af Mette Lund | feb 29, 2024 | Den gode mad, Salat, Tilbehør
Rucola, løg, appelsin og oliven med en sjat olivenolie, et par teskefulde æbleeddike, lidt salt og masser af friskkværnet peber i en lækker og sund kombi.
4 personer:
2 appelsiner
1 lille rødløg
100 g oliven
1 pose øko rucola
olivenolie, æbleeddike, salt, peber
Skræl appelsinerne, halver og skær i halvmåner.
Pil løget og skær i ultratynde skiver.
Arranger alt smukt, dryp med lidt olivenolie, lidt æbleeddike, lidt salt og godt med friskkværnet peber.
Views: 80
af Mette Lund | okt 30, 2023 | Den gode mad, Tilbehør
Efterårs-tilbehør. Masser af fibre, polyfenoler og antioxidanter.
4 portioner:
2 store rødbeder
1/2 granatæble
1 lille rødløg
1-2 fed hvidløg
1/2 dl olivenolie, 2 spsk. æbleeddike, 1/2 tsk. stødt chili og 1 tsk. stødt spidskommen el. 2 tsk. Ras el Hanout, salt, peber
120 g fast feta
1 håndfuld frisk koriander
Skræl rødbederne og riv dem groft.
Pil løget og hak det helt fint.
Halver granatæblet og udtag kernerne fra den ene halvdel.
Pisk en dressing af olivenolie, æbleeddike og krydderier inkl. salt og peber.
Bland rødbede, løg, granatæble og dressing. Dressingen må kun gøre salsaen våd, det må ikke svømme i dressing.
Arranger i 4 skåle. Smuldr 30 g feta over hver portion.
Skyl og tør koriander, hak eller riv groft, drys over salsaen.
Views: 70