Langtidshævet brød med blåbær og revet citron!

Langtidshævet brød med blåbær og revet citron!

Et brød med en sødlig krydret signatur, der egner sig til morgenmad, brunch, eller en eftermiddagssnack med smør på!

100 g boblende aktiv surdej eller 10 g øko gær
1 dl blåbær, friske eller optøede frosne bær
evt. 1/2 dl rød botanisk blanding
revet skal af 1/2 øko citron
12 g fint havsalt
350 g vand ved stuetemperatur (450 g ved brug af gær)
100 g fuldkorns speltmel
400 g stærk hvid hvedemel
lidt revet tongabønne * (kan udelades eller erstattes af lidt vaniljepulver eller vaniljekorn – ikke vaniljesukker, da sukker gør fermenteringen svær at styre)

Rør alle ingredienser minus blåbær sammen.

Hæld halvdelen dejen i en smurt (eventuelt iført bagepapir) 2 l bageform. Læg blåbærrene ned i dejen, og dæk med det sidste dej. Glat overfladen let med en våd hånd.

Dæk med plastfolie og et let viskestykke eller anden lærred. Isæt evt. bagespyd i hver ende af brødet for at løfte plastfolien op fra dejen, så denne ikke hænger fast efter ophævning.

Lad brødet hæve 8-10 timer på køkkenbordet.

45 minutter før bagning tændes ovnen på 250 g varmluft.

Brødet i formen sættes i ovnen ved 250 grader og bager i 5 minutter. Skru så ned til 180 grader og bag 45 minutter.

Sluk ovnen, tag brødet ud af formen, sæt det på en bagerist. Sæt rist og brød i den slukkede ovn og efterbag 10 minuter.

Tag brødet ud og afkøl helt før det spises.

*) Tongabønner er aflange, sorte, let rynkede bønner, med en aroma af blød mandel, vanilje, karamel. Skal bruges med omtanke, men giver et lækkert pift, brugt i små mængder.

Views: 34

Surdejsbrød med udblødt quinoa og purpurhvede!

Surdejsbrød med udblødt quinoa og purpurhvede!

Et lækkert surdejsbrød med et rødligt skær, stor botanisk diversitet!

Se teknikker på you tube, hvis du er nybegynder!

1 dl udblødt quinoa i forskellige farver
100 opfrisket surdej
100 g purpurhvede
400 g stærkt hvedemel (jeg køber her danishryeandmore)
300 g vand ved stuetemperatur
2 spsk. rødbedepulver (kan udelades, men hæver diversiteten og giver flot farve)
12 g fint salt

Udblød hele quinoafrø (gerne muliticolour) i rigeligt vand i minimum 12 timer, gerne 24 timer.
Efter udblød, hæld vandet fra og afdryp i god tid før bagning.

Rør surdej ud i vandet.
Tilsæt alt mel mel, og lav autolyse i 20-60 minutter.

Tilsæt salt og ca. en spiseskefuld vand. Kram saltet ind i dejen. Bruges rødbedepulver krammes det med ind i dejen nu, evt. med lidt vand.
Lad dejen hvile 15 minutter.

Fold de udblødte quinoafrø ind i dejen, og lave en foldning.
Lad dejen hvile 30 minutter, gentag foldning, lad dejen hvile og fold. gentag 3-4 gange.
Lad dejen hvile på køkkenbordet i 2-4 timer til den er hævet 20-30 % og/eller har fået bobler i overfladen.

Preshape dejen, lad den hvile i 10 minutter.

Finalshape dejen, og læg den i en rund hævekurv.
Sæt i køleskabet i minmum 8 timer.

Opvarm en bagesten, bagestål eller støbejernsgryde til 250 grader i 50 minutter.

Tag brødet ud af køleskabet, rids det og anbring det i gryde eller på pizzasten/bagestål i ovnen.

Bagning på sten: 20 minutter ved 250 grader, 10-15 minutter ved 230 grader – ikke varmluft.

Bagning i gryde:
Skrue ovnen ned til 240 grader, sæt gryden ind, bag 25 minutter med låg på og så 10-12 minutter uden låg. Ikke varmluft.

Efter bagning afkøles brødet på bagerist.



Views: 95

Botaniske blandinger til brødbagning!

Botaniske blandinger til brødbagning!

For at øge dit indtag af forskellige planter, hvilket er essentielt for din tarmsundhed/dit helbred, kan du tilsætte en botanisk blanding til dit brød!

Disse botaniske blandinger kan tilsættes dit mel, før du blander dejen, eller drysses i dejen når din gærdej færdigæltes, eller din surdej foldes en af de sidste gange. Brug 1/2 dl pr. 1000 g dej (cirka) (500g mel/3-500 g vand). Husk at blandingen ingen hævekraft har. Når du har bagt med blandingerne nogen tid, kan du selv fornemme om du kan putte mere i uden at kompromitere din dej.

Blandingerne kan også bruges i (små mængder) tærtedej, pastadej, crackers, kiks, kager, cookies…

Kræver en god blender, en Thermomixer eller en lille melkværn.

Har du en melkværn, så kan du kværne blandingen sammen med korn til mel, har du en Thermomixer kan du også kværne korn og botaniske ingredienser til mel eller blot lave den botaniske blanding, og har du en blender så blend ingredienserne og tilsæt det til dit mel, når du bager.

Nedenfor følger forslag til blandinger, men lav mix af det du har i dit køkken. Brug hele korn, linser, bønner, tørrede ærter, byg- og havregryn/flager, krydderier, tørrede blomster, tørret frugt, te, kaffe, ris, majskorn, tørrede tomater, tørrede oliven, tang, kerner og frø, nødder, friske blomster og krydderurter, vegetarisk bouillonpulver uden tilsætningsstoffer…

Forslag til botaniske blandinger:

Rød botanisk blanding, polyfenoler:
1 dl røde splitlinser
1 dl rød quinoa
de ydre papiragtige skaller fra et rødløg (sikr dig at der ikke er mug eller skidt på) – indeholder polyfenoler og fytokemikalier
1 spsk. rød frugt-te (tørret frugt/blomster, ingen sort te)
1 håndfuld tørrede hybenroseblade
10 røde peberkorn
1 spsk. Tang Mix Isefjord

Grøn botanisk blanding, flavonoider:
1 dl grønne linser, eller tørrede grønne ærter
2 spsk. tørrede mungbønner
1 dl freekeh (grøn durumhvede, fås i indvandrerbutikker)
2 spsk. matcha te
1 spsk. tørret havsalat (tang)
1 spsk. tørrede brændenælder
1 spsk. tørret oregano
1 laurbærblad

Gul botanisk blanding, carotenoider:
1 dl gule splitlinser
1 dl havregryn
de ydre papiragtige skaller fra et alm. gult løg (sikr dig at der ikke er mug eller skidt på) – indeholder carotenoider
2 spsk. tørrede hyldeblomster
2 spsk. tørrede kamilleblomster
3 spsk. gule hørfrø
1 spsk. tørret stødt gurkemeje

Kværn eller blend ingredienserne til et pulver, du kan bruges i din bagning.











Views: 118