En herlig og ret billig sommerkage, ideel til en brunch, men den går også fint til eftermiddagskaffen og teen. Du kan bruge både friske og frosne bær! Gluten- og laktosefri, hvis du ønsker det!
3 3/4 dl havregryn
3 3/4 dl sødmælk eller plantemælk
1 1/4 dl blød peanutbutter eller anden nøddesmør
2 spsk. kokosolie (eller smør)
1 æg
1 spsk. Sukrin, sukker eller honning
1 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. fint salt
1 tsk. bagepulver
3 dl friske danske sommerbær efter eget valg – jeg brugte hindbær, solbær, ribs og skovjordbær drysset med lidt sukker
1 dl bær uden sukker
evt. spiselige blomster
Tænd ovnen på 170 grader varmluft. Rør de friske og pynede bær (dvs. bær uden stilk og blomst) eller frosne bær med 2-3 spsk. Sukrin eller sukker, og lad dem stå mens du rører kagen.
Pisk den bløde eller smeltede kokosolie, peanutbutter, ægget og mælken godt sammen i en en skål. Bland havregryn, salt, kanel og bagepulver og de sukrede bær i. Rør dejen godt sammen.
Hæld dejen i et tærtefad, der er smurt eller foret med bagepapir.
Bag kagen midt i ovnen 30-35 minutter til den er fast og gylden.
Afkøl kagen, pynt med de ikke-sukrede bær, evt. lidt blomster og lidt (Sukrin) flormelis. Spis med skyr-fløde med lidt vaniljestevia/honning, græsk yoghurt med honning/vaniljestevia, flødeskum, is eller plantefløde.
Views: 14