det viser sig dog, gennem forskning, at en velfungerende metabolisme (energistofskifte), som har betydning for dit immunforsvar, således også yder beskyttelse mod Covid.
Du kan med fordel booste din modstandskraft, måske undgå smitte, eller blive mindre syg, hvis du smittes, ved at styrke din metabolisme (dit energistofskifte), og dit immunforsvar, gennem sund mad, rig på vitaminer, mineraler, antioxidanter og fytokemikalier.
Ved en infektion er der to hovedfaktorer, virus/bakterie og værten, kroppen. Vi kan ikke gøre noget ved den indtrængende virus eller bakterie, men vi kan gøre noget ved kroppen, og dens evne til at modstå bakterier og vira. En krop med en velfungerende metabolisme (energistofskiftet) er en krop med et velfungerende immunforsvar, og dermed en krop bedre rustet til at afvise Covid eller reducere skadesvirkningen af sygdommen.
En effektiv metabolisme er afhængig af en fornuftig kost, det vil sige en naturlig kost med mange grøntsager og frugt, kød og mejeriprodukter fra dyr der har gået frit og græsset uden pesticider, bønner og linser (særligt hvis du er vegetar eller veganer), fuldkorn, gode fedtstoffer og vand.
Metabolismen behøver vitaminer, til Covid -modstand, særligt D-vitamin, zink og selen, og vi i vesten tror ofte, at det får vi nok af, og at mangelsygdomme hører u-lande til. Men virkeligheden er, at mange danskere får for få vitaminer og andre værdifulde næringsstoffer, fordi vores mad er for ringe, og for forarbejdet. Plus at den ofte stressede tilværelse vi lever kræver flere næringsstoffer end vi fodrer den med. Desuden ved vi dag, at sukkerholdig mad, slik, sodavand “æder” af vores næringsstofreserver ved en energiomsætning, der grundet et alt for højt indhold af sukker i blodet, løber af sporet. Et blodsukker der kører op og ned er en væsentlig risiko for dit immunsystem, og den bedste måde at styre blodsukkeret er at undgå fødevarer med et højt sukkerindhold, særligt tilsat sukker er en risikofaktor. Frugt og frugtsukker er kun et problem, hvis man har diabetes eller præ-diabetes, eller bliver meget oppustet af frugtsukker, andre kan roligt spise frugt, men ikke i mængder så det fortrænger grøntsagerne.
Vi skal også undgå også dårlig kvalitets fabriksfremstillet mad, hvor madens naturlige komponenter nedbrydes, for at øge produktets holdbarhed, og som oftest også indeholder for megen salt og sukker og dårlige fedtstoffer. Det gælder f.eks købebagværk som, muffins, kager, cookies, småkager, frokostretter som billige indpakkede sandwich, færdige pizzaer og pastaretter, meget pålæg og smørebrød med pålæg rig på nitrat/salt/røgaroma og dårlige fedtstoffer, og aftensmad som færdige supper, pizzaer, tærter, gratiner, kød-, pasta og nudelretter mv. fra køleboks/frost. Læs altid ingredienslisten, og hvis der står noget du ikke kan genkende som en naturlig ingrediens, så køb det ikke. Ringe præfabrikeret mad forvirrer og ødelægger vores fintfølende metabolisme, og på grund i stigningen i indtag af præfabrikeret eller anden form for næringsfattig mad er der reelt mange i dag, der mangler vitaminer og andre vigtige næringsstoffer. Noget der bl.a. kan aflæses i det høje antal af mennesker med livsstilsygdomme, hjerte-kar sygdomme, auto-immune sygdomme og visse cancertyper.
Vi ved i dag, at 60 % af vores immunsystem sidder i vores slimhinder, som næse/svælg/hals, urinvej, lunger, og vores tarme, og er styret af vores slimhindeflora, med tarmfloraen i førerposition. Slimhinderne beskytter os mod bakterier og vira, og er slimhindefloraen svag og udfordret af mange uhensigtsmæssige bakterier, så er dit immunsystem dårligere fungerende.
