Grønkålssalat og ovnbagte oksedeller!

Grønkålssalat og ovnbagte oksedeller!

Robust aftensmad, men server kartofler, brød, quinoa eller tilsvarende, hvis familien er storspisende.

Oksedeller:
4-500 g hakket øko oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
1 æg
3/4 dl havregryn
3 tsk. Urtekram marrokansk krydderimix eller Ras El Hanout
evt. chilipulver
salt, peber

Salat:
300 g ribbet og skyllet øko grønkål
2 æbler
2 stilke blegselleri
10 cherrytomater
1-2 gulerødder
100 g fetaost i tern
8 valnøddekerner

Dressing:
1/2 dl koldpresset øko olivenolie
1/2 dl citronsaft (øko citron)
revet skal af 1 øko citron
salt, peber, honning

Tænd ovnen på 200 grader.
Riv løg og hvidløg. Bland med de øvrige ingredienser til en fast fars.
Læg bagepapir på en bageplade.
Form aflange kødboller/kebabs (størrelse som en lille frikadelle, men aflang).
Anbring kebab på bagepladen.
Sæt i ovnen og bag i 20 minutter.

Anbring grønkålen i en skål og overhæld den med kogende vand. Lad stå i 2 minutter, og hæld så vandet fra. Hæld nu iskoldt vand på kålen, og hæld det fra.
Skyl og tør alle grøntsager.
Læg kålen på et rent viskestykke og pres den fri for vand. Læg kålen i en salatskål.
Halver æblerne, skær dem i kvarte, fjern kernehuset, skær i både og så i tern.
Halver cherrytomaterne.
Fjern kedelige ender på bladsellerien, og skær stængerne i meget tynde skiver.
Skræl gulerødder og riv dem groft.
Bland alle grøntsager med kålen. Vend fetatern i.
Riv og pres øko citronen.
Pisk dressingen sammen, og vend den i salaten.
Bræk valnødderne i stykker og pynt med dem.

Views: 42

Gazpacho med honningmelon og ærte-mynte creme

Gazpacho med honningmelon og ærte-mynte creme

En dejlig sommerret til terrassen. Spis brød til, eller brug det som forret!

Gazpacho:
500 g cocktailtomater
2 dl vand
1/2 lille honningmelon uden skal og kerner
1 lille rød peberfrugt uden kerner
3 stilke blegselleri, skyllet og uden top
1/2 skrællet løg
1-2 fed pillet hvidløg (efter smag)
1 stor skrællet gulerod, skåret i mindre stykker
1 agurk, skyllet og skåret i mindre stykker
1 stor håndfuld friske krydderurter, skyllet
evt. 100 g friske ribs, giver en herlig syrlig-sødme (kan udelades)
saften af 1 citron
2 spsk. sød chilisauce (kan udelades eller erstattes af lidt chilipulver eller frisk chili + lidt honning)
1/2 dl soyasauce
salt, peber efter smag

Fyld tomat, melon, alle grøntsager, vand, krydderurter, citronsaft, chilisauce, soyasauce, og krydderier i en blender. Blend til en tyk suppe, tilsæt mere vand, hvis du synes den er for tyk. Smag til med salt og peber, evt. mere chili og honning. Gazpachoen skal være syrlig-sød, samtidig tilstrækkelig salt og lidt stærk.
Afkøl indtil suppen skal bruges.

Ærte-mynte creme:
2 dl friskbælgede ærter
1 håndfuld frisk mynte
2 dl mælk/plantemælk
2 dl piskefløde, flødeost, plantefløde, evt. det fede fra en dåse kokosmælk, vegansk flødeost
2 tsk. fint uraffineret havsalt

Blend friskbælgede ærter med mælken, og når ærterne er blendede tilsæt fløde og salt og blend igen kortvarigt til en cremet konsistens. Overblend ikke for så bliver fløden nærmest til smør. Smag til med salt.

Views: 45

2 x juice med twist!

2 x juice med twist!

Hjemmegjort juice er en sund form for forfriskning i sommervarmen!

Juice med hindbær og lakrids:
2-3 gulerødder
1 lille rød peberfrugt
1 tyk skive ananas
100 g friske hindbær
1×1 cm frisk ingefær
1 tsk. lakridspulver eller lakridssirup

Fjern stilk og kerner fra peberfrugten. Skræl ananassen.
Skær grøntsagerne i passende stykker til din juicer.
Juice grønt og frugt, og tilsæt lakrids. Bruger du lakridspulver, så anvend evt. din stavblender eller blender til at røre pulveret ud i juicen, for lakridspulveret vil gerne klumpe.
Tilsæt is og server.
Der kan tilsættes lidt gin eller vodka til en ‘voksenudgave’!

Juice med æble og mynte:
2 æbler
1 stor stilk blegselleri
1×1 cm frisk ingefær
1 håndfuld frisk mynte
1 tsk. hvedegræspulver, spirulinapulver eller matchapulver ( kan udelades)

Fjern kernehuset i æblet, skær topbladene af blegsellerien, skyl og tør den.
Skær æble og selleri i passende stykker til din juicer. Rul en kugle af myntebladene.
Juice alt og rør hvedegræs-, spirulinapulver eller matcha ud i juicen, brug evt. stavblender hertil. Server med isterninger.
Der kan tilsættes lidt gin eller vodka til en ‘voksenudgave’!

