Jeg har lavet disse cookies på mandelpulp fra mandelmælk, men de kan laves med mandelmel, som du selv laver ved at give mandlerne en tur i foodprocessoren.
Ca. 20 cookies:
3 dl mandelpulp eller mandelmel (de bliver lidt blødere, når der bruges mandelpulp)
0,6 dl hakket mørk chokolade 70 % eller kakao nips
1,25 dl revet kokos
0,5 dl kokospalmesukker, rørsukker, Sukrin, eller 1 moden banan
1/2 tsk. bagepulver
1/4 tsk. fint havsalt
3 spsk. kokosolie (eller olivenolie)
1/2 tsk. vanilje eller stødt kanel (eller begge dele)
1 æg
Bland mandelmel, hakket chokolade, revet kokos, sukker/Stevia (banan), vanilje/kanel, salt, og bagepulver godt.
Pisk ægget luftigt, hæld olien i, og bland det i de tørre ingredienser.
Form valnøddestore kager, flad dem lidt ud, og læg dem på en bageplade med bagepapir. De flyder IKKE ud, så de kan godt stå tæt.
Tænd ovnen på 180 grader.
Hvis du bruger mandelpulp (som giver fugtige kager) skal kagerne bage 15-17 minutter.
Hvis du bruger mandelmel, skal de bage 10-12 minutter.
Views: 100