Sundt fedt er vigtigt for vores krop, og det er omega 3 fedtstof især. Her i en nem frokostsalat!

Din krop fortæller dig, når du mangler fedt, fordi den skal bruge fedt til at bygge cellevægge.

Du har millioner af celler i din krop, og de behøver alle sundt kvalitets fedt.

Opmærksomhedspunkter, der kan betyde mangel på sundt fedt:
– din hud er tør, kløende og falder af i små flager
– dine negle bliver bløde, flossede eller skøre
– du producerer hårdt ørevoks
– du har små hårde bumseagtige knopper bag på dine overarme eller på torsoen
– dine led føles stive og ømme
– du kæmper med dårligt humør

Sundt kvalitetsfedt forbedrer humøret, hud, hår og negle, beskytte dig mod prædiabetes og diabetes 2, demens, visse cancertyper med mere…

Sundt fedt er bl.a.:avocado, nødder og kerner (sesamfrø, græskarkerner, solsikkekerner, chiafrø, hampfrø), fed fisk, ekstra jomfru olivenolie, rapsolie, mørk chokolade, kokos, fedtholdig øko yoghurt, æg fra fritgående høns, kvalitetsost og kød fra dyr der har gået frit og græsset!

Her kommer så en opskrift på en nem frokostsalat med røget torskelever, fyldt med sundt omega 3 fedt:

1 person:

1 dåse røget torskelever
1 stor håndfuld blandet mikrosalat eller ærteskud (eller begge dele)
1/4 øko agurk
5 øko cherrytomater
1 gulerod
olievnolie, citronsaft, salt og peber

Skræl og riv guleroden.
Skær agurken i skiver.

Arranger grøntsagerne på en tallerken.
Læg torskelever ovenpå.
Dryp med en anelse olivenolie, citronsaft, salt og peber.

Spis lidt fuldkornsbrød/surdejsbrød til, og du har en perfekt frokostret!

Fakta: Dr. Mark Hyman, drhyman.com

Views: 416