Views: 33

Salat med bagt laks og spidskål!

Salat med bagt laks og spidskål!

En sund, grøn og mættende salat. Server med lidt brød, og middagen er hjemme!

1 spidskål
1 lille futura- eller honningmelon
2 modne avocadoer (el. 1 stor)
2-3 stængler blegselleri
400 g bagt laks
persille eller Clearspring Green Nori Sprinkle (tangdrys)

Dressing:
3/4 dl ekstra jomfru olivenolie
1/2 dl citronbalsamico (eller hvid balsamico og lidt revet citronskal)
honning
salt og peber

Bag laksefileten ca. 30 minutter ved 150 grader, den skal kun lige være gennembagt. Det er den, når den virker fast ved et let tryk, og ser lyserød ud og ikke pink, som da den blev sat ind i ovnen. Afkøl laksen, og bræk den så i mindre stykker.

Skær spidskålen over, fjern stokken, skær kålen i både på langs og så i fine strimler.
Halver melonen, fjern kernerne, skær melonkødet fri af skrællen, skær kødet i både og så i tern.
Skyl og tør blegselleri stænglerne, og skær dem så i tynde halvmåneformede skiver.
Halver avocadoerne, skær kødet fri af skrællen, skær avocadoen i både og så i tern.

Pisk olivenolie, eddike, honning, salt og peber sammen til en syrlig dressing.

Bland forsigtigt alle grøntsagerne, læg dem på et fad, læg laksestykkerne oven på, hæld dressing over, og pynt salaten med hakket persille eller tangdrys.

Views: 33

Smørstegt rødfisk og coleslaw med krydderurter og nektarin-yoghurt dressing!

Smørstegt rødfisk og coleslaw med krydderurter og nektarin-yoghurt dressing!

Dejlig let mad, både i maven og i tidsforbrug!

Lav coleslaw først:
1 lille sommerhvidkål eller spidskål
4 gulerødder, skrællet
2 æbler, skylle og tørret, kernehuset fjernet
1 rød peberfrugt uden ribber og kerner
3 stilke blegselleri uden top, skyllet og tørret
2 håndfulde friske krydderurter – jeg brugte 2 slags mynte, selleritop og persille
50 g mandler

4 små nektariner, skyllet og tørret, kødet taget af stenene
2,5 dl yoghurt 10 %
2 cm frisk skrællet og revet ingefær
salt, peber, 1-2 spsk. honning

Læg alle grøntsagerne, krydderurterne og mandler, minus en håndfuld til pynt, i en foodprocessor og kør det til en mellemfint salat.
Blend kødet af nektarinerne med yoghurt, revet ingefær, salt og peber, til en lind dressing. Smag til med lidt honning til en syrlig-sød dressing.
Bland grøntsager og dressing, pynt med mandler og lidt krydderurter.

800 g frisk rødfisk filet
smør
salt og peber
evt. citron- eller limebåde

Skær fisken i stykker på 6-7 cm længde.
Varm godt med smør i en pande, lad det bruse af, og blive gyldent, skru blusset ned til middelvarme, og læg så fiskestykkerne i panden med skindsiden nedad. Drys godt med salt og peber på fiskestykkerne.
Steg 3-4 minutter, alt efter stykkernes tykkelse, vend stykkerne og steg yderligere et par minutter til fisken er hvid og fast. Server straks.

Views: 48

Robust blomkålsalat – en måltidssalat!

Robust blomkålsalat – en måltidssalat!

Mættende salat med råvarer fuld af kraft.

Salat:
1 stort blomkål
3 stængler blegselleri
1 lille bundt persille
2 store syrlige æbler
4 kålpølser eller Løgismosepølser efter eget valg, blot pølser med masser af kød i (kan erstattes af kylling i tern, røget fisk, tofu)
50 g tør moden ost (evt. vegansk ost)
1 håndfuld mandler
2 spsk. græskarkerner

Dressing:
0,6 dl god jomfru olivenolie
1 tsk. sesamolie
2 spsk. æbleeddike
2 tsk. Dijonsennep
salt og peber

Skær pølserne i skiver og steg dem i lidt smør eller rapsolie til de har fået brune pletter, og sæt skiverne til afkøling.
Skær osten i små tern.
Skyl og tør blomkålen og del det i kvarte. Skær en del af stokken væk (gem den, den kan bruges en anden dag i en gryderet), del i buketter og skær tynde skive af de små buketter.
Skyl og tør de øvrige grøntsager, skær det i stykker og læg det sammen med mandlerne i en foodprocessor. Kør det til råkost, og vend det sammen med de tynde skiver blomkål.
Pisk dressingen sammen.

Vend pølseskiver, ostetern og dressing i salaten, drys med græskarkerner og velbekomme!

Views: 53