Din kost er den afgørende faktor for en velfungerende slimhinde-tarmflora, derfor kan din mad være dit forsvar mod Covid. Du får en sund slimhinde- og tarmflora, hvis du fylder din tallerken med grønt og frugt, langsomme kulhydrater som fuldkorn, ris, pasta og bønner, og kvalitetsprotein og fedt, som æg, godt kød, fisk, avocado, nødder, oliven, gode mejeriprodukter uden sukker, lidt smør, kokosolie, olivenolie, rapsolie eller lidt avocadolie og nøddeolie. For mennesker med diabetes eller prædiabetes skal der være tredjedel af hver kategori, for andre fungerer det med halvdelen af tallerknen som grønt og frugt, en fjerdedel med kulhydrat og en fjerddel protein. Når du er svækket efter sygdom, så hæv dit proteinindtag, for det opbygger din krop og beskytter mod tab af muskelmasse, der er en del af alle sygdomme.
Lad din mad være naturlig, for naturlig mad indeholder de nødvendige vitaminer, mineraler og sporstoffer, som din sunde slimhinde-tarmflora og dermed dit immunsystem behøver. Sporstoffet zink findes i mange af de ovenfor nævnte fødevarer, og forskning viser at zink er et af de sporstoffer, der skal bruges i bekæmpelse af Covid 19 virus. Zinktilskud kan være problematisk, fordi for meget zink er ikke godt, men som det forekommer naturligt i mælk, ost, kød, fisk, nødder, bønner og fuldkorn er det en vigtig del af et sundt immunsystem. Mange indlagte Covid patienter mangler K-vitamin, som du også kan booste hos dig selv, ved at spise sundt og grønt, og spise velfærdskød og ost og fermenterede fødevarer (uddybes nedenfor).
Spis frugt og grønt fra hele farvepaletten, for hver farve indeholder stoffer som har gode sundhedsmæssige kvaliteter. OBS: Grøntsager og frugt indeholder også vigtige fytokemikalier, og særlige stoffer som beskytter dem mod deres fjernder i naturen. Disse stoffer er man ved at opdage også hjælper os til at bekæmpe bakterier og vira!!!
Brug krydderier, både friske og tørrede, de har også gode “bekæmpelsesmekanismer” i sig, f.eks. har hvidløg, ingefær og gurkemeje særligt antibakterielle egenskaber. Drik te og kaffe (uden pesticider) i hensigtsmæssige mængder, de indeholder også antioxidanter og “bekæmpelsesmekanismer”, der hjælper det de gode slimhinder/det gode immunsystem på vej.
Præbiotika og probiotika er også vigtige. Præbiotika er fibre, der skal hjælpe de gode tarmbakterier med at være i overtal. Det får du fra fuldkorn, hørfrø, chiafrø, bønner, linser, frugt og grønt. Probiotika er er gode bakterier og gærbakterier, der sikrer en hensigtsmæssig balance i tarmen, og det kan indtages som fermenterede fødevarer (surdejsbrød, kimchi, kraut, kombucha, sauerkraut, yoghurt, kefir, kærnemælk, hytteost, miso) eller som probiotika tabletter eller pulver.
Konklusion: mad er forebyggende “medicin”, så spis sundt og varieret. Følgende hjælper også din sundhed på vej: bevæg dig moderat, lad være at ryge (rygning oxiderer dine celler og er skadelig på alle celleniveauer), drik alkohol i moderate mængder (alkohol forstyrrer den gode metabolisme), sørg for at sove tilstrækkeligt, og pas på med for megen stress, idet hård/langvarig stress også forstyrrer metabolismen og nedbryder immunsystemet.
NB: Tag en daglig dosis D-vitamin, som man nu verden over ved vi ofte får for lidt af, hvilket har betydning i beskyttelsen mod Covid og i at komme sig efterfølgende. Du kan også få det fra æg, fed fisk og ost, og grøntsager, men det kan være svært at få nok fra kosten.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
