Kost efter sygdom – styrk kroppen med potente fødevarer!

Kost efter sygdom – styrk kroppen med potente fødevarer!

Mange er her i vinteren svækkede efter Corona, virus-angreb, lungebetændelse mv.!
Svær sygdom som kræft og kemo er hård ved kroppen, gigt kan udmatte kroppen over mange år, fibromyalgi gør en træt helt ind i knoglerne, diabetes er en evig udfordring for kroppen, irritabel tyktarm og mavesmerter tager måske noget af livsglæden, KOL trætter voldsomt, depression og angst er helt ubærlig forbåde krop og sjæl, stress tærer på alle reserverne...
Alle disse midlertidige og kroniske svækkende sygdomme kan der delvist rådes bod på med en kost, der styrker immunforsvaret, dæmper inflammation og bygger reserverne op.

Først og fremmest skal du spise masser af frugt og grønt, da frugt og grønt indeholder fytokemikalier.
Dette er en relativt nyopdaget gruppe af næringsstoffer, som har en meget kraftfuld virkning på vores sundhed, og vi ved, at der findes flere tusinde forskellige slags. De er antiinflammatoriske, forebygger degeneration af kroppen og styrker immunforsvaret. -Spis fra hele farvepalletten fra grønt over rødt til violet og orange, gult, sort ….

Eksempler på gode fytokemikalier:

Rødbeder er sprængfyldte med B- og C-vitaminer samt kalium, alt sammen noget du har brug for bl.a. til dit immunforsvar og din muskelfunktion. 

Lav rødbedesmoothie, kog eller bag rødbeder, smut skrællen af, skær rødbederne i tern og anvendt dem lune eller kolde i salater. Bag dem sammen med andre rodfrugter som tilbehør til middagsmaden.

Grønkål strutter af C-vitaminer, der er med til at beskytte kroppen mod virus og bakterier. Spis i varme retter, salater eller smoothies.

Blåbær er spækket med antocyaniner, en aktivt antioxidant, der udretter små mirakler for dit immunforsvar. De fleste af de sunde stoffer sidder i skallen, og da bær har en stor skal-overflade i forhold til dens indre, er bær i særklasse. Blåbær indeholder desuden masser af C-og E-vitamin, der også styrker dit immunforsvar. Du kan ikke spise for mange blåbær. Mellem 100 og 250 gram blåbær eller ca. 2 dl om dagen ser ud til at kunne give en målbar gevinst for din sundhed.
Spis blåbær i smoothie, på grød eller yoghurt/skyr, i pandekager, i myslibarer eller i salaten.

Broccoli er et eksempel på en bemærkelsesværdig og særdeles næringsrig grøntsag. Broccoli har et højt indhold af antioxidanter, og desuden også en afgiftende effekt. Gode opskrift med broccoli, gratin her og suppe her!

Hvis du tåler det, så spis også yoghurt, Skyr eller andet med mælkesyrebakterier, det hjælper på et udfordret tarmsystem. Tåler du ikke mælkeprodukter, så køb og spis mælkesyrebakterier, evt. mælkesyre med kollagen, det hjælper både tarmflora og tarmvæg.
Du kan også lave din egen yoghurt på kokosmælk, som du syrmer med mælkesyrebakterier, eller havreyoghurt, som du selv syrner på samme måde.

Reducer inflammation med kollagen!
Kollagen er en vigtig spiller til at forbedre fordøjelsen og tarmenes sundhed. Det hjælper med at danne bindevæv og med tætne og genopbygge tarmslimhinden, så madpartikler, større molekyler og giftstoffer holdes inde i tarmene, hvor de hører til, og ikke slipper ud i blodbanen, hvor de kan skabe inflammationer.

Bone broth” eller bouillon kogt på ben fra dyr:
Ved regelmæssigt at drikke bouillon eller bruge det i suppe, varme retter mv., kan man fremme en sund tarm og reducere inflammationer. Bouillon er let fordøjeligt og beroligende for fordøjelsessystemet. Både kollagen, glycin og gelatine er de vigtige spillere i suppe fra knogler.

Forslag: kyllingesuppe!

Undersøgelser viser, at gelatine styrker tarmene, og tarmslimhinden, hvilket kan være en hjælp efter en penicillinkur.
Boullionen hjælper med at øge vækst af probiotika (gode bakterier) i tarmen, og understøtter sunde inflammationsniveauer i fordøjelseskanalen. Glycin modvirker den uheldige inflammation.

Disse tarmhelende egenskaber er altså med til at styrke og støtte immunforsvaret og gendanne en sund inflammationsrespon i kroppen!. 

Views: 70

Kyllingesuppe, laktosefri og kan være glutenfri!

Kyllingesuppe, laktosefri og kan være glutenfri!

4 personer:
1 spsk. jomfru olivenolie
6 fed pillede hvidløg skåret i skiver
1 løg i både (halver det pillede løg, og skær i både)
2 store øko gulerødder med skræl skåret i skiver (fjern top og bund og trim for pletter)
2 stilke øko bladselleri, fjern bund og top, og skær i skiver
1 spsk. revet frisk ingefær
1 spsk. revet frisk gurkemeje (eller 1 spsk. stødt gurkemeje)
1,5 l kyllingesuppe (kogt på kyllingeskrog)
500 g fersk kyllingekød (brystkød i tern, eller bryst og kød fra lår)
1 tsk. hakket frisk rosmarin (brug friske krydderurter ikke tørrede, de indeholder gode næringsstoffer og vigtige olier)
1 tsk. friske timianblade
1,5 dl friske eller frosne ærter
salt, peber
2 dl cous cous, bulgur, eller perlebyg (glutenfri: brug quinoa eller hel boghvede) – kan udelades eller eventuelt erstattes af croutoner!

Start med at skære kødet af en økologisk kylling, vej 500 g af, frys resten til en anden gang.
Kog kyllingeskroget et par timer eller tre, med et helt løg og 2 fed hvidløg (løg og hvidløg med skal), 2 gulerødder og et par stilke blegselleri.
Afkøl, kasser grøntsagerne og skroget, sigt eventuelt suppen hvis du ønsker den helt klar, og vej 1,5 liter af til suppen. Sæt til side.

Varm olien op og svits løgbåde, gulerod-, hvidløgs- og bladselleriskiver ved middel varme til løgskiverne bliver gennemsigtige. Tilsæt så kyllingekødet, revet ingefær og gurkemeje, rosmarin og timian, og svits endnu et par minutter. Tilsæt så couscous eller de kerner du bruger, drys 1 tsk. salt på, og kværn peber hen over.
Hæld nu kyllingesuppen på, og sikrer dig at kyllingestykkerne og kernerne er dækket af væske. Kog i 20 minutter, hold øje med at der er suppe nok til at dække kyllingestykker og kernerne, ellers tilsæt mere suppe eller lidt vand.
Tilsæt ærter, kog 2 minutter, og smag til med salt og peber. Spis suppen varm og liflig – og mærk styrken vende tilbage til din krop :).

Redigeret indlæg fra “Ambitious Kitchen”.

Views: 88