En let og alligevel mættende ret, lidt eksotisk på grand af mango og cashewnødderne, men disse ingredienser er jo til at få i alle supermarkeder i dag.

Salat:
5-600 g kold kylling økologisk uden skind og ben
1/2 mellemstort hvidkål eller et spidskål
1 bk. sugar snaps (tykke sukkerærter)
1 stor økologisk rød peber
1 æble
1/2 bdt. bredbladet persille
75 g cashewnødder

Rist cashewnødderne og afkøl dem.
Skær kyllingen i passende bidder.
Skær hvidkålen i mindre stykker og så i fine strimler.
Skyl og tør æblet, peberfrugt og persille. Fjern kernehus i æblet og frøstand i peberfrugten. Hak alle tre dele mellemfint i en foodprocessor eller i hånden.
Skyl ærterne, og skær dem i strimler på langs.
Hak cashewnødderne groft.
Bland alt i en salatskål.

Dressing:
1 moden, men fast, mango
1-2 fed hvidløg
2 dl. fed kokosmælk
1-2 tsk. chilipulver (alt efter pulveret styrke og din appetit på stærke sager)
1-2 tsk. fint uraffineret havsalt
1 spsk. honning, agavesirup eller sukrin
1 spsk. citronsaft
evt. 2 tsk. revet skal af øko citron eller øko lime

Skræl mangoen og skær alt frugtkød fra stenen. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i fine tern.
Rør kokosmælken godt sammen, så fedt og vand er blandet til en mælkeagtigt konsistens.
Blend mangokødet med de øvrige ingredienser, og smag til. Det skal smage syrlig/sødt og lidt stærkt.

Hæld lidt dressing på salaten og vend det hele rundt.
Server resten af dressingen til!

Views: 10