En lækker bar til det lille ekstra måltid!
Jeg fik 18 små barer ud af portionen, 9 bagt i en silkoneform til barer, 9 bagt i muffinsforme, der var fyldt halvt op.
Opskriften er med æg eller Fiberhusk:
70 g hasselnøddekerner
100 g mørk chokolade
200 g havregryn (køb dem hvor der står glutenfri på, hvis du har cøliaki*)
120 g solsikkekerner
50 g græskarkerner
80 g hørfrø
12 g salt
20 g sukker
15 g kakao
4 M/L størrelse æg + 1 dl koldt vand, eller 20 g Fiberhusk + 380 g vand
Rist hasselnøddekerner, og gnid noget af skallen af.
Hak hasselnødder og chokolade groft.
Bland nødder, chokolade, alle kernerne, salt, sukker og kakao i en skål.
Bruger du æg: Rør 4 æg og 1 dl vand i de tørre ingredienser og bland til til en sammenhængdende masse.
Bruger du loppefrø: I en anden skål piskes loppefrø ud i vandet i 10 sekunder. Så tilsættes 1/3 del af de tørre ingredienser, og der piskes igen. Tilsæt så resten af de tørre ingredienser og rør med en grydeske det hele sammen.
Pres dejen ned i formene. Glat overfladen med våde fingre. Kan evt. drysses med sesamfrø.
Lad barerne hvile 1 time på køkkenbordet med film over.
Bag barerne ved 190 grader i 25-30 minutter.
Køl dem af på bageristen. Kan fryses, opbevares i brødkasse eller i køleskabet.
Kan varmes let op før de spises.
*) Havregryn er glutenfri, men valses ofte på valser, hvor der også valses hvede, så når der står glutenfri på posen er der garanti for at de er valset, hvor der kun valses havre.
NB: det er en revideret Claus Meyer opskrift.
Views: